Om fersk kød m.v.

Denne ferskkødbekendtgørelse vedrører implementeringen af nye BSE-regler. F.eks. skal tonsiller (mandler) fra kvæg i alle aldre betragtes som SRM, og ileum (nederste del af tyndtarmen) fra får og geder i alle aldre skal betragtes som SRM. Desuden indeholder forordningen regler, der har som formål at mindske risikoen for krydskontamination med SRM ved afskæring af tunger af kvæg i alle aldre samt ved afskæring af hovedkød fra kvæg over 12 måneder.
Desuden bemyndiges fødevareregionerne til at give tilladelse til opskæring af fersk kød, som ikke er færdigudlignet, til at tillade fravigelser fra temperaturkravene i bekendtgørelsen ved transport af fersk kød, når transporten varer under to timer og til at tillade at fravige kravet om midtflækning af grise i forbindelse med kødkontrollen.
Claus Iversen
Dokumentation

I medfør af § 9, stk. 2, § 10, stk. 1, § 22, § 24, stk. 1 og 2, § 27, stk. 2, §§ 28, 37 og 40, § 49, stk. 1, § 51, stk. 2, § 52, stk. 1, § 54, stk. 2, § 55, stk. 2, § 61, stk. 1 og 2, §§ 62 og 63, og § 78, stk. 3, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) samt § 9, stk. 1, og § 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr fastsættes:

Område

§ 1. Denne bekendtgørelse vedrører de sundhedsmæssige betingelser, som skal opfyldes af engrosvirksomheder for produktion, behandling, indfrysning, oplagring og afsætning af fersk kød, jf. § 2, nr. 2, herunder bortskaffelse af specificeret risikomateriale, jf. § 21.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter desuden indfrysning og oplagring i engrosvirksomheder af fersk kød, andre typer af kød omfattet af fødevareloven eller produkter med indhold af kød, som ikke er af egen produktion.

Stk. 3. I tvivlstilfælde afgør Fødevaredirektoratet, om en virksomhed er omfattet af bekendtgørelsen.

Stk. 4. Fødevaredirektoratet kan tillade, at fersk kød, som ikke opfylder betingelserne i denne bekendtgørelse, kan anvendes til forsyninger af internationale organisationer, udstillinger eller særlige undersøgelser.

Definitioner

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1)   Kød: alle spiselige dele af arterne kvæg (herunder arterne Bubalus bubalis og Bison bison), svin, får, geder og hovdyr holdt som husdyr.

2)   Fersk kød: kød, herunder kød, der er vakuumpakket eller pakket i kontrolleret atmosfære, og som med undtagelse af kuldebehandling ikke har været underkastet nogen behandling, der forlænger holdbarheden.

3)   Maskinsepareret kød: kød, der mekanisk er udvundet fra kødbærende knogler, og som er bestemt til at anvendes på autoriserede kødproduktvirksomheder. Følgende knogler må ikke anvendes ved fremstilling af maskinsepareret kød: knogler fra hovedet, fra lemmerne under forknæleddet og haseleddet, fra svinehaler samt fra kvæg, får og geder.

4)   Slagtekrop: hele et slagtedyrs krop efter afblødning, udtagning af organer, afskæring af lemmerne i forknæled og haseled, af hoved, hale og yver og endvidere for kvæg, får, geder og hovdyr efter afhudning. For svin er afskæring af lemmerne i forknæled og haseled og af hovedet ikke nødvendig, når kødet skal behandles i overensstemmelse med bekendtgørelse om kødprodukter m.v.

5)   Slagteaffald: fersk kød, for så vidt det ikke hører til slagtekroppen, som defineret i nr. 4, også selv om det stadig er i naturlig forbindelse med slagtekroppen.

6)   Organer: slagteaffald fra bryst-, bug- og bækkenhule, inklusive luft- og spiserør.

7)   Embedsdyrlæge: dyrlæge, der af Fødevaredirektoratet eller den myndighed, fødevareministeren har bemyndiget dertil, er udpeget til at føre tilsyn efter denne bekendtgørelse.

8)   Transportmidler: de dele af motorkøretøjer, jernbanevogne og luftfartøjer, der er beregnet til last, og lastrum i skibe samt containere til transport ad land-, sø- eller luftvejen.

9)   Indpakning: beskyttelse af det ferske kød ved anvendelse af en første indpakning eller en første beholder i direkte berøring med det pågældende ferske kød samt selve denne første indpakning eller beholder.

10) Emballering/emballage: anbringelse af det indpakkede ferske kød i en ydre beholder samt selve denne beholder.

11) Producentslagtninger: slagtning foretaget på et autoriseret slagteri af et slagtedyr, når kødet fra dette slagtedyr leveres tilbage til producenten til brug i dennes private husholdning.

12) Storkreatur:

a)   Voksent kvæg i henhold til forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød og hovdyr udgør 1,0 storkreatur.

b)   Andet kvæg og hjortedyr udgør 0,5 storkreatur.

c)   Svin på over 100 kg levende vægt udgør 0,2 storkreatur.

d)   Andre svin udgør 0,15 storkreatur.

e)   Får og geder udgør 0,1 storkreatur.

f)   Lam, gedekid og pattegrise på under 15 kg levende vægt udgør 0,05 storkreatur.

13) Lille produktion: i beregningen for slagterier medregnes ikke producentslagtninger. Grænserne er for slagterier behandling af højst 20 storkreaturer pr. uge og højst 1000 storkreaturer pr. år, og for opskæringsvirksomheder en ugentlig produktion på ikke over 5 tons udbenet kød eller den tilsvarende mængde ikke-udbenet kød.

14) Køle- og fryselager: en virksomhed, som med henblik på afsætning indfryser eller oplagrer fersk kød, andre typer kød omfattet af fødevareloven eller produkter med indhold af kød, som ikke er af egen produktion.

15) Pakkecenter: en virksomhed, som med henblik på afsætning foretager omemballering eller omgruppering af indpakket fersk kød.

Krav til virksomheder

§ 3. Et slagteri, som har tilladelse til at afsætte sine produkter til andre EU-lande eller tredjelande (eksportslagteri), skal opfylde de indretningsmæssige krav i bilag 1, kapitel 1 og 2, samt de driftsmæssige betingelser nævnt i §§ 7 og 9. Desuden skal slagterier, som slagter svin eller heste, have et laboratorium til påvisning af trikiner i overensstemmelse med bilag 3.

Stk. 2. Et slagteri, som alene har tilladelse til at afsætte sine produkter på det danske marked (hjemmemarkedsslagteri), skal opfylde de indretningsmæssige krav i bilag 2 samt de driftsmæssige betingelser nævnt i § 5.

Stk. 3. En opskæringsvirksomhed, som har tilladelse til at afsætte sine produkter til andre EU-lande eller tredjelande (eksportopskæringsvirksomhed), skal opfylde de indretningsmæssige krav i bilag 1, kapitel 1 og 3, samt de driftsmæssige betingelser i §§ 8 og 9.

Stk. 4. En opskæringsvirksomhed, som alene har tilladelse til at afsætte sine produkter på det danske marked (hjemmemarkedsopskæringsvirksomhed), skal opfylde de indretningsmæssige krav i bilag 2 samt de driftsmæssige betingelser nævnt i § 5.

Stk. 5. Et køle- og fryselager, som har tilladelse til at afsætte sine produkter til andre EU-lande eller tredjelande (eksportkøle- og fryselager), skal opfylde de indretningsmæssige krav i bilag 1, kapitel 1 og 4, samt de driftsmæssige betingelser i § 10.

Stk. 6. Et køle- og fryselager, som alene har tilladelse til at afsætte sine produkter på det danske marked (hjemmemarkedskøle- og fryselager), skal opfylde de indretningsmæssige krav i bilag 1, kapitel 1 og 4, samt de driftsmæssige betingelser nævnt i § 5. Under forudsætning af, at der er tale om et mindre køle- og fryselager, som alene ønsker at oplagre emballeret fersk kød og andre emballerede fødevarer, kan fødevareregionen dog tillade, at visse af de indretningsmæssige krav i bilag 1, kapitel 1, ikke er opfyldt.

Stk. 7. Et pakkecenter skal opfylde de indretningsmæssige krav i bilag 1, kapitel 1, samt de driftsmæssige betingelser i § 11.

§ 4. Såfremt virksomheden ønsker autorisationen eller godkendelsen tilbagekaldt, skal dette meddeles Fødevaredirektoratet i så god tid, at kontrolpersonalets opsigelsesvarsler udløber senest den dag, hvor virksomhedens autorisation eller godkendelse ikke længere ønskes opretholdt.

Stk. 2. Hvis dette ikke sker, godtgør virksomheden samtlige lønudgifter m.v. for kontrolpersonalet i perioden fra den dag, hvor virksomhedens autorisation eller godkendelse ikke længere er gældende, til opsigelsesvarslernes udløb.

Hjemmemarkedsvirksomheder

§ 5. Virksomheder omfattet af § 3, stk. 2, 4 eller 6, må alene producere fersk kød eller oplagre fersk kød og andre fødevarer til afsætning på det danske marked.

Stk. 2. Det er en forudsætning for at blive omfattet af § 3, stk. 2 eller 4, at virksomheden har en lille produktion, jf. § 2, nr. 13.

Stk. 3. Slagterier omfattet af stk. 1 og 2 skal opfylde følgende særlige betingelser:

1)   Slagteriet skal opfylde de driftsmæssige krav i bilag 1, kapitel 5 og 7, kapitel 13, nr. 1, 2, 4 og 8, kapitel 14, nr. 1, med undtagelse af kravene til kød indført fra lande, som ikke er medlem af Den Europæiske Union, kapitel 14, nr. 2, 3 og 4, samt bilag 2.

2)   Slagteriet skal på forlangende meddele embedsdyrlægen nedenstående oplysninger, der skal fremgå af et register:

a)   antallet af dyr, der tilføres virksomheden, og

b)   mængden af fersk kød, der forlader den.

3)   Slagteriet skal oplyse embedsdyrlægen om slagtetidspunktet samt antallet af dyr, og hvor de stammer fra, således at der i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 6, kan foretages levende syn enten i oprindelsesbesætningen eller på slagteriet.

4)   Embedsdyrlægen foretager på slagtedagen undersøgelse efter slagtningen, jf. bilag 1, kapitel 8. Foretages undersøgelsen af en tilsynsfunktionær, må ingen dele af slagtedyr, hvori der er påvist læsioner eller forandringer, tages i anvendelse af virksomheden, før embedsdyrlægen har godkendt dette.

5)   Embedsdyrlægen kontrollerer stikprøvevis, at hygiejneforskrifterne, jf. nr. 1, overholdes.

Stk. 4. Fødevareregionen kan meddele et hjemmemarkedsslagteri tilladelse til at overskride den ugentlige grænse for slagtninger, jf. § 2, nr. 13, for at tage hensyn til behovet for at slagte lam og gedekid før højtiderne, hvis de relevante hygiejnekrav opfyldes, og kødet ikke indfryses inden afsætningen.

Stk. 5. Fødevareregionen kan tillade, at individuelle erhvervsdrivende for egen regning slagter på bestemte ugedage i et hjemmemarkedsslagteri, når følgende betingelser er opfyldt:

1)   den individuelle erhvervsdrivende skal have gennemgået en af Fødevaredirektoratet godkendt uddannelse i produktionshygiejne,

2)   det producerede ferske kød anvendes af den individuelle erhvervsdrivende til salg til den endelige forbruger fra den erhvervsdrivendes detailsalg eller til salg til storkunder, og

3)   det samlede slagtetal i slagteriet kan højst udgøre 30 storkreaturer pr. uge og højst 1500 storkreaturer pr. år, jf. § 2, nr. 12.

Stk. 6. En opskæringsvirksomhed omfattet af stk. 1 og 2 skal opfylde de driftsmæssige krav i bilag 1, kapitel 5, kapitel 7, nr. 12, kapitel 9, med undtagelse af kravet om lokaletemperaturen i nr. 6, og kapitel 10, nr. 2, samt bilag 2.

Stk. 7. Et køle- og fryselager omfattet af stk. 1 skal opfylde de driftsmæssige krav i § 10.

