Om lægemidler til dyr

§ 1. Denne bekendtgørelse omhandler dyrlægers og dyreejeres omgang med og anvendelse af lægemidler samt visse hormoner m.v. til dyr af alle arter. Bekendtgørelsen indeholder endvidere bestemmelser vedrørende restkoncentrationer af lægemidler og visse hormoner m.v. i animalske fødevarer samt kontrollen hermed.

§ 2. Ved en besætning forstås et enkelt eller en samling af husdyr eller pelsdyr af samme dyreart, der anvendes til et bestemt formål, der er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og der har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person.

Stk. 2. Ved besætningsejer eller dennes repræsentant forstås den person, der ejer, er drifts- eller på anden måde juridisk ansvarlig for besætningen.

Stk. 3. Ved husdyr forstås kvæg, svin, får og geder, dyr af hesteslægten samt hjortedyr, strudsefugle og fjervildt opdrættet i henhold til lov om opdræt af visse dyrearter, kaniner, fjerkræ, akvakulturdyr, honningbier og andre dyr, hvis kød eller produkter er bestemt til konsum.

Stk. 4. Ved pelsdyr forstås ræve opdrættet i henhold til bekendtgørelse om opdræt af ræve samt mink, ilder, fritte, mårhund, nutria og chinchilla og andre dyr, der må opdrættes landbrugsmæssigt med henblik på at udnytte pelsen.

§ 3. Ved veterinære lægemidler forstås lægemidler, som er bestemt til at tilføres dyr for at forebygge, erkende, lindre, behandle eller helbrede sygdom, sygdomssymptomer og smerter eller for at påvirke legemsfunktioner.

Stk. 2. Ved lægemidler på udleveringstilladelse forstås de lægemidler, herunder sera og vacciner, som efter tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen i henhold til lov om lægemidler, kan anvendes til dyr og mennesker.

Stk. 3. Ved antibiotika forstås antibiotika- og kemoterapeutikaholdige lægemidler.

Stk. 4. Ved euforiserende lægemidler forstås lægemidler med indhold af stoffer , der er omfattet af bekendtgørelse om euforiserende stoffer.

Stk. 5. Ved ikke-tilladte stoffer eller produkter forstås stoffer eller produkter, hvis indgift i dyr er forbudt efter gældende regler.

Stk. 6. Ved m aksimalgrænseværdi forstås maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer defineret som den maksimale koncentration af restindholdet af veterinærmedicinske præparater (udtrykt som mg/kg eller m g/kg på grundlag af den ferske vares vægt), som kan accepteres af Fællesskabet som tilladt ifølge lovgivningen eller anerkendt som værende acceptabel i eller på levnedsmidler, jf. Rådets forordning nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler (EF-Tidende 1990 L 224 s. 1, med senere ændringer), art. 1, stk. 1, litra b.

§ 4. Ved goldbehandling forstås behandling af en diagnosticeret bakteriel infektion ved indgivelse af antibiotika i yveret i forbindelse med ophør med malkning af koen i en periode forud for kælvning.

Stk. 2. Ved terapeutisk behandling, jf. §§ 10-11, forstås:

1)    Individuel indgivelse i et husdyr af et veterinært lægemiddel, med indhold af østradiol 17 b , testosteron og progesteron eller derivater heraf, der ved hydrolyse let danner den oprindelige forbindelse, til husdyr med frugtbarhedsproblemer, herunder afbrydelse af uønsket drægtighed.

2)    Individuel indgivelse i et husdyr af et veterinært lægemiddel med indhold af beta-agonister til:

a)     behandling af luftvejsproblemer hos heste, der holdes med andre formål end kødproduktion, eller

b)     fremkaldelse af vesvækkelse (tocolyse) hos hopper, der holdes med andre formål end kødproduktion.

3)    Individuel indgivelse i et husdyr af et veterinært lægemiddel, med indhold af allyltrenbolon til brunststyring hos konkurrence- eller cirkusheste.

Stk. 3. Ved zooteknisk behandling, jf. §§ 12-13, forstås:

1)    Individuel indgivelse i et husdyr af et veterinært lægemiddel, med østrogen eller gestagen virkning med henblik på brunstsynkronisering og forudgående behandling af donor og recipient i forbindelse med embryotransplantation.

2)    Indgivelse i akvakulturdyr, i en gruppe af avlsdyr på under 3 måneder, af et veterinært lægemiddel, med androgen virkning med henblik på kønskonvertering.

Stk. 4. Ved ulovlig behandling forstås anvendelse af ikke-tilladte stoffer eller produkter samt anvendelse af øvrige lægemidler til andre formål eller på anden måde end fastsat i gældende regler.

§ 5. Til behandling af dyr skal anvendes veterinære lægemidler, der har opnået markedsføringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen eller er godkendt til markedsføring i Den Europæiske Union (Fællesskabsmarkedsføringstilladelse) efter regler fastlagt herom af Rådet for Den Europæiske Union.

Stk. 2. Der kan dog også anvendes lægemidler på udleveringstilladelse.

Stk. 3. Findes der ikke et lægemiddel til dyr, som er godkendt til markedsføring her i landet, kan en dyrlæge undtagelsesvis, især for at undgå uacceptable lidelser hos de pågældende dyr, anvende, udlevere eller receptordinere følgende lægemidler til behandling af sygdom hos et enkelt eller et lille antal dyr:

1)    lægemidler, der er godkendt til en anden dyreart eller samme dyreart for en anden sygdom, eller hvis et sådant præparat ikke findes,

2)    lægemidler, der af Lægemiddelstyrelsen er godkendt til behandling af sygdomme hos mennesker, eller hvis et sådant ikke findes,

3)    lægemidler, der i henhold til lov om lægemidler tilberedes på et apotek efter dyrlægeordinering (magistrelle lægemidler).

§ 6. Anvendelse af lægemidler eller stoffer med indhold af stilbener og stilbenforbindelser samt af stoffer med thyreostatisk virkning til dyr af alle arter er forbudt.

Stk. 2. Lægemidler med thyreostatisk virkning kan dog anvendes til behandling af hunde og katte med hyperthyreoidisme, jf. dog § 25 om optegnelser.

