Om kontrol med lægemidler til dyr og restindhold i fødevarer

Afsnit I

Indledning og indholdsfortegnelse

 

Denne vejledning omhandler både kontrol med anvendelse og kontrol med restindhold af veterinære lægemidler og hormoner m.v. Vejledningen knytter sig primært til kontrol med overholdelsen af bekendtgørelse nr. 134 af 6. marts 2003 (lægemiddelbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 352 af 30. maj 2002 (egenkontrolbekendtgørelsen) samt forordning nr. 2377/90 af 26. juni 1990 (forordning om maksimalgrænseværdier). Reglerne om kontrol med restkoncentrationer er i vid udstrækning en implementering af direktiv 96/23 af 29. april 1996.

 

Hvad angår mælk omhandler vejledningen alene kontrollen med egenkontrollen og kontrollen ifølge EU-kontrolplanen, herunder opfølgning. Kontrollen ifølge kvalitetsafregningsbekendtgørelsen beskrives ikke specifikt. Når der tales om animalske produkter menes bl.a. kød, fisk, mælk, æg og honning.

 

Vejledningen henvender sig til fødevareregionerne og omhandler kontrollen med restindhold af såvel lovlige som ulovlige lægemidler samt kontrollen med henholdsvis besætninger og forarbejdningsvirksomheder (slagterier, mejerier, ægpakkerier m.v). I vejledningens afsnit II beskrives de forskellige typer af kontrolsystemer og i afsnit III beskrives den opfølgning, der skal være på positive resultater. Endelig nævnes definitioner samt de regler der regulerer området i afsnit IV.

 

Afsnit I         Indledning og indholdsfortegnelse

Afsnit II        Kontrol med dyrlæger, primærproducenter og virksomheder, der foretager den første

                   forarbejdning af dyr eller produkter af animalsk oprindelse bestemt til konsum

1    Offentlig kontrol

1.1        Dokumentation

1.1.1     Primærproducenter

1.1.2     Kontrol med dokumentation

1.2          Analytisk kontrol

1.3        EU-kontrolplanen

1.4        Mistankekontrol

1.4.1     Mistankekontrol i primærproduktion

1.4.2     Mistankekontrol på slagterier

1.4.3     Særlig kontrol med injektionsskader

1.5        Kontrol ved samhandel og import af animalske fødevarer

1.5.1     Samhandel

1.5.2     Import fra tredjelande

1.6        Kontraprøver

2    Egenkontrol

2.1        Kontrol med egenkontrol

Afsnit III       Opfølgning

3    Opfølgning, generelt

3.1        Opfølgning overfor primærproducenter ved ulovlig behandling

3.2        Opfølgning overfor primærproducenter ved overskridelser af grænseværdier

3.3        Opfølgning på fund af fodertilsætningsstoffer

3.4        Opfølgning på fund i egenkontrolprøver

Afsnit IV      Definitioner og regler på området

4    Definitioner

5    Regler på området

5.1        Love

5.2        Bekendtgørelser

5.3        Cirkulærer og vejledninger

5.4        EU-regler

 

 

Afsnit II

Kontrol med dyrlæger, primærproducenter og virksomheder, der foretager den første forarbejdning af dyr eller animalske produkter bestemt til konsum

 

1. Offentlig kontrol

Fødevareregionerne har ansvaret for den offentlige kontrol og myndighedsudøvelse over for de enkelte primærproducenter og forarbejdningsvirksomheder.

 

Kontrol med anvendelse og restindhold af veterinære lægemidler og hormoner m.v. foregår dels ved virksomhedernes egenkontrol og dels ved offentlig kontrol. Den offentlige kontrol udføres af fødevareregionerne, som også kontrollerer virksomhedernes egenkontrol. Fødevareregionerne fører tilsyn med, at primærproducenter og forarbejdningsvirksomheder overholder gældende regler, og følger op på, om afgørelser, der er truffet i henhold til gældende regler, bliver overholdt.

 

Den offentlige kontrol skal udøves så tæt ved kilden som muligt. Det skyldes bl.a., at det skal være muligt at følge op på prøveresultater. Kontrol med veterinære lægemidler skal altid foregå uanmeldt, hvilket indebærer, at kontrolbesøg ikke må varsles.

 

Kontrollen med veterinære lægemidler er dels baseret på direktiv 96/23, dels på nationale regler. Den EU-baserede kontrol består i analytisk kontrol som følge af EU-kontrolplanen, opfølgning herpå samt mistankekontrol. Den nationale kontrol består bl.a. i kontrol med primærbedrifter ved målrettet udvælgelse af 200 bedrifter årligt og kontrol med egenkontrol på forarbejdningsvirksomheder. Kontrollen med bedrifter består hovedsagligt i dokumentkontrol.

 

1.1 Dokumentation

Reglerne for primærproducenters dokumentation vedrørende anvendelse af veterinære lægemidler og visse hormoner findes i lægemiddelbekendtgørelsen.

 

Dokumentation og alle øvrige oplysninger, der er nødvendige for at kunne kontrollere om en primærproducent overholder reglerne, skal altid være tilgængelige for fødevareregionen og skal udleveres, hvis fødevareregionen beder om det (Dyrlægeloven § 7 c og § 10, stk. 1 samt Fødevareloven § 66, stk. 1).

 

1.1.1 Primærproducenter

Besætningsejeren skal føre optegnelser over anvendelsen af lægemidler i besætningen. Optegnelserne skal opbevares samlet og overskueligt på bedriften i mindst 5 år regnet fra behandlingens indledning og på forlangende forevises eller udleveres til fødevareregionen (lægemiddelbkg. § 22, stk. 3).

 

I optegnelserne skal besætningsejeren ved behandling af husdyr eller pelsdyr for hver enkelt behandling, herunder behandling med foderlægemidler, V-mærkede præparater og håndkøbspræparater, optegne følgende (lægemiddelbkg. § 22, stk. 1) :

     Hvilke og hvor mange dyr, der er behandlet. Dette skal ske ved en entydig identifikation som f.eks. øremærke, chipmærke, tatovering eller øreklip, eller hvis dette ikke er muligt - antal, anslået vægt og staldafsnit eller tilsvarende opdeling f.eks. sti nr. 4 tv.

     Datoer for indledning og afslutning af behandling

     Hvilket lægemiddel, der er anvendt

     Årsag til behandlingen

     Dosering af lægemidlet og hvordan dette er indgivet

     Hvem der har udført behandlingen.

Optegnelsespligten omfatter ikke jernpræparater, mineraler, vitaminer samt andre lægemidler, der ikke er omfattet af reglerne om tilbageholdelsestid (lægemiddelbkg. § 22, stk. 2).

