Om samhandel inden for Den Europæiske Union med får og geder samt indførsel af får og geder fra tredjelande

Samhandel med får og geder må finde sted, hvis dyrene er ledsaget af et korrekt udfyldt sundhedscertifikat udformet efter de af EU fastsatte bestemmelser. Det er essensen af denne bekendtgørelse, der gør livet lettere for Fødevaredirektoratet. Fremover behøver man ikke at masseproducere nye bekendtgørelser.
Claus Iversen
Dokumentation

§ 1

I bekendtgørelse nr. 953 af 24. november 1994 om samhandel inden for Den Europæiske Union med får og geder samt indførsel af får og geder fra tredjelande, som ændret ved bekendtgørelse nr. 776 af 30. august 2001 og bekendtgørelse nr. 714 af 26. august 2002, foretages følgende ændringer:

1. I note 1 indsættes efter »EF-Tidende 2002 L 91 s. 31, «: »Kommissionens Beslutning 2003/708/EF af 7. oktober 2003 om ændring af bilag E til Rådets direktiv 91/68/EØF og bilag I og II til beslutning 93/168/EØF med henblik på at ajourføre modellerne for sundhedscertifikat for får og geder, EF-Tidende 2003 L 258 s. 11, «

2. § 2 affattes således:

 

» § 2. Samhandel med får og geder må kun finde sted, såfremt dyrene er ledsaget af et korrekt udfyldt sundhedscertifikat udformet efter de af EU fastsatte bestemmelser.

Stk. 2. Sundhedscertifikatet skal udstedes af en embedsdyrlæge den dag, indladning finder sted.

Stk. 3. Sundhedscertifikatet skal være udfyldt mindst på modtagerlandets sprog. «

3. § 7 affattes således :

» § 7.   Får og geder, der indføres fra tredjelande, skal være ledsaget af et korrekt udfyldt sundhedscertifikat udformet efter de af EU fastsatte bestemmelser og udstedt og underskrevet af en embedsdyrlæge. Sundhedscertifikatet skal

1)   være udstedt på afsendelsesdagen,

2)   være udformet mindst på dansk og på det officielle sprog i den medlemsstat, hvor den veterinære importkontrol gennemføres, og

3)   bekræfte, at betingelserne for indførsel af får og geder fra det pågældende tredjeland til Danmark er opfyldt. «

4. Bilag 1 – 5 ophæves.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. oktober 2003.

 

 

 

Fødevaredirektoratet, den 13. oktober 2003

P.D.V.
John Larsen

/Arne Sunesen


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024