Om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter

§ 1. I denne bekendtgørelse fastsættes regler og foranstaltninger om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter.

§ 2. Hver bedrift råder over en individuel referencemængde (mælkekvote) i overensstemmelse med reglerne i stk. 3.

Stk. 2. Mælkekvoten udgør den mængde mælk, justeret efter § 28, stk. 1, og stk. 4, 1. pkt., af egen produktion, som producenten har ret til at levere til en opkøber uden afgift.

Stk. 3. Mælkekvoten er den individuelle referencemængde, der var til rådighed på bedriften den 31. marts 2003 tillagt eventuelle individuelle tildelinger og justeret for køb og salg af mælkekvote.

§ 3. Ved opkøber forstås en af Direktoratet for FødevareErhverv godkendt virksomhed eller sammenslutning, der opkøber mælk eller andre mejeriprodukter hos producenterne.

Stk. 2. Ansøgning om godkendelse som opkøber indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv, Kampmannsgade 3, 1780 København V.

Stk. 3. Danske Mejeriers Mælkeudvalg (Mælkeudvalget), Frederiks Allé 22, 8000 Århus C er den 1. april 1993 godkendt som opkøber af mælk.

Stk. 4. Virksomheder eller sammenslutninger, der opkøber mælk eller andre mejeriprodukter hos producenterne for at behandle eller forarbejde dem eller for at sælge dem videre til en eller flere virksomheder, der behandler eller forarbejder mælk eller andre mejeriprodukter, skal enten have indgået en indvejningsaftale med Mælkeudvalget eller anden godkendt opkøber eller selv være godkendt opkøber af direktoratet.

Stk. 5. Producenter, der har en mælkekvote efter § 2, stk. 2, kan kun levere til en godkendt opkøber, jf. stk. 4.

§ 4. Mælkeudvalget bemyndiges til at varetage tildeling og omfordeling af mælkekvoter i Danmark og til at træffe afgørelse i første instans efter de for mælkekvoteordningen gældende regler, jf. dog § 30.

Stk. 2. Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager, hvori der træffes afgørelse af Mælkeudvalget i medfør af stk. 1.

§ 5. Overdragelse af mælkekvote mellem bedrifter uden samtidig overdragelse af landbrugsareal, som ikke sker efter reglerne i kapitel 4 og 5, kan ske inden for en afstand af 15 km fra overdragers bedrift, jf. dog § 7. Vejafstanden beregnes efter reglerne i § 9, stk. 2, i landbrugsloven.

Stk. 2. Forpagtningsaftaler   om overdragelse af mælkekvote mellem bedrifter skal have en varighed af mindst et helt afgiftsår.

Stk. 3. Ved overdragelse af hele bedriften uden mælkekvote skal mælkekvoten sælges ved førstkommende udbud til salg, jf. § 17, medmindre den overdrages, jf. stk. 1.

§ 6. Ved salg, herunder som led i en jordfordeling, bortforpagtning, arv eller anden overdragelse i sin helhed af en bedrift, hvortil der er tildelt en mælkekvote, overføres mælkekvoten til erhververen, jf. dog §§ 7 og 16.

Stk. 2. Ved salg, herunder som led i en jordfordeling, bortforpagtning, arv eller anden overdragelse af en del af en bedrift, hvortil der er tildelt en mælkekvote, registrerer Mælkeudvalget efter ansøgning fra parterne, hvilken del af mælkekvoten, der skal anses for overført til erhververen. Der skal dog altid medfølge 2 ha jord.

Stk. 3. Forpagtningsaftaler vedrørende en hel bedrift eller en del heraf skal for at kunne danne grundlag for overdragelse af mælkekvote mellem bedrifter have en varighed af mindst et helt afgiftsår. Ved ophør af forpagtningsaftaler indgået efter 1. april 1984 skal den ved forpagtning overdragne mælkekvote tilbageføres.

