Om promille- og produktionsafgiftsfondene

Claus Iversen
Dokumentation

B 10 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om promille- og produktionsafgiftsfondene.

Fremsat den 10. oktober 2003 af Ritt Bjerregaard (S), Inger Bierbaum (S), Ole Vagn Christensen (S), Henrik Dam Kristensen (S), Erik Mortensen (S), Lone Møller (S), Niels Sindal (S) og Nicolai Wammen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om promille- og produktionsafgiftsfondene

Folketinget pålægger hermed regeringen at fremsætte lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter, herunder i bemyndigelsesloven og i vedtægterne for de enkelte promille- og produktionsafgiftsfonde inden for fødevare-, landbrugs- og fiskerierhvervene. Ændringerne skal sikre:

1.   At fondene ændres, således at de kommer til at opfylde fondsbegrebet og bliver helt eller delvis omfattet af lov om fonde og visse foreninger.

2.   At personsammensætningen i de pågældende fondes bestyrelser bliver mere alsidig. Dette skal gøres ved, at hver interesseorganisation højst må indstille 2 medlemmer til en fondsbestyrelse. Desuden må de bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer landbrugets interesseorganisationer, tilsammen højst udgøre 40 pct. af en fonds bestyrelsesmedlemmer. Endelig må maksimalt 25 pct. af bestyrelsens medlemmer have tilknytning til en bestemt virksomhed. Samlet skal 60 pct. af bestyrelsesmedlemmerne altså være personer, som er uden direkte eller indirekte tilknytning til selskaber eller interesseorganisationer inden for landbruget. Dermed kommer bestyrelsernes sammensætning i højere grad til at repræsentere en bred vifte af interesser og hensyn såsom hensynet til forskning, til at sikre forbrugernes interesser, til at styrke konkurrencen, til at forbedre fødevarekvaliteten, til naturen og til at styrke de små produktionsvirksomheders produktionsvilkår og distributionsmuligheder. For at give mulighed for at sikre, at reglerne bliver overholdt, skal bestyrelsesmedlemmerne oplyse tilsynsmyndigheden om relevant tilknytning til virksomheder og organisationer.

3.   At målrettet udvikling og specifik fremme af økologisk fødevareproduktion som minimum støttes med fondsmidler, der svarer til det beløb, som de økologiske producenter indbetaler gennem produktionsafgifter. Disse midler skal sammen med en forholdsmæssig tilsvarende del af promilleafgiftsfondens midler indgå i en selvstændig, særligt adskilt produktionsafgiftsfond med betegnelsen Økologiafgiftsfonden. Den i dag eksisterende Fond for Økologisk Landbrug lever ikke op til de krav om uvildighed og adskillelse af midler, som bør stilles til fonde. Desuden råder fonden kun over begrænsede midler, som på ingen måde modsvarer det beløb, som de økologiske producenter indbetaler gennem afgifter på økologiske produkter.

4.   At der i højere grad sker en målretning af promilleafgiftsfondenes midler (som hovedsagelig hidrører fra pesticidafgifter og CO 2 - afgifter), dels for at støtte de produktionsafgiftsfonde, som har behov for en særlig indsats som for eksempel Fjerkræafgiftsfonden og Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter, dels for at støtte forskning i og afsætningsfremme af produkter, som produceres uden brug af pesticider, og som er uden CO 2 -problemer.

5.   At administrationen af promille- og produktionsafgiftsfondene forestås af en uvildig, kompetent instans og ikke af de enkelte (største) brancheorganisationer (som for eksempel Mejeriforeningen).

6.   At fondene får et mere effektivt og korrekt tilsyn, dels fra Civilretsdirektoratet med blandt andet habilitetsspørgsmål i relation til bestyrelsesmedlemmerne og med fondenes administrative forhold, dels fra Rigsrevisionen med fondenes regnskaber og revisorer.

7.   At promille- og produktionsafgiftsfondenes virke bliver mere gennemskueligt, bl.a. ved at oplysninger om bestyrelsessammensætning og regnskab bliver umiddelbart tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på lige fod med oplysninger om anparts- og aktieselskaber og andre erhvervsdrivende fonde omfattet af erhvervsfondslovgivningen. Desuden skal fondene bidrage til gennemskueligheden ved at være forpligtede til at lægge de ovennævnte oplysninger ud på internettet sammen med angivelse af de enkelte bestyrelsesmedlemmers eventuelle tilknytning til virksomheder og organisationer inden for erhvervet. Det samme skal gælde mere detaljerede beskrivelser af de projekter, som fondene vælger at støtte, og beskrivelser af ansøgninger, som har fået afslag på støtte, sammen med en begrundelse for afslagene.

