Spørgsmål 274:
Som opfølgning på foretræde af Sammenslutningen af Danske Småøer bedes ministeren sende
udvalget en beskrivelse af fiskerisituationen for de indre danske farvande (underområde 22),
herunder en beskrivelse af sommerstoppene vedrørende torsk, og for hvilke fartøjsstørrelser
det gælder, samt en redegørelse for, om industrifiskeri i området betyder, at der kasseres spi-
sefisk som torsk, sild og brisling.
Svar:
Fiskerimulighederne i Østersøen fastsættes af EU efter forhandlinger med de øvrige østersø-
lande i Den Baltiske Fiskerikommission. EU-kvoten for torsk en lidt højere end sidste år, som
følge af aftalerne med de baltiske republikker, der for 2003 har forøget overførslerne til EU.
For sild og brisling er kvoterne reduceret med hhv. 28 % og 18 %. Kvoten for laks er forøget
lidt, mens kvoten for rødspætte er uændret. Alle andre arter er ukvoterede i Østersøen.
I Østersøen er der i den nationale danske regulering to hovedreguleringsformer for torskefi-
skeriet: rationsfiskeri og årsmængdefiskeri.
Årsmængdeordningen er især attraktiv for mindre hjemmehørende fartøjer. Der var midt i
april 2003 udstedt 413 årsmængdetilladelser til erhvervsfiskere og 187 tilladelser til rationsfi-
skeri. Tidligere på året i højsæsonen for rationsfiskeri har der været tilmeldt op til 326 fartøjer
til rationsordningen.
Årsmængdefartøjer får tildelt en mængde for hele året og kan kun fiske i andre farvande, hvis
der afgives en forholdsmæssig del af årsmængden. Mængden reduceres, hvis fartøjet ikke har
fisket en vis del af mængden på bestemte tidspunkter af året, første gang den 1. maj. Omvendt
kan der opnås tillægsmængder, hvis den tildelte mængde er opfisket inden 1. juni.
I trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen skal der i dag anvendes enten det såkaldte BACOMA-
trawl med et selektionsvindue med 120 mm firkantmasker eller traditionelle trawl med 130
mm diamantmasker i hele trawlposen. De fleste fiskere anvender i dag det traditionelle trawl,
fordi det selekterer dårligere end BACOMA-trawlet og dermed fisker flere både store og små
fisk. Redskabets dårlige selektionsegenskaber medfører, at fiskerne må discarde store mæng-
der undermålstorsk.
Den store discard er opstået, fordi der er en stor årgang torsk (2000-årgangen), som nu er sto-
re nok til at bliver fanget af fiskernes redskaber, men som endnu ikke har nået den mindste
tilladte landingsstørrelse på 38 cm.
EU-Kommissionen har derfor efter en nødprocedure fastlagt i grundforordningens artikel 7,
indført stop for trawlfiskeri efter torsk og fladfisk fra 15. april til 31. maj 2003, hvor det sæd-
vanlige sommerstop i torskefiskeriet begynder. Garnfiskeriet er ikke berørt af stoppet. Kom-
missionen ønsker med udvidelse af sommerstoppet at give 2000-årgangen tid til at vokse sig
større end mindstemålet, så årgangen kan indgå i fiskeriet til efteråret.
Kommissionen har endvidere bekræftet, at den vil arbejde på at få forbudt diagonalmaskede
trawl og nedsat maskestørrelsen i BACOMA-vinduet til 110 mm i Den Baltiske Fiskerikom-
mission med virkning fra 1. september 2003. Kommissionen har anmodet Den Baltiske Fiske-
rikommission om et ekstraordinært møde den 27. juni 2003, for at træffe beslutning om nye
redskabsbestemmelser for torsk.
Som følge af det midlertidige stop for trawlfiskeri gennemføres der nu en oplægningsordning
for danske fiskere. Oplægningsstøtten til årsmængdefartøjerne ydes i forhold til de årsmæng-
der torsk, som fartøjerne vælger at afgive, fordi de ikke kan fiske i Østersøen under trawl-
stoppet.
Også rationsfiskere vil kunne få del i oplægningsordningen.
Maksimalt 320 fartøjer forventes at blive omfattet af ordningen, der især vil være til fordel for
mindre fartøjer hjemmehørende i Østersøområdet.
Vilkårene for reguleringen af torskefiskeriet resten af året skal også tilpasses for at sikre, at
trawlfartøjerne får rimelige fiskerimuligheder resten af året, selvom de ikke kan fiske fra 15.
april til 31. maj.
Under sommerstoppet for torskefiskeri i Østersøen har der været mulighed for at fange 200 kg
torsk pr. fangstrejse. Denne ”bifangstregel” har været implementeret for at give navnlig små
fartøjer mulighed for en beskeden indtægt under sommerstoppet. Reglen legitimerer et fiskeri
efter torsk under sommerstoppet og kan derfor lede til misbrug i form af et fiskeri, der går ud
over de 200 kg om dagen.
Incitamentet til at overskride grænsen stiger med fartøjets størrelse, idet større fartøjer har
vanskeligt ved at have et rentabelt fiskeri med små rationer. Derfor indførtes en grænse, såle-
des kun fartøjer under 15 meter har mulighed for at fiske de 200 kg torsk under sommerstop-
pet.
Med hensyn til reguleringen af industrifiskeriet henviser jeg til det oversendte notat af 24.
april 2003 fra Fiskeridirektoratet om omfanget, regulering og kontrol af industrifiskeriet i
Østersøen.
Det fremgår af notatet, at silde- og brislingefiskeriet i område 22 indtil udgangen af 2001
foregik som et kombineret fiskeri, hvor der ikke var tilstrækkelig konsumanvendelse af sild.
Efter forhandlinger med erhvervet nåede man frem til et tilladelsessystem fra 1. januar 2002,
hvorefter fiskeriet kan udøves som enten et konsumfiskeri efter sild og brisling eller som et
industrifiskeri efter brisling.
Begrundelsen for indførelse af strammere regler for fiskeri efter sild og brisling i Østersøen
var, at der i forbindelse med drøftelserne i Folketinget op til Vedtagelse nr., 117, maj 2001
blev lagt vægt på, at sild i højere grad end tidligere skulle afsættes til konsum og ikke til indu-
striformål.
Mariann Fischer Boel
/Ole Poulsen