Nye teknikker til risikovurdering af GMP

En vigtig del af risikovurderingen af genetisk modificerede planter (GMP) til fødevareanvendelse er en indgående sammenligning af blandt andet de vigtige ernæringsstoffer, antinutritionelle og toksiske stoffer mellem den genmodificerede plante (GMP) og den tilsvarende traditionelle fødevareplante.

Denne målrettet sammenligning har internationalt været anset for at være god til at afdække utilsigtede effekter af gensplejsningen i GM-planter. Alligevel har der været rejst tvivl om, hvorvidt metoden - måling på et begrænset antal stoffer - afdækker alle utilsigtede effekter, der kunne forekomme og evt. kunne have indflydelse på forbrugerne sundhed.

Derfor har der været stor interesse for udvikling af nye metoder til sammenligning og screening af indholdsstoffer og vurdering af den sundhedsmæssige relevans heraf.

På den baggrund søgte og fik det daværende Institut for Toksikologi og Ernæring fra Nordisk Ministerråd penge til vurdering af anvendeligheden af nye mikroarray teknikker til risikovurdering af genetisk modificerede planter.

Resultatet er den nordiske rapport Use of the cDNA microarray technology in the safety assessment of GM food Pplants.

Rapporten indeholder primært en beskrivelse af DNA mikroarray (genomics) teknikken og dens potentiale, men også proteomics (måling af en celles proteiner) og metabolomics (måling af en celles metabolitter) diskuteres.

Måling af aktiviteten af flere tusinde gener ad gangen
Rapporten beskriver de nye teknikker og vurderer deres potentiale og anvendelse til risikovurdering af GMP.

Potentielt giver DNA mikroarray teknikken mulighed for simultan måling af aktiviteten af flere tusinde gener ad gangen repræsenterende mange metabolisme veje og kan derved give en ide om plantens egenskaber og identificere forskelle mellem planter.

Rapporten beskriver de tekniske problemer, der er forbundet med brugen af mikroarray - herunder den varierende kvalitet af DNA fra planter, der skal sammenlignes og behandlingen af de store mængder af data som målingerne giver.

I relation til anvendelsen til risikovurdering, f.eks. ved at sammenligne en GMP med den tilsvarende ikke genmodificerede plante, er et af problemerne, at der ofte ikke er en tæt forbindelse mellem den målte genaktivitet (målt som mRNA koncentration) og koncentrationen af det tilhørende protein.

Af konklusioner fra rapporten kan nævnes:
at profil metoder som microarray har potentiale til effektivt at kunne analysere forskelle i nye plantesorter, da de (teoretisk) dækker de forskellige synteseveje meget bredere

at der mangler erfaring og standardisering af metoderne - specielt hvis der skal foretages interlaboratorie sammenligninger

at det i forbindelse med risikovurdering af nye plantesorter, herunder genmodificerede planter, vurderes at være relevant at lave specifikke DNA mikroarrays, der indeholder prober for relevante synteseveje, der er ernæringsmæssigt relaterede eller synteseveje, der afspejler plantens basale fysiologi

at relevante synteseveje kan være de stressrelaterede, da det vides, at en opregulering af disse kan medføre en forøgelse af de antinutritionelle stoffer herunder de naturlige toksiner

at før resultaterne fra sådanne mikroarrays kan anvendes til en sundhedsmæssig vurdering, vil det kræve en stor viden om de naturlige variationer og bedre kendskab til sammenhængen mellem eventuelle forskelle i ekspressionsmønstre og sundhedsmæssige relationer

at der tilsvarende er tekniske problemer forbundet med proteomics og metabolomics, hvor det pt. kun en mindre del af hhv. proteinerne og metabolitterne, der kan analyseres i en enkelt analyse

at styrken i proteomics og metabolomics er, at de - modsat genomics - rummer måling på stoffer, der direkte kan være sundhedsrelevante, hvilket øger interessen for udvikling af disse metoder i relation til risikovurdering