8.   At det præciseres i lovgivningen, at det afgørende kriterium for, om et projekt kan opnå støtte fra en af fondene, er projektets indhold og ikke, hvem der gennemfører projektet. I den forbindelse opstilles i en vejledning klare retningslinjer, som skal være opfyldt, for at et projekt kan opnå støtte. Retningslinjerne fastslår

–   at eventuelle forskningsresultater umiddelbart og løbende skal gøres tilgængelige for alle, således at den, der udfører forskningsaktiviteten, ikke opnår en varig eller tidsbegrænset konkurrencefordel ved hjælp af statsstøtte,

–   at de enkelte projekters formål skal falde inden for de generelle formål, som er fastsat i bemyndigelsesloven, og

–   at en enkelt person eller privat virksomhed højst kan modtage støtte, der i omfang svarer til 5 pct. af den uddelende fonds samlede budget det pågældende uddelingsår.

  Hvis ovennævnte retningslinjer er opfyldt og projektet i øvrigt er relevant, er der ikke noget i vejen for, at enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder kan opnå støtte.

  Om støtte af et projekt vil virke konkurrenceforvridende skal vurderes ud fra de almindelige konkurrenceretlige regler. Fondene skal begrunde eventuelle afslag på ansøgninger. Såfremt begrundelsen er, at støtte til projektet vil virke konkurrenceforvridende, skal der gives en detaljeret begrundelse for, hvorfor det er tilfældet.

  Fødevareministeriet er ansvarligt for at tilse, at fondene offentliggør de ovennævnte retningslinjer i relevante faglige tidsskrifter, medlemsblade og på internettet sammen med en opfordring til at søge fondsmidler til relevante og nyskabende projekter.

9.   At fondsbestyrelserne i de respektive regnskaber dokumenterer, at de har overholdt de krav, som fondslovgivningen stiller til

–   formueadskillelse,

–   habilitet, herunder både generelt og i forbindelse med de enkelte ansøgninger, samt

–   opstilling af klare retningslinjer for udlodning.

  I den forbindelse skal fondene:

–   udarbejde ansøgningsskemaer,

–   fastsætte og offentliggøre ansøgningsfrister,

–   fastsætte og offentliggøre ansøgningsbetingelser, og

–   fastsætte den form, som beløbsmodtagerne efterfølgende skal benytte til at afrapportere resultaterne af de fondsstøttede projekter.

10.   At fondenes virksomhed ophører med at være på kollisionskurs med fondslovgivningens og forvaltningslovens regler om habilitet og med regler i konkurrenceloven.

 

Bemærkninger til forslaget

Forslagets baggrund

Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af B 94 fra folketingsåret 2002-03.

De to promilleafgiftsfonde og de 15 produktionsafgiftsfonde uddeler hvert år tilsammen midler i størrelsesordenen 550 mio. kr. Det overordnede formål med de foreslåede lovændringer er at sikre, at fordelingen af disse betydelige offentlige midler sker på en måde, der er til gavn for en alsidig fødevareproduktion og for forbrugerne.

Dette mål nås ikke, når store selskaber og organisationer inden for landbrugserhvervet sidder på et flertal af bestyrelsesposterne i fondene. Selskaberne og organisationerne får uforholdsmæssig stor indflydelse på fordelingen af midlerne. Og der opstår risiko for, at pengene i overvejende grad bliver uddelt til de selvsamme organisationer og til formål, som organisationerne og selskaberne har en særlig interesse i.

Det er uacceptabelt, at der ikke udøves bedre offentlig kontrol med midlerne. Fondene er ikke underlagt Civilretsdirektoratets kontrol – herunder kontrol af fondsbestyrelsesmedlemmernes habilitet – således som andre fonde er. Disse problemer skal lovændringerne rette op på.

