Økonomisk tab for fisker-kommune er prisen for at skabe et bæredygtigt erhverv

Ministeren er opmærksom på, at fiskerireformen kan føles som et ganske alvorligt indgreb for erhvervet og fisker-kommunerne, men de faldende fiskeressourcer har gjort tiltagene nødvendige.
Tina Møller
Dokumentation

Spørgsmål 160:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. januar 2003 fra Holmsland kommune vedrørende konsekvenserne af EU-fiskeriaftalen."

Svar:

Til besvarelse af spørgsmålet henviser jeg til vedlagte svar til Holmsland kommune på brev af 27. januar 2003.

 

 

Mariann Fischer Boel

/Lars B. F. Poulsen

Hr. Borgmester Iver Enevoldsen

Holmsland Kommune

Kommunalbestyrelsen

Kirkevej 4,

6960 Hvide Sande

København, den 17. februar 2003

 

 

 

Kære Iver Enevoldsen,

Tak for dit brev af 27. januar 2003, hvori du giver udtryk for bekymring for de konsekvenser fiskerireformen forventes at medføre for Holmsland kommune både økonomisk og i form af tab af arbejdspladser.

Først vil jeg nævne, at hensigten med fiskerireformen på længere sigt er at skabe grundlaget for et bæredygtigt erhverv.

Jeg forstår godt, at det for erhvervet og kommunerne føles som et ganske alvorligt indgreb, men de faldende fiskeressourcer har gjort det helt nødvendigt at tage disse skridt. Dette er dog sket med videst mulig hensyntagen til fiskerne i forbindelse med den praktiske tilrettelæggelse af havdagesystemet.

Jeg forstår også, at der kan være geografiske områder, der kan blive ramt, fordi hovederhvervet er fiskeri, og hvor en række følgeerhverv er afhængig af dette.

Jeg kan oplyse, at jeg har orienteret Økonomi- og Erhvervsministeriet om situationen i fiskerisektoren og de afledte virkninger reduktionen i torskebestanden kan have for beskæftigelsen i de fiskeriafhængige kommuner. Fødevareministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet vil være meget åbne overfor en dialog med de fiskeriafhængige kommuner om de perspektiver og udviklingsmuligheder som kommunerne ser i fremtiden og om hvilke initiativer, der kan fremme en fornuftig udvikling.

 

 

Med venlig hilsen

Mariann Fischer Boel


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024