Stk. 8. Fersk kød produceret på en hjemmemarkedsvirksomhed, og som af embedsdyrlægen er godkendt til omsætning, skal mærkes med kontrolmærke i overensstemmelse med bilag 2, kapitel 2, nr. 1, litra e, i bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer.

Krav til slagtedyr

§ 6. Dyr, der afhændes til slagtning, må ikke udvise tegn på nogen sygdom eller indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød og andre produkter fra dyrene.

Stk. 2. Et dyr omfattet af stk. 1 kan dog leveres til slagtning, såfremt det er ledsaget af en af Fødevaredirektoratet foreskrevet erklæring fra en dyrlæge. Erklæringen skal afleveres til embedsdyrlægen ved slagteriet.

Stk. 3. Embedsdyrlægen kan lade foretage laboratoriemæssige undersøgelser af dyr omfattet af stk. 2, og såfremt resultatet viser, at kødet ikke indeholder sundhedsskadelige rester af stoffer omfattet af stk. 1, kan embedsdyrlægen se bort fra stofferne ved sin bedømmelse af dyret.

Stk. 4. Såfremt embedsdyrlægen ved kontrollen af et slagtedyr får mistanke om, at dyret kan indeholde sundhedsskadelige rester af stoffer omfattet af stk. 1, lader embedsdyrlægen foretage undersøgelser til belysning af mistanken.

Krav til fersk kød

§ 7. For at fersk kød i form af hele kroppe, halve kroppe, halve kroppe opskåret i højst tre delstykker eller kvarte kroppe kan omsættes, skal kødet:

1)   komme fra et slagteri, der er autoriseret dertil og gennemfører egenkontrol i overensstemmelse med bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.,

2)   hidrøre fra et slagtedyr, der i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 6, er blevet undersøgt af en embedsdyrlæge før slagtningen, og efter denne undersøgelse er fundet egnet til slagtning i henhold til denne bekendtgørelse,

3)   være behandlet under hygiejniske forhold i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 5 og 7,

4)   være undersøgt efter slagtningen af en embedsdyrlæge i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 8. Deraf skal fremgå, at slagtedyret ikke har udvist nogen forandring med undtagelse af traumatiske læsioner opstået kort før slagtningen, lokale misdannelser eller forandringer, for så vidt det er konstateret - om fornødent ved egnede laboratorieundersøgelser - at disse læsioner, misdannelser eller forandringer ikke gør slagtekroppen og det tilhørende slagteaffald uegnet til menneskeføde eller bringer den menneskelige sundhed i fare,

5)   være forsynet med et kontrolmærke i henhold til bilag 2, kapitel 2, i bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer,

6)   oplagres under tilfredsstillende hygiejniske forhold i henhold til bilag 1, kapitel 13, i virksomheder, som er autoriseret eller godkendt dertil og gennemfører egenkontrol i overensstemmelse med bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.,

7)   kontrolleres af en embedsdyrlæge i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 10, og

8)   transporteres under hygiejniske forhold i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 14, og ledsages af handelsdokument eller certifikat i overensstemmelse med § 13.  

§ 8. For at fersk kød i form af delstykker, der er mindre end de i § 7 anførte, eller udbenet kød - uanset om det er indpakket - kan omsættes, skal kødet:

1)   opskæres, udbenes eller pakkes i en opskæringsvirksomhed, som er autoriseret dertil og gennemfører egenkontrol i overensstemmelse med bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.,

2)   opskæres, udbenes eller pakkes i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 9, og hidrøre fra fersk kød, der opfylder de i § 7 anførte betingelser eller fra fersk kød indført i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer,

3)   oplagres under forhold, der opfylder betingelserne i bilag 1, kapitel 13, i virksomheder, som er autoriseret eller godkendt dertil, og gennemfører egenkontrol i overensstemmelse med bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.,

4)   kontrolleres af en embedsdyrlæge i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 10,

5)   opfylde betingelserne i bilag 1, kapitel 11, med hensyn til indpakning og emballering, og

6)   opfylde betingelserne i § 7, nr. 3, 5 og 8.

§ 9. For at fersk kød i form af slagteaffald kan omsættes, skal det opfylde følgende betingelser:

1)   Slagteaffaldet skal komme fra et slagteri eller en opskæringsvirksomhed, som er autoriseret dertil og gennemfører egenkontrol i overensstemmelse med bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.

2)   Slagteaffald, som ikke er opskåret, skal opfylde betingelserne i §§ 7 og 8.

3)   Slagteaffald, som er opskåret, skal opfylde betingelserne i § 8.

§ 10. Fersk kød, som er blevet oplagret i et køle- eller fryselager, der er autoriseret eller godkendt dertil og gennemfører egenkontrol i overensstemmelse med bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v., og som ikke siden har undergået nogen yderligere håndtering undtagen i forbindelse med oplagring, kan omsættes, når det:

1)   opfylder betingelserne i §§ 7, 8 eller 9, eller er indført i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer, og

2)   under transporten til bestemmelsesstedet er ledsaget af det handelsdokument eller certifikat, som er omhandlet i § 13.

§ 11. Fersk kød, som er blevet om-emballeret eller om-grupperet i et pakkecenter, der er godkendt dertil og gennemfører egenkontrol i overensstemmelse med bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v., må omsættes, når det opfylder betingelserne i §§ 7, 8, 9 eller 10.

§ 12. Fersk kød, som modtages på en virksomhed, som ifølge sin autorisation eller godkendelse kan afsætte sine produkter til andre EU-lande eller tredjelande, skal komme direkte fra en virksomhed med tilsvarende afsætningsmuligheder, uden at der er sket omlæsning under transporten, jf. dog § 22.

Stk. 2. Fersk kød, som modtages på en virksomhed, som ifølge sin autorisation eller godkendelse alene kan afsætte sin produkter på det danske marked, skal komme direkte fra en virksomhed med mindst tilsvarende afsætningsmuligheder, uden at der er sket omlæsning under transporten, jf. dog § 22.

Stk. 3. Fersk kød, som udføres fra Danmark, skal afsendes fra en virksomhed, som er autoriseret eller godkendt dertil, og må ikke omlæsses under transporten, medmindre denne omlæsning foregår på en virksomhed, som er autoriseret eller godkendt dertil.

Certifikat og handelsdokument

§ 13. Under transporten skal fersk kød ledsages af et handelsdokument. Handelsdokumentet skal opbevares af adressaten i mindst 1 år med henblik på forevisning for embedsdyrlægen på dennes anmodning. Hvis oplysningerne er på EDB, skal de skrives ud på embedsdyrlægens anmodning. Handelsdokumentet udstedes af afsendervirksomheden og skal mindst indeholde følgende:

1)   Ved afsendelse fra en virksomhed, som har tilladelse til at afsætte sine produkter til andre EU-lande eller tredjelande, skal anføres DK eller Danmark, afsendervirksomhedens nummer og EØF, jf. bilag 2, kapitel 2, nr. 1, litra a eller b, i bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer , og for frosset kød en klar angivelse af måned og år for indfrysningen. Der er ikke krav om ramme om oplysningerne.

2)   Ved afsendelse fra en virksomhed, som alene har tilladelse til at afsætte sine produkter på det danske marked, skal anføres afsendervirksomhedens nummer og tallet 1, jf. bilag 2, kapitel 2, nr. 1, litra e, i bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer , og for frosset kød en klar angivelse af måned og år for indfrysningen. Der er ikke krav om ramme om oplysningerne.

Stk. 2. Ved forsendelse til Finland eller Sverige skal fersk kød være ledsaget af et handelsdokument som nævnt i stk. 1, nr. 1, med en af følgende yderligere oplysninger:

1)   For kød, som er undersøgt efter Fødevaredirektoratets anvisninger og fundet fri for Salmonella: »Den undersøgelse, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, litra a, i Rådets direktiv 64/433/EØF (som ændret) er blevet foretaget«.

2)   For kød, som er bestemt til en virksomhed med henblik på pasteurisering, sterilisering eller anden behandling med tilsvarende virkning: »Kødet er bestemt til forarbejdning«.

3)   For kød, som stammer fra en virksomhed, der er omfattet af et af Fødevaredirektoratet godkendt salmonellakontrolprogram: »Kødet stammer fra en virksomhed omfattet af et program som det, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, litra c, i Rådets direktiv 64/433/EØF (som ændret)«.

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan Fødevaredirektoratet på anmodning fra den kompetente myndighed i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union tillade, at embedsdyrlægen udsteder et certifikat for fersk kød ved forsendelse til den anden medlemsstat, når kødet efter forarbejdning er bestemt til udførsel til et land, som ikke er medlem af Den Europæiske Union.

Stk. 4. Når der er behov derfor kan embedsdyrlægen uanset stk. 1 forlange, at fersk kød, som er godkendt til udførsel, i stedet for handelsdokument ledsages af et af Fødevaredirektoratet godkendt certifikat, når det sendes til en engroskødvirksomhed i Danmark.

Stk. 5. Uanset stk. 1 kan handelsdokument undlades ved forsendelse af fersk kød til detailvirksomheder. Dog skal forsendelser af fersk kød af kvæg med påsiddende rygsøjle være ledsaget af handelsdokument.

Stk. 6. For forsendelser af fersk kød med påsiddende rygsøjle skal på det ledsagende handelsdokument eller certifikat være angivet antallet af kvægkroppe eller dele af kvægkroppe, som rygsøjlen skal fjernes fra , samt antallet af kvægkroppe eller dele af kvægkroppe, hvor der ikke er krav om, at rygsøjlen skal fjernes.

Stk. 7. Ved forsendelse til en anden medlemsstat i Den Europæiske Union, Norge eller San Marino skal fersk kød ledsages af et certifikat godkendt af Fødevaredirektoratet og udstedt af embedsdyrlægen, når kødet transporteres i transit gennem et land, som ikke er medlem af Den Europæiske Union. Sådan transport skal foregå i plomberet transportmiddel.

Stk. 8. Kød hidrørende fra en virksomhed, der er beliggende i et område, som er pålagt særlige restriktioner, skal ledsages af et certifikat godkendt af Fødevaredirektoratet.

Stk. 9. Ved udførsel af fersk kød til lande, som ikke er medlem af Den Europæiske Union, kan embedsdyrlægen kun udstede et af Fødevaredirektoratet godkendt certifikat.

Nødslagtning

§ 14. Ved nødslagtning forstås enhver slagtning, hvor aflivningen udføres uden for et slagteri efter beslutning af en dyrlæge på grund af et ulykkestilfælde eller alvorlige fysiologiske forstyrrelser eller funktionsforstyrrelser, og hvor den slagtemæssige behandling foretages på et autoriseret slagteri.

Stk. 2. Dyret skal inden slagtningen undersøges af en dyrlæge i overensstemmelse med § 7, nr. 2.

Stk. 3. Dyret skal aflives efter bedøvelse og afblødes på stedet. Derefter skal det hurtigst muligt under hygiejniske forhold transporteres til et autoriseret slagteri. Hvis det ikke er muligt inden for en time at transportere det aflivede dyr til slagteriet, skal transporten foregå i en container eller med et transportmiddel, hvori temperaturen er på mellem 0°C og 4°C. Hvis udtagelsen af organerne ikke er foretaget i forbindelse med aflivningen, skal dette ske senest tre timer efter aflivningen. Såfremt organerne udtages i forbindelse med aflivningen, skal de ledsage slagtekroppen til slagteriet.

Stk. 4. Det aflivede dyr skal under transporten til slagteriet ledsages af en af Fødevaredirektoratet foreskrevet erklæring fra den dyrlæge, der har beordret aflivningen. Erklæringen skal afleveres til embedsdyrlægen ved slagteriet.

Stk. 5. Kød af dyr, der er nødslagtet, og som af embedsdyrlægen er godkendt til konsum, skal mærkes med kontrolmærke i overensstemmelse med bilag 2, kapitel 2, nr. 1, litra e, i bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer, og må kun omsættes på det danske marked.

Særlige produktionskrav

§ 15. På kvæg, får og geder, hvis kød er bestemt til konsum eller foder, må der efter bedøvelse ikke foretages laceration af centralnervevæv ved hjælp af et aflangt stavformet instrument, der føres ind i kraniehulen.