Lovændringerne skal sikre, at fondenes virksomhed gøres mere gennemskuelig, at de økologiske producenter sikres en forholdsmæssig del af fondsmidlerne, og at nogle af midlerne i promilleafgiftsfondene målrettes de produktionsafgiftsfonde som for eksempel Fjerkræafgiftsfonden og Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter, som har behov for en særlig indsats.

Desuden skal der ske en styrkelse af den præventive effekt, som bl.a. er formålet med de pågældende afgifter. I dag »belønner« promilleafgiftsfondene de mest pesticidforbrugende og CO 2 -udledende sektorer på en uheldig måde. Jo mere de pågældende sektorer udleder af CO 2 , og jo flere pesticider, de forbruger, desto større del af CO 2 - og pesticidafgifterne får sektorerne tildelt. Dette billede skal ændres således, at midlerne fortrinsvis uddeles til projekter og tiltag, som har til formål at begrænse forbruget af pesticider og udledningen af CO 2 .

Reglerne om promille- og produktionsafgiftsfondene blev udarbejdet i begyndelsen af 1970’erne. På det tidspunkt var fødevareproduktionen ikke som i dag præget af få, meget store producenter. Den ensidige sammensætning af fondsbestyrelserne var derfor ikke et problem på daværende tidspunkt. Problemet er opstået, i takt med at landbrugserhvervet har gennemgået et betydeligt antal fusioner og opkøb.

Efter at Kløvermælk i 1999 blev opslugt af MD Foods og MD Foods året efter blev slået sammen med det svenske selskab Arla, er Arla Foods blevet næsten enerådende inden for dansk mælkeproduktion. Arla Foods indvejer således ca. 91 pct. af al dansk mælk. På slagteriområdet er billedet det samme. Som følge af fusioner står Danish Crown i dag for at slagte ca. 90 pct. af de svin, der slagtes i Danmark. Desuden gennemfører Danish Crown ca. 58 pct. af det samlede antal slagtninger på oksekødsmarkedet. Rose Poultry A/S’ og Danpo A/S’ markedsandele i slagtekyllinger er tilsammen på 98 pct., virksomheden DLF-TRIFOLIUM står for knap 80 pct. af frøproduktionen, og på det danske sukkermarked har Danisco en markedsandel på 100 pct., for så vidt angår produktion af dansk sukker.

En følge af den ovennævnte udvikling er, at det i dag er nogle enkelte store selskaber, som sidder med den afgørende indflydelse i de store interesseorganisationer inden for fødevareerhvervene. Og da det er disse organisationer, der indstiller flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i promille- og produktionsafgiftsfondenes bestyrelser, har de store selskaber dermed efterhånden fået tilegnet sig afgørende indflydelse i fondene.

Lovgivningen skal kunne hamle op med samfundsudviklingen. Det gør den eksisterende lovgivning vedrørende promille- og produktionsafgiftsfondene imidlertid ikke i dag.

Fondsbestyrelserne

Mælkeafgiftsfonden er et illustrerende eksempel på problemstillingen vedrørende store selskabers og organisationers betydelige indflydelse på fondene. Den største producent inden for mejerierhvervet, det private selskab Arla Foods, bestemmer således reelt over fordelingen af midlerne i Mælkeafgiftsfonden. Dette er i direkte strid med fondslovgivningens grundsætninger og bemyndigelseslovens ånd og bogstav.

Arla Foods’ bestemmende indflydelse følger af, at Arla Foods sidder på et flertal af bestyrelsesposterne i Mælkeafgiftsfonden. 6 af de nuværende 14 bestyrelsesmedlemmer har tilknytning til Arla Foods. Herunder også bestyrelsesformanden, hvis stemme ved stemmelighed er udslaggivende. Tilknytningen til Arla Foods består i, at 5 medlemmer af Mælkeafgiftsfonden også er bestyrelses- eller direktionsmedlemmer i Arla Foods, og at et medlem af Mælkeafgiftsfondens bestyrelse er produktchef i Arla Foods. De 5 bestyrelses- og direktionsmedlemmer i Arla Foods er desuden også bestyrelsesmedlemmer i Mejeriforeningen. Ud over de nævnte 6 medlemmer med tilknytning til Arla Foods er der 1 medlem, der er udpeget af Arla Foods til at sidde i Mejeriforeningens bestyrelse, og som tidligere har siddet i Arla Foods bestyrelse. (Se bilag 1 om bestyrelsessammensætningen i Mælkeafgiftsfonden, bilag 2 om bestyrelsessammensætningen i Mejeriforeningen og bilag 3 om direktions- og bestyrelsessammensætningen i en række Arla Foods-selskaber).