 

Besætningsejeren skal endvidere opbevare anvisningssedler og meddelelser om tilbageholdelsestid, som dyrlægen har udleveret i 5 år. Anvisningssedler og meddelelser skal opbevares samlet og overskueligt og på forlangende forevises eller udleveres til fødevareregionen (lægemiddelbkg. § 23). En samlet og uoverskuelig opbevaring kan f.eks. være kronologisk indsat i et ringbind. En vilkårlig opbevaring af dokumenterne i en kasse, hvor fødevareregionens repræsentant selv må orientere sig, opfattes ikke som værende samlet og overskueligt.

 

Besætningsejeren skal således kunne dokumentere, hvilke dyr, der er behandlet hvornår og med hvad, uanset om behandlingen er foretaget af dyrlægen eller af producenten selv eller dennes repræsentant. På denne måde skal det dokumenteres, at tilbageholdelsestiderne er overholdt, og at der kun markedsføres dyr, som ikke har været udsat for ulovlig behandling.

 

1.1.2 Kontrol med dokumentation

Dokumentkontrol på bedrifter kan f.eks. bestå i følgende:

     kontrol med de optegnelser primærproducenten skal føre over behandlinger af dyr

     kontrol med om tilbageholdelsestider er overholdt

     kontrol af, om begrænsningerne for anvendelse af visse stoffer og produkter er overholdt

     kontrol med om dyrlægens optegnelser stemmer overens med oplysningerne i primærproducentens optegnelser over behandlede dyr på bedriften

 

1.2 Analytisk kontrol

Den analytiske kontrol for veterinære lægemidler og hormoner m.v. omfatter den af EU fastlagte kontrol samt mistankekontrol.

 

Ifølge Kommissionens beslutning nr. 98/179/EF af 23. februar 1998 pkt. 1.2. skal analyserne foretages af laboratorier, som Fødevaredirektoratet har godkendt til offentlig kontrol af veterinære lægemidler og hormoner m.v.. Laboratorierne skal endvidere være akkrediteret til restkoncentrationsanalyserne.

 

Den analytiske kontrol består af:                                                                                           

     kontrol med, om der er sket ulovlig behandling, og

     kontrol med, om eventuelle restkoncentrationer overholder gældende grænseværdier.

 

Ved kontrol af, om der er sket ulovlig behandling, skal der både tages prøver i besætningen samt prøver af æg og mælk som sælges ved stalddørssalg, og på den første forarbejdningsvirksomhed, som dyrene eller produkterne leveres til. Besætningsprøver kan tages af blod og urin eller ekskrementer samt dyrenes foder eller drikkevand. For akvakulturdyr kan tages prøver af det vand, som dyrene lever i. For fjerkræ kan prøvetagning indebære slagtning på stedet.

 

Overholdelse af grænseværdier skal kontrolleres ved prøvetagning efter levering til forarbejdning eller omsætning til forbrug, da grænseværdier gælder for fødevarer og ikke for levende dyr. Prøver fra forarbejdningsvirksomheder kan bestå af kød, fedt, lever, nyrer, blod eller urin fra slagtedyr samt mælk, æg eller honning.

 

Prøver til analytisk kontrol skal altid udtages i henhold til retningslinjer herom i prøveindkaldelsen. Korrekt prøveudtagning er afgørende for, at resultaterne efterfølgende kan anvendes til opfølgning og evt. retsforfølgelse. Prøver, der ikke er udtaget korrekt, skal ikke analyseres, da de ikke kan danne baggrund for opfølgning.

 

1.3 EU-kontrolplanen

Fødevaredirektoratet i Mørkhøj udarbejder hvert år en prøveudtagningsplan til fødevareregionerne. EU stiller krav til indholdet af planen, som også skal godkendes af EU. Kontrollen ifølge prøveudtagningsplanen er den kontrol, der ofte omtales som stikprøvekontrollen. Det er dog ikke en stikprøvekontrol i normal forstand, idet prøverne i kontrolplanen målrettes.

 

Prøveudtagningsplanen omfatter kontrol med dansk produktion af animalske fødevarer og husdyr samt importerede animalske produkter.

 

Der kan tages prøver hos primærproducenter og hos virksomheder, der foretager den første forarbejdning af dyr eller animalske produkter. Der udtages prøver af følgende dyregrupper: svin, kvæg, får, geder, heste, fjerkræ, kaniner, vildt og fisk fra akvakulturbrug samt af produkterne honning, æg, mælk m.m.

 

Mindsteantallet af dyr eller produkter, der skal tages prøver af, er direktivbestemt. Prøveantallet fastsættes ud fra de senest tilgængelige produktionstal. Hver prøve kan analyseres for et eller flere stoffer. Indenfor de i direktivet fastlagte rammer vælges hvilke stoffer, der skal undersøges for ud fra viden om forbruget af veterinær medicin, erfaringer fra veterinær praksis og fra tidligere sager om overskridelser.

 

Der udtages prøver til undersøgelse for:

     gruppe A stoffer: Stoffer med anabolsk virkning og forbudte stoffer (bilag IV i forordning 2377/90) og

     gruppe B stoffer: Veterinære lægemidler (herunder stoffer, som kan anvendes i veterinært øjemed, men som ikke er godkendt til formålet) og forurenende stoffer som f.eks. tungmetaller, dioxin og mykotoksiner.

 

Planen skal holdes fortrolig, indtil den er gennemført, og prøveudtagning i henhold til prøveudtagningsplanen skal, som al anden kontrol med lægemiddelrester, foregå uanmeldt, hvilket betyder, at det ikke må varsles, at der ved et kontrolbesøg skal udtages en prøve. Det er endvidere vigtigt, at alle retningslinjer i prøveindkaldelsen følges.

 

Ved udvælgelse af prøver skal alle oplysninger tages i betragtning, f.eks. sygdomme, der pludselig opstår i bestemte regioner, eller forhold der tyder på svigagtig adfærd. Hvis sådanne oplysninger foreligger, vil det være relevant at udtage prøver her. Ved udvælgelse af dyrene bør flere prøveudtagninger hos samme producent eller virksomhed så vidt muligt undgås.

 

Bedrifter, hvorfra der skal udtages prøver efter prøveudtagningsplanen, skal udvælges på grundlag af følgende:

     lokalkendskab

     opdrætssystem

     dyrerace

     dyrenes køn.

 

Dyrene skal udvælges efter tegn på brug af farmakologisk aktive stoffer, det kan f.eks. være:

     dyr med god kropsbygning og kun lidt fedt

     sekundære kønskarakteristika

     adfærdsændringer

     samme udviklingsniveau i en gruppe dyr af forskellige racer/kategorier.

 

I virksomheder skal udtagning af prøver i henhold til prøveudtagningsplanen ske efter følgende kriterier:

     køn, alder, dyreart og driftssystem

     oplysninger om producenten

     tegn på brug af farmakologisk aktive stoffer (f.eks. unormal god kødfylde)

     sædvane, når det gælder anvendelse af bestemte farmakologisk aktive stoffer i det pågældende driftssystem.