§ 16. Tunger af kvæg uanset alder bestemt til konsum eller foder skal udtages på slagteriet ved et tværsnit rostralt for basihyoideums processus lingualis.

§ 17. Hovedkød af kvæg på over 12 måneder skal udtages på slagteriet. Slagteriet skal som del af sit egenkontrolprogram have skriftlige procedurer, der er godkendt af fødevareregionen, for at sikre, at eventuel kontaminering af hovedkødet forårsaget af centralnervevæv forebygges. Procedurerne skal mindst indeholde:

1)   Udtagning skal foregå på et særligt sted, der er fysisk adskilt fra slagtelinjens øvrige dele.

2)   Hvis hovederne fjernes fra conveyoren eller kroge, inden hovedkødet udtages, skal skudhullet og foramen magnum forsegles med en tæt og bestandig prop. Hvis der udtages prøve af hjernestammen til laboratorieundersøgelse for BSE, forsegles foramen magnum umiddelbart efter prøvetagningen.

3)   Der må ikke udtages hovedkød fra hoveder, hvor øjnene er blevet beskadiget eller gået tabt umiddelbart før eller efter slagtning, eller som på anden vis er blevet beskadiget på en måde, der kan medføre kontaminering af hovedkødet forårsaget af centralnervevæv.

4)   Der må ikke udtages hovedkød fra hoveder, som ikke er blevet forseglet korrekt i henhold til nr. 2.  

5)   Der skal være etableret specifikke arbejdsvejledninger i virksomhedens egenkontrolprogram, godkendt i henhold til gældende bestemmelser om egenkontrol, med henblik på at forebygge, at hovedkødet kontamineres under udtagningen, navnlig i tilfælde af, at forseglingen som omhandlet i nr. 2 er gået tabt eller øjnene er beskadiget under håndteringen.

6)   Der skal være etableret en prøveudtagningsplan med anvendelse af en relevant laboratorietest til påvisning af centralnervevæv med henblik på at verificere, om foranstaltningerne til reduktion af kontaminering er korrekt implementeret.

§ 18. Udtagning af kæbekød på slagteriet kan ske uden opfyldelse af betingelserne i § 17, hvis det sker uden at hovederne fjernes fra conveyoren eller kroge.

§ 19. Knogler fra kvæg, får og geder, knogler fra hovedet og lemmerne under forknæleddet og haseleddet af andre dyr samt svinehaler må ikke bruges til fremstilling af maskinsepareret kød, jf. § 2, nr. 3.

Stk. 2. Maskinsepareret kød må kun afsættes, eventuelt via et autoriseret eller godkendt køle- og frostlager, til autoriserede engroskødproduktvirksomheder, som underkaster kødet en varmebehandling før overgivelse til forbrugeren.

Anden anvendelse end menneskeføde

§ 20. Kød, der af embedsdyrlægen findes uegnet til menneskeføde, eller som virksomheden ikke ønsker anvendt til menneskeføde, skal destrueres eller anvendes på anden måde i henhold til forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, jf. bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalske biprodukter.

Stk. 2. Såfremt det i stk. 1 omhandlede kød ikke straks anbringes i de i bilag 1, kapitel 1, nr. 10, eller bilag 2, kapitel 1, nr. 9, nævnte beholdere eller lokaler, skal kødet mærkes efter embedsdyrlægens anvisning.

Specificeret risikomateriale

§ 21. Specificeret risikomateriale skal håndteres i overensstemmelse med § 20, denne paragrafs stk. 4-9 og bilag 4.

Stk. 2. Følgende væv betegnes som specificeret risikomateriale:

1)   Kraniet uden underkæbe og med hjerne og øjne, rygsøjle, med undtagelse af halens ryghvirvler og lænde- og brysthvirvlernes tværtappe og korsbensvingerne, men inklusive dorsalrodsganglier og rygmarv fra kvæg på over 12 måneder samt tonsillerne, tarmene fra duodenum til rektum og mesenterium fra kvæg uanset alder.

2)   Kraniet med hjerne og øjne, tonsiller og rygmarv fra får og geder på over 12 måneder, eller som har en frembrudt, blivende fortand, samt milt og ileum fra får og geder uanset alder.

Stk. 3. Den i stk. 2, nr. 1, nævnte definition på specificeret risikomateriale omfatter ikke kød med påsiddende rygsøjle, som er indført i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer, og hvor det i henhold til disse bestemmelser er tilladt at anvende rygsøjle, herunder dorsalrodsganglier, til konsum.

Stk. 4. Specificeret risikomateriale skal fjernes:

1)   på slagterier, eller, i givet fald, andre slagtesteder, eller

2)   på opskæringsvirksomheder, for så vidt angår rygsøjle hos kvæg.

Stk. 5. Uanset stk. 4 kan rygmarv fra får og geder fjernes på opskæringsvirksomheder.

Stk. 6. Uanset stk. 4 kan rygsøjle fra kvæg, som er omfattet af den i stk. 2, nr. 1, nævnte definition på specificeret risikomateriale, fjernes i en detailslagterbutik, herunder slagterafdelingen i et supermarked.

Stk. 7. Hvis der ikke er krav om, at rygsøjlen skal fjernes, skal kvægkroppe eller engrosudskæringer af kvægkroppe med rygsøjle identificeres med en blå stribe på det mærke, der omhandlet i forordning (EF) nr. 1760/2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97, jf. bekendtgørelse om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød.

Stk. 8. Hvis specificeret risikomateriale ikke fjernes fra døde dyr, skal de dele af kroppen, der indeholder specificeret risikomateriale, eller hele kroppen behandles som specificeret risikomateriale.

Stk. 9. Alt specificeret risikomateriale skal farves med et farvestof eller mærkes, umiddelbart efter det er fjernet. Hele kroppe af døde dyr behøver dog ikke farves.

Returvarer

§ 22. Returvarer kan modtages på virksomheden efter aftale med embedsdyrlægen. Returvarerne skal undersøges efter anvisninger fra Fødevaredirektoratet.

Stk. 2. Ved returvarer forstås fersk kød, som returneres fra en engros- eller detailvirksomhed i Danmark

Hygiejneuddannelse

§ 23. Virksomheden skal iværksætte et uddannelsesprogram for det personale, der er beskæftiget med fødevarer, med henblik på at sætte personalet i stand til at overholde de krav til produktionshygiejne, der svarer til virksomhedens produktionsstruktur.

Tilsyn m.v.

§ 24. Tilsyn med virksomheder omfattet af bekendtgørelsen foregår under embedsdyrlægens ansvar.

Stk. 2. Embedsdyrlægen skal medvirke ved udarbejdelsen og gennemførelsen af det i § 23 påbudte uddannelsesprogram.

Stk. 3. Tilsynsomfanget fastlægges af fødevareregionen efter følgende retningslinier:

1)   På et slagteri omfattet af § 3, stk. 1, skal der mindst være en embedsdyrlæge til stede i hele det tidsrum, hvor dyrene undersøges før og efter slagtningen.

2)   På en opskæringsvirksomhed omfattet af § 3, stk. 3, skal der mindst en gang om dagen være en embedsdyrlæge til stede, mens der arbejdes med kødet.

3)   På et køle- og fryselager omfattet af § 3, stk. 5, skal en embedsdyrlæge aflægge regelmæssige besøg.

4)   På et pakkecenter omfattet af § 3, stk. 7, skal en embedsdyrlæge aflægge regelmæssige besøg.

5)   På et slagteri omfattet af § 3, stk. 2, skal en embedsdyrlæge foretage levende syn i oprindelsesbesætningen eller på slagteriet før slagtningen og undersøgelse efter slagtningen, samt regelmæssigt foretage kontrol af hygiejnen.

6)   På en opskæringsvirksomhed omfattet af § 3, stk. 4, skal en embedsdyrlæge aflægge regelmæssige besøg.

7)   På et køle- og fryselager omfattet af § 3, stk. 6, skal en embedsdyrlæge aflægge regelmæssige besøg.

Stk. 4. Embedsdyrlægen kan ved følgende opgaver lade sig bistå af tilsynsfunktionærer, der arbejder under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar:

1)   Undersøgelsen inden slagtningen, idet tilsynsfunktionærens opgave vil være at bistå med rent praktiske opgaver.

2)   Undersøgelsen efter slagtningen, for så vidt som embedsdyrlægen er i stand til på stedet at føre en effektiv kontrol med tilsynsfunktionærens arbejde.

3)   Den sundhedsmæssige kontrol af opskåret og oplagret kød.

4)   Tilsyn og kontrol med, at virksomheden overholder de indretningsmæssige betingelser, herunder foretager den nødvendige vedligeholdelse.

5)   Tilsyn og kontrol med, at de hygiejniske forskrifter for håndtering af kødet og for personalet overholdes.

Stk. 5. Udgifterne til tilsynet refunderes det offentlige af virksomheden efter de til enhver tid gældende regler herom. Udgifter i forbindelse med anskaffelse af kemikalier, instrumenter, mærker, stempelfarve samt andet nødvendigt udstyr og inventar til tilsynet i øvrigt såvel som dettes vedligeholdelse påhviler virksomheden.

§ 25. Fødevaredirektoratet kan af hensyn til hygiejne, sundhed, ernæring, kvalitet og kontrol påbyde laboratorieundersøgelser m.m. Fødevaredirektoratet fastsætter prøvernes art og antal samt undersøgelsesmetoder, herunder hvilket laboratorium, der skal udføre undersøgelsen.

Straffebestemmelser

§ 26. Med bøde straffes den, der

1)   overtræder § 3, § 5, stk. 1, 3 eller 6-8, § 6, stk. 1, §§ 7-12, § 13, stk. 1-2 og 4-9, § 14, stk. 2-5, §§ 15-16, § 17, §§ 18-20, § 21, stk. 1, § 22, stk. 1, eller § 23, eller

2)   tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 1, stk. 4, § 3, stk. 6, § 5, stk. 4 eller 5, eller § 22, stk. 1, eller

3)   overtræder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1248/2001, Kommissionens forordning (EF) nr. 1326/2001, Kommissionens forordning (EF) nr. 270/2002, Kommissionens forordning (EF) nr. 1494/2002, Kommissionens forordning (EF) nr. 260/2003, Kommissionens forordning (EF) nr. 650/2003, Kommissionens forordning (EF) nr. 1053/2003, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1128/2003, Kommissionens forordning (EF) nr. 1139/2003 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1234/2003.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er

1)   forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller

2)   opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2003.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 775 af 16. september 2002 om fersk kød m.v.

§ 28. Fødevareregionen kan med dispensation fra de indretnings- og driftsmæssige krav i § 3, stk. 1, 3 eller 5 meddele en hjemmemarkedsvirksomhed en midlertidig tilladelse til inden for en nærmere fastsat produktionsgrænse, at overskride den grænse, der gælder for virksomheder med lille produktion, jf. § 2, nr. 13.

Stk. 2. Det er en betingelse for den i stk. 1 meddelte tilladelse, at hjemmemarkedsvirksomheden opfylder kravene i § 3, stk. 2, 4 eller 6, samt at virksomheden fremlægger en plan for opfyldelse af de indretnings- og driftsmæssige krav i § 3, stk. 1, 3 eller 5.

Stk. 3. Fersk kød fra virksomheder, som har opnået tilladelse efter stk. 1, må kun omsættes på det danske marked.

 

Fødevaredirektoratet, den 19. september 2003

Per Harding Kristiansen

/Lone Fæster


Bilag 1

Kapitel 1

Generelle betingelser for indretning af virksomheder

1)   Virksomhederne skal som mindstekrav have de i nr. 2-19 anførte lokaler og faciliteter.

