Nye tal viser fortsat fald i økologistøtte
Kim Rosenkilde
RedaktørAnne Hauge
Det er næsten hele informations- og uddannelsesindsatsen inden for erhvervet, der er forsvundet. Det er kompetenceløft, det er afsætningsfremme, og det er eksportfremme. Alt sammen ting, vi mener, er helt galt at skære væk.
Kirsten Lund Jensen
Økologichef i Landbrug & Fødevarer
Støtte til økologi
2011: 311 mio. kr.
2012: 428 mio. kr.
2013: 425 mio. kr.
2014: 320 mio. kr.
2015: 332 mio. kr.*
*Anslået
Den økologiske andel af støtte til 'ekstensivt landbrug' er indregnet. Samtidig medregnes det fulde miljøbetingede tilskud som støtte til økologi.
Støtten til økologi er nedadgående. Så meget står klart, efter Fødevareministeriet er kommet med en ny opgørelse over støtten til økologi, som skal råde bod på en tidligere og ifølge ministeriet fejlbehæftet opgørelse.
Det er tilgengæld mere uklart, hvor meget støtten er faldet, og hvad økologer præcist modtager i støtte. Umiddelbart viser den nye opgørelse et fald på knap 80 millioner kroner fra 2013 til 2014. Men går man tallene i den nye opgørelse nærmere igennem, kan faldet nærme sig de 100 millioner kroner.
I Økologisk Landsforening finder direktør Paul Holmbeck det slående, at det primært er markedsindsatsen, der forsvinder. Midlerne forsvinder inden for 'fremme af produktion og afsætning', og der er ikke længere støtte til eksportfremme, styrket markedsudvikling i detailhandlen eller almen oplysning om Ø-mærket til forbrugerne.