 

Hvis den slagtekrop, der udtages ifølge prøveplanen giver anledning til mistanke, skal den udtages til mistankekontrol i stedet og behandles som en mistankeprøve, se afsnit 4.4.2. I stedet udtages en ny prøve efter prøveudtagningsplanen. Slagtekroppen skal ikke tilbageholdes til analyseresultatet foreligger, dette er kun et krav ved mistankekontrol. Slagterierne kan dog vælge selv at tilbageholde kroppene, hvis de ønsker det.

 

1.4 Mistankekontrol

Udover den kontrol, der følger af EU-kontrolplanen, skal fødevareregionerne udføre mistankekontrol. Her udtages for eksempel prøver på baggrund af tidligere analyseresultater, visuel vurdering af slagtekroppen, synlige injektionssteder og foreliggende oplysninger. Der tages prøver fra dyr, der er nødslagtede, eller for hvilke det er oplyst, at tilbageholdelsestiden ikke er overholdt.

 

Mistanke om ulovlig behandling eller overskridelse af fastsatte maksimalgrænseværdier kan opstå på flere måder. Der kan være tale om et tip fra naboen, positive analyseresultater m.v.

 

Hvis mistanken bygger på en uspecifik/løs anmeldelse om ulovlig behandling , skal kontrollen følge § 56, stk. 1 i lægemiddelbkg., dvs. at der bør aflægges et kontrolbesøg hos besætningsejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt.

 

Hvis mistanken om ulovlig behandling derimod er bestyrket og f.eks. bygger på en meget specifik og underbygget anmeldelse, bør man gå frem efter lægemiddelbkg. § 56, stk. 2 og få ledsagelse af politiet til kontrolbesøget. Se denne vejlednings afsnit III om opfølgning.

 

Hvis mistanken bygger på et positivt analyseresultat i en offentlig stikprøve , skal kontrollen følge hhv. § 61 i lægemiddelbkg. ved overskridelser af grænseværdier og § 55 i lægemiddelbkg. ved påvisning af ulovlig behandling . I sidstnævnte tilfælde bør regionen få ledsagelse af politiet.

 

Når fødevareregionen laver et kontrolbesøg, bør formålet med tilsynet altid meddeles når tilsynet påbegyndes (se herom kontrolvejledningens afsnit 7.1). Dette er særligt vigtigt, når der er tale om et besøg på baggrund af en mistanke.

 

Mistankeprøver skal altid ledsages af et udfyldt prøveudtagningsskema og forsendes ligesom prøver udtaget i henhold til prøveudtagningsplanen.

 

1.4.1 Mistankekontrol i primærproduktion

Hvis der opstår mistanke om, at der i en bedrift foretages ulovlig behandling, skal regionen agere som beskrevet i denne vejlednings afsnit III om opfølgning.

 

1.4.2 Mistankekontrol på slagterier

Reglerne om mistankekontrol på slagterier fremgår af lægemiddelbekendtgørelsen §§ 62-64.

 

Har en fødevareregion mistanke eller viden om, at et dyr, der er ankommet til slagteriet, har været udsat for ulovlig behandling , skal embedsdyrlægen på slagteriet sørge for (lægemiddelbkg. § 62):

     at dyrene opstaldes og slagtes adskilt fra andre dyr, og

     at tilbageholde kroppe og slagteaffald, og

     at udtage alle de nødvendige prøver til at påvise de pågældende stoffer, og

     ved positive fund at totalkassere slagtekroppen og sende kødet og slagteaffaldet til en destruktionsanstalt, der er godkendt af Fødevaredirektoratet.

 

Hvis analyseresultaterne bekræfter, at der er foretaget ulovlig behandling, skal regionen agere som beskrevet i denne vejlednings afsnit III om opfølgning.

 

Har en fødevareregion mistanke eller viden om, at tilbageholdelsestider for en godkendt behandling ikke er overholdt før levering, skal slagtningen udsættes, indtil tilbageholdelsestiden er udløbet. Mange slagterier har dog problemer med at opstalde dyr, der afventer slagtning, og embedsdyrlægen kan derfor give tilladelse til, at slagtningen foretages før udløb af tilbageholdelsesperioden af hensyn til slagteriets kapacitet. Der kan endvidere gives tilladelse til, at slagtning foretages før udløb af tilbageholdelsesperioden af hensyn til dyrevelfærden. Hvis slagtningen ikke udsættes skal embedsdyrlægen sørge for (lægemiddelbkg. § 63):

     at der udtages prøver til analyse for restkoncentrationer, og

     at kød og slagteaffald tilbageholdes, indtil analyseresultaterne foreligger, og

     at kun kød og slagteaffald, hvor det kan fastslås at grænseværdien er overholdt, frigives til konsum. Dette betyder, at såfremt grænseværdien er overskredet i et enkelt væv, skal hele slagtekroppen kasseres, idet alle organer og muskelgrupper ellers skal analyseres, før det kan fastslås, hvorvidt grænseværdien er overholdt.

 

Hvis dyret er behandlet med et stof, som der ikke kan analyseres for, kan tilladelse til slagtning ikke gives og slagtningen skal udsættes til tilbageholdelsesperioden er udløbet.

 

Slagtekroppe og produkter fra slagtekroppe, hvor restkoncentrationerne overskrider tilladte grænseværdier, må ikke anvendes til konsum, og skal destrueres. Overskrides grænseværdien i et enkelt væv eller organ, skal hele slagtekroppen samt tilhørende organsæt kasseres (lægemiddelbkg. § 64).

 

1.4.3 Særlig kontrol med injektionsskader

I forbindelse med mistankekontrollen på slagteriet (se ovenfor) skal der udvises særlig opmærksomhed med hensyn til forandringer i nakke- og halsregionen. Slagtekroppe med forandringer, der kan tydes som injektionsmærker eller som vævsreaktion efter injektion, skal med tilhørende organsæt henvises til efterkontrollen. Vævsbeskadigelser findes særligt hyppigt i forbindelse med bestemte symptomer/sygdomme. I år 2000 gav følgende kødkontrolfund anledning til overskridelser i injektionsstedet: rectal-prolaps børbetændelse, macererede fostre, ildelugtende fostre, akut tarmbetændelse/milttorsion, akut lungebetændelse, blodforgiftning, inficerede hale/ører samt inficeret halebid. På kreaturer skal man især se efter injektionsstedet mellem halsen og skulderleddet, ofte tæt på leddet.

 

I efterkontrollen skal der foretages indsnit relevante steder. For søer skal indsnit foretages som vist i figuren nedenfor. Hvis der findes vævsbeskadigelser, hvor det vurderes, at der ikke er rester af veterinære lægemidler, skal det forandrede væv udrenses. Hvis der er mistanke om, at vævsbeskadigelsen kan indeholde rester af veterinære lægemidler, skal der udtages prøver til analyse.