2)   I lokaler, hvor fersk kød udvindes, behandles og opbevares, og i de områder og gange, som fersk kød transporteres igennem, skal følgende opfyldes:

a)   Gulv af vandtæt materiale, der let kan rengøres og desinficeres, og som ikke kan rådne, indrettet således, at vand har afløb uden vanskelighed. Vandet skal bortledes gennem afløb med vandlås og rist for at forhindre lugt.

b)   Glatte, bestandige og vandtætte vægge, der i mindst 2 m højde (slagtelokaler dog i mindst 3 m højde og i kølerum og lagre så højt, som de oplagrede produkter når op) skal være dækket med lys beklædning, som kan afvaskes. Kanter og hjørner skal være afrundede til gulv eller tilsvarende udformet, undtagen for så vidt angår de i kapitel 4, nr. 2, litra a, omhandlede lokaler. Anvendelse af trævægge i de i kapitel 2, nr. 2, omhandlede lokaler, der er opført før 1. januar 1983, er dog ikke grundlag for tilbagekaldelse af autorisationen.

c)   Døre af slidstærkt materiale. Døre af træ skal på alle flader være behandlede, så de er glatte og vandtætte.

d)   Lugtfri isoleringsmaterialer, der ikke kan rådne.

e)   Tilstrækkelig ventilation og god emudsugning.

f)   Tilstrækkelig naturlig eller kunstig belysning, der ikke ændrer farverne.

g)   Rent loft, der let kan rengøres. Hvis der ikke er noget loft, skal undersiden af tagbeklædningen opfylde disse betingelser.

3)   Som undtagelse fra nr. 2, litra a, gælder:

a)   Bortledning af vandet gennem afløb med vandlås og rist er ikke påkrævet i de i kapitel 2, nr. 6 og 8, kapitel 3, nr. 1, litra a, og kapitel 4, nr. 1, litra a, omhandlede lokaler, og det er tilstrækkeligt, at de i kapitel 4, nr. 1, litra a, omhandlede lokaler er indrettet således, at afledning af vandet sker uhindret.

b)   Det er tilstrækkeligt, at gulvet i de i kapitel 4, nr. 2, litra a, omhandlede lokaler og i de områder og gange, som fersk kød transporteres igennem, er af vandtæt materiale, der ikke kan rådne.

4)   Der skal være tilstrækkelige anordninger med varmt vand til rensning og desinfektion af hænder og til rensning af værktøj så tæt ved arbejdsstedet som muligt. Hanerne må ikke være håndbetjente. Håndvaskene skal have rindende varmt og koldt vand eller forblandet vand af en passende temperatur, og der skal være rense- og desinfektionsmidler samt hygiejniske midler til at tørre hænder med.

5)   Der skal være anordning til desinfektion af værktøj, hvor vandet skal have en temperatur på mindst 82°C.

6)   Der skal være passende anordninger til beskyttelse mod skadedyr, så som insekter, rotter eller mus.

7)   Inventar og værktøj, så som opskæringsborde, udskiftelige skæreplader, beholdere, transportbånd og save, skal være af korrosionsbestandigt materiale, der ikke påvirker kødet, og som let kan renses og desinficeres. Flader, der kommer eller kan komme i berøring med kød, herunder svejsninger og sammenføjninger, skal være glatte. Anvendelse af træ er forbudt undtagen i lokaler, hvor der udelukkende findes fersk kød, som er hygiejnisk emballeret.

8)   Fittings og udstyr skal være af korrosionsbestandigt materiale, der opfylder de hygiejniske krav vedrørende

a)   håndtering af kød, og

b)   oplagring af beholdere med kød, så hverken kød eller beholdere kommer i direkte berøring med gulv eller vægge.

9)   Der skal være anordninger til hygiejnisk håndtering og beskyttelse af kødet under ind- og udladning, herunder hensigtsmæssigt indrettede og udstyrede modtagelses- og fordelingsområder.

10) Der skal være specielle vandtætte korrosionsbestandige beholdere, forsynet med låg og lukkeanordning, som hindrer uvedkommende i at fjerne indholdet, til opbevaring af kød, der ikke er beregnet til menneskeføde. Såfremt kød af denne art forekommer i større mængder eller ikke kan fjernes eller tilintetgøres ved arbejdsdagens afslutning, skal det opbevares i et aflåseligt lokale. Fjernes kød og slagteaffald gennem kanaler, skal disse være således udført og installeret, at enhver risiko for forurening af fersk kød er udelukket.

11) Der skal være faciliteter til hygiejnisk opbevaring af materialer til indpakning og emballering, når dette arbejde udføres i virksomheden.

12) Der skal være køleanlæg som sikrer, at de i kapitel 9, nr. 7 og 8, samt kapitel 13, nr. 1 og 7, fastsatte indre temperaturer i kødet overholdes. Disse anlæg skal være udstyret med et afløbssystem, der gør det muligt at aflede kondensvand uden nogen risiko for at forurene kødet.

13) Der skal være et anlæg som sikrer en tilstrækkelig forsyning med drikkevand under tryk i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Undtagelsesvis er forsyning med andet vand dog tilladt til fremstilling af damp, brandslukning og køling af kølemaskiner, såfremt de hertil installerede ledninger udelukker anvendelsen af dette vand til andre formål, og der ikke er risiko for forurening af fersk kød. Ledninger til vand, der ikke er drikkevand, skal være let kendelige fra drikkevandsledninger.

14) Der skal være tilstrækkelig forsyning med varmt vand af drikkevandskvalitet, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

15) Der skal være systemer, som opfylder hygiejnekravene, til bortskaffelse af flydende og fast affald.

16) Der skal være et tilstrækkeligt udstyret, aflåseligt lokale, der udelukkende er til rådighed for embedsdyrlægen, eller de nødvendige faciliteter i de i kapitel 4, nr. 2, omhandlede lagre.

17) Der skal være faciliteter, som på ethvert tidspunkt muliggør en effektiv veterinærkontrol.

18) Der skal være tilstrækkelig mange omklædningsrum med glatte, vandtætte, afvaskelige vægge og gulve, vaske og brusebade samt vandklosetter, der er indrettet således, at der ikke kan ske forurening af produktionslokalerne. Der må ikke være direkte adgang til arbejdslokalerne fra toiletterne. Det er ikke nødvendigt at indrette brusebade i forbindelse med køle- og fryselagre, hvor der kun opbevares hygiejnisk emballeret fersk kød. Håndvaskene skal have rindende varmt og koldt vand eller forblandet vand af en passende temperatur, og der skal være rense- og desinfektionsmidler til hænderne samt hygiejniske midler til at tørre hænder med. Hanerne må ikke være hånd- eller armbetjente. Håndvaskene skal forefindes i nærheden af toiletterne.

19) Der skal være et område, som er udstyret med de nødvendige faciliteter til rengøring og desinfektion af transportmidler til kød, undtagen for køle- og fryselagre, der udelukkende modtager og afsender hygiejnisk emballeret fersk kød. Slagterier skal have et særskilt område og særlige faciliteter til transportmidler for slagtedyr.

20) Der skal være et lokale eller et aflukke til opbevaring af rengørings- og desinfektionsmidler og lignende produkter.

Kapitel 2

Særlige betingelser for indretning af slagterier

1)   Ud over at opfylde de generelle betingelser skal slagterier som mindstekrav have de i nr. 2-14 anførte lokaler og faciliteter.

2)   Der skal være egnede og hygiejniske opstaldningslokaler eller, såfremt klimaforholdene tillader det, ventefolde til anbringelse af dyrene. Vægge og gulve skal være bestandige, vandtætte og lette at rengøre og desinficere. Anlæggene skal have faciliteter til vanding af dyrene samt om nødvendigt til fodring af dyr. Der skal om nødvendigt være et afløbssystem til bortledning af væsker.

3)   Der skal være slagtelokaler af sådan størrelse, at arbejdet kan udføres på tilfredsstillende måde. Såfremt der i et slagtelokale slagtes både svin og andre dyrearter, skal der være indrettet en særlig afdeling til slagtning af svin. En sådan særlig afdeling er dog ikke påkrævet, hvis slagtning af svin og andre dyrearter finder sted på forskellige tidspunkter, men i så tilfælde skal skoldning, afhåring, skrabning og svidning foretages i særlige afdelinger, der er tydeligt adskilt fra slagtekæden enten ved et frit mellemrum på mindst 5 m eller ved en skillevæg af mindst 3 m højde.

4)   Der skal være særlige lokaler af tilstrækkelig størrelse, der udelukkende anvendes til:

a)   Tømning, rensning og videre behandling af maver og tarme, når disse arbejdsprocesser foretages på slagteriet.

b)   Videre forarbejdning af maver og tarme, hvis dette arbejde udføres på slagteriet. Dette arbejde kan dog udføres i samme lokale som det, der er nævnt i litra a, hvis det udføres på en sådan måde, at krydskontamination undgås.

c)   Behandling og rensning af andet slagteaffald end maver og tarme, herunder en særskilt afdeling for hoveder, som skal holdes tilstrækkeligt adskilt fra andet slagteaffald, såfremt disse arbejder udføres på slagteriet og ikke finder sted på slagtekæden.

d)   Opbevaring af huder, horn, klove og svinebørster, for så vidt disse ikke fjernes fra slagteriet på selve slagtedagen og anbringes direkte i lukkede tætte beholdere, indtil de afhentes.

5)   De i nr. 4, litra a, nævnte særlige lokaler er dog ikke nødvendige, såfremt behandlingen af maverne foretages med mekanisk udstyr i et lukket anlæg, der er forsynet med passende ventilation, og som opfylder følgende krav:

a)   Udstyret skal være installeret og anbragt således, at adskillelse af tarme fra maver samt tømning og rensning af maverne foregår hygiejnisk. Det skal være anbragt på et særligt sted, som er klart adskilt fra det udsatte ferske kød ved en skillevæg fra gulvet op til mindst 3 meters højde, som omgiver det område, hvor arbejdet finder sted.

b)   Apparatets udformning og virkemåde skal effektivt forhindre enhver forurening af fersk kød.

c)   Der skal anbringes et udsugningsanlæg, der fungerer på en sådan måde, at lugte og faren for aerosolforurening elimineres.

d)   Apparatet skal være udstyret med en anordning, der muliggør udtømning via et lukket kredsløb af spildevand og maveindhold i kloaksystemet.

e)   Det kredsløb, der anvendes til maver til og fra apparatet, skal både være klart adskilt og fjernet fra kredsløbet for andet fersk kød. Straks efter tømning og rensning skal maverne fjernes på hygiejnisk måde.

f)   Maverne må ikke håndteres af personale, som håndterer andet fersk kød. Det personale, der håndterer maverne, må ikke have adgang til andet fersk kød.

6)   Der skal være en særlig afdeling til emballering af slagteaffald, hvis denne foretages på slagteriet.

7)   Der skal være aflåselige lokaler eller, såfremt klimaforholdene tillader det, folde, der er forbeholdt dyr, der er syge eller mistænkt for at være syge, beliggende på et hertil egnet sted og forsynet med et særskilt afløb. Der skal være aflåselige lokaler, der er forbeholdt slagtning af disse dyr samt opbevaring af tilbageholdt kød og kød, der er erklæret uegnet til menneskeføde. Dog er lokaler, der er forbeholdt slagtning af sådanne dyr, ikke obligatoriske i en virksomhed, der ikke er autoriseret til slagtning af disse dyr, eller når denne slagtning finder sted ved afslutningen af den normale slagtning, og der træffes foranstaltninger til at undgå forurening af kød, der er erklæret egnet til menneskeføde. I dette tilfælde skal lokalerne rengøres og desinficeres specielt under veterinærkontrollens tilsyn, inden de på ny benyttes til slagtning af dyr, der hverken er syge eller mistænkt for at være syge.

8)   Der skal være tilstrækkeligt store køle- og fryserum forsynet med korrosionsbestandige anordninger, der er således udformet, at det ferske kød ikke kommer i berøring med gulv eller vægge, når det transporteres eller ligger oplagret.

9)   Der skal være midler til kontrol med, hvem der kommer og går på slagteriet.

10) Der skal være tydelig adskillelse mellem bygningens urene og rene områder, så sidstnævnte beskyttes mod forurening.

11) Der skal være et ophængningssystem, så den videre behandling efter bedøvelsen så vidt muligt udføres på frithængende dyr. Dyrene må i intet tilfælde berøre gulvet under afhudningen.

12) Der skal være et glidestangssystem til kødets videre håndtering.

13) Såfremt der opbevares gødning på slagteriets område, skal der være et specielt aflukke hertil.

14) På slagterier, der slagter svin eller heste, skal der være et lokale med det nødvendige udstyr til gennemførelsen af trikinundersøgelse.