Arla Foods’ dominans i Mælkeafgiftsfondens bestyrelse hænger sammen med selskabets bestemmende indflydelse i Mejeriforeningen. Mejeriforeningen indstiller således 11 ud af Mælkeafgiftsfondens 14 bestyrelsesmedlemmer. (Forbrugerrådet har på grund af nedskæringer trukket det 15. medlem). Arla Foods har mulighed for at have flertal i Mejeriforeningens bestyrelse, idet selskabet i henhold til vedtægterne har adgang til at indsætte 7 af foreningens 11 bestyrelsesmedlemmer.

Det er fødevareministeren, der har kompetence til at foretage den endelige udpegning af bestyrelsesmedlemmerne i fondene. Ministeren har imidlertid i alle tilfælde fulgt interesseorganisationernes indstillinger. Fødevareministeren har således ikke foretaget den habilitetsbedømmelse, som Civilretsdirektoratet foretager i relation til andre fonde, heller ikke selv om bemyndigelsesloven forudsætter, at fødevareministeren skal føre et tilsyn med promille- og produktionsafgiftsfondene, som svarer til det tilsyn, som ellers foretages af Civilretsdirektoratet under Justitsministeriet.

Udformningen af reglerne, som regulerer, hvorledes bestyrelsen i Mælkeafgiftsfonden skal udpeges, resulterer dermed i, at det reelt er et stort, privat, multinationalt selskab, som bestemmer, hvorledes betydelige offentlige midler skal bruges. I 2001 uddelte bestyrelsen 111 mio. kr. Heraf fik Mejeriforeningen 78 mio. kr. til at benytte til Mejeriforeningens projekter. Det vil sige, at pengene reelt gik til foreningen selv. Kun 1,8 mio. kr. af fondsmidlerne gik til økologiske projekter, hvilket svarer til 1,6 pct. af de uddelte midler i fonden. Til sammenligning udgjorde andelen af økologisk mælk i 2001 10,21 pct. af den samlede mælkeproduktion. Mælkeafgiftsfonden har oplyst, at fonden ikke i noget tilfælde har givet deciderede afslag på ansøgninger, lige bortset fra fire ansøgninger fra Landsforeningen af Økologiske og Biodynamiske Mælkeproducenter.

Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er alle mejerier, der er medlemmer af Mejeriforeningen.

Billedet af bestyrelsessammensætningen går igen f.eks. i sammensætningen af Svineafgiftsfondens bestyrelse. (Svineafgiftsfonden uddelte i regnskabsåret 2000/2001 omkring 290 mio. kr.). Foreningen Danske Slagterier udpeger således 15 af Svineafgiftsfondens i alt 17 bestyrelsesmedlemmer. Danish Crown har imidlertid fuldstændig kontrol over Danske Slagterier, idet 9 af Danske Slagteriers 10 bestyrelsesmedlemmer repræsenterer Danish Crown. Det betyder, at det reelt er Danish Crown, der bestemmer, hvem der skal besætte et suverænt flertal af bestyrelsesposterne i Svineafgiftsfonden. P.t. er Svineafgiftsfondens bestyrelse kun på 16 medlemmer, som følge af at Forbrugerrådet ikke ønsker at være repræsenteret. Af de 16 bestyrelsesmedlemmer er 7 også medlemmer af Danish Crowns bestyrelse (og herunder formanden for fonden, hvis stemme ved stemmelighed er udslaggivende). Desuden har yderligere 1 medlem af Svineafgiftsfondens bestyrelse en anden tilknytning til Danish Crown. (Se bilag 5 om bestyrelsessammensætningen i Svineafgiftsfonden, bilag 6 om bestyrelsessammensætningen i Danish Crown og bilag 7 om bestyrelsessammensætningen i Danske Slagterier).

Fondene skal være med til at sikre, at erhvervsudøverne inden for den enkelte sektor solidarisk medvirker til at finansiere aktiviteter og opgaver inden for den pågældende sektor. Opgaver, som den enkelte erhvervsudøver ikke selv har mulighed for at iværksætte. Fondene støtter imidlertid, særlig i forbindelse med afsætningsfremme og forskningsindsatsen, en lang række initiativer, som primært er til gavn for de store virksomheder.