 

Anledning til mistanke om restindhold af veterinære lægemidler i en vævsskade kan være:

     Tegn på flegmoner

     Indhold som en grønlig pastaagtig masse

     Indhold som en hvid plasticagtig masse

     Blødning med et mere brunt skær and bedøvningsblødninger kan ligne fibersprængninger

For alle vævsskader er det et kendetegn, at der ved de helt friske er dannet ødemer, men endnu ikke indkapslinger.

 

Slagtekroppen tilbageholdes indtil analyseresultatet foreligger (lægemiddelbkg. § 63, stk. 2). Procedure for prøveudtagning, prøvemængde m.m. findes i Fødevaredirektoratets kemiske og mikrobiologiske metodesamling.

 

Fødevareregionen skal ved mistankekontrollen være opmærksom på, at der erfaringsmæssigt findes flest injektionsskader i søer. Restkoncentrationer i injektionsstedet skal overholde grænseværdien for muskel i en prøve på 300 g muskelvæv. Når injektionsstedet overskrider grænseværdien, skal hele slagtekroppen samt tilhørende organsæt kasseres (lægemiddelbkg. § 63, stk. 3).

 

 

1.5 Kontrol ved samhandel og import af animalske fødevarer

 

1.5.1 Samhandel

Ved indførsel af animalske fødevarer kan der for animalske fødevarer, der indføres fra EU-lande og Norge, samt for akvakulturprodukters vedkommende tillige fra Island og Færøerne, på varens bestemmelsessted foretages en ikke-diskriminerende stikprøvekontrol (bkg. om veterinærkontrol § 7).

 

Overholdelse af kravet om ikke-diskriminerende kontrol forudsætter, at der foretages kontrol af de tilsvarende dansk fremstillede produkter på en måde som giver samme grad af sikkerhed.

 

Ved påvisning af ikke tilladte stoffer eller produkter og overskridelse af grænseværdier for restkoncentrationer i produkter fra andre medlemsstater og Norge, samt for akvakulturprodukters vedkommende tillige fra Island og Færøerne, skal Fødevaredirektoratet underrette den centrale kontrolmyndighed i oprindelsesstaten om resultaterne af kontrollen.

 

Den kompetente myndighed i oprindelsesstaten skal herefter foretage opfølgning over for oprindelsesvirksomheden som beskrevet i henhold til reglerne i Rådets direktiv 89/662/EØF art. 8.

 

1.5.2 Import fra tredjelande

Ved indførsel af animalske fødevarer fra tredjelande skal disse underkastes veterinærkontrol på godkendte grænsekontrolsteder inden fødevarerne tillades indført i EU (bkg. om veterinærkontrol §§ 15 og 19).

 

Kontrol i forbindelse med indførsel fra tredjelande skal gennemføres i overensstemmelse med direktiv 97/78/EF.

 

Kommissionen skal hvert år underrettes om resultaterne af kontrollen med restkoncentrationer udført på produkter importeret fra tredjelande. Den kontrol, der skal udføres, fremgår af direktiv 97/78/EF art. 4.

 

Ved en kommende revision af cirkulære om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer m.v. fra tredjelande vil der blive fastsat bestemmelser om, at grænsedyrlægerne skal udtage stikprøver af 1% af de enheder (min. 2 og max. 10) i partiet, der udvælges til fysisk kontrol, til undersøgelse for restkoncentrationer, herunder restkoncentrationer af veterinære lægemidler og forureninger. Dette vil for fersk kød betyde undersøgelse af 0,2% af partierne, idet den fysiske kontrol omfatter 20% af partierne. Der vil i samme cirkulære blive givet anvisninger på udtagning af prøver ved mistanke- og skærpet kontrol samt forsendelse til laboratorium, herunder udenlandske laboratorier, hvis der ikke på de regionale laboratorier eller på Fødevaredirektoratets laboratorium er mulighed for at foretage de ønskede analyser.

 

Viser veterinærkontrollen i henhold til direktiv 97/78/EF, at der forekommer ikke-tilladte produkter eller stoffer i hele eller dele af et parti fra samme oprindelsesvirksomhed skal fødevareregionen beslaglægge og påbyde destruktion af partiet (bkg. om veterinærkontrol § 37). Der skal herefter ske følgende:

     fødevareregionerne foretager mistankekontrol af alle partier af animalske produkter med samme oprindelse, indtil resultaterne af restkoncentrationsundersøgelserne af 10 på hinanden følgende partier er negative (nyt cirkulære samt bkg. om veterinærkontrol § 19).

     fødevareregionerne skal af hvert parti udtage en repræsentativ prøve til kontrol for veterinære lægemidler og hormoner m.v. (nyt cirkulære).

-      påvises der gentagne gange ikke tilladte stoffer eller produkter i partier med samme oprindelse overgår mistankekontrollen til skærpet kontrol.

     fødevareregionen skal på grænsekontrolstedet tilbageholde partier, hvoraf der er udtaget prøver til restkoncentrationsundersøgelse i henhold til mistankekontrollen og skærpet kontrol. Tilbageholdelsen sker mod betaling af et depositum til dækning af omkostningerne ved kontrollen (bkg. om veterinærkontrol § 19).

 

Viser resultaterne af kontrollen, at der forekommer ikke tilladte stoffer eller produkter eller restkoncentrationer af disse stoffer eller produkter eller at maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer er overskredet, skal der ske følgende opfølgning:

     fødevareregionen afviser partiet med ikke tilladte stoffer eller produkter eller restkoncentrationer af disse stoffer eller produkter og påbyder partiet destrueret for afsenderens regning i henhold til veterinærkontrolbekendtgørelsen (bkg. om veterinærkontrol § 37).

     ved fund af restkoncentrationer, der overskrider maksimalgrænseværdierne afgør importøren om partiet skal returneres eller destrueres. Der gives ikke erstatning eller kompensation.

 

Ved påvisning af ikke-tilladte stoffer eller produkter skal der desuden ske følgende:

     Fødevaredirektoratet underretter Kommissionen, de øvrige medlemsstater og fødevareregionerne om resultaterne af kontrollen og identifikation af partiet.

     Kommissionen gennemfører herefter de nødvendige undersøgelser for at fastlægge årsagerne.

 

1.6 Kontraprøver

Kontraprøven er en prøve, der kan udtages til virksomheden, for at denne har mulighed for at efterprøve myndighedens analyseresultat. Kontraprøven er altså virksomhedens prøve. Kontraprøven er ikke det samme som en verifikationsprøve, idet verifikationsprøven er en offentlig prøve, som myndighederne bruger til at verificere et analyseresultat.