Kapitel 3

Særlige betingelser for indretning af opskæringsvirksomheder

1)   Ud over at opfylde de generelle betingelser skal opskæringsvirksomheder som mindstekrav have:

a)   Kølerum, der er tilstrækkeligt rummelige til opbevaring af kød. Der skal være et særligt rum til emballeret kød, såfremt emballeret kød oplagres på virksomheden. Uemballeret kød kan først oplagres i et sådant kølerum, når rummet er renset og desinficeret.

b)   Et lokale til opskæring, udbening og indpakning forsynet med termograf eller fjerntermograf.

c)   Et lokale til emballering, hvis dette arbejde udføres i opskæringsvirksomheden, medmindre de i kapitel 11, nr. 6, omhandlede betingelser er opfyldt.

d)   Et lokale til opbevaring af emballage og indpakningsmaterialer, hvis dette arbejde udføres i opskæringsvirksomheden.

Kapitel 4

Særlige betingelser for indretning af køle- og fryselagre

1)   Uanset de generelle betingelser skal lagre, hvor der oplagres fersk kød i henhold til kapitel 13, nr. 1, som mindstekrav have:

a)   kølerum, der er tilstrækkeligt rummelige og let kan rengøres, og hvor fersk kød kan oplagres ved de i kapitel 13, nr. 1, fastsatte temperaturer, og

b)   en termograf eller fjerntermograf i eller for hvert enkelt lagerrum.

2)   Uanset de generelle betingelser skal lagre, hvor der oplagres fersk kød i henhold til kapitel 13, nr. 4, som mindstekrav have:

a)   frostrum, der er tilstrækkeligt rummelige og let kan rengøres, og hvor fersk kød kan oplagres ved de i kapitel 13, nr. 7, fastsatte temperaturer, og

b)   en termograf eller fjerntermograf i eller for hvert enkelt lagerrum.

Kapitel 5

Hygiejneforskrifter for personale, lokaler, inventar og værktøj på virksomhederne

1)   Der kræves den størst mulige renlighed af personalet såvel som for lokaler, inventar og værktøj.

2)   Personale, der håndterer uindpakket eller indpakket fersk kød eller arbejder i lokaler, hvor sådant kød håndteres, emballeres eller transporteres, skal især være iført ren og let vaskbar hovedbeklædning, fodtøj og lyst arbejdstøj og om nødvendigt rene nakkebeskyttere eller anden beskyttelsespåklædning. Personale, der er beskæftiget ved slagtning af dyr eller ved arbejde med eller håndtering af fersk kød, skal være iført rent arbejdstøj ved begyndelsen af hver arbejdsdag og skal skifte tøj i dagens løb, hvis det er nødvendigt, og vaske og desinficere hænderne flere gange i løbet af arbejdsdagen, samt hver gang arbejdet genoptages. Personer, der har været i berøring med syge dyr eller med inficeret kød, skal straks vaske hænder og arme omhyggeligt i varmt vand og dernæst desinficere dem. Det er forbudt at ryge, spytte, indtage mad- og drikkevarer samt at medbringe personlige effekter i arbejds- og oplagringslokaler, indladnings-, modtagelses-, fordelings- og udladningsområder og i andre områder og gange, hvorigennem der transporteres fersk kød.

3)   Dyr må ikke have adgang til virksomhederne, undtagen for slagteriernes vedkommende dyr, der er bestemt til slagtning, og på disse slagteriers område dyr, som er nødvendige for driften.

4)   Rotter, mus, insekter og andre skadedyr skal bekæmpes systematisk.

5)   Udstyr og værktøj, der anvendes ved kødforarbejdningen, skal holdes i upåklagelig proper stand. Det skal omhyggeligt renses og desinficeres flere gange i løbet af arbejdsdagen samt ved arbejdsdagens afslutning og før det anvendes på ny, hvis det har været forurenet.

6)   Lokaler, værktøj og inventar må ikke anvendes til andre formål end bearbejdning af fersk kød, jf. dog kapitel 9, nr. 3. Dette krav gælder dog ikke:

a)   Transportmateriel, der anvendes i de lokaler, der er omhandlet i kapitel 4, nr. 2, litra a, når kødet er emballeret.

b)   Ved opskæring af kød af fjerkræ, kaniner, opdrættet vildt eller vildt, eller ved fremstilling af tilberedt kød, for så vidt disse operationer foretages på et andet tidspunkt end opskæring af det ferske kød, og opskæringslokalet rengøres og desinficeres fuldstændigt, inden der på ny kan foretages opskæring af fersk kød. Virksomheden skal være autoriseret i henhold til gældende bestemmelser for de relevante øvrige kødtyper.

7)   Værktøjet til opskæring af kød må kun anvendes til dette formål.

8)   Kød og beholdere til kød må ikke komme i direkte berøring med gulvet.

9)   Der skal anvendes vand af drikkevandskvalitet til alle formål. Undtagelsesvis er anvendelse af andet vand dog tilladt til fremstilling af damp, forudsat at de ledninger, der er installeret med henblik herpå, ikke gør det muligt at anvende dette vand til andre formål og ikke rummer fare for forurening af fersk kød. Endvidere kan andet vand undtagelsesvis anvendes til køling af kølemaskiner. Fødevaredirektoratet kan tillade genanvendelse af vand til særlige formål. Ledningerne til det vand, der ikke er af drikkevandskvalitet, skal være let kendelige fra drikkevandsledningerne.

10) Det er forbudt at strø savsmuld eller lignende på gulvet i arbejdslokaler og lagerrum til fersk kød.

11) Rengørings- og desinfektionsmidler samt lignende produkter skal anvendes således, at udstyr, arbejdsredskaber og fersk kød ikke påvirkes uheldigt. Anvendelsen skal efterfølges af en grundig afskylning af udstyret og arbejdsredskaberne i drikkevand.

12) Det er forbudt personer, der vil kunne kontaminere kødet, at bearbejde eller håndtere dette. Enhver person, der håndterer fersk kød, skal underkastes helbredskontrol i overensstemmelse med bekendtgørelse om helbredskontrol.

Kapitel 6

Undersøgelse før slagtningen (levende syn)

1)   Dyrene skal underkastes levende syn senest 24 timer efter ankomsten til slagteriet og højst 24 timer inden slagtningen. Desuden kan embedsdyrlægen når som helst kræve syn.

2)   Slagteriet skal lette det levende syn, især med hensyn til nødvendig håndtering.

3)   Hvert dyr, som skal slagtes, skal være forsynet med et identifikationsmærke, så dyrets oprindelse kan fastslås.

4)   Embedsdyrlægen skal foretage det levende syn lege artis ved tilstrækkeligt lys.

5)   Embedsdyrlægen skal, når det gælder dyr, der leveres til slagteriet, kontrollere, at alle bestemmelser om dyreværn er overholdt.

6)   Undersøgelsen skal afgøre:

a)   om dyrene er angrebet af en sygdom, der kan overføres til mennesker og dyr, eller om de frembyder symptomer på eller deres almentilstand lader befrygte et udbrud af en sådan sygdom,

b)   om dyrene frembyder symptomer på en sygdom eller en forstyrrelse af deres almentilstand, som kan gøre kødet uegnet til menneskeføde. Ved undersøgelsen skal opmærksomheden tillige være rettet mod tegn på, at dyrene har fået indgivet stoffer med farmakologiske virkninger, eller om dyrene har indtaget andre stoffer, der gør kødet sundhedsfarligt for mennesker, eller

c)   om dyrene er udmattede, ophidsede eller beskadigede.

7)   Udmattede eller ophidsede dyr skal hvile i mindst 24 timer, medmindre anden afgørelse træffes af embedsdyrlægen.

8)   Dyr, hos hvilke der er blevet diagnosticeret en af de i nr. 6, litra a og b, omhandlede sygdomme, må ikke slagtes til konsum.

9)   Dyr, der mistænkes for at lide af en af de i nr. 6, litra a og b, omhandlede sygdomme, må ikke slagtes umiddelbart. Sådanne dyr skal underkastes en grundig undersøgelse, således at der kan stilles en diagnose.

10) Hvis det er nødvendigt at foretage undersøgelse efter slagtningen for at kunne stille en diagnose, skal de pågældende dyr slagtes separat eller ved afslutningen af den normale slagtning.

11) De pågældende dyr underkastes en grundig undersøgelse efter slagtningen og, hvis embedsdyrlægen finder det påkrævet, en bakteriologisk undersøgelse og en undersøgelse for forekomst af restkoncentrationer af stoffer med farmakologisk virkning, som kunne formodes at være indgivet, i betragtning af den konstaterede patologiske tilstand.

Kapitel 7

Hygiejneforskrifter for slagtning af dyr samt opskæring og håndtering af fersk kød

1)   Slagtedyr, der føres ind i slagtelokalerne, skal slagtes omgående, og afblødning, afhudning eller afhåring, videre behandling og udtagning af organer skal gennemføres, så forurening af kødet undgås.

2)   Dyrene skal afbløde fuldstændigt. Blod til menneskeføde skal opsamles i helt rene beholdere. Blodet må ikke omrøres med hænderne, men kun med redskaber i overensstemmelse med hygiejnekravene.

3)   Der skal omgående foretages fuldstændig afhudning, undtagen af svin. Hvis svinene ikke afhudes, skal børsterne straks fjernes. I forbindelse hermed kan hjælpestoffer anvendes, såfremt svinene efterfølgende afskylles fuldstændigt med drikkevand. Afhudning af kalve- og fårehoveder er ikke nødvendig, hvis hovederne behandles på en sådan måde, at forurening af det ferske kød undgås.

4)   Udtagning af organer skal foretages straks og være tilendebragt 45 minutter efter bedøvelsen eller, dersom slagtningen foregår efter en religiøs ritus, en halv time efter afblødning. Lunger, hjerte, lever, nyrer, milt og mellemgulv kan enten adskilles fra eller forblive i naturlig forbindelse med slagtekroppen. Hvis de adskilles fra den, skal de forsynes med et nummer eller på anden måde mærkes, så samhørigheden med pågældende slagtekrop kan konstateres. Dette gælder også for hoved, tunge, fordøjelseskanal og andre dele af dyret, der er nødvendige for den kødkontrolmæssige undersøgelse eller eventuelt nødvendige for undersøgelser for restkoncentrationer af uønskede stoffer. Ovennævnte dele skal forblive i umiddelbar nærhed af slagtekroppen, indtil undersøgelsen er afsluttet. For så vidt den hverken udviser sygdomstegn eller læsioner, kan penisen dog straks fjernes. Nyrerne skal hos alle dyrearter løsnes fra fedtkapslen. Hos kvæg, svin og hovdyr fjernes tillige den perirenale kapsel.

5)   Det er forbudt at anbringe knive i kødet, rengøre kødet med klude eller andre materialer samt at foretage oppustning. Hvis en religiøs ritus kræver oppustning af et organ, kan dette dog tillades, men i så fald må det oppustede organ ikke anvendes til menneskeføde. Fødevareregionen kan tillade mekanisk oppustning med henblik på flåning af lam og gedekid på under 15 kg levende vægt under overholdelse af hygiejnereglerne.

6)   Slagtekroppe af hovdyr, af svin, der er over fire uger, samt af kvæg, der er over seks måneder, skal fremlægges til undersøgelse efter at være midtflækket ved en længdespaltning af hvirvelsøjlen. Såfremt undersøgelsen kræver det, kan embedsdyrlægen forlange længdespaltning af hovedet eller kroppen af ethvert slagtedyr.

7)   Uanset nr. 6 kan fødevareregionen dog tillade, at svin beregnet til afsætning til grillstegning i Danmark kan fremlægges til undersøgelse uden at være midtflækket. Såfremt undersøgelsen kræver det, kan embedsdyrlægen forlange længdespaltning af hovedet eller kroppen af ethvert slagtedyr.

8)   Uanset nr. 6 og 7 kan Fødevaredirektoratet af hensyn til teknologiske krav eller til lokale spisevaner tillade, at svin fremlægges til undersøgelse uden at være midtflækket. Såfremt undersøgelsen kræver det, kan embedsdyrlægen forlange længdespaltning af hovedet eller kroppen af ethvert slagtedyr.

9)   Indtil undersøgelsen er afsluttet, må slagtekroppe og slagteaffald, der ikke er blevet undersøgt, ikke kunne komme i kontakt med de slagtekroppe og det slagteaffald, der allerede er blevet undersøgt, og det er forbudt at fjerne, opskære eller foretage yderligere behandling af slagtekroppen.