Stk. 4. Ved forpagtning af en hel bedrift eller en del heraf kan mælkekvote ikke overdrages, hvis vejafstanden mellem bedriften og det tilforpagtede areal overstiger 15 km, medmindre der er tale om forlængelse af forpagtningsaftaler indgået før den 26. juli 1995, og mælkekvoteoverdragelsen ikke øges. Vejafstanden beregnes efter reglerne i § 9, stk. 2, i landbrugsloven.

§ 7. Ved overdragelse af mælkekvote som nævnt i §§ 5 og 6 reduceres den medfølgende mælkekvote med 50 pct., hvis erhververen, dennes ægtefælle eller samlever på overdragelsestidspunktet har en mælkekvote.

Stk. 2. Ved overdragelse efter landbrugslovens § 17 og § 17a reduceres den medfølgende mælkekvote dog kun, hvis den overdragne bedrift og den på overtagelsestidspunktet ejede bedrift kan drives sammen efter lovens § 9.

Stk. 3. Indgår en bedrift i et landbrugsfællesskab efter § 21, reduceres den medfølgende mælkekvote, hvis den overdrages mellem deltagerne inden femårsdagen for en deltagers indtræden. Mælkekvoten reduceres dog ikke ved overdragelse i tilfælde af en fællesskabsdeltagers død, ved udtræden med egen mælkekvote eller ved fællesskabets opløsning fem år efter stiftelsen.

Stk. 4. Forpagtningsaftaler indgået før den 6. juli 1997 kan forlænges eller ændres til aftale om køb uden, at der sker reduktion af den medfølgende mælkekvote, hvis den overdragne mælkekvote ikke forøges.

Stk. 5. Mælkekvoten reduceres ikke, hvis et realkreditinstitut på en tvangsauktion overtager en bedrift.

§ 8. Ansøgning om overdragelse, som nævnt i § 5 og § 6, stk. 1 og 2, skal inden 4 uger efter overdragelsestidspunktet og senest 2 uger efter udløbet af et afgiftsår indsendes til Mælkeudvalget af overdrager og erhverver på en formular, der rekvireres hos Mælkeudvalget. Ligger overdragelsestidspunktet efter begyndelsen af et afgiftsår, kan der for dette afgiftsår kun overføres en forholdsmæssig andel af mælkekvoten, dog maksimalt den ikke udnyttede del af mælkekvoten.

Stk. 2. Der overføres ikke mælkekvote, hvis der ikke foreligger dokumentation for aftale om overdragelse. Parterne kan afkræves dokumentation for den faktiske iværksættelse af aftalen om overdragelse.

§ 9. Mælkekvote fra den nationale reserve tildeles gratis til følgende formål i prioriteret rækkefølge:

1)   Retablering og genuddeling.

2)   Etablering af mælkeproduktion.

Stk. 2. Mælkekvote fra den nationale reserve fordeles ligeligt mellem samtlige ansøgere første gang, der ansøges om tildeling. Størrelsen af den gratis del kan dog ikke overstige 50 pct. af den ansøgte mængde. Den resterende del af mælkekvoten købes af ansøger til den i § 17, stk. 2, fastsatte ligevægtspris.

Retablering af mælkekvote

§ 10. Retablering af mælkekvote kan ske på bedrifter, hvorfra der inden for en periode på tre år før tvangsauktion er sket reduktion af mælkekvoten efter § 7 eller solgt mælkekvote efter §§ 5 og 17, eller er inddraget efter § 33. I perioden fra reduktionen eller salget indtil tvangsauktionen må der ikke være sket ejerskifte med gældsovertagelse og tinglyst endeligt anmærkningsfrit skøde. Retablering kan ikke ske, hvis den ufyldestgjorte panthaver tidligere har meddelt samtykke til reduktion i eller salg af mælkekvoten.

Stk. 2. Tildeling kan ske til ansøgere, som har erhvervet ejendommen fra en panthaver, der har overtaget ejendommen på tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver. Efter tildelingen må ansøgeren maksimalt have en årlig arbejdstid uden for bedriften på 833 timer. En ansøger kan ikke komme i betragtning, hvis ansøger eller dennes nærtstående, jf. konkurslovens § 2, har solgt bedriftens mælkekvote, eller hvis ansøger har modtaget godtgørelse for definitivt ophør med mælkeproduktion efter en fællesskabsfinansieret ophørsordning.