 

Når fødevareregionen udtager prøver, kan virksomheden i medfør af Fødevarelovens § 66, stk. 3 kræve, at der udtages en kontraprøve af samme størrelse som kontrollens prøve. Kontraprøven skal forsegles og overdrages til virksomheden. Regionens prøvetager skal informere virksomheden om, at analyseresultatet af kontraprøven ikke tillægges nogen værdi, medmindre prøven er udtaget, opbevaret og analyseret i overensstemmelse med regionens anvisninger. Kontraprøverne skal opbevares ved -20 ° C indtil analyseresultatet af den offentlige prøve foreligger. Afhængigt af hvilket stof der påvises, skal kontraprøven efterfølgende opbevares ved enten -20 ° C eller -80 ° C.

 

Hvis virksomheden vil klage over analyseresultatet af den offentlige prøve, kan virksomheden for egen regning få analyseret kontraprøven. Myndighederne skal ikke tage hensyn til kontraprøvens analyseresultat. Resultatet har kun værdi for virksomheden som grundlag for vurdering af en eventuel klagemulighed og som bevis under en eventuel retssag.

 

Kontraprøver er imidlertid vanskelige at udtage når det drejer sig om prøver til analyse for antibiotikarester i slagtekroppe. Det skyldes, at der er begrænsede mængder prøvemateriale (kun to nyrer). Kontraprøver fra nyrer og injektionssteder kan derfor først udleveres til slagteriet efter hhv. deling og homogenisering af prøven i Afd. for Restkoncentrationer i Ringsted. Branchen (Danske Slagterier, Danske Håndværksslagtere, Kødbranchens Fællesråd, Danske Slagtermestres Landsforening og Kødindustriens Fabrikantforening) har tilkendegivet, at de som udgangspunkt ikke er interesserede i kontraprøver. Hvis det alligevel bliver aktuelt at udtage kontraprøver på slagterierne, kan vejledning fås ved henvendelse til Kontor for fødevaresikkerhed, Mørkhøj.

 

2. Egenkontrol

Reglerne for egenkontrol i virksomheder, der foretager den første forarbejdning, findes i egenkontrolbekendtgørelsen og for mælk endvidere i kvalitetsafregningsbekendtgørelsen. Reglerne om egenkontrol er beskrevet i vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.

 

Ved virksomheder, der foretager den første forarbejdning af dyr eller animalske produkter bestemt til konsum, forstås følgende (egenkontrolbkg. bilag 6, jf. § 6, stk. 1, nr. 4):

     Slagterier

     Virksomheder autoriserede til indvejning af mælk eller tilvirkning af mælk og mælkeprodukter

     Virksomheder godkendt som ægpakkerier

     Virksomheder autoriserede til tilvirkning af fisk

     Virksomheder autoriserede til tilvirkning og salg af honning

 

Virksomhedens egenkontrol skal (egenkontrolbkg. § 6, stk. 1, nr. 4, jf. bilag 6) bl.a. sikre, at virksomheden kun modtager følgende:

     dyr, ved direkte leverance eller via mellemmand, for hvilke primærproducenten kan garantere (se egenkontrolvejledningen), at tilbageholdelsestiden er overholdt,

     dyr eller produkter, som overholder de tilladte grænser for restkoncentrationer, og

     dyr eller produkter uden indhold af ikke tilladte stoffer eller omdannelsesprodukter heraf.

Egenkontrollen skal tillige sikre, at der kun markedsføres produkter, der stammer fra dyr, der overholder ovennævnte betingelser.

 

Egenkontrollen kan f.eks. omfatte dokumentkontrol samt udtagning af prøver til laboratorieundersøgelser. Egenkontrollen skal omfatte håndtering af erkendte problemer, som f.eks. injektionsskader i nakke- og halsmuskler hos søer.

 

Virksomheden skal beskrive egenkontrollen i et egenkontrolprogram, der skal godkendes af fødevareregionen. Virksomhederne kan benytte sig af en af Fødevaredirektoratet godkendt branchekode i forbindelse med etableringen af egenkontrollen. Branchekoden er en hjælp til virksomhederne til at sikre, at fødevarelovgivningen overholdes. Ved kontrol med virksomheder skal fødevareregionen tage hensyn til godkendte branchekoder (egenkontrolbkg. § 11 og 8).

 

Hvis analyseresultater eller andre oplysninger, som virksomheden kender til, viser, at gældende grænseværdier er overskredet, eller at der er brugt ikke-tilladte stoffer eller produkter, skal virksomheden foretage det fornødne for at afhjælpe farer for menneskers sundhed og underrette fødevareregionen (egenkontrolbkg. bilag 6). Nærmere vejledning herom kan findes i egenkontrolvejledningen.

 

2.1 Kontrol med egenkontrol

 

Kontrol af egenkontrol i forarbejdningsvirksomheder kan f.eks. være følgende:

     kontrol af egenkontrollens gennemførelse og egenkontrolprogrammets anvendelighed

     kontrol af overvågningsdokumentation

-      kontrol af revision af egenkontrolprogrammet.

 

Afsnit III

Opfølgning

 

3. Opfølgning , generelt

Fødevareregionen skal reagere, når det konstateres, at gældende regler er overtrådt og udstede de påbud, forbud, administrative bøder og politianmeldelser, der er nødvendige ved sagsopfølgningen.

 

Når der skal følges op på en prøve fra en forarbejdningsvirksomhed, skal regionen, der fører tilsyn hermed:

     følge op overfor virksomheden, og

     give regionen, der fører tilsyn med primærproducenten, besked om prøveresultatet.

 

Primærproducentens region skal efterfølgende:

     følge op hos primærproducenten, og

     koordinere med andre regioner, hvis primærproducenten f.eks. leverer til virksomheder i andre regioner.

 

Før sagsopfølgning er det vigtigt at have læst kontrolvejledningens kapitel 7 om sagsopfølgning. Kontrolvejledningen kan på nuværende tidspunkt kun findes på fødevaredirektoratets intranet. Kontrolvejledningen beskriver den almindelige sagsopfølgning. På området for veterinære lægemidler er der endvidere specielle direktivbestemte regler om opfølgning. Opfølgningen er implementeret i lægemiddelbekendtgørelsen og er beskrevet nedenfor.

 

Med hensyn til straf kan der, ifølge lægemiddelbkg. § 67, stk. 2, jf. reglerne i dyrlægelovens § 19, stk. 4, gives bøde til en besætningsejer eller virksomhedsejer, der leverer dyr eller animalske produkter, der indeholder restkoncentrationer, der overstiger maksimalgrænseværdierne eller indeholder rester af stoffer, der stammer fra ulovlig behandling, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. Dette betyder, at besætningsejeren og virksomhedsejeren har objektivt ansvar, hvilket vil sige, at der kan gives bøde for at levere dyr eller produkter heraf, som har fået en ulovlig behandling eller hvor tilbageholdelsestiden ikke er overholdt, uanset hvad der er sket, og om det var hændeligt. Det skal dog betragtes som en formildende omstændighed hvis f.eks. besætningsejeren anmelder sig selv. Det kan typisk ske ved, at landmanden ringer til slagteriet og siger, at han ved en fejltagelse har leveret et dyr, hvor tilbageholdelsestiden ikke var udløbet. I dette tilfælde skal slagteriet gå frem efter § 63 i lægemiddelbkg.

