Nye retningslinjer skal modvirke kvalitetsforskelle i EU-borgeres fødevarer
FORSKELSBEHANDLING: Nye retningslinjer fra EU skal gøre det lettere for medlemsstaterne at afgøre, om en virksomhed overtræder EU's lovgivning, når den sælger forskellige kvaliteter af produkter i forskellige lande.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørSlovakkerne fortjener ikke at få mindre fisk i deres fiskestave. Ungarerne skal ikke have mindre kød i deres måltider. Ej heller skal tjekkerne have mindre kakao i deres chokolade.
Sådan lød det fra kommissionsformand Jean-Claude Juncker i sin tale om unionens tilstand i september.
Nu har EU-Kommissionen lanceret et nyt sæt retningslinjer, der skal hjælpe de nationale myndigheder til at afgøre, om en virksomhed har en uberettiget kvalitetsforskel og dermed overtræder EU's lovgivning.