Stk. 3. Ansøgning om retablering efter erhvervelse af bedriften skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 31. marts i det efterfølgende afgiftsår. Ved ansøgning om større mængder, end der er til rådighed, imødekommes ansøgningerne i den rækkefølge, de indkommer.

Stk. 4. Mælkekvote kan ikke uden ubetinget samtykke fra samtlige panthavere og afkald på retablering sælges fra en bedrift, hvor der er eller inden for 5 måneder efter fristen for udbud til salg, jf. § 17 eller overdragelse godkendt af Danske Mejeriers Mælkeudvalg efter § 5, bliver begæret tvangsauktion eller anmeldt betalingsstandsning. Bedriften må i samme periode heller ikke være under behandling som insolvent bo, under konkurs, taget til brugelig pant eller på anden måde være under administration.

Genuddeling af mælkekvote

§ 11. En mælkekvote, der er overgået til den nationale reserve efter den 1. april 1993 som følge af produktionsophør, kan genuddeles til producenten eller dennes arvinger senest tre år efter overførslen. Ved tvangsauktion inden for tre år efter inddragelsen til den nationale reserve kan genuddeling i øvrigt ske, hvis betingelserne i § 10, stk. 1, er opfyldt. Ansøgning om genuddeling skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 1. februar forud for afgiftsårets begyndelse.

Tildeling af mælkekvote ved etablering

§ 12. Tildeling af mælkekvote ved etablering kan ske ved køb af en bedrift eller en andel heraf jf. § 22, stk. 2. Etablering kan også ske ved forpagtning af en bedrift. Overtagelsestidspunktet eller forpagtningens start må ikke ligge tidligere end 3 afgiftsår forud for den 1. april i det afgiftsår, hvor der søges om tildeling. Overtagelsen eller forpagtningens start kan senest ske den 31. marts i det afgiftsår, hvor der søges om tildeling.

Stk. 2. Foretages etablering ved forpagtning, skal hele bedriften være omfattet. Forpagtningen skal have en varighed af mindst fem hele afgiftsår.

Stk. 3. Er mælkekvoten overdraget fra en anden bedrift, skal hele mælkekvoten være overtaget før den 1. april i det afgiftsår, hvor der søges om tildeling.

Stk. 4. Overdragelse til ægtefælle eller samlever anses som etablering, hvis den overtagende ægtefælle eller samlever ikke har ejet eller været forpagter af hele eller en del af bedriften, og i mindst tre afgiftsår forud for ansøgningsfristen ikke har haft over halvdelen af sin arbejdsindtægt fra bedriften.

Stk. 5. Ved dødsfald anses overdragelse til ægtefælle, samlever, børn, børnebørn, søskende eller søskendes børn over 18 år, men under 22 år, for etablering som 22-årig, jf. § 15, stk. 1.

§ 13. Ved etablering på en bedrift kan der maksimalt tildeles 300.000 kg mælkekvote. Tildelingen kan ske trinvist over 5 afgiftsår.

§ 14. Ansøgere, der søger om tildeling efter § 13, må efter tildelingen maksimalt have en årlig arbejdstid udenfor bedriften på 833 timer.

Stk. 2. Ansøgere, der har modtaget godtgørelse for definitivt ophør med mælkeproduktion efter en fællesskabsfinansieret ophørsordning, kan ikke tildeles mælkekvote efter § 13.

Stk. 3. Ansøgere, der på en bedrift har solgt mælkekvote efter § 17 eller har modtaget godtgørelse efter den tidligere nationale ordning om godtgørelse for helt eller delvist ophør, kan ikke på samme bedrift tildeles mælkekvote efter § 13.

Stk. 4. Tildeling af mælkekvote ved etablering efter § 13 kan ikke foretages på en bedrift, hvis ansøger før den 24. oktober 2003 har fået tildeling fra den nationale reserve eller til etablering på samme bedrift.