 

3.1 Opfølgning overfor primærproducenter ved ulovlig behandling

Opfølgningen består i flere trin, som er beskrevet nedenfor. Se endvidere denne vejlednings afsnit II, 1.4 om mistankekontrol.

 

Ved positive resultater i en offentlig stikprøve skal fødevareregionen foretage en undersøgelse på oprindelsesbedriften eller på den bedrift, dyret kommer fra for at fastslå årsagen til forekomsten af restkoncentrationer, en efterforskning vedrørende kilden eller kilderne til de fundne stoffer samt foretage alle andre undersøgelser, der skønnes nødvendige. Her kan f.eks. være tale om dokumentkontrol, udtagning af prøver fra dyr, foder m.v. (lægemiddelbkg. § 55). De dyr, der er taget prøver af skal mærkes, så de kan identificeres og de må i intet tilfælde forlade bedriften, før resultaterne foreligger (lægemiddelbkg. § 55, stk. 2).

 

Hvis prøver udtaget i henhold til § 55 underbygger fundet i den offentlige stikprøve og mistanken om, at der foretages ulovlig behandling i bedriften, underkastes bedriften offentlig kontrol efter § 58 i lægemiddelbkg. og opfølgning foretages efter bekendtgørelsens § 59.

 

Ved mistanke om ulovlig behandling skal fødevareregionen bede besætningsejeren, eller den der har ansvaret for dyrene eller dyrlægen, om at fremlægge dokumentation for hvilken behandling dyrene har fået (lægemiddelbkg. § 56, stk. 1).

 

Hvis der er tale om ulovlig anvendelse af tilladte lægemidler - f.eks. i det tilfælde, hvor en besætningsejer har anvendt et lægemiddel til behandling af en anden sygdom, end det var ordineret til, eller at en besætningsejer har behandlet flere eller andre dyr med et lægemiddel, end lægemidlet var ordineret til, bør der ikke foretages videre opfølgning i henhold til bestemmelserne om ulovlig behandling. Nedenstående bør alene udføres, hvis der er tale om behandling med ikke tilladte stoffer eller produkter . Sager om "ulovlig anvendelse" kan evt. afsluttes med bøde/politianmeldelse for overtrædelse af de relevante bestemmelser.

 

Ved begrundet mistanke , dvs. hvis dokumentkontrollen bekræfter, at der er foretaget en ulovlig behandling, eller hvis der er viden om anvendelse eller begrundet mistanke herom, skal fødevareregionen (lægemiddelbkg. § 56, stk. 2 og § 57):

     udtage stikprøver af dyrene på oprindelsesbedriften eller på den bedrift, som dyrene kommer fra til analyse for at undersøge, om der er anvendt ikke-tilladte stoffer eller produkter eller om der er foretaget implantation,

     kontrollere, om der på oprindelsesbedriften, på den bedrift, som dyrene kommer fra eller på andre bedrifter, der tilhører samme ejer og hvor der opdrættes, holdes eller opfedes dyr, forekommer stoffer, det er forbudt at anvende eller som ikke er tilladte,

     udtage stikprøver af drikkevand og foder på oprindelsesbedriften eller den bedrift, som dyrene kommer fra. I akvakulturbrug skal der udtages prøver af det vand, hvori fiskene lever,

     udføre enhver kontrol, herunder stikprøver, der er nødvendige for at finde ud af hvor ikke-tilladte stoffer eller produkter stammer fra,

     sørge for, at de dyr, der er taget prøver af mærkes, så de kan identificeres samt

     sørge for, at de pågældende dyr tilbageholdes på bedriften til resultaterne foreligger.

 

Når det ved de ovenfor nævnte undersøgelser konstateres, at der er foretaget ulovlig behandling, skal den pågældende besætning underkastes offentlig kontrol . Det betyder, at (lægemiddelbkg. § 58):

     alle dyr fra besætningen hurtigst muligt skal forsynes med et mærke eller andet, der sikrer, at dyrene ikke omsættes

     der skal udtages prøver af dyrene på et repræsentativt grundlag. Herved forstås, at de dyr, der udtages prøver af, skal afspejle sammensætningen af alle dyrene i bedriften. Hvis der eksempelvis i besætningen er 80 % ungdyr og 20 % ældre dyr skal prøveudtagningen afspejle dette og hvis der er 60 % hundyr ud af de 80 % ungdyr skal dette også afspejles i stikprøveudtagningen.

I den periode, hvor dyrene undersøges, skal de tilbageholdes på bedriften. Dyrene må kun forlade bedriften, hvis fødevareregionen har givet en særlig tilladelse hertil (lægemiddelbkg. § 58, stk. 1).

 

Viser analyseresultaterne af sidstnævnte prøver, at der er foretaget ulovlig behandling, skal det eller de pågældende dyr straks aflives eller bringes til et udpeget slagteri eller en destruktionsanstalt for at blive aflivet. Dyret skal følges af en erklæring fra embedsdyrlægen, med henblik på at sikre, at kødet ikke benyttes til konsum men destrueres (ferskkødbkg. § 5, stk. 2). De aflivede dyr skal herefter overgives til en forarbejdningsvirksomhed for højrisikostoffer (lægemiddelbkg. § 59).

 

Der skal desuden udtages prøver af alle dyr, der kan være under mistanke i den kontrollerede bedrift (lægemiddelbkg. § 60, stk. 1). Hvis halvdelen eller mere end halvdelen af de udtagne prøver er positive, kan besætningsejeren dog i stedet vælge mellem (lægemiddelbkg. § 60, stk. 2):

     at få kontrolleret samtlige mistænkte dyr på bedriften eller

     at få aflivet de pågældende dyr.

 

I en efterfølgende periode på mindst 12 måneder skal fødevareregionen føre øget kontrol med den eller de bedrifter, der tilhører besætningsejeren eller dennes repræsentant (lægemiddelbkg. § 60, stk. 3). Her skal regionen vurdere hvilke tiltag, der skal gøres f.eks. ekstra tilsyn hos besætningsejeren med dokumentkontrol, kontrol af medicinbeholdning og evt. prøveudtagning af mælk eller ekstra udtagning af prøver på slagteriet.

 

Endvidere skal de bedrifter, der forsyner den berørte bedrift, underlægges ekstra offentlig kontrol udover den kontrol, der er udført for at påvise det fundne stofs oprindelse, hvis det er relevant. Bedrifter og virksomheder, hvis forsyninger af dyr og foder stammer fra samme kilde, som den berørte bedrift eller oprindelsesbedrift, skal ligeledes underlægges ekstra offentlig kontrol f.eks. i form af dokumentkontrol, hvis det er relevant (lægemiddelbkg. § 60, stk. 4).

 

Hvis der findes stoffer eller produkter, som det er forbudt at anvende eller besidde, eller restkoncentrationer af sådanne stoffer eller produkter, skal de beslaglægges (lægemiddelbkg. § 53, stk. 1). Denne bestemmelse omhandler de ulovlige stoffer, som det ifølge lægemiddelbkg. §§ 6 og 7 er forbudt at anvende, dvs. lægemidler eller stoffer med østrogen, androgen eller gestagen virkning samt beta-agonister til visse dyr. De dyr, der måtte være behandlet samt produkter af disse, skal underkastes offentlig kontrol (lægemiddelbkg. § 53, stk. 1).

 

Hvis der findes andre ikke-tilladte stoffer eller produkter, som det er ulovligt at anvende til behandling, skal de beslaglægges (lægemiddelbkg. § 53, stk. 1). Endelig skal andre ulovligt opbevarede lægemidler hos en besætningsejer eller dennes repræsentant beslaglægges hvis sådanne findes på bedriften (lægemiddelbkg. § 54). Her kan der f.eks. være tale om lægemidler, som ikke må udleveres, men som alene må indgives af dyrlægen selv.

Når kontrollen viser, at tilbageholdelsestiden ikke er overholdt for hormoner omfattet af lægemiddelbkg. §§ 6 og 7, som kun må indgives under opfyldelse af ganske bestemte krav, vil der være tale om en overtrædelse af § 42 i lægemiddelbkg.

 

3.2 Opfølgning overfor primærproducenter ved overskridelse af grænseværdier

I tilfælde af at analyseresultater af offentlige prøver viser, at grænseværdier er overskredet, skal primærproducentens region gennemføre en undersøgelse på oprindelsesbedriften eller på den bedrift dyret eller produktet kommer fra med henblik på at fastslå årsagen til overskridelsen. Alt afhængigt af, hvilke resultater undersøgelsen giver, træffer regionen alle nødvendige foranstaltninger til at sikre folkesundheden (lægemiddelbkg. § 61, stk. 1).

 

Fødevareregionen kan f.eks. hvis det skønnes nødvendigt, mens undersøgelserne af årsagen til overskridelsen af grænseværdien foregår, forbyde, at dyrene fjernes fra den bedrift, der er under mistanke eller forbyde, at produkterne fjernes fra den berørte bedrift eller virksomhed i en bestemt periode (Fødevarelovens § 66, stk. 1 og Lægemiddelbkg. § 61, stk. 2).

 

Ved gentagne overskridelser af grænseværdier hos en besætningsejer eller en forarbejdningsvirksomhed skal fødevareregionen i en periode på mindst 6 måneder foretage en øget kontrol af dyr eller produkter på den bedrift og/eller virksomhed, der er under mistanke (lægemiddelbkg. § 61, stk. 3). Kontrollen bør fortrinsvist bestå i udtagning af stikprøver på slagteriet eller hos mælkeproducenten. Ved gentagne overskridelser forstås mindst 2 overskridelser indenfor højst 2 år.

 

I den periode, hvor en bedrift/virksomhed er underkastet øget kontrol, skal dyrekroppene eller produkterne tilbageholdes indtil resultaterne af analysen på de udtagne prøver foreligger (lægemiddelbkg. § 61, stk. 3). Hvis prøverne viser, at grænseværdier er overskredet, må de pågældende dyrekroppe eller produkter ikke anvendes til fødevarer, dvs. at slagtekroppene/mælken skal kasseres. (lægemiddelbkg. § 61, stk. 4).

 

I den periode hvor bedriften/ virksomheden er under øget kontrol, skal enhver sending af slagtedyr eller produkter fra den pågældende bedrift ledsages af en slagteerklæring (ferskkødbkg. § 5, stk. 2), som er attesteret af fødevareregionen og underskrevet af besætningsejeren . Erklæringen skal gøre slagteriet og veterinærkontrollen på slagteriet opmærksom på, at besætningen er under mistanke. Slagteriet skal derpå sikre, at erklæringen afleveres til veterinærkontrollen på slagteriet, før aflæsning af dyrene påbegyndes. Veterinærkontrollen skal herefter håndtere dyrene som beskrevet i afsnit 3.4.2 om mistankekontrol i denne vejledning.

 

Øget kontrol kan endvidere bestå i kontrolbesøg på selve bedriften, hvis det skønnes nødvendigt. Antal og hyppighed af kontrolbesøg fastlægges af fødevareregionen i den enkelte sag.

 

3.3 Opfølgning på fund af fodertilsætningsstoffer

Ved fund af rester af fodertilsætningsstoffer er det Plantedirektoratet, der skal stå for opfølgningen, idet det normalt kun vil være regler under Plantedirektoratets ressort, der er overtrådt. Fødevareregionen skal sende producentoplysninger og analyseresultater til Plantedirektoratet, Sektor for foder- og gødningsstoffer. Samtidig oplyses producenten og ægpakkeriet/fjerkræslagteriet om resultatet, og producenten informeres om videregivelse af oplysningerne til Plantedirektoratet.

 

Hvis restindholdet er så stort, at der er fare for folkesundheden, skal regionen også følge op på fundet efter Fødevarelovens § 7, stk. 2.

 

3.4 Opfølgning på fund i egenkontrolprøver

Ifølge egenkontrolbekendtgørelsens § 6, stk. 1, 4), jf. bilag 6, kap. 2, 3) skal virksomheden underrette fødevareregionen, såfremt analyseresultater viser overskridelse af maksimalgrænseværdier eller indhold af ikke-tilladte stoffer. Fødevareregionen kan bede om dokumentation for, hvad virksomheden har gjort for at følge op på analyseresultatet. Hvis fødevareregionen efterfølgende vurderer, at virksomheden enten ikke har fulgt tilstrækkeligt op eller ikke har fulgt op, som det er beskrevet i egenkontrolprogrammet, kan regionen vælge, at følge op overfor virksomheden eksempelvis ved udstedelse af påbud om yderligere egenkontrol eller administrativt bødeforlæg for manglende gennemførelse af beskrevet egenkontrolprocedure. Fødevareregionen skal endvidere videregive oplysningerne til regionen, hvor primærproducenten er beliggende.

 

Når fødevareregionen, hvor primærproducenten har hjemme, bliver underrettet om fundet, skal der udføres et opfølgende tilsyn hos primærproducenten. Hvis der på dette tilsyn findes dokumentation, som kan underbygge mistanken om, at lovgivningen er overtrådt vil det være muligt at udstede et administrativt bødeforlæg på baggrund af de fund, der er gjort hos primærproducenten. Evt. understøttet af resultatet af egenkontrolprøven.

Afsnit IV

Definitioner og regler på området

 

4. Definitioner

 

Akvakulturbrug: Dambrug eller havbrug, der afsætter akvakulturdyr til forarbejdningsvirksomhed eller til levende eksport med henblik på konsum.

 

Akvakulturdyr: Fisk, skaldyr, krebs og bløddyr m.v., der holdes i akvakulturanlæg, hvorved forstås dambrug eller havbrug eller lignende anlæg. (Jf. Lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr)

 

Bedrift hvor dyret kommer fra: kan f.eks. være en slagtesvinebesætning. Står i modsætning til den bedrift hvor dyret er opvokset.

 

Besætning: Et enkelt eller en samling af husdyr eller pelsdyr af samme dyreart, der anvendes til et bestemt formål, der er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person.

 

Branchekode : En branchekode udgør et struktureret sæt anvisninger, som sikrer en overholdelse af myndighedernes krav. Branchekoden skal indarbejdes i virksomhedernes eksisterende egenkontrolprogram. Branchekoden kan udarbejdes af brancheforeninger som en hjælp til deres medlemmer, og skal godkendes af myndighederne.

 

EU-kontrolplan: Plan der udarbejdes i henhold til direktiv 96/23. I planen fastsættes hvilke prøver, der skal tages af hormoner m.v. samt restkoncentrationer af veterinære lægemidler og visse forureninger.

 

Maksimalgrænseværdier: Grænseværdier for restkoncentrationer af veterinære lægemidler i animalske fødevarer fastsat i Rådets forordning nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler, med senere ændringer .

 

Husdyr: Kvæg, svin, får og geder, dyr af hesteslægten samt hjortedyr, strudsefugle og fjervildt opdrættet i henhold til lov om opdræt af visse dyrearter, kaniner, fjerkræ, akvakulturdyr, honningbier og andre dyr, hvis kød eller produkter er bestemt til konsum.

 

Ikke tilladte stoffer eller produkter: Stoffer eller produkter hvis indgift i dyr er forbudt efter gældende regler.

 

Kaskadereglen: Bestemmelsen i § 5, stk. 3 i lægemiddelbekendtgørelsen. Bestemmelsen er en gennemførelse af artikel 10, stk. 1 i direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinære lægemidler. I henhold til kaskadereglen, kan dyrlæger, når der ikke findes et lægemiddel til dyr, der er godkendt til markedsføring her i landet, undtagelsesvist og til et enkelt eller et lille antal dyr anvende lægemidler godkendt til en anden dyreart eller samme dyreart for en anden sygdom. Hvis sådanne ikke findes, kan der anvendes humane lægemidler og hvis sådanne heller ikke findes kan der anvendes magistrelt fremstillede lægemidler. Kaskadeprincippet består i, at man altid skal undersøge den første mulighed før man går videre til den næste.

 

Mistankekontrol: Den kontrol der udføres udover den målrettede kontrol beskrevet i EU-kontrolplanen. Enhver omstændighed der kan give anledning til mistanke om evt. ulovlig behandling eller manglende overholdelse af tilbageholdelsestid skal udløse en mistankekontrol.

 

Oprindelsesbedrift: Den bedrift hvor dyret er født og evt. opvokset.

 

Restkoncentrationer: Rester af stoffer med farmakologisk virkning og disses omdannelsesprodukter samt af andre stoffer der overføres til animalske produkter og som kan skade menneskers sundhed.

 

Ulovlig behandling: Anvendelse af ikke-tilladte stoffer eller produkter samt anvendelse af lægemidler til andre formål eller på anden måde end fastsat i gældende regler.

 

Veterinære lægemidler: lægemidler, som er bestemt til at tilføres dyr for at forebygge, erkende, lindre, behandle eller helbrede sygdom, sygdomssymptomer og smerter eller for at påvirke legemsfunktioner.

 

Visse hormoner m.v .: Lægemidler eller stoffer med indhold af stilbener og stilbenforbindelser, stoffer med thyreostatisk virkning, stoffer med østrogen, androgen eller gestagen virkning samt beta-agonister.

 

Ægpakkeri: Virksomhed, som er autoriseret til at vægt- og kvalitetssortere æg og/eller til at afsætte sådanne direkte til ægproduktvirksomhed.

 

For andre definitioner indenfor lægemiddelområdet se lægemiddelbekendtgørelsen.

5. Regler på området

5.1 Love

 

Fødevareloven: Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m., med senere ændringer.

 

Sygdoms- og infektionsloven: Lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr med senere ændringer.

 

Dyrlægeloven: Lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar 2003 om dyrlægegerning m.v.

 

5.2 Bekendtgørelser

 

Afgiftsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1160 af 16. december 2002 om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v.

 

Egenkontrolbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 352 af 30. maj 2002 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.

 

Ferskkødbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 775 af 16. september 2002 om fersk kød m.v.

 

Lægemiddelbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 134 af 6. marts 2003 om lægemidler til dyr.

 

Kvalitetsafregningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 10 af 9. januar 1997 om kvalitetsbedømmelse og kvalitetsafregning af mælk leveret til mælkeproduktvirksomheder og lign. med senere ændringer.

 

Bekendtgørelse om veterinærkontrol: Bekendtgørelse nr. 114 af 21. februar 2003 om indførsel af fødevarer m.v. fra visse lande med særlige restriktioner.

 

5.3 Cirkulærer og vejledninger

 

Cirkulære af 13. januar 2003 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer fra tredjelande.

 

Fjerkrækontrolcirkulæret: Cirkulære om udøvelse af fjerkrækontrol af 14. maj 1991.

 

Kødkontrolcirkulæret: Cirkulære om udøvelse af kødkontrol af 6. maj 1996.

 

Egenkontrolvejledningen: Vejledning nr. 22 af 8. marts 2002 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.

 

Kontrolvejledningen: Den generelle kontrolvejledning der findes på intranettet.

 

5.4 EU-regler

 

Rådets direktiv nr. 96/23 /EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF.

 

Rådets direktiv nr. 96/22 /EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF.

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82 /EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler.

 

Rådets direktiv 89/662 /EF 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked.

 

Rådets direktiv 97/78 /EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet.

 

Kommissionens beslutning nr. 97/747 /EF af 27. oktober 1997 om omfang og hyppighed af den i Rådets direktiv 96/23/EF omhandlede prøveudtagning med henblik på overvågning af visse stoffer og restkoncentrationer heraf i visse animalske produkter.

 

Kommissionens beslutning nr. 98/179 /EF af 23. februar 1998 om nærmere bestemmelser for offentlig prøveudtagning til kontrol af visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf.

 

Forordning nr. 2377/90 /EØF af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler med senere ændringer.