§ 7. Anvendelse af lægemidler eller stoffer med østrogen, androgen eller gestagen virkning samt af beta-agonister til husdyr eller pelsdyr er forbudt, jf. dog §§ 10-13.

§ 8. Det er forbudt at anvende lægemidler eller stoffer med hormonel eller hormonlignende effekt til husdyr eller pelsdyr til vækst- eller ydelsesfremmende formål.

Terapeutisk og zooteknisk behandling

§ 9. Terapeutisk og zooteknisk behandling, jf. §§ 10-13, må ikke foretages på brugsdyr, herunder udtjente avlsdyr.

§ 10. Terapeutisk behandling, som nævnt i § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, er dog, uanset bestemmelsen i § 7, tilladt på betingelse af, at:

1)    behandlingen foretages af en dyrlæge personligt i form af injektion eller ved behandling af forstyrrelser i æggestoksfunktionen i form af vaginalspiraler eller -svampe,

2)    behandlingen kun foretages på dyr, der er tydeligt identificeret,

3)    der til behandlingen kun anvendes veterinære lægemidler, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1-2 eller stk. 3, nr. 1-2, og der har en tilbageholdelsestid på højst 15 dage, for beta-agonister dog højst 28 dage og

4)    dyrlægen foretager optegnelser i overensstemmelse med bestemmelserne i § 25, stk. 1.

Stk. 2. Til efterbehandling af en hest, der er behandlet i henhold til stk. 1 med beta-agonister mod luftvejsproblemer, kan en dyrlæge udlevere eller receptordinere lægemidler med indhold af beta-agonister på betingelse af, at:

1)    behandlingen foretages under dyrlægens direkte ansvar,

2)    de udleverede eller receptordinerede lægemidler er veterinære lægemidler, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1-2 eller stk. 3, nr. 1-2, der er til indgivelse gennem munden, og der har en tilbageholdelsestid på højst 28 dage og

3)    dyrlægen foretager optegnelser i overensstemmelse med bestemmelserne i § 25, stk. 1.

Stk. 3. Dyrlægen skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde inden 8 dage efter indledning af behandlingen, indsende oplysninger til Fødevaredirektoratet om udleveringen/receptordineringen ved at indsende de i § 25, stk. 1, nævnte oplysninger, evt. ved anvendelse af et skema som i bilag 3.

§ 11. Terapeutisk behandling som nævnt i § 4, stk. 2, nr. 3, er dog, uanset bestemmelsen i § 7, tilladt på betingelse af, at

1)    lægemidlet indgives gennem munden af dyrlægen eller under dennes direkte ansvar,

2)    behandlingen kun foretages på dyr, der er tydeligt identificeret,

3)    der til behandlingen kun anvendes veterinære lægemidler, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1-2 eller stk. 3, nr. 1-2, og der har en tilbageholdelsestid på højst 15 dage og

4)    dyrlægen foretager optegnelser i overensstemmelse med bestemmelserne i § 25, stk. 1.

§ 12. Zooteknisk behandling som nævnt i § 4, stk. 3, nr. 1, er dog, uanset bestemmelsen i § 7, tilladt på betingelse af, at:

1)    behandlingen foretages af en dyrlæge personligt,

2)    behandlingen foretages på avlsdyr, der ikke viser tegn på reproduktionsforstyrrelser, og er tydeligt identificerede,

3)    der til behandlingen anvendes veterinære lægemidler, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1-2 eller stk. 3, nr. 1-2, og som ikke er implantater eller tabletter til implantation, og der har en tilbageholdelsestid på højst 15 dage og

4)    dyrlægen foretager optegnelser i overensstemmelse med bestemmelserne i § 25 stk. 1.

§ 13. Fødevaredirektoratet kan dog, uanset bestemmelsen i § 7, efter ansøgning tillade en dyrlæge at receptordinere lægemidler med androgen virkning til behandling af yngel af akvakulturdyr med henblik på kønskonvertering, jf. § 4, stk. 3, nr. 2, på betingelse af, at:

1)    behandlingen foretages under en dyrlæges ansvar,

2)    behandlingen foretages på yngel af dambrugsfisk på under 3 måneder,

3)    der til behandlingen anvendes veterinære lægemidler, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1-2 eller stk. 3, nr. 1-2, og der er ordineret ved en recept til éngangsudlevering, og som ikke er implantater eller tabletter til implantation,

4)    det sikres, at samtlige hormonbehandlede dyr aflives i forbindelse med sortering eller sædudtagning uden at blive forhandlet eller blive anvendt til konsum,

5)    den ansvarlige dyrlæge straks efter behandlingen skriftligt underretter fødevareregionen om navn og adresse på dambruget, navn og mængde på anvendte lægemidler, samt tidspunkt for indledning og afslutning af behandlingen og

6)    dyrlægen foretager optegnelser i overensstemmelse med bestemmelserne i § 25 stk. 1.

§ 14. Behandling af dyr med følgende lægemidler må kun foretages af dyrlægen personligt, og dyrlægen må ikke udlevere eller receptordinere lægemidlerne:

1)    Lægemidler med analgetisk effekt til injektion, herunder non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler, jf. dog §§ 34-37.

2)    Anæstetika til inhalation eller injektion.

3)    Euforiserende og psykotrofe lægemidler.

4)    Selenholdige lægemidler til injektion.

5)    Direkte virkende parasympatomimetika til injektion.

6)    Følgende hormoner og forbindelser med hormonlignende effekt til injektion:

a)     Adrenocorticotrope hormoner.

b)     Naturlige og syntetiske binyrebarksteroider.

c)     Oxytocin og oxytocinanaloger, jf. dog stk. 3.

d)     Prostaglandiner og prostaglandinanaloger.

7)    Fluorokinoloner til injektion.

8)    Lægemidler der udelukkende er godkendt til indgivelse direkte i blodet (IV).

Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 3, er det tilladt en dyrlæge at udlevere eller receptordinere euforiserende og psykotrofe lægemidler til indgift gennem munden til behandling af andre dyr end husdyr.