10) Kød, der er beslaglagt eller erklæret uegnet til menneskeføde, maver, tarme, og biprodukter, der ikke kan benyttes som fødevarer, må ikke kunne komme i kontakt med slagtekroppe, kød eller slagteaffald, der er erklæret egnet til menneskeføde, og skal snarest muligt anbringes i specielle beholdere, der er placeret og indrettet således, at enhver forurening af andet fersk kød undgås.

11) Hvis blod eller slagteaffald fra flere dyr anbringes i samme beholder, inden undersøgelsen efter slagtningen er afsluttet, skal hele indholdet erklæres for uegnet til menneskeføde, såfremt slagtekroppen fra blot et af disse dyr er blevet erklæret uegnet til menneskeføde.

12) Afpudsning, håndtering, yderligere behandling og transport af kød, herunder slagteaffald, skal foretages under overholdelse af alle hygiejnekravene. Når kød emballeres, skal bestemmelserne i kapitel 2, nr. 6, og betingelserne i bilag 2, kapitel 2, i bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer, og bilag 1, kapitel 11, i denne bekendtgørelse overholdes. Emballeret kød skal oplagres i et andet lokale end det, der benyttes til uindpakket fersk kød.

Kapitel 8

Undersøgelse efter slagtningen (kødkontrol)

1)   Alle dele af dyret, inklusive blodet, skal undersøges umiddelbart efter slagtningen for at sikre, at kødet er egnet til menneskeføde.

2)   Undersøgelsen efter slagtning skal omfatte:

a)   Besigtigelse af det slagtede dyr og dets organer.

b)   Palpering af organer efter embedsdyrlægens bestemmelse.

c)   Indsnit i visse organer og i lymfeknuder efter embedsdyrlægens bestemmelse. Hvis det under besigtigelsen eller palperingen af visse organer påvises, at dyret har sygelige forandringer, der kan forurene slagtekroppe, udstyr, personale eller arbejdslokaler, må indsnit i disse organer ikke foretages i slagtelokalet eller i andre dele af virksomheden, hvor fersk kød vil kunne forurenes.

d)   Undersøgelse for afvigelser i konsistens, farve, lugt og eventuelt smag.

e)   Laboratorieundersøgelser efter embedsdyrlægens bestemmelse, især med henblik på eventuel påvisning af restkoncentrationer af uønskede stoffer.

3)   Embedsdyrlægen skal foretage undersøgelsen efter regler fastsat af Fødevaredirektoratet. I tvivlstilfælde kan embedsdyrlægen foretage de snit i og undersøgelser af relevante dele af dyret, som er nødvendige for, at der kan træffes en endelig afgørelse. Hvis embedsdyrlægen konstaterer alvorlig overtrædelse af de i dette kapitel indeholdte hygiejneregler, eller såfremt der lægges hindringer i vejen for en passende sundhedskontrol, kan embedsdyrlægen træffe enhver foranstaltning, herunder nedsætte produktionstakten eller midlertidigt afbryde produktionen samt gribe ind over for anvendelsen af udstyr og lokaler.

4)   Embedsdyrlægen skal foruden den generelle kontrol med slagtedyrene systematisk foretage særlige undersøgelser for specielle lidelser hos visse dyrearter efter regler fastsat af Fødevaredirektoratet.

Kapitel 9

Forskrifter for kød til opskæring

1)   Opskæring af kød i mindre stykker end de i § 7 nævnte, udbening samt udskæring af slagteaffald må kun foregå i autoriserede opskæringsvirksomheder.

2)   Virksomheden skal lette tilsynet og skal især foretage den fornødne håndtering samt stille nødvendigt udstyr til rådighed for tilsynet. Den skal efter anmodning kunne give embedsdyrlægen oplysning om, hvor det kød, der findes på virksomheden, stammer fra og de slagtede dyrs oprindelse.

3)   Kød, der ikke opfylder betingelserne i § 8, nr. 2, må kun forefindes på autoriserede opskæringsvirksomheder, såfremt det opbevares i særlige afdelinger. Det skal opskæres på andre steder eller på andre tidspunkter end kød, der opfylder nævnte krav. Embedsdyrlægen skal til enhver tid have fri adgang til alle lokaler for at sikre, at ovennævnte bestemmelser overholdes.

4)   På eksportopskæringsvirksomheder skal det ferske kød bringes ind i de i kapitel 3, nr. 1, litra b, omhandlede lokaler, efterhånden som der er brug for det. Kødet skal straks efter opskæring og eventuel emballering transporteres til det i kapitel 3, nr. 1, litra a, nævnte kølerum. På hjemmemarkedsopskæringsvirksomheder skal det ferske kød bringes ind i lokaler, der opfylder de i bilag 2, nr. 2, opstillede krav, efterhånden som der er brug for det. Kødet skal straks efter opskæring og eventuel emballering transporteres til kølerum, der opfylder kravene i bilag 2, nr. 3.

5)   Kød, der bringes ind i opskæringslokalerne, skal være undersøgt og om nødvendigt afpudset. Arbejdspladsen til dette arbejde skal være forsynet med passende udstyr og god belysning.

6)   På eksportvirksomheder må temperaturen i lokalet ikke overstige +12°C under opskæringen.

7)   Under opskæring, udbening, indpakning og emballering må kødets indre temperatur ikke overstige +7°C.

8)   Under opskæring, udbening, skiveskæring, terningskæring, indpakning og emballering skal lever, nyrer og hovedkød have en konstant temperatur på højst +3°C.

9)   Uanset bestemmelserne i nr. 7 og 8 kan kødet opskæres varmt. I så fald skal kødet transporteres direkte fra slagtelokalet til opskæringslokalet. I dette tilfælde skal slagtelokalet og opskæringslokalet være beliggende i samme bygningskompleks og så nær hinanden, at kødet, der skal opskæres, i en arbejdsgang bringes fra slagtelokalet til opskæringslokalet, hvor opskæringen straks skal finde sted. Kødet skal straks efter opskæring og eventuel emballering transporteres til et egnet kølerum.  

10) Fødevareregionen kan meddele tilladelse til at opskære kød, som ikke er fuldt nedkølet, på følgende betingelser:

a)   Slagtekroppene skal transporteres fra slagtelokalet efter afkøling i kølerum, der er udstyret med luftkøleelementer, der gør det muligt at køle kvægkroppene ned til en indre temperatur på +7°C inden for 48 timer og svinekroppene   inden for 20 timer, til opskæringslokalet, hvor rumtemperaturen ikke må overstige +12°C, og som befinder sig i samme bygningskompleks som kølerummene.

b)   Kødet overføres i én omgang.

c)   Slagtekroppene føres ind i opskæringslokalet og udbenes, inden deres indre temperatur har nået +7°C, hvis opskæringen af kvægkroppene foretages senest 48 timer og svinekroppene senest 20 timer efter slagtningen.

d)   Tidsrummet mellem kødets ankomst til opskæringslokalet og den videre afkøling må ikke overstige 60 minutter.

e)   Når opskæringen og emballeringen er sluttet, transporteres kødet straks til passende kølerum.

11) Opskæringen skal udføres, så forurening af kødet undgås. Bensplinter og koaguleret blod skal fjernes. Kød, der hidrører fra opskæring, og som ikke er beregnet til menneskeføde, anbringes efterhånden i det udstyr, de beholdere eller lokaler, der er omhandlet i kapitel 1, nr. 10, eller bilag 2, kapitel 1, nr. 9.  

 

Kapitel 10

Sundhedskontrol med opskåret og oplagret kød

1)   Opskæringsvirksomheder og køle- og fryselagre skal underkastes kontrol af en embedsdyrlæge.

2)   Embedsdyrlægens kontrol omfatter følgende opgaver:

a)   Kontrol med ind- og udgående fersk kød.

b)   Sundhedskontrol med det ferske kød, som findes i de under nr. 1 nævnte virksomheder.

c)   Sundhedskontrol med det ferske kød før kødets opskæring og ved dets afsendelse fra de under nr. 1 nævnte virksomheder.

d)   Kontrol med renligheden hvad angår lokaler, anlæg og værktøj i henhold til kapitel V samt med personalets hygiejne, herunder beklædningen.

e)   Enhver anden kontrol, som embedsdyrlægen skønner nødvendig for overholdelsen af bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Kapitel 11

Indpakning og emballering af fersk kød

1)   Emballagen (f.eks. kasser, kartoner) skal opfylde alle hygiejnekrav, herunder specielt:

a)   Emballagen må ikke kunne ændre kødets organoleptiske egenskaber.

b)   Emballagen må ikke kunne overføre stoffer, der er skadelige for den menneskelige sundhed, til kødet.

c)   Emballagen skal være tilstrækkelig solid til at yde en effektiv beskyttelse af kødet under transport og håndtering.

d)   Træ må ikke anvendes. Dog kan træ anvendes til slagtekroppe af lam eller gedekid, når alle forholdsregler er truffet for at undgå kontakt mellem kødet og emballagen, hvis indpakningen går i stykker.

2)   Emballage må ikke genanvendes til emballering af kød, medmindre den er af korrosionsbestandigt materiale, der er let at rengøre, og forud er rengjort og desinficeret.

3)   Såfremt opskåret fersk kød eller slagteaffald indpakkes, skal det ske straks efter opskæringen i overensstemmelse med hygiejnekravene. Med undtagelse af stykker af spæk og brystflæsk skal opskåret kød og slagteaffald altid være indpakket i en beskyttelsesindpakning, medmindre det transporteres ophængt. Denne indpakning skal være gennemsigtig og farveløs samt opfylde bestemmelserne i nr. 1, litra a og b. Den må ikke genanvendes til indpakning af kød. Indpakningen behøver dog ikke være farveløs, såfremt der er tale om dyb frosset kød, som uden yderligere behandling anvendes som råvare til kødprodukter, hakket kød eller tilberedt kød. Når levere, nyrer eller hjerter omsættes, må hver pakning kun indeholde organer fra en dyreart.

4)   Indpakket kød skal emballeres.

5)   Hvis indpakningen yder samme beskyttelse som emballage, behøver den dog ikke at være gennemsigtig og farveløs. Eurokasser kan også anvendes som ydre emballage, hvis de øvrige betingelser i nr. 1 er opfyldt.

6)   Opskæring, udbening, indpakning og emballering kan foretages i samme lokale, når betingelserne nævnt i nr. 7 eller 8 er opfyldt.

7)   Opskæring, udbening, indpakning og emballering kan foretages i samme lokale, jf. nr. 6, når

a)   lokalet er tilstrækkeligt stort og således indrettet, at hygiejnekravene opfyldes,

b)   emballager og indpakningsmaterialer straks efter fremstillingen anbringes i en lukket beskyttelsesindpakning og sikres mod beskadigelser under transport til virksomheden, hvor de opbevares hygiejnisk i et særskilt lokale,

c)   emballagelagrene er støvtætte og sikret mod skadedyr og ikke har luftforbindelse med lokaler, der indeholder stoffer, som kan forurene fersk kød. Emballage må ikke opbevares på gulvet,

d)   emballagen samles hygiejnisk, inden den bringes ind i lokalet,

e)   emballagen bringes ind i lokalet på hygiejnisk vis og anvendes med det samme. Emballagen må ikke håndteres af personer, der håndterer fersk kød, og

f)   kødet umiddelbart efter emballeringen anbringes i de hertil beregnede lagerrum,

8)   Opskæring, udbening, indpakning og emballering kan foretages i samme lokale, jf. nr. 6, når eurokasserne, som skal opfylde kravene i nr. 2, er rengjort og desinficeret, inden de bringes ind i lokalet.

9)   Den emballage, der er omtalt i dette kapitel, må kun indeholde opskåret kød af samme dyreart. Dette gælder dog ikke færdigpakker bestemt til direkte salg til forbrugeren.

Kapitel 12

Certifikat

1)   Det originale eksemplar af det certifikat, som skal ledsage kødet under transporten til bestemmelsesstedet, skal være udstedt af en embedsdyrlæge ved læsningen.

Kapitel 13

Oplagring

1)   Fersk kød skal afkøles straks efter undersøgelsen efter slagtningen. Den indre temperatur holdes konstant på højst +7°C for slagtekroppe og delstykker og +3°C for slagteaffald.