Det er f.eks. åbenlyst, at forskning i fuld-automatisering af produktionen alene tilgodeser store virksomheder, der har råd til at foretage store teknologiske investeringer. Disse virksomheder er imidlertid af en størrelse, der gør, at de i forvejen har mulighed for at finansiere forskning. De offentlige fondsmidler kan derfor med fordel anvendes andetsteds og dermed øge sektorens fælles udbytte af investeringerne i forhold til den nuværende situation. Hertil kommer, at der ikke forskes i kvaliteten af de produkter, der er resultatet af en øget automatisering af produktionen.

I forbindelse med afsætningsfremme har de økologiske producenter interesse i tiltag, der specifikt er rettet mod økologiske produkter. Hvorimod generel reklameindsats for sektorens produkter ikke er til synderlig gavn for denne gruppe producenter. Det er imidlertid langt overvejende den sidste type afsætningsfremme, der nyder godt af fondstilskud.

Det gennemgående billede i stort set alle fondene er, at der kun uddeles endog meget begrænsede midler til økologiske projekter. Svineafgiftsfonden uddelte således i regnskabsåret 2001/2002 0,4 pct. af fondens midler til økologiske projekter, Fjerkræafgiftsfonden uddelte i 2002 1,5 pct. til sådanne formål, Promilleafgiftsfonden forventes at have uddelt 0,3 pct. til økologiske projekter i 2002, og Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter uddelte ikke noget som helst til økologiske projekter i 2002.

At situationen er uholdbar, understreges af, at sammensætningen af fondsbestyrelserne og disses uddeling af midler er på kant med fondslovgivningens og forvaltningslovens regler om habilitet og på kollisionskurs med regler i konkurrenceloven. Overordnet er formålet med habilitetsreglerne at bevare borgernes tillid til offentlige myndigheders afgørelser. Denne tillid er imidlertid i fare for at blive nedbrudt, når et stort, privat selskab eller organisation overtager styringen af en offentlig myndighed, således at selskabet eller organisationen kan sætte dagsordenen, når midlerne i en fond skal uddeles. Habilitetsproblemet skærpes, når fondsuddelingerne giver det pågældende selskab eller organisationen selv betydelige konkrete fordele i form af besparelser på egne budgetter, fordi midlerne uddeles til formål, som selskabet eller organisationen uden fondsmidlerne selv måtte investere penge i. Da de store selskabers og organisationers interesser imidlertid langtfra altid deles af de mindre og de økologiske producenter, opstår der desuden problemer i relation til konkurrencelovgivningen.

Formålet med fondene og deres finansiering

Formålet med promille- og produktionsafgiftsfondene er i henhold til bemyndigelsesloven og fondenes vedtægter at yde tilskud til erhvervs- og fødevarerelaterede aktiviteter inden for jordbrug og fiskeri. Det skal ske i form af støtte til afsætningsfremme, forskning og forsøgsvirksomhed, produktudvikling, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og kontrol.

Promilleafgiftsfondene finansieres hovedsagelig med en andel af provenuet fra pesticidafgifter. Derudover får promillefondene andel i CO 2 -afgifterne som led i afgifternes tilbageførelse til erhvervene. En mindre del af fondens midler udbetales direkte til tilskudsmodtagere, mens hovedparten anvendes som tilskud til produktionsafgiftsfondene.

Produktionsafgiftsfondene finansieres primært af produktionsafgifter, der udgør en fast sum pr. produceret enhed, som producenterne indbetaler inden for deres respektive produktområde. For mælkeområdets vedkommende indbetaler mælkeproducenterne for eksempel 1,6 øre pr. kilo indvejet mælk. Indtægterne fra de enkelte produktionsfonde skal anvendes inden for samme område, som de er opkrævet i. Ud over produktionsafgifter modtager produktionsafgiftsfondene tilskud fra promilleafgiftsfondene.

Endelig modtager fondene andre midler i størrelsesordenen 50 mio. kr. fra forskellige kilder som agromonetær kompensation fra EU, overskydende pesticidafgiftsprovenu m.v.