Stk. 3. Det er dog tilladt en dyrlæge at udlevere eller receptordinere oxytocin og oxytocinanaloger til anden sygdomsbehandling end vestimulation.

§ 15. Subkutane og intramuskulære injektioner skal på svin foretages så tæt bag ørerne som muligt, på får og geder midt på halsen, på kvæg midt på halsen eller umiddelbart foran boven og på heste midt på halsen eller i bringen. Subkutan injektion af jern- og vitaminpræparater kan foretages i lyskefolden på pattegrise.

Stk. 2. Indgivelse af lægemidler med lokalbedøvende eller lokalt smertestillende effekt til injektion er undtaget fra bestemmelsen i stk. 1.

§ 16. Injektion i blodårer, i bughulen, i led, i seneskeder og ved rygmarv/rygmarvskanal samt anbringelse af lægemidler i livmoderen må kun foretages af dyrlæger. Dog må lægmand foretage vaccination på fisk ved injektion i bughulen.

Stk. 2. Til indføring i livmoder eller yver og til injektion må kun anvendes, udleveres eller receptordineres veterinære lægemidler, der er godkendt til den konkrete anvendelse, samt de i § 5, stk. 3, nævnte lægemidler.

§ 17. Dyreejeren eller dennes repræsentant må kun lade andre personer indgive lægemidler til sine dyr, såfremt de pågældende personer er blevet instrueret i korrekt indgivelse af lægemidlet, er gjort bekendt med indholdet af dyrlægens skriftlige anvisning, jf. § 36, stk. 1, og arbejder under dyreejerens eller dennes repræsentants ledelse og ansvar.

§ 18. Lægemidler til dyr skal opbevares og anvendes i overensstemmelse med dyrlægens anvisning, jf. § 36, stk. 1, § 37, § 38, stk. 1, § 49 og § 50, stk. 1, nr. 3.

§ 19. Lægemidler til dyr, herunder lægemidler omfattet af § 5, stk. 3, der ikke er mærket i overensstemmelse med § 50 eller de af Lægemiddelstyrelsen fastsatte regler om mærkning af lægemidler, må ikke opbevares på bedriften. Antibiotika og non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler, der er genordineret, skal tillige være mærket i overensstemmelse med § 37.

Stk. 2. Opbevaring på bedriften af lægemidler nævnt i § 14, stk. 1, nr. 1-8 er forbudt, jf. dog § 14, stk. 3, og §§ 34-37.

§ 20. Rester af antibiotika eller non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler til husdyr eller pelsdyr må ikke opbevares eller anvendes på bedriften efter ordineringsperiodens udløb, medmindre de inden for ordineringsperioden er genordineret, jf. § 37.

Stk. 2. Rester af udleverede eller receptordinerede antiparasitære lægemidler til indgivelse gennem munden eller til udvortes brug, jf. § 33, må ikke opbevares eller anvendes på bedriften efter gennemførsel af den foreskrevne behandling

§ 21. En besætningsejer eller dennes repræsentant må ikke opbevare eller lade opbevare veterinære lægemidler med indhold af de i § 6, stk. 1 nævnte stoffer, medmindre de er erhvervet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 6, stk. 2.

Stk. 2. En besætningsejer eller dennes repræsentant må ikke opbevare eller lade opbevare veterinære lægemidler med indhold af andre ikke-tilladte stoffer og produkter.

  Stk. 3. Dog kan beta-agonister opbevares, såfremt de er erhvervet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 10, stk. 2, og stoffer med androgen virkning kan opbevares, såfremt de er erhvervet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 13.

Stk. 4. En besætningsejer eller dennes repræsentant må ikke opbevare eller lade opbevare veterinære lægemidler med indhold af beta-agonister, der vil kunne anvendes med henblik på at fremkalde vesvækkelse (tocolyse).

§ 22. Når besætningsejeren eller dennes repræsentant anvender lægemidler, herunder foderlægemidler, V-mærkede præparater eller håndkøbspræparater til husdyr eller pelsdyr, skal besætningsejeren eller dennes repræsentant foretage daglige optegnelser over medicinanvendelsen, hvor der for hver enkelt behandling noteres følgende:

1)    Hvilke og hvor mange dyr, der er behandlet (entydig identifikation eller hvis dette ikke er muligt antal, anslået vægt og staldafsnit eller tilsvarende opdeling).

2)    Datoer for indledning og afslutning af behandling.

3)    Årsag til behandlingen.

4)    Hvilket lægemiddel, der er anvendt.

5)    Dosering af lægemidlet og hvordan dette er indgivet.

6)    Hvem der har udført behandlingen.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte optegnelsespligt omfatter ikke jernpræparater, mineraler, vitaminer og andre lægemidler, for hvilke der ikke er fastsat tilbageholdelsestider.

Stk. 3. Optegnelserne skal opbevares samlet og overskueligt i besætningen i mindst 5 år, fra behandlingen indledes, og på forlangende forevises eller udleveres til fødevareregionen.

§ 23. Besætningsejeren eller dennes repræsentant skal i 5 år efter datoen for besøget samlet og overskueligt opbevare de af dyrlægen udleverede anvisningssedler, jf. § 36, stk. 1, og § 37, samt meddelelser om tilbageholdelsestid, jf. §§ 38-39, og på forlangende forevise eller udlevere dem til fødevareregionen.

§ 24. Dyrlægen skal i 5 år efter datoen for besøget opbevare kopier af meddelelser om tilbageholdelsestid jf. §§ 38-39, kopier af anvisningssedler, jf. § 36, stk. 1, og § 37, samt optegnelser over alle praksisbesøg, jf. denne bestemmelses stk. 2, og på forlangende forevise eller udlevere dem til fødevareregionen.

Stk. 2. Dyrlægen skal føre optegnelser over alle praksisbesøg, som danner grundlag for anvendelse, ordinering eller udlevering af lægemidler til husdyr med oplysning om:

1)    dato for besøget og

2)    klientens navn og adresse.

§ 25. Ved anvendelse, udlevering eller receptordinering af et af de i § 5, stk. 3, nævnte lægemidler for så vidt angår husdyr og pelsdyr, eller ét af de i § 7 nævnte lægemidler eller thyreostatika som nævnt i § 6, stk. 2, skal dyrlægen foretage optegnelser over følgende:

1)    Dato for undersøgelsen.