2)   Fødevareregionen kan i enkelte tilfælde indrømme undtagelser fra de i nr. 1 nævnte temperaturkrav med henblik på transport af kød til andre kødvirksomheder eller slagterforretninger, der er beliggende i umiddelbar nærhed af slagteriet, for så vidt transporten ikke varer over to timer.

3)   Fersk kød til indfrysning skal hidrøre direkte fra et slagteri eller en opskæringsvirksomhed.

4)   Indfrysning af fersk kød må kun foregå i lokaler på den samme virksomhed, hvor kødet er udvundet eller opskåret, eller på køle- og fryselagre og kun ved hjælp af egnet udstyr.

5)   Fersk kød og slagteaffald til indfrysning skal indfryses straks, medmindre kødet skal modnes. I sidstnævnte tilfælde skal kødet indfryses umiddelbart efter modning.

6)   Hele kroppe, halve kroppe og halve kroppe opskåret i højst tre delstykker eller kvarte kroppe til indfrysning skal indfryses umiddelbart efter udligning.

7)   Opskåret kød til indfrysning skal indfryses umiddelbart efter opskæringen. Frosset kød skal have en centrumstemperatur på -12°C eller derunder og derefter lagres ved temperaturer, der ikke må være højere end denne.

8)   Andre varer, der kan indvirke på kødets hygiejne eller forurene det, må ikke oplagres i de i kapitel 4, nr. 1 og 2, omhandlede lokaler, medmindre det ferske kød er emballeret og anbragt separat.

9)   Opbevaringstemperaturen i de i kapitel 4, nr. 1 og 2, omhandlede lagerlokaler skal registreres.

Kapitel 14

Transport

1)   Fersk kød skal transporteres i transportmidler, der er forsynet med en tæt lukkemekanisme. Ved forsendelse til en anden medlemsstat i Den Europæiske Union, Norge eller San Marino af fersk kød, som under transporten føres i transit gennem et land, som ikke er medlem, skal det ferske kød transporteres i transportmidler, som er plomberet. Transportmidlerne skal være udformet og udstyret således, at de i kapitel 13 fastsatte temperaturer holdes under hele transporten. Som undtagelse fra første afsnit kan hele kroppe, halve kroppe og halve kroppe opskåret i højst tre delstykker eller kvarte kroppe transporteres ved temperaturer, der er højere end de temperaturer, der er fastsat i kapitel 13, på betingelser fastsat af Fødevaredirektoratet.

2)   Transportmidler, der er bestemt til transport af fersk kød, skal opfylde følgende betingelser:

a)   De indvendige vægge eller andre dele, der kan komme i berøring med kødet, skal være af korrosionsbestandigt materiale og må hverken kunne indvirke på kødets organoleptiske egenskaber eller gøre det farligt for den menneskelige sundhed. De indvendige vægge skal være glatte og lette at rengøre og desinficere.

b)   De skal være forsynet med effektive anordninger til beskyttelse af kødet mod insekter og støv, og de skal være så tætte, at væsker ikke kan løbe ud.

c)   Til transport af uemballerede hele kroppe, halve kroppe og halve kroppe opskåret i højst tre delstykker eller kvarte kroppe samt af opskåret, uemballeret kød skal de være forsynet med ophængningsanordninger af korrosionsbestandigt materiale anbragt i en sådan højde, at kødet ikke kan berøre gulvet. Ved flytransport kræves dog ikke ophængningsanordninger, såfremt der forefindes korrosionsbestandige faciliteter til indladning, opbevaring og udladning af kødet.

3)   De til kød bestemte transportmidler må aldrig anvendes til transport af levende dyr eller produkter, der kan indvirke på eller forurene kød.

4)   Produkter, der eventuelt kan indvirke på kødets hygiejne eller forurene det, må ikke transporteres i samme transportmiddel samtidig med kød, medmindre der er truffet særlige sikkerhedsforanstaltninger. Emballeret og uemballeret kød skal transporteres hver for sig, medmindre der i samme transportmiddel findes en tilstrækkelige adskillelse, således at uemballeret kød ikke kommer i berøring med emballeret. Maver må kun transporteres, hvis de er skoldede eller rensede, og hoveder og tæer kun hvis de er blevet afhudet eller skoldet og skrabet.

5)   Fersk kød må ikke transporteres i et transportmiddel, der ikke er rengjort og desinficeret.

6)   Uemballerede hele kroppe og halve kroppe opskåret i højst tre delstykker eller kvarte kroppe skal altid transporteres hængende, undtagen ved flytransport i henhold til nr. 2, litra c. Andre delstykker og slagteaffald skal ophænges eller anbringes på stativer, såfremt de ikke er emballeret eller anbragt i korrosionsbestandige beholdere. Stativer, emballage og beholdere skal opfylde hygiejnekravene. Tarme skal altid transporteres i emballage, der er solid og uigennemtrængelig for væsker og fedtstoffer. Emballagen må ikke genanvendes, før den er renset og desinficeret.

7)   Embedsdyrlægen skal inden afsendelsen sikre sig, at transportmidlerne og indladningsforholdene er i overensstemmelse med de i dette kapitel fastsatte hygiejnekrav.


Bilag 2

Kapitel 1

Generelle krav til hjemmemarkedsvirksomheder

1)   Hjemmemarkedsvirksomheder skal som mindstekrav have de i nr. 2-14 nævnte lokaler og faciliteter.

2)   I lokaler, hvor fersk kød udvindes og behandles:

a)   Gulv af vandtæt materiale, der let kan rengøres og desinficeres, og som ikke kan rådne, indrettet således, at vand har afløb uden vanskelighed. For at forhindre lugt skal vandet bortledes gennem afløb med vandlås og rist.

b)   Glatte, bestandige og vandtætte vægge, der i mindst 2 m højde (slagtelokaler dog i mindst 3 m højde) skal være dækket med lys, vaskbar beklædning. Anvendelse af trævægge i de i bilag 1, kapitel 4, nr. 1, omhandlede lokaler, der er opført før 1. juli 1991, er dog ikke grundlag for tilbagekaldelse af godkendelsen.

c)   Døre af lugtfrit materiale, der ikke kan rådne, og som er lette at rengøre.

d)   Lugtfrit isoleringsmateriale, der ikke kan rådne.

e)   Tilstrækkelig ventilation og om nødvendigt god emudsugning.

f)   Tilstrækkelig naturlig eller kunstig belysning, der ikke ændrer farverne.

3)   Såfremt der oplagres kød i den pågældende virksomhed, skal der være et oplagringslokale, der opfylder kravene i nr. 2, litra a, b og c.

4)   Tilstrækkelige anordninger med varmt vand til rensning og desinfektion af hænder og til rensning af værktøj så tæt ved arbejdsstedet som muligt. Håndvaskene skal have rindende varmt og koldt vand eller forblandet vand af en passende temperatur, og der skal være rense- og desinfektionsmidler til rådighed samt hygiejniske midler til at tørre hænder med,

5)   På stedet eller i et tilstødende lokale en anordning til desinficering af værktøj, hvor vandet skal have en temperatur på mindst 82°C.

6)   Passende anordninger til beskyttelse mod skadedyr, så som insekter, rotter og mus.

7)   Inventar og værktøj, så som opskæringsborde, udskiftelige skæreplader, beholdere, transportbånd og save, af korrosionsbestandigt materiale, der ikke påvirker kødet, og som let kan renses og desinficeres. Anvendelse af træ er forbudt.

8)   Fittings og udstyr af korrosionsbestandigt materiale, der opfylder de hygiejniske krav vedrørende:

a)   håndtering af kød, og

b)   oplagring af beholdere med kød, så hverken kød eller beholdere kommer i direkte berøring med gulv eller vægge.

9)   Specielle vandtætte korrosionsbestandige beholdere, forsynet med låg og lukkeanordning, som hindrer uvedkommende i at fjerne indholdet, til opbevaring af kød, der ikke er beregnet til menneskeføde, og som skal fjernes eller tilintetgøres ved arbejdsdagens afslutning.

10) Køleanlæg, som sikrer, at de i bilag 1, kapitel 9, nr. 7 og 8, og kapitel 13, nr. 1 og 7, fastsatte indre temperaturer i kødet overholdes. Afløb fra køleanlæg skal være forbundet med spildevandsledninger, og spildevandet må ikke kunne forurene kødet.

11) Et anlæg som sikrer en tilstrækkelig forsyning med drikkevand under tryk i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Undtagelsesvis er forsyning med vand, der ikke er drikkevand, dog tilladt til fremstilling af damp, brandslukning og køling af kølemaskiner, såfremt de hertil installerede ledninger udelukker anvendelsen af dette vand til andre formål, og der ikke er risiko for forurening af fersk kød. Ledninger til vand, der ikke er drikkevand, skal være let kendelige fra drikkevandsledninger.

12) Et anlæg til tilstrækkelig forsyning med varmt vand af drikkevandskvalitet, i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

13) Et afløbssystem, der giver mulighed for hygiejnisk udledning af spildevand.

14) Mindst en vask samt vandklosetter. Der må ikke være direkte adgang til arbejdslokalerne fra toiletterne. Håndvasken skal have rindende varmt og koldt vand eller forblandet vand af en passende temperatur, og der skal være hygiejnisk udstyr til at rense og desinficere hænderne med samt hygiejniske midler til at tørre hænder med. Håndvaskene skal forefindes i nærheden af toiletterne.

Kapitel 2

Særlige krav til hjemmemarkedsslagterier

1)   Ud over at opfylde de generelle betingelser skal hjemmemarkedsslagterier som mindstekrav have:

a)   Opstaldningslokaler med tilstrækkelig kapacitet til dyr, der tilbringer natten på slagteriets område.

b)   Slagtelokale samt lokaler svarende til de aktiviteter, der udøves i forbindelse med slagtningen, af en sådan størrelse, at arbejdet kan udføres på en hygiejnisk måde.

c)   En afdeling i slagtelokalet til bedøvelse og afblødning, som er klart adskilt fra omgivelserne.

d)   Mure i slagtelokalet, som kan vaskes indtil mindst 3 meters højde eller op til loftet. Ved slagtningen skal emmen fjernes i tilstrækkelig grad.

e)   Et ophængningssystem, så den videre behandling efter bedøvelse så vidt muligt udføres på frithængende dyr. Dyrene må i intet tilfælde berøre gulvet under afhudningen.

f)   Et kølerum med en kapacitet svarende til slagtningens omfang og art med et adskilt område eller et område, der kan adskilles, til opbevaring af tilbageholdte slagtekroppe, medmindre de straks under officiel kontrol afsendes til en specialiseret virksomhed med henblik på yderligere kontrol.

2)   I slagtelokaler er det forbudt at tømme maver og tarme og at opbevare huder, horn, klove og svinebørster. I slagtelokalet kan maver og tarme renses, hvis det ikke sker samtidig med slagtningen.

3)   Hvis gødningen ikke dagligt kan fjernes fra slagteriets område, skal den opbevares på et sted, som er klart adskilt fra omgivelserne.

4)   Dyr, der føres ind i slagtelokalet, skal straks bedøves og slagtes.

5)   Syge dyr eller dyr, der mistænkes for at være syge, må ikke slagtes på virksomheden, medmindre fødevareregionen har givet tilladelse hertil som en undtagelse. I tilfælde af undtagelse skal slagtningen foretages under embedsdyrlægens opsyn, og der træffes foranstaltninger til at undgå forurening. Lokalerne skal rengøres og desinficeres specielt under embedsdyrlægens tilsyn, inden de på ny må benyttes til slagtning af dyr.

6)   I slagterierne skal der være et lokale med et aflåseligt skab til brug for embedsdyrlægen under arbejdet.


Bilag 3

Kapitel 1

Betingelser, der skal opfyldes af laboratorier til påvisning af trikiner

1)   Laboratorier til påvisning af trikiner skal befinde sig i umiddelbar nærhed af de lokaler, hvor slagtningen af svin eller heste finder sted, og skal mindst råde over de i nr. 2-15 nævnte lokaler og faciliteter.