 

Behov for særlig indsats

I løbet af de sidste par år har der været gentagne eksempler på, at besætninger er blevet ramt af sygdomsudbrud, som har sendt økonomiske chokbølger gennem de respektive landbrugssektorer. Formålet med at tilføre f.eks. Fjerkræafgiftsfonden flere midler er at hjælpe med til at etablere en forsikringsordning, der skal sikre branchen mod økonomiske trakasserier ved fremtidige tilfælde af f.eks. Newcastle disease. Desuden kan tiltaget dermed gennemføres, uden at der pålægges forbrugerne yderligere udgifter, således som branchens forslag p.t. går ud på.

Også andre områder ville have gavn af at få tilført yderligere midler. Det gælder for eksempel Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter, som yder støtte til en lille, men arbejdskrævende sektor. Som følge af erhvervets lidenhed og den deraf følgende begrænsede tilgang af produktionsafgifter til fonden har fonden vanskeligt ved at finansiere den fornødne forskning. Dette vil et særligt tilskud fra promilleafgiftsfonden imidlertid kunne rette op på.

Desuden er det hensigtsmæssigt at anvende en stor del af de midler, der stammer fra CO 2 - og pesticidafgifter til forskning i produktion og afsætningsfremme af produkter, hvortil der ikke bruges pesticider eller involveres CO 2 -problemer. Dermed forstærkes den ønskede virkning af afgifterne.

Skriftlig fremsættelse

Ritt Bjerregaard (S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om promille- og produktionsafgiftsfondene.

(Beslutningsforslag nr. B 10).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

 


Bilag 1

Mælkeafgiftsfondens bestyrelse , oplyst af fødevareministeren

1-11 er indstillet af Mejeriforeningen, 1-7 har tilknytning til Arla

1. Kaj Ole Pedersen (formand)

Formand for Mejeriforeningen, bestyrelsesmedlem i Arla Foods a.m.b.a.

 

 

2. Jan Toft Nørgaard

Bestyrelsesmedlem i Arla Foods a.m.b.a. og i Mejeriforeningen

 

 

3. Jens Jørgen Bigum

Bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen, administrerende direktør i Arla Foods a.m.b.a., bestyrelsesmedlem i Arla Foods International A/S og Arla Foods Holding A/S og bestyrelsesformand i Arla Foods Leasing A/S

 

 

4. Knud Erik Jensen

Bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen, næstformand i Arla Foods a.m.b.a.s bestyrelse, bestyrelsesmedlem i Arla Foods International A/S og Arla Foods Holding A/S

 

 

5. Kristian Nielsen

Bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen

 

 

6. Bent Juul Sørensen

Næstformand i Mejeriforeningen og bestyrelsesmedlem i Arla Foods a.m.b.a.

 

 

7. Karsten Jeppesen

Repræsenterer økologisk mejeribrug, produktchef i Arla Foods

 

 

8. Niels Bruun

Andelsmejeriet Sædager, bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen som repræsentant for »andre andelsmejerier end Arla«

 

 

9. Hans Henrik Lund

Bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen som repræsentant for privatmejerierne, bestyrelsesmedlem i Tholstrup Cheese A/S, direktør i Tholstrup Cheese Holding A/S

 

 

10. Peder Philipp

Repræsentant for Dansk Kvæg, bestyrelsesmedlem i Danish Crown, bestyrelsesmedlem i Landboforeningerne og Mejeriforeningen

 

 

11. Jens Kristoffersen

Husmand, repræsentant for Dansk Kvæg, bestyrelsesmedlem i Kødbranchens Fællesråd som repræsentant for Dansk Familielandbrug, bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen

 

 

12. Niels Hansen

Gårdejer, udpeget af Landboforeningerne, bestyrelsesmedlem i Landboforeningerne

 

 

13. Peder Nielsen

Husmand, udpeget af Dansk Familielandbrug

 

 

14. Poul Kronvold

Udpeget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, gruppeformand i Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet

 

 

15.