2)    Dyrets/dyrenes identitet (entydig identifikation, eller hvis dette ikke er muligt antal, anslået vægt og staldafsnit eller tilsvarende opdeling).

3)    Behandlingens varighed angivet ved datoer for indledning og afslutning af behandling.

4)    Dyreejerens navn og adresse.

5)    Den stillede diagnose.

6)    Navnet på de anvendte, udleverede eller receptordinerede lægemidler.

7)    Dosering og hvordan lægemidlerne skal indgives/er indgivet.

8)    De meddelte tilbageholdelsestider.

Stk. 2. Dyrlægen skal opbevare de i stk. 1 nævnte optegnelser i 5 år, fra behandlingen indledes, og på forlangende forevise eller udlevere dem til fødevareregionen.

§ 26. Behandling af dyr med antibiotika må udelukkende finde sted, såfremt behandlingen er rettet mod konkrete diagnosticerede infektioner i besætningen/dyreholdet og har et helbredende sigte.

§ 27. Behandlingen af husdyr og pelsdyr i henhold til §§ 28-30, forudsætter, at dyrene er klinisk syge eller skønnes at befinde sig i en veldefineret sygdoms inkubationsfase.

§ 28. En dyrlæge må til besætningsejerens eller dennes repræsentants fortsatte behandling af en sygdom, som dyrlægen i tilslutning til besøget selv har diagnosticeret hos nedennævnte husdyr, kun udlevere eller receptordinere antibiotika til anvendelse i indtil 5 dage til:

1)    Behandling af kvæg på over 1 år under forudsætning af at besætningsejeren eller dennes   repræsentant har indgået en af fødevareregionen godkendt aftale om sundhedsrådgivning, og at dyrlægen selv har indledt behandlingen af hvert enkelt dyr.

2)    Enkeltdyrsbehandling af andre husdyr end de under nr. 1 nævnte, under forudsætning af at dyrlægen selv har indledt behandlingen af hvert enkelt dyr.

3)    Behandling af en gruppe af:

a)     kalve på under 1 år,

b)     lam eller gedekid på under 1 år,

c)     svin,

d)     fjerkræ, eller

e)     akvakulturdyr.

Stk. 2. En dyrlæge må dog, uanset stk. 1, 1. pkt., til behandling af akvakulturdyr receptordinere antibiotika til anvendelse i indtil 10 dage.

§ 29. En dyrlæge må til besætningsejerens eller dennes repræsentants behandling af en sygdom, som dyrlægen i tilslutning til et besøg selv har diagnosticeret hos nedennævnte husdyr eller pelsdyr, og som dyrlægen ved sit nære kendskab til besætningen har erfaring for, vil opstå hos andre dyr i besætningen, kun receptordinere antibiotika til anvendelse i indtil 35 dage til:

1)    Kalve på under 2 måneder i form af tabletter.

2)    Lam eller gedekid på under 2 måneder i form af tabletter.

3)    Behandling af en gruppe af:

a)     kalve på under 1 år, der er omfattet af en af fødevareregionen godkendt aftale med dyrlægen om sundhedsrådgivning,

b)     svin, der er omfattet af en af fødevareregionen godkendt aftale med dyrlægen om sundhedsrådgivning,

c)     fjerkræ, der er omfattet af offentlig kontrol, eller

d)     pelsdyr.

Stk. 2. Dyrlægen må til den i stk. 1 nævnte behandling kun udlevere antibiotika til de første 5 dage.

§ 30. En dyrlæge må, uanset bestemmelserne i §§ 28-29, og under iagttagelse af § 14, stk. 1, nr. 7, til husdyr eller pelsdyr kun anvende, udlevere eller receptordinere lægemidler, der indeholder fluorokinoloner til brug i indtil 5 dage, såfremt det ved en aktuel laboratoriemæssig undersøgelse (resistensundersøgelse) på et af Fødevaredirektoratet godkendt diagnostisk laboratorium er dokumenteret, at andre registrerede antibiotika ikke er anvendelige.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan behandlingen i tilfælde af akut sygdom iværksættes før resultatet af resistensundersøgelsen foreligger, hvis de kliniske symptomer og dyrlægens kendskab til sygdomsforekomsten og resistensforholdene i besætningen begrunder iværksættelsen af en sådan behandling. Såfremt resultatet af resistensundersøgelsen viser, at andre antibiotika er virksomme, skal videre behandling foretages med disse.

Stk. 3. Den i stk. 1 og 2 nævnte behandling skal inden 14 dage efter behandlingens afslutning indberettes til fødevareregionen med oplysning om dato for behandlingens påbegyndelse og afslutning, hvilke og hvor mange dyr der er behandlet, diagnose, resultat af resistensundersøgelsen og besætningens CHR-nummer.

§ 31. Lægemidler til udvortes brug indeholdende antibiotika er ikke omfattet af bestemmelserne i §§ 27-29.

§ 32. Goldbehandling med antibiotika må kun finde sted, hvis der i enkeltkirtelprøver inden for de seneste 35 dage er påvist sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Enkeltkirtelprøverne skal udtages af den praktiserende dyrlæge eller af erhvervets mælkekvalitetsrådgivere. Prøverne skal analyseres af den praktiserende dyrlæge eller et af Fødevaredirektoratet godkendt laboratorium. Påvisning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer skal ledsages af en resistensundersøgelse.

Stk. 2. En dyrlæge må til besætningsejeren eller dennes repræsentant, der har indgået en af fødevareregionen godkendt aftale om sundhedsrådgivning, receptordinere eller udlevere antibiotika til den i stk. 1 nævnte goldbehandling. Lægemidlerne må kun receptordineres eller udleveres i form af engangsapplikatorer, og der må kun receptordineres eller udleveres én engangsapplikator pr. kirtel.

§ 33. Til behandling af kvæg på over 1 år må en dyrlæge, uanset dyrlægelovens § 7a, stk. 4, udlevere eller receptordinere følgende antiparasitære lægemidler til gennemførelse af én behandling af det eller de dyr, hos hvilke dyrlægen ved besøget har stillet en diagnose:

1)    Antiparasitære lægemidler til udvortes brug.