2)   Et aflåseligt lokale med tilstrækkeligt udstyr til behandling af præparater. Væggene skal være glatte og i indtil 2 meters højde være dækket med lys beklædning eller maling, som tåler afvaskning. Der skal være et laboratorium for hver anvendt undersøgelsesmetode.

3)   Et aflåseligt lokale med tilstrækkeligt udstyr, hvis der anvendes trikinoskop til undersøgelsen.

4)   Et tilstrækkeligt ventilationsanlæg og - såfremt det er nødvendigt - et klimaanlæg, der giver mulighed for at holde en omgivende temperatur på højst 25°C.

5)   Tilstrækkelig naturlig eller kunstig belysning, der ikke ændrer farverne. Kraftigt sollys skal undgås.

6)   Tilstrækkeligt udstyr til rensning og desinfektion af hænder i det lokale, hvor præparaterne undersøges.

7)   Eventuelt et kølerum til opbevaring af kødprøver.

8)   Et vaskerum til rensning og desinfektion af undersøgelsesredskaberne (f.eks. beholdere til prøver, kompressorier, knive og sakse) forsynet med:

a)   et gulv af vandtætte materialer, der let lader sig rense og desinficere, og som ikke kan rådne, og

b)   glatte vægge, der i indtil 2 meters højde er dækket med en lys beklædning eller med maling, som tåler afvaskning.

9)   Garderober, håndvaske, opholdslokaler og toiletter med vandskylning.

10) Håndvaske med rindende varmt og koldt vand, rense- og desinfektionsmidler samt engangshåndklæder.

11) Vandtætte, korrosionsbestandige beholdere, forsynet med hermetisk sluttende låg og fremstillet således, at ikke-bemyndiget fjernelse af indholdet forhindres. Disse beholdere er bestemt til indsamling af prøverester.

12) Installationer, der giver tilstrækkelig forsyning med koldt og varmt drikkevand.

13) Et afløbssystem for spildevand i henhold til de bestemmelser, der gælder for slagterier.

14) Egnede anordninger til beskyttelse mod uønskede dyr, såsom insekter, gnavere osv.

15) Bestemmelsen i nr. 8 finder altid anvendelse, når den trikinoskopiske metode anvendes. I andre tilfælde finder bestemmelsen ikke anvendelse, såfremt laboratoriet er udstyret med en stor, korrekt monteret vask.

Kapitel 2

Bestemmelser for personale, lokaler, inventar og redskaber i laboratorier til påvisning af trikiner

1)   Den størst mulige renlighed kræves af personalet samt med hensyn til lokaler, inventar og redskaber:

a)   Personalet skal være iført rent arbejdstøj, vaske hænder flere gange i løbet af en arbejdsdag samt hver gang arbejdet genoptages.

b)   Intet dyr må komme ind i laboratorierne.

c)   Inventar og redskaber, der anvendes i forbindelse med arbejdet, skal holdes i upåklagelig og proper stand. Der skal foretages omhyggelig rensning og desinfektion flere gange i løbet af en arbejdsdag samt ved arbejdsdagens afslutning.

2)   Anvendelsen af drikkevand er påbudt til ethvert formål.

3)   For så vidt angår helbredstilstanden for det personale, der er beskæftiget med udtagelse af kødprøver til undersøgelse, gælder de bestemmelser, der er fastsat i bekendtgørelse om helbredskontrol m.v. på visse levnedsmiddelvirksomheder.

4)   De kødprøver, der er nødvendige for undersøgelsen, skal udtages umiddelbart efter slagtningen og straks undersøges i slagteriets laboratorium til påvisning af trikiner.

5)   For at forebygge træthed og følgerne deraf skal kontrolpersonalet have korte pauser i arbejdet.

Kapitel 3

Bestemmelser for trikinoskoper

1)   Trikinoskopets konstruktion og type skal opfylde de i nr. 2-12 nævnte minimumskriterier.

2)   Let betjening.

3)   Kraftigt lys:

a)   Kontrolresultaterne skal være nøjagtige, selv om lokalerne ikke er fuldstændigt mørklagte.

b)   Lyskilden skal være en projektør på 100 W (12 V).

4)   Tilstrækkelig forstørrelse:

a)   Forstørrelse ved normalt arbejde: 50 gange.

b)   Forstørrelse 80-100 gange med henblik på en nøjagtig bedømmelse af genstande, som ikke klart kan identificeres ved en normal arbejdsforstørrelse i forbindelse med præparater, hvis kvalitet kan drages i tvivl.

5)   Opløsningsevne: Alle forstørrelser skal give et klart og præcist billede i tydelige farver.

6)   Omskifter: Enhver ændring af forstørrelsen skal ledsages af automatisk justering af billedets lysstyrke.

7)   Kontrastforøgelse:

a)   Samlelinsen skal udstyres med en irisblænde, der gør det muligt at forøge kontrasten i forbindelse med dybtgående undersøgelse af vanskelige tilfælde.

b)   Irisblænden skal være let at indstille (f.eks. styrearm, der sidder fast på trikinoskopbordet).

8)   Let fokusering:

a)   Hurtig fokusering ved hjælp af en justeringsring.

b)   Nøjagtig fokusering ved hjælp af en styrearm.

9)   Spændingsjustering, der gør det muligt at opnå netop den lysmængde, som den pågældende situation kræver.

10) Forskydning af kompressoriet i en retning. Der skal være et system med automatisk blokering, der skal sikre forskydning af kompressoriet (objektglas) i en retning for at forhindre enhver form for ubetimelig forskydning.

11) Uhindret syn mod projektionsfladen.

12) Projektionsoverflade:

a)   Diameter på mindst 54 cm.

b)   Høj reflektionsevne.

c)   Holdbar.

d)   Skal kunne demonteres.

e)   Let at rengøre.


Bilag 4

Kapitel 1

Opmærkning af slagtedyr

1)   Slagteriet skal sikre en kendemærkning gennem hele slagteforløbet af de dyr og dele heraf, som skal behandles efter bestemmelserne om specificeret risikomateriale.

Kapitel 2

Bedøvelse og aflivning

1)   Risikoen for spredning af specificeret risikomateriale under bedøvelses- og aflivningsprocessen skal reduceres mest muligt.

2)   Hjernevæv, der er trængt ud af kraniet efter anvendelse af boltpistol, skal opsamles, behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale.

Kapitel 3

Slagtemæssig behandling af hovedet

1)   Hovedet skal afslagtes, så risikoen for spredning af specificeret risikomateriale reduceres mest muligt.

2)   Såfremt tungen fra kvæg afskæres, skal det foregå i overensstemmelse med § 16.

 

Kapitel 4

Udbening af hovedet

1)   Der må ikke ske omsætning af ikke-udbenede hoveder mellem kødforarbejdende virksomheder.

2)   Tonsiller fra kvæg uanset alder samt fra får og geder over 12 måneder skal efter veterinærkontrollens undersøgelse af slagtekroppen med tilhørende organer fjernes, behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale.

3)   Såfremt udbening af hovedet af kvæg foretages, skal det foregå på slagteriet i overensstemmelse med § 17.

4)   Kraniet med hjerne og øjne skal enten straks efter veterinærkontrollens undersøgelse af slagtekroppen med tilhørende organer og frigivelse heraf eller straks efter udbeningen behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale.

Kapitel 5

Fjernelse af rygmarv

1)   Midtflækningen skal foretages, så risikoen for forurening af slagtekroppen og andre slagtekroppe med savsmuld eller rygmarv reduceres mest muligt.

2)   Efter midtflækning skal snitfladen renses for savsmuld.

3)   Rygmarven skal fjernes fuldstændigt.

4)   Rygmarven fra får og geder kan fjernes ved udsugning, efter midtflækning eller ved at den del af rygsøjlen, der omgiver rygmarven, afsaves eller afhugges og derefter behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale.

 

Kapitel 6

Fjernelse af tarmen og mesenterium fra kvæg

1)   Efter veterinærkontrollens undersøgelse af slagtekroppen med tilhørende organer og frigivelse heraf skal tarmen fra duodenum til rektum med tilhørende mesenterium fra kvæg, uanset alder, fjernes, behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale.

Kapitel 7

Fjernelse af milt og ileum fra får og geder

1)   Efter veterinærkontrollens undersøgelse af slagtekroppen med tilhørende organer og frigivelse heraf skal milt og ileum fra samtlige får og geder, uanset alder, fjernes, behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale.

Kapitel 8

Særlige hygiejne- og kontrolforskrifter for inventar og redskaber, der kommer i berøring med specificeret risikomateriale

1)   Ved fjernelse, behandling og bortskaffelse af specificeret risikomateriale skal der udvises særlig omhu og god hygiejne for at undgå krydskontaminering.

2)   Beholdere, som anvendes til opsamling af specificeret risikomateriale, skal opmærkes, så de tydeligt kan kendes fra beholdere til kød, dyrefoder samt andet destruktionsaffald, f.eks. ved at de har en særlig farve.

3)   Brynjehandske må kun anvendes i forbindelse med en overtrækshandske, der let kan rengøres og desinficeres eller udskiftes, bortset fra ved afskæring af rygsøjle.

Kapitel 9

Behandling og bortskaffelse af specificeret risikomateriale

1)   Specificeret risikomateriale skal så hurtigt som muligt anbringes i de til dette formål særligt opmærkede beholdere.

2)   Indholdet i disse beholdere skal med passende mellemrum overføres til en eller flere sekundære beholdere, hvori indholdet forbliver indtil afhentning til en hertil særligt godkendt virksomhed.

3)   Specificeret risikomateriale skal så hurtigt som muligt og senest straks efter hver overførsel til de sekundære beholdere farves med farvestof på en sådan måde, at farven er klart synlig på hele overfladen af det specificerede risikomateriale, eller mærkes.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 64/433/EØF af 26. juni 1964 om sundhedsmæssige problemer vedrørende handelen med fersk kød inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets direktiv 91/497/EØF (EF-Tidende 1991 L 268, s. 69), senest ændret ved Rådets direktiv 95/23/EF af 22. juni 1995 om ændring af direktiv 64/433/EØF om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fersk kød (EF-Tidende 1995 L 243, s. 7). I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EF-tidende 2001 L 147, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1248/2001 af 22. juni 2001 om ændring af bilag III, bilag X og bilag XI til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EF-Tidende 2001 L 173, s. 12), Kommissionens Forordning (EF) nr. 1326/2001 af 29. juni 2001 om fastsættelse af overgangsforanstaltninger med henblik på overgang til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier og om ændring af bilag VII og XI til forordningen (EF-Tidende 2001 L 177, s. 60), Kommissionens forordning (EF) nr. 270/2002 af 14. februar 2002 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår specificeret risikomateriale og epidemiologisk overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier og om ændring af forordning (EF) nr. 1326/2001 for så vidt angår foder og markedsføring af får og geder samt produkter heraf (EF-Tidende 2002 L 45, s. 4), Kommissionens forordning (EF) nr. 1494/2002 af 21. august 2002 om ændring af bilag III, VII og XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår overvågning af bovin spongiform encephalopati, fjernelse af specificeret risikomateriale samt regler for import af levende dyr og animalske produkter (EF-Tidende 2002 L 225, s. 3), Kommissionens forordning (EF) nr. 260/2003 af 12. februar 2003 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier hos får og geder samt regler for handel med levende får og geder og kvægembryoner (EF-Tidende 2003 L 37, s. 7),   Kommissionens forordning (EF) nr. 650/2003 af 10. april 2003 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår import af levende får og geder (EF-Tidende 2003 L 95, s. 15), Kommissionens forordning (EF) nr. 1053/2003 af 19. juni 2003 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår hurtige test (EF-Tidende 2003 L 152, s. 8), Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1128/2003 af 16. juni 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår forlængelse af perioden med overgangsforanstaltninger   (EF-tidende 2003 L 160, s. 1), Kommissionens forordning (EF) nr. 1139/2003 af 27. juni 2003 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår overvågningsprogrammer og specificeret risikomateriale (EF-Tidende 2003 L 160, s.22) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1234/2003 af 10. juli 2003 om ændring af bilag I, IV og XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår transmissible spongiforme encephalopatier og foder   (EF-Tidende 2003 L 173, s. 6). Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelse af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke den nævnte forordnings umiddelbare gyldighed i Danmark.


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024