Forbrugerrådet har meddelt Fødevareministeren, at rådet ikke længere ønsker at være repræsenteret

 


Bilag 2

Mejeriforeningens bestyrelse, oplyst af fødevareministeren

For Arla:

 

1. Kaj Ole Pedersen

Bestyrelsesmedlem i Arla Foods a.m.b.a. og bestyrelsesformand for Mælkeafgiftsfonden

 

 

2. Bent Juul Sørensen

Bestyrelsesmedlem i Arla Foods a.m.b.a. og Mælkeafgiftsfonden

 

 

3. Jens Jørgen Bigum

Administrerende direktør i Arla Foods a.m.b.a. m.v. og bestyrelsesmedlem i Mælkeafgiftsfonden

 

 

4. Knud Erik Jensen

Næstformand i Arla Foods a.m.b.a.s bestyrelse, bestyrelsesmedlem i Mælkeafgiftsfonden og Arla Foods International A/S og Arla Foods Holding A/S

 

 

5. Kristian Nielsen

Udpeget til Mejeriforeningen af Arla, bestyrelsesmedlem i Mælkeafgiftsfonden,

 

 

6. Jan Toft Nørgaard

Bestyrelsesmedlem i Arla Foods a.m.b.a. og Mælkeafgiftsfonden

Arla Foods har kun udpeget 6 medlemmer til Mælkeafgiftsfondens bestyrelse, men har ifølge vedtægterne ret til at udpege 7.

Øvrige andelsmejerier:

 

7. Niels Bruun

Andelsmejeriet Sædager

 

 

Privatmejerier:

 

8. Hans Henrik Lund

Bestyrelsesmedlem i Tholstrup Cheese A/S, direktør i Tholstrup Cheese Holding A/S

 

 

Dansk Kvæg:

 

9. Peder Philipp

Bestyrelsesmedlem i Danish Crown

 

 

10. Jens Kristoffersen

Husmand

 

 

Som observatør:

(jf. hjemmeside)

 

Andreas Lundby

Koncerndirektør i Arla

 

 

Sekretær:

 

Ole Willemann

Administrerende direktør i Mejeriforeningen fra juli 2002. Inden da ansat 31 år i Arla Foods, heraf 11 år som koncerndirektør

I følge Mejeriforeningens hjemmeside består bestyrelsen nu i 2003 af 7 medlemmer fra Arla Foods, 1 medlem fra øvrige andelsmejerier og 1 medlem fra privatmejerierne. Der er således ikke længere to repræsentanter fra Dansk Kvæg i bestyrelsen.


Bilag 3

ARLA FOODS A.M.B.A.

Bestyrelse og direktion oktober 2003, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Jens Jørgen Bigum, administrerende direktør

Sven Åke Oskar Modig, viceadministrerende direktør

Knud Erik Jensen, formand

Åke Hantoft, næstformand

Leif Tore Backstad

Christer Ingemar Eliasson

Anders Eric Ericsson

Leif-Erik Eriksson

Maria Elisabeth Gauffin

Thomas Erling Johansen

Nils Søren Kihlberg

Ove Møberg

Per Folke Norstedt

Jan Toft Nørgaard

Kaj Ole Pedersen

Søren Rasmussen

Pejter Andersen Søndergaard

Bent Juul Sørensen

Viggo Ølgaard Bloch

Gunnar Gusten Mikael Plejert

Bjarne Bundesen

Steen Bolvig Hansen


Bilag 4

ARLA FOODS INGREDIENTS A.M.B.A.

Bestyrelse og direktion november 2002, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Peter Lauritzen, direktør og bestyrelsesmedlem

Andreas Lundby, bestyrelsesformand

 

ARLA FOODS DISTRIBUTION A.M.B.A.

Bestyrelse og direktion november 2002, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Peder Tuborgh, direktør og bestyrelsesmedlem

Povl Krogsgaard, bestyrelsesformand

 

ARLA FOODS INTERNATIONAL A/S

Bestyrelse og direktion november 2002, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Mikael Christiansen, adm. direktør

Knud Erik Jensen, formand

Åke Hantoft, næstformand

Jens Jørgen Bigum

Sven Åke Oskar Modig

 

ARLA FOODS HOLDING A/S

Bestyrelse og direktion november 2002, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Knud Erik Jensen, formand

Åke Hantoft; næstformand

Jørgen Wendel Andersen, direktør

Jens Jørgen Bigum

Sven Åke Oskar Modig

 

ARLA FOODS LEASING A/S

Bestyrelse og direktion november 2002, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Per Gran Pedersen, direktør

Jens Jørgen Bigum, bestyrelsesformand

Ib Kurt Arnberg

Sven Åke Oskar Modig

 


Bilag 5

Svineafgiftsfondens bestyrelse, oplyst af fødevareministeren

1-9 repræsenterer Danske Slagterier og er ligeledes medlemmer af bestyrelsen for Danske Slagterier