§ 15. Ansøgning om tildeling af mælkekvote ved etablering prioriteres efter ansøgerens alder, idet den yngre ansøger foretrækkes frem for den ældre. Ansøgere, der er fyldt 22 år, men endnu ikke fyldt 41 år, inden 1. april i det afgiftsår, hvor der søges om tildeling, kan komme i betragtning.

Stk. 2. Ansøgning om tildeling indsendes til Mælkeudvalget på en formular, der rekvireres hos Mælkeudvalget, og skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 24. oktober. Er den 24. oktober en søn- eller helligdag, er fristen den følgende hverdag. Mælkekvoten tildeles pr. 1. april i det kommende afgiftsår. Sammen med ansøgningen om tildeling skal medsendes dokumentation for adkomst til bedriften enten i form af slutseddel, skøde eller forpagtningskontrakt.

Flytning af mælkekvote

§ 16. En producent, der i mindst tre hele afgiftsår har været ejer eller forpagter af en bedrift, og som stiller sin mælkekvote til rådighed for den nationale reserve med samtykke fra panthavere i den pågældende bedrift, kan få tildelt en tilsvarende mælkekvote til en anden senere erhvervet eller forpagtet bedrift. Hvis ansøger er forpagter, skal bortforpagters samtykke foreligge.

Stk. 2. Ved ekspropriation eller afståelse af en bedrift eller en del af en bedrift som led i en jordfordeling mellem landbrugsejendomme, samt ved udløb af en forpagtningskontrakt indgået før den 1. april 1984 uden mulighed for at videreføre forpagtningen på tilsvarende betingelser kan den mælkekvote, som er tilknyttet den del af bedriften, som afstås, stilles til rådighed for den producent, som afstår jorden, hvis denne har til hensigt at fortsætte mælkeproduktionen.

§ 17. Udbud til salg af mælkekvote pr. 1. april i det efterfølgende afgiftsår, med sidste leverance den 31. marts samme afgiftsår, indgives til Mælkeudvalget. Tilbud om køb af mælkekvote pr. 1. april i det efterfølgende afgiftsår indgives til Mælkeudvalget. Budene skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 15. maj eller den 15. november. Er den 15. maj eller den 15. november en søn- eller helligdag, er fristen den følgende hverdag. Tilbud om køb eller udbud til salg er bindende, når det er kommet Mælkeudvalget i hænde. Budene skal indgives på en formular, der fås hos Mælkeudvalget.

Stk. 2. Ligevægtsprisen er den pris, hvor den udbudte salgsmængde er lig med den efterspurgte købsmængde eller den laveste pris, hvortil ligevægtsmængden kan sælges. Ligevægtsmængden er den mængde, der opnås, når hele den udbudte mængde kan opkøbes og sælges. Prisen for en mælkekvote fastsættes som ligevægtsprisen ved en basisfedtprocent på 4,36. Denne pris justeres i forhold til bedriftens fedtprocent, jf. bilag 1. Ligevægtsmængden fordeles proportionalt i forhold til den mængde, som den enkelte producent har efterspurgt af den samlede efterspurgte mængde til ligevægtsprisen eller derover. Tilbud om køb, hvor den angivne maksimumspris ligger under ligevægtsprisen, afvises, og udbud til salg over ligevægtsprisen afvises.

Stk. 3. Ved salg på baggrund af bud henholdsvis den 15. maj og 15. november reduceres den solgte mængde med 1 pct. Ved samtidigt salg og køb af mælkekvote, jf. § 18, stk. 4, reduceres den solgte mængde dog ikke.

Stk. 4. Mælkeudvalget kan i de i §§ 13 og 35 nævnte tilfælde afgive tilbud om køb på producentens vegne til følgende formål i prioriteret rækkefølge:

1)   Afgørelser efter § 35.

2)   Trinvis tildeling ved etablering.

3)   Etablering af mælkeproduktion på bedrifter med mælkekvote.

4)   Etablering af mælkeproduktion på bedrifter uden mælkekvote eller til en bedrift med en mælkekvote mindre end 150.000 kg.