2)    Antiparasitære lægemidler til indgivelse gennem munden.

Stk. 2. I de i stk. 1, nævnte tilfælde er det ikke et krav, at dyrlægen selv indleder behandlingen af hvert enkelt dyr, eller at der er indgået en aftale om sundhedsrådgivning for dyrene.

§ 34. En dyrlæge må, uanset bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 1, til besætningsejerens eller dennes repræsentants fortsatte behandling af en sygdom, som dyrlægen i tilslutning til et besøg selv har diagnosticeret hos nedennævnte husdyr, kun udlevere eller receptordinere non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler til injektionsbehandling til anvendelse i indtil 5 dage til:

1)    Behandling af kvæg på over 1 år under forudsætning af at besætningsejeren eller dennes repræsentant har indgået en af fødevareregionen godkendt aftale om sundhedsrådgivning.

2)    Enkeltdyrsbehandling af andre husdyr end de under nr. 1 nævnte.

§ 35. En dyrlæge må, uanset bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 1, til besætningsejerens eller dennes repræsentants behandling af en sygdom, som dyrlægen i tilslutning til et besøg selv har diagnosticeret hos nedennævnte husdyr, og som dyrlægen ved sit nære kendskab til besætningen har erfaring for vil opstå hos andre dyr i besætningen, kun receptordinere non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler til injektion til anvendelse i indtil 35 dage til:

1)    Kalve på under 1 år, der er omfattet af en af fødevareregionen godkendt aftale med dyrlægen om sundhedsrådgivning.

2)    Svin, der er omfattet af en af fødevareregionen godkendt aftale med dyrlægen om sundhedsrådgivning.

Stk. 2. Dyrlægen må til den i stk. 1 nævnte behandling kun udlevere non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler til de første 5 dage.

§ 36. Udlevering eller receptordinering af antibiotika eller non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler i henhold til §§ 28-30 og §§ 34-35, forudsætter dyrlægens mundtlige og skriftlige anvisning, som skal beskrive følgende:

1)    Hvilke dyr, og hvor mange dyr der skal behandles (entydig identifikation eller, hvis dette ikke er muligt, antal, anslået vægt og staldafsnit eller tilsvarende opdeling).

2)    Den stillede diagnose.

3)    Hvilket lægemiddel, dyrene skal behandles med.

4)    Dosering af lægemidlet, hvordan dette indgives samt den enkelte behandlings varighed.

5)    Tilbageholdelsestid før levering til slagtning samt før levering af mælk, æg eller honning.

6)    Kliniske symptomer, der skal være konstateret.

7)    Den forventede samlede behandlingsperiode (ordineringsperioden), dog højst 35 dage.

8)    Dyrlægens begrundelse for, at dyrene skønnes at befinde sig i en veldefineret sygdoms inkubationsfase, jf. § 27, eller at sygdommen vil brede sig i besætningen.

9)    Hvad der er aftalt for at løse problemet, således at behovet for behandling ophører.

Stk. 2. Ved udlevering eller receptordinering til 5 dages forbrug eller derunder kan nr. 7- 9 i den i stk. 1 nævnte anvisning udelades.

Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte anvisning er gyldig i den forventede behandlingsperiode (ordineringsperioden), dog højst 35 dage. Anvisningen skal underskrives af dyrlægen og besætningsejeren eller dennes repræsentant.

§ 37. Rester af antibiotika eller non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler må kun genordineres inden for ordineringsperioden og på betingelse af, at dyrlægen aflægger et nyt besøg i besætningen, og personligt stiller en aktuel diagnose, som begrunder genordinering af de pågældende lægemidler. Genordinering forudsætter endvidere, at dyrlægen udarbejder fornyet anvisning, jf. § 36, samt at dyrlægen påfører originaletiketten ny dato og sine håndskrevne initialer.

§ 38. Ved anvendelse, udlevering eller receptordinering af et lægemiddel, for hvilket der er fastsat en tilbageholdelsestid, skal dyrlægen mundtligt og skriftligt instruere besætningsejeren eller dennes repræsentant om tilbageholdelse af husdyr og produkter heraf.

Stk. 2. Af tilbageholdelsesmeddelelsen skal følgende oplysninger fremgå:

1)    Den stillede diagnose.

2)    Hvilke og hvor mange dyr, der er behandlet (entydig identifikation eller hvis dette ikke er muligt antal, anslået vægt og staldafsnit eller tilsvarende opdeling).

3)    Dato for den af dyrlægen udførte behandling.

4)    Anvendt lægemiddel.

5)    Dosering af lægemidlet og hvordan dette er indgivet.

6)    De meddelte tilbageholdelsestider.

Stk. 3. Ved anvendelse til husdyr af en større dosis af et veterinært lægemiddel end angivet i det godkendte produktresumé, skal dyrlægen fastsætte en passende længere tilbageholdelsesperiode for at sikre, at der ikke forekommer restkoncentrationer, der overskrider maksimalgrænseværdierne, når tilbageholdelsestiden er udløbet.

§ 39. Er der ikke for den pågældende dyreart angivet en tilbageholdelsestid for de i § 5, stk. 3, nævnte lægemidler, skal dyrlægen for behandlede dyr, hvis kød eller produkter er bestemt til konsum, i alle tilfælde fastsætte en tilbageholdelsestid. Denne tilbageholdelsestid skal være mindst:

1)    28 døgn før slagtning,

2)    7 døgn før levering af mælk,

3)    10 døgn før levering af æg og

4)    500 graddage, f.eks. 100 dage à 5°C vandtemperatur, før levering af fisk.

Stk. 2. For så vidt angår de i stk. 1, omhandlede tilbageholdelsestider, sættes disse til nul, når der er tale om et homøopatisk veterinært lægemiddel, hvis virksomme stof er til stede i en koncentration på højst en milliontedel.

§ 40. Husdyr, der har gennemgået terapeutisk behandling som nævnt i §§ 10-11 eller zooteknisk behandling som nævnt i § 12, må ikke sælges eller overdrages til andre før udløbet af den fastsatte tilbageholdelsestid.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stk. 1, kan overdragelse af kostbare heste, navnlig væddeløbs-, konkurrence- eller cirkusheste og heste bestemt til avl eller udstilling, herunder registrerede heste, der har fået indgivet veterinære lægemidler med indhold af allyltrenbolon eller beta-agonister i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 10-11, finde sted inden udløbet af tilbageholdelsestiden, såfremt dyret ledsages af en dyrlægeattest, hvoraf arten af og dato for behandlingen fremgår.

§ 41. Husdyr, der er indgivet de i § 6 nævnte stoffer, eller der i strid med §§ 10-13 i denne bekendtgørelse er indgivet de i § 7 nævnte stoffer, må ikke have ophold på en bedrift, medmindre dyrene er under offentlig kontrol, og dyrene må ikke sælges eller overdrages til andre.

Stk. 2. Akvakulturdyr, der er behandlet, jf. § 13, må ikke sælges til konsum. Efter tilladelse fra fødevareregionen kan dyrene forhandles med henblik på strygning et andet sted.

§ 42. Enhver, der markedsfører eller sælger husdyr, er forpligtet til kun at levere dyr eller produkter fra dyr:

1)    som ikke har fået indgivet ikke-tilladte stoffer eller produkter,

2)    som ikke har været underkastet en ulovlig behandling og

3)    for hvilke den fastsatte tilbageholdelsestid ved indgift af tilladte stoffer eller produkter er blevet overholdt, jf. dog § 43.

Stk. 2. Husdyr, der indeholder rester af et lægemiddel i større mængde end den fastsatte maksimalgrænseværdi, må ikke leveres til slagtning eller til marked for slagtedyr.

§ 43. Dyr, der er omfattet af tilbageholdelsestid, og som skal nødslagtes, må kun leveres til slagtning, såfremt de er ledsaget af en af Fødevaredirektoratet foreskrevet erklæring fra den dyrlæge, der har beordret slagtningen.

§ 44. Animalske produkter såsom kød, mælk, æg, fisk og honning må ikke leveres, sælges, forarbejdes eller anvendes til konsum, hvis de indeholder rester af et lægemiddel i større mængde end den fastsatte maksimalgrænseværdi, eller hvis de indeholder rester af stoffer, der stammer fra ulovlig behandling.

§ 45. Kød og produkter, som stammer fra husdyr, der har været indgivet de i §§ 6 og 7, nævnte stoffer, må ikke sælges eller forarbejdes med henblik på konsum.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan kød og produkter af dyr, som har været undergivet terapeutisk behandling, jf. §§ 10-11, eller zooteknisk behandling, jf. § 12, sælges eller anvendes til konsum, hvis behandlingen er sket i overensstemmelse med reglerne i §§ 10-12.

§ 46. Dyrlæger skal indkøbe receptpligtige lægemidler på apoteker. Herfra undtages dog sera og vacciner, der også kan købes på Danmarks Veterinærinstitut og Statens Seruminstitut.

Stk. 2. Kun dyrlæger, der tilhører samme praksis, må rekvirere lægemidler til eller anvende lægemidler fra et fælles lager, der skal være beliggende på den adresse, der danner udgangspunkt for dyrlægernes praksis.

Stk. 3. Dyrlæger skal opbevare lægemidler under rene og ordentlige forhold og utilgængeligt for uvedkommende.

Stk. 4. Lægemidler må ikke omhældes eller ompakkes, jf. dog § 50.

§ 47. Ved indkøb eller receptordinering af lægemidler skal dyrlægen angive sit autorisations- og praksisnummer.

§ 48. Dyrlægen skal ved enhver anvendelse eller udlevering af receptpligtige lægemidler, herunder foderlægemidler, vacciner og sera, til husdyr og pelsdyr optegne følgende:

1)    Dato for anvendelse eller udlevering.

2)    Dyrlægens autorisationsnummer.

3)    Dyrlægens praksisnummer, såfremt dyrlægen er tilknyttet flere praksis, anføres det praksisnummer, der er anvendt ved indkøb af det pågældende lægemiddel på apoteket, eller for vacciners vedkommende på Danmarks Veterinærinstitut.

4)    Besætningens CHR-nummer.

5)    Lægemidlets varenummer.

6)    Anvendt mængde.

7)    Kode for dyreart, jf. bilag 1.

8)    Kode for aldersgruppe, jf. bilag 1.

9)    Kode for ordineringsgruppe, jf. bilag 1.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte optegnelse skal dyrlægen indberette mindst en gang månedligt i elektronisk form til MÆRSK DATA PUBLIC, Bytoften, 8240 Risskov eller Landbrugets Rådgivningscenter, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. Såfremt dette ikke er muligt, kan data fremsendes på papir i letlæselig form til nærmeste CHR-afdeling, jf. bilag 2. Samtlige data for en kalendermåned skal være modtageren i hænde senest den 10. i efterfølgende måned. Optegnelserne og data skal af dyrlægen opbevares i mindst 1 år efter indberetning. Data kan opbevares i såvel elektronisk form som i papirform.

Stk. 3. Optegnelses- og indberetningspligten i stk. 1-2 gælder ikke for dyr af hesteslægten.

Stk. 4. Det CHR-nummer, der indberettes jf. stk. 1, nr. 4, skal være det CHR-nummer, hvor de pågældende dyr er opstaldet.

§ 49. Ved udlevering eller receptordinering af lægemidler skal dyrlægen instruere dyreejeren eller dennes repræsentant omhyggeligt om lægemidlernes rette opbevaring og anvendelse, herunder instruktion i korrekt injektionsteknik og korrekt injektionssted.

§ 50. Når en dyrlæge udleverer lægemidler, som er modtaget fra apoteket, skal dyrlægen forsyne inderemballagen af hver pakning, herunder inderpakning, med følgende oplysninger:

1)    Dyreejerens navn.

2)    Dyreart.

3)    Brugsanvisning.

4)    Dato for udlevering fra dyrlægen.

5)    Den for udleveringen ansvarlige dyrlæges navn.

6)    Fastsat tilbageholdelsestid.

Stk. 2. Dyrlæger må i forbindelse med udlevering af lægemidler ikke bryde den ydre emballage med henblik på opsplitning af pakningen i mindre pakninger (inderpakninger), medmindre disse er forsynet med særskilt varenummer og i øvrigt med de samme oplysninger, som den oprindelige ydre emballage.

§ 51. Dyrlægen skal sikre, at betaling for de af dyrlægen anvendte og udleverede lægemidler ikke indbefattes i betaling for ydet dyrlægehjælp. På regninger skal beløbet for hvert enkelt udleveret eller anvendt lægemiddel opføres særskilt med angivelse af lægemidlets navn og den anvendte og udleverede mængde.

§ 52. Til brug for kontrollen med overholdelsen af Rådets forordning nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncntrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler finder Fødevarelovens § 64 tilsvarende anvendelse.

§ 53. Når kontrollen viser, at der forekommer stoffer eller produkter, jf. §§ 6 og 7, som det er forbudt at anvende eller besidde, eller forekomst af restkoncentrationer af sådanne stoffer eller produkter, beslaglægges disse stoffer eller produkter, mens de dyr der måtte være behandlet, samt kød og produkter af disse underkastes offentlig kontrol.

Stk. 2. I tilfælde af påvisning af andre ikke-tilladte stoffer eller produkter på steder, hvor disse ikke   er tilladt at opbevare, beslaglægges stofferne eller produkterne af fødevareregionen.

§ 54. I tilfælde af påvisning af ulovligt opbevarede lægemidler hos en besætningsejer eller dennes repræsentant, beslaglægges disse af fødevareregionen.

Kontrol vedrørende ulovlig behandling

§ 55. Hvis der i en offentlig stikprøve påvises en ulovlig behandling, foretager fødevareregionen:

1)    en undersøgelse på oprindelsesbedriften eller på bedriften, hvor dyret kommer fra for at fastslå årsagen til forekomsten af restkoncentrationer,

2)    en efterforskning vedrørende kilden eller kilderne til de pågældende stoffer og

3)    alle andre undersøgelser, der skønnes nødvendige.

Stk. 2. De dyr, hvorfra der er udtaget prøver, bliver tydeligt identificeret. De må i intet tilfælde forlade bedriften, før resultaterne af kontrollen foreligger.

§ 56. I tilfælde af mistanke om ulovlig behandling, foretager fødevareregionen en undersøgelse af besætningsejerens og/eller dyrlægens dokumentation for behandlingen.

Stk. 2. Såfremt den i stk. 1 nævnte dokumentation bekræfter en ulovlig behandling eller i tilfælde af anvendelse eller begrundet mistanke om anvendelse af ikke-tilladte stoffer eller produkter foretager fødevareregionen kontrol, der omfatter følgende:

1)    Stikprøvekontrol af dyrene på oprindelsesbedriften eller bedriften, som dyrene kommer fra, for at kontrollere, om der er anvendt ikke-tilladte stoffer eller produkter, herunder om der er foretaget implantation.

2)    Kontrol af forekomsten af forbudte eller ikke-tilladte stoffer eller produkter på oprindelsesbedriften, bedriften, dyrene kommer fra, eller bedrifter, der tilhører samme ejer, og hvor der opdrættes, holdes eller opfedes dyr.

3)    Stikprøvekontrol af foder og drikkevand på oprindelsesbedriften eller bedriften, dyrene kommer fra, eller for akvakulturdyr af det vand, hvori de opholder sig.

4)    Enhver kontrol, herunder stikprøver, der er nødvendig for at klarlægge ikke-tilladte stoffers eller produkters eller behandlede dyrs oprindelse.

§ 57. De dyr, hvorfra der er udtaget prøver, jf. § 56, stk. 2, skal entydigt identificeres og må ikke forlade besætningen, før resultaterne af prøverne foreligger.

§ 58. Såfremt der ud fra de i § 55, stk. 1, nr. 3, eller de i § 56 nævnte prøvetagninger konstateres ulovlig behandling, skal besætningen underkastes offentlig kontrol. Alle dyrene skal forsynes med et mærke eller en officiel identifikation og må ikke forlade bedriften eller overdrages til en anden person, medmindre det sker under offentlig kontrol.

Stk. 2. Fødevareregionen påser, at der udtages yderligere prøver på et statistisk repræsentativt og internationalt anerkendt grundlag.

§ 59. Såfremt der i resultaterne af de prøver, som udtages i henhold til § 58, stk. 2, påvises, at der er foretaget ulovlig behandling, skal der ske:

1)    aflivning på stedet af de dyr, for hvilke resultatet er positivt, eller

2)    aflivning af de i nr. 1 nævnte dyr på et af fødevareregionen udpeget slagteri eller destruktionsanstalt.

Stk. 2. De aflivede dyr skal føres til en forarbejdningsvirksomhed for højrisikostoffer.

§ 60. Fødevareregionen udtager endvidere for bedriftens regning prøver på hele det parti dyr, der tilhører den kontrollerede besætning, og som er under mistanke.

Stk. 2. Såfremt halvdelen eller mere end halvdelen af de i medfør af § 58, stk. 2, udtagne prøver er positive, kan besætningsejeren eller dennes repræsentant, uanset bestemmelserne i stk. 1, dog vælge mellem kontrol af samtlige dyr i besætningen, som er under mistanke, eller aflivning af de pågældende dyr.

Stk. 3. Fødevareregionen foretager en øget kontrol i en periode på mindst 12 måneder med den eller de besætninger, der tilhører besætningsejeren.

Stk. 4. Fødevareregionen underkaster de besætninger, der forsyner den berørte besætning, den fornødne ekstra kontrol for at identificere oprindelsen af det ikke-tilladte stof. Den ekstra kontrol omfatter også alle besætninger, hvis forsyninger af dyr og foder stammer fra samme kilde som oprindelsesbebesætningen eller besætningen, dyrene kommer fra.

Kontrol vedrørende restkoncentrationer af tilladte stoffer og produkter

§ 61. Ved påvisning af restkoncentrationer af tilladte stoffer eller produkter over den fastsatte maksimalgrænseværdi foretager fødevareregionen kontrol på oprindelsesbedriften eller besætningen, som dyrene kommer fra, for at finde årsagen hertil.

Stk. 2. Fødevareregionen kan forbyde, at dyrene fjernes fra bedriften, eller at produkterne fjernes fra den berørte bedrift eller virksomhed i en nærmere fastsat periode.

Stk. 3. I tilfælde af en besætningsejers eller dennes repræsentants eller en virksomheds gentagne overskridelser af maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer ved markedsføring af dyr eller produkter af dyr underkaster fødevareregionen dyrene eller produkterne på den pågældende bedrift og/eller virksomhed en øget kontrol i en periode på mindst 6 måneder. I denne periode tilbageholdes dyr eller produkter fra besætningen eller virksomheden, indtil resultaterne af de udtagne prøver foreligger.

Stk. 4. Ethvert resultat som følge af kontrollen i stk. 2, der viser en overskridelse af den maksimale grænseværdi for restkoncentrationer, medfører, at de pågældende dyr eller produkter ikke må anvendes til konsum.

Kontrol på slagterier

§ 62. Hvis der foreligger mistanke eller viden om, at dyrene har været underkastet ulovlig behandling, skal der ske særskilt slagtning, tilbageholdelse af slagtekroppe og slagteaffald samt udtagning af de nødvendige prøver.

Stk. 2. Såfremt det bekræftes ved analyse, at der er foretaget ulovlig behandling, skal der ske totalkassation af slagtekroppen, og kød og slagteaffald sendes til destruktion på en af Fødevaredirektoratet godkendt forarbejdningsvirksomhed for højrisikostoffer.

§ 63. Hvis der er mistanke eller viden om, at dyrene har været underkastet tilladt behandling, men at den fastsatte tilbageholdelsestid ikke er udløbet, skal slagtningen udsættes, indtil tilbageholdelsestiden er udløbet.

Stk. 2. I hastetilfælde eller hvis dyrenes velfærd kræver det, eller hvis slagteriet ikke har infrastruktur eller udstyr, der gør det muligt at udsætte slagtningen af dyrene, kan der dog gives tilladelse til, at disse slagtes inden udløbet af tilbageholdelsesperioden. Kødet og slagteaffaldet skal da tilbageholdes, indtil resultaterne af kontrollen foreligger.

Stk. 3. Såfremt der ved analyse påvises restkoncentrationer, der overskrider tilladte maksimalgrænseværdier, skal der ske totalkassation af slagtekroppen.

Stk. 4. Ved fund af restkoncentrationer i injektionssteder finder stk. 3 tilsvarende anvendelse.

§ 64. Dyrekroppe og produkter, hvor restkoncentrationer overskrider de tilladte maksimalgrænseværdier, må ikke anvendes til konsum.

§ 65. Hvis det bevises, at ejeren af eller den ansvarlige for et slagteri medvirker til at skjule den ulovlige anvendelse af forbudte stoffer, skal den skyldige eller recidivisten udelukkes fra at modtage og anmode om fællesskabstøtte i en tolvmåneders periode.

Omkostninger

§ 66. Omkostninger ved de analyser, der iværksættes som følge af mistanke om ulovlig behandling eller om manglende overholdelse af anvendelsesreglerne, herunder tilbageholdelsestiderne for veterinære lægemidler, og som fører til påvisning af utilladelige restkoncentrationer, afholdes af dyrets ejer eller dennes repræsentant.

Stk. 2. Udgifterne til destruktion af husdyr, der ved kontrollen findes at være behandlet med ikke-tilladte eller forbudte stoffer, er det offentlige uvedkommende.

§ 67. Med bøde straffes den, der:

1)    overtræder § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, § 7, § 8, § 9, § 10, stk. 3, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, §§ 17-20, § 21, stk. 1 eller 2 eller 4, § 22, stk. 1 eller 3, §§ 23-26, § 28, stk. 1, jf. § 27, § 29, jf. § 27, § 30, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3, jf. § 27, § 32, § 33, stk. 1, § 34, § 35, § 36, stk. 1 eller 3, §§ 37-39, § 40, stk. 1, § 41, stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., § 42, § 43, § 44, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2-4, § 47, § 48, stk. 1 eller stk. 2, 1., 3. eller 4. pkt., eller stk. 4, §§ 49-51, § 55, stk. 2, 2. pkt., § 57, § 58, stk. 1, § 59, § 61, stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3, § 62, § 63, stk. 1, eller stk. 2, 2. pkt. eller stk. 3-4, eller § 64, eller artikel 14 i Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 434/97 af 3. marts 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler, og ved Rådets forordning (EF) nr. 1308/1999 af 15. juni 1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler, eller

2)    undlader at efterkomme påbud udstedt i medfør af § 52, § 59, stk. 1, eller § 61, stk. 2-3, eller

3)    ikke overholder vilkår fastsat i medfør af § 10, stk. 3, § 13, § 41, stk. 2, 2. pkt., eller § 63, stk. 2.

Stk. 2. Bødeansvar for overtrædelse af § 42, stk. 2, eller § 44, for så vidt angår levering, kan efter § 19, stk. 4, i lov om dyrlægegerning m.v. pålægges, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. Ved overtrædelse af artikel 14 i Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 434/97 af 3. marts 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler og ved Rådets forordning (EF) nr. 1308/1999 af 15. juni 1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler, kan straffen efter § 19, stk. 3 i lov om dyrlægegerning m.v. stige til fængsel i indtil 2 år, hvis:

1)    overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor eller

2)    overtrædelsen er begået med forsæt, og der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 4. Ved overtrædelse af § 44 og § 45 kan straffen efter § 78, stk. 2, i fødevareloven stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er

1)    forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller

2)    opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 68. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 2003.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 119 af 14. marts 2002 om behandling af dyr med lægemidler og visse hormoner m.v. og om restkoncentrationer heraf i animalske fødevarer og bekendtgørelse nr. 943 af 11. december 1997 om indhold og kontrol af visse stoffer og restkoncentrationer i slagtedyr og visse   animalske produkter ophæves.

§ 69. Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.