 

 

1. Bent Claudi Lassen

Bestyrelsesformand i Danske Slagterier, næstformand i Danish Crown, bestyrelsesmedlem i Promilleafgiftsfonden for landbrug, medlem af Landbrugsraadet

 

 

2. Per Højgaard Andersen

Bestyrelsesmedlem i Danish Crown

 

 

3. Erik Larsen

Bestyrelsesmedlem i Danish Crown, medlem af Landsudvalget for Svin

 

 

4. Niels Mikkelsen

Formand for Danish Crown, medlem af Landbrugsraadet

 

 

5. Jens Lorenzen

Næstformand i Danish Crown, medlem af Landbrugsraadet

 

 

6. Peder Damgaard

Bestyrelsesmedlem i Danish Crown

 

 

7. Kaj K. Larsen

Bestyrelsesmedlem i Danish Crown

 

 

8. Valdemar Møller

Formand for bestyrelsen for TiCan, næstformand i Danske Slagterier, medlem af Landbrugsraadet

 

 

9. Jens Jørgen Henriksen

Bestyrelsesmedlem i TiCan

 

 

10. Søren Bak

Repræsentant for økologisk svineproduktion, medlem af Danish Crown’s repræsentantskab

 

 

11. Boye Tambour

Repræsentant for Landsudvalget for Svin, hvor han repræsenterer Landsforeningen af Danske Svineproducenter

 

 

12. Lindhart Nielsen

Repræsentant for Landsudvalget for Svin, som han er formand for, bestyrelsesmedlem i Danske Slagterier, bestyrelsesmedlem i Dansk Landbrug, bestyrelsesmedlem i Landbrugets Rådgivningscenter, observatør i Landbrugs­raa­det

 

 

13. Søren Hansen

Repræsentant for Dansk Landbrug (tidl. Dansk Familielandbrug), kommitteret for Dansk Landbrug i Danske Slagteriers bestyrelse, medlem af Landsudvalget for Svin

 

 

14. Jens Ejner Christensen

Repræsentant for Dansk Landbrug (tidl. Landboforeningerne), kommitteret for Dansk Landbrug i Danske Slagteriers bestyrelse, bestyrelsesmedlem i Dansk Landbrug

 

 

15. Grete Bertelsen

Repræsentant for Levnedsmiddelcenteret (LMC) v/ KVL

 

 

16. Mogens Eliasen

Repræsentant for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, økonom i Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet

 

 

17. Ledig bestyrelsespost som repræsentant for Forbrugerrådet i henhold til fondens vedtægter. Forbrugerrådet ønsker p.t. ikke at være repræsenteret i fonden

 

 

 


Bilag 6

DANISH CROWN

 

Koncernbestyrelse september 2002, jf. Danish Crown’s hjemmeside

 

Niels Mikkelsen, formand

B. Claudi Lassen, 1. næstformand

Jens Lorenzen, 2. næstformand

John Brædder
 

Erik Larsen
 

Erik Ugilt Hansen

Per Frandsen

Peder Philipp
 

Kaj K. Larsen

Bjarke Christiansen

Asger Krogsgaard
 

Hans K. Hansen

Erik Bredholt
 

Per Højgård Andersen

Karl. Kr. Andersen

Peder Damgård

Leo Christensen

Bruno Nielsen
 

Jens Pedersen

 

Finn Lund

 

Jørgen H. Rasmussen

 

Søren Tinggaard, observatør

 


Bilag 7

Bestyrelsen for Danske Slagterier, oplyst af fødevareministeren

 

For Danish Crown:

 

Bent Claudi Lassen

 

Niels Mikkelsen

 

Jens Lorenzen

 

Per Højgaard Andersen

 

Kaj K. Larsen

 

Peder Damgaard

 

Erik Larsen

 

Kjeld Johannesen

 

For TiCan:

 

Valdemar Møller

 

Jens Jørgen Henriksen

 

Ove Thejls

 

For Landsudvalget for Svin:

 

Lindhart Nielsen

 

Kommitterede fra Danske Slagterier:

 

Danish Crown:

Per Frandsen

 

Kommitterede fra de generelle organisationer:

 

Dansk Landbrug:

Søren Hansen

 

Jens Ejner Christensen

 


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024