Økologisk Landsforening: Stil klima- og naturkrav til landbruget, men bevar EU's landbrugsbudget
DEBAT: Lige nu kan landbruget få finansieret klimaomstillingen, men beskytter politikerne erhvervet og undlader at stille krav til de penge, som EU-borgerne betaler til landbruget, så risikerer vi, at de penge om få år disponeres til andre udfordringer i EU, skriver Sybille Kyed.
Af Sybille Kyed
Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening
Jeppe Kofod er her på Altinget citeret for, at landbrugsstøtten skal afvikles. Økologisk Landsforening er delvist enig.
Det giver ikke mening at give driftsstøtte til et landbrug, der kan fungere på markedsvilkår. Men det er særdeles vigtigt, at budgettet, der er afsat til landbruget, ikke afskaffes.
Betaling til goder i form af bekæmpelse af klimaforandringer, natur, miljø og attraktive landdistrikter, som ikke finansieres via en markedsøkonomi, er ikke kun berettiget, såfremt landbruget modtager EU-penge.
Debatindlæg kan sendes til [email protected]
Der er et selvstændigt behov for at betale landbruget for disse tjenester. Landmanden kan potentielt levere det, men landmanden kan ikke prioritere det, hvis der ikke kommer en betaling for det.
Støtten smuldrer
Økologisk Landsforening er også enig med Jeppe Kofod i, at det haster med at komme i gang med at omlægge anvendelsen af EU's landbrugsstøtte.
Det er meningsfuldt, at EU-borgerne bidrager økonomisk til en omstilling i landbruget og betaler landmændene for goder, der kommer alle til gavn.
Sybille Kyed
Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening
Pengene kommer fra EU's borgere, og opbakningen til at bruge dem til passiv indkomststøtte smuldrer. Det viste en undersøgelse, som EU-Kommissionen lavede i 2017, meget klart.
Hvis vi ikke tager det seriøst og allerede fra 2021 for alvor kommer i gang med at omlægge anvendelsen af pengene, så vil presset for at beskære budgettet til landbruget fortsætte.
Krav til klimaperformance
Økologisk Landsforening vil derfor være meget begejstrede for at se tiltag, der indeholder krav til klimaperformance og plads til natur i landbruget som forudsætning for at få adgang til EU's støttekroner.
Det kan gøres ved at stille krav om, at alle europæiske landmænd skal lave et klimaregnskab med et nationalt CO2-loft på hvert landbrug svarende til medlemslandenes klimaforpligtelser. Leverancer under loftet kan honoreres med stigende betaling fra EU’s støttemidler.
Et sådant system vil give et økonomisk incitament, hjælpe landmanden til omstilling, og klimaaftrykket vil kunne afspejles i produktpriserne til forbrugeren. Det er en tilgang, der kan afværge, at en reduceret husdyrproduktion i Danmark afløses af en større husdyrproduktion i et andet land.
Plads til naturen
Tilsvarende foreslår foreningen, at alle europæiske landmænd, der vil modtage EU-støttemidler, skal lave en biotopkortlægning og dokumentere et minimum af naturindhold på bedriften.
Plads til natur og naturpleje ud over det, der opfylder minimumskravet, honoreres med stigende betaling.
Nationalt, regionalt eller lokalt kan man vægte forskellige naturtiltag forskelligt, således at tiltag, der er særligt efterspurgte nationalt, regionalt eller lokalt, vægter tungere i adgangen til såvel minimumsbetaling som i optjening af adgang til ekstra betaling.
Afvikl indkomststøtten
Vi skal i gang. Det skal vi i Danmark, men det skal vi i særdeleshed i hele EU. Og det er ikke en omstilling i landbruget og i anvendelsen af EU's landbrugsbudget, der kan tage 50 år, som Søren Gade i samme artikel taler for.
Klimakrisen kræver en hurtigere omstilling, og det samme gør biodiversitetskrisen. Lige nu har landbruget udsigt til at kunne få en finansiering til omstillingen, men beskytter politikerne landbruget og undlader at stille krav til de penge, som EU-borgerne betaler til landbruget, så risikerer vi, at de penge om få år disponeres til andre udfordringer i EU. Det vil være skidt for klimaet, for biodiversiteten og for landmændene.
Økologisk Landsforening bakker derfor op om, at EU's beslutningstagere lægger en fælles plan for omstillingen af EU's landbrugsstøtte med en gradvis afvikling af indkomststøtten for at producere fødevarer.
Det er meningsfuldt, at EU-borgerne bidrager økonomisk til en omstilling i landbruget og betaler landmændene for goder, der kommer alle til gavn. EU's landbrugsbudget skal derfor fastholdes, men det skal anvendes på en ny måde