Stk. 5. Ved salg på baggrund af bud pr. 15. maj udbetales ligevægtsprisen, jf. dog stk. 3, til sælger med halvdelen i december måned samme år og resten i juni måned året efter. Ved salg på baggrund af bud pr. 15. november udbetales ligevægtsprisen, jf. dog stk. 3, til sælger i juni måned året efter.

§ 18. Producenter, der er tildelt en mælkekvote, kan til og med den 15. maj 2005 maksimalt købe 300.000 kg, jf. dog § 37.

Stk. 2. Ved ophør af et forpagtningsforhold uden mulighed for at videreføre forpagtningen kan producenten indgive tilbud om køb af en tilsvarende mælkekvote.

Stk. 3. Køb af mælkekvote eller tildeling efter § 13 kan ske enten ved bedriftens basisfedtprocent pr. 1. april i det foregående afgiftsår eller ved bedriftens leverancefedtprocent pr. 31. marts i det foregående afgiftsår.

Stk. 4. Producenter, hvis leverancefedtprocent er mindst 0,5 pct. point højere end basisfedtprocenten eller, hvis leverancefedtprocenten er mindst 1,0 pct. point lavere end basisfedtprocenten, kan sælge hele bedriftens mælkekvote og samtidig købe en mælkekvote med en basisfedtprocent svarende til bedriftens leverancefedtprocent i det seneste afsluttede afgiftsår. Producenter med størst afvigelse mellem leverancefedtprocenten og basisfedtprocenten på deres bedrift har fortrinsret. Mælkekvotens samlede repræsentative fedtindhold skal forblive uændret efter købet.

§ 19. Et landbrugsfællesskab efter § 23, stk. 2, der er tildelt mælkekvote, kan til og med 15. maj 2005 maksimalt købe 450.000 kg mælkekvote, jf. dog § 37.

§ 20. Producenter, der har solgt mælkekvote efter § 17, kan i perioden fra den 1. oktober til den 31. marts midlertidigt afstå halvdelen af den solgte mælkekvote. Anmodning om midlertidig afståelse kan kun indgives til Mælkeudvalget i forbindelse med udbud til salg af mælkekvote, og skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 15. maj, jf. § 17. Anmodning om midlertidig afståelse skal indgives til Mælkeudvalget på en formular, som rekvireres hos Mælkeudvalget.

Stk. 2. Producenter, der har købt mælkekvote efter § 17, kan i perioden fra den 1. oktober til den 31. marts midlertidigt leje mælkekvote, som afstås efter stk. 1. Anmodning om midlertidig leje kan kun indgives til Mælkeudvalget i forbindelse med tilbud om køb af mælkekvote og skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 15. maj, jf. § 17. Anmodning om midlertidig leje skal indgives til Mælkeudvalget på en formular, som rekvireres hos Mælkeudvalget.

Stk. 3. Prisen for den midlertidige afståelse eller midlertidige leje i perioden fra 1. oktober til 31. marts afregnes særskilt med Mælkeudvalget.

§ 21. Et landbrugsfællesskab efter reglerne i bekendtgørelse om landbrugsfællesskaber kan etableres med ansvar for mælkeproduktionen. Afstandskravet i § 6, stk. 4, skal overholdes for arealer, der ejes eller forpagtes af den enkelte deltager i fællesskabet. Hvis fællesskabet har ansvaret for mælkeproduktionen, må deltagere med mælkekvote maksimalt have en årlig arbejdstid uden for bedriften på 833 timer. Aftaler om et fællesskab skal have en varighed på mindst et helt afgiftsår.

Stk. 2. Har fællesskabet alene det økonomiske ansvar for driften af arealer med mælkekvote, skal ejeren eller forpagteren af arealerne have det økonomiske ansvar for mælkeproduktionen. Har fællesskabet alene det økonomiske ansvar for mælkeproduktionen, skal de enkelte deltagere i fællesskabet have det økonomiske ansvar for de mælkekvotebærende landbrugsarealer.

§ 22. Ved aftaler om helt eller delvis at drive bedrifter i fællesskab kan den enkelte deltager ansøge om tildeling efter § 13 på baