Debat

Økologi som krydderi eller basisvare

DEBATPANEL: Det kræver nytænkning og total opbakning til de lokale ildsjæle, hvis landdistrikspolitikken skal blive en succes, skriver direktøren for Økologisk Landsforening i sit faste debatindlæg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

politikere bør blande sig i de strategiske valg, hvis man skal undgå at skyde med spredehagl

Paul Holmbeck
Direktør i Økologisk Landsforening
Af Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening

Hvis visionen er, at landdistrikterne skal blive miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtige, kræver det nytænkning, strategiske valg og opbakning til lokale ildsjæle.

Tirsdag den 3. maj og onsdag den 4. maj går det løs. Emnet er det danske landdistriktsprogram 2007-2013. Holdninger, visioner og kamp om ressourcer. Repræsentanter fra 15-20 interesseorganisationer og myndigheder mødes i dialoggrupper for at drøfte de tre "akser" i landdistriktspolitik:

  • Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrence¬evne

  • Miljø og landskab
  • Livskvalitet i landdistrikterne.

    Svære prioriteringer
    Der er i dag ca. en mia. kr. årligt til formålene. Med landbrugsreformen har Danmark yderligere en halv mia. årligt fra 2007, hvoraf er en halvdel fra EU.

    Det bliver nogle svære prioriteringer. Det bliver en spændende debat. Økologisk Landsforening er i dialog med en bred vifte af organisationer og håber på en balanceret vægtning af miljø, erhvervsudvikling, dyrevelfærd og andre forbedringer i landdistrikterne, som gør det mere sjovt at bo og arbejde der - såvel for mennesker som husdyr og vildt!

    Politikerne skal blande sig
    Jeg kan sagtens tilslutte mig flere intentioner i regeringens forslag til Landdistriktsstøtteloven (L123) og 14-punktsplanen for 2006, herunder brug af fødevarevirksomheder som lokomotiv og planer om opbakning til lokale ildsjæle, som arbejder for forbedringer af deres lokale samfund. Men politikere bør blande sig i de strategiske valg, hvis man skal undgå at skyde med spredehagl.

    Hvis visionen er landdistrikter, som er miljømæssigt-, socialt- og økonomisk bæredygtige, skal der kunne tænkes på tværs af disse målsætninger. Det svære er at gøre det i praksis. Men det kan lade sig gøre.

    En strategisk indgang er, at landdistriktspolitikken skal have større fokus på sektorer, der giver såvel erhvervsmæssige som miljømæssige resultater. Økologisk fødevareproduktion er et godt bud. En produktion som går foran som "det multifunktionelle landbrug", som det nu hedder på godt dansk, når landbruget drives, så mange mål som miljø, dyrevelfærd, natur, drikkevandsbeskyttelse og erhvervsudvikling opnås.

    Økologi en vigtig brik
    Liv i landdistrikterne handler naturligvis ikke kun om økologi, men det handler i høj grad også om økologi, hvor vi i Danmark er langt fremme med at opnå disse målsætninger om dyrevelfærd, en mangfoldig natur og erhvervsudvikling. En samlet sektorstrategi vil kunne gøre økologi til et lokomotiv for disse formål, som indbyrdes understøtter hinanden.

    Økologiske virksomheder er nogle af de bedste eksempler på virksomheder, der sikrer jobs i landdistrikterne ved at skabe innovative, økonomisk bæredygtige produktioner, som ikke bliver lukket i den hastige strukturudvikling mod større og færre fødevare-forarbejdningsvirksomheder. Virksomheder som Thise Mejeri, Naturmælk, Øllingegaard, Aurion, Urtekram, Friland og Farre er gode eksempler. Der er mange flere.

    Kreativ økologi
    Økologi er også langt frem med innovative distributionsstrategier i landdistrikterne, som Aarstiderne og den hurtige udbredelse af landmandsejede økologiske "gårdbutikker i byen" er beviser på. Ifølge GfK har den økologiske sektor nu 37 procent af de "alternative" afsætningskanaler som gårdsalg, kasseordninger og nethandel. Det svarer til godt 13 procent af det økologiske salg.

    Opfordring til ministeriet
    Udover en sektorstrategi, opfordrer jeg ministeriet til at:

  • Prioritere i de enkelte ordninger for naturbeskyttelse, fødevarekvalitet m.v. initiativer, der opnår målsætninger på flere andre områder. F.eks. økologisk afsætning fra småøerne, eller lokale afsætningsinitiativer, hvor landmænd også dyrker økologisk til gavn for grundvandet og fuglebistand. Smæk kun, hvis flere fluer kan rammes.

  • Muliggøre ordninger der kan støtte landsdækkende salgsfremstød for økologi, herunder i offentlige og private kantiner og storkøkkener.

  • Gør ordningerne gennemskuelige for almindelige dødelige. Man skal arbejde med at kompetencebygning styrkes og målrettes, hvis regeringen mener det alvorligt med de "lokale ildsjæle". Stærke bæredygtige initiativer i landdistrikterne kræver samling og formidling af erfaringerne. Ellers skal den dybe tallerken opfindes rigtigt mange gange i landdistrikterne.

    Se portræt af Paul Holmbeck

  • Politik har aldrig været vigtigere

    Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

    Omtalte personer

    Paul Holmbeck

    Direktør, Holmbeck EcoConsult, fhv. direktør, Økologisk Landsforening
    Statskundskab og økonomi (Duke Uni., North Carolina. 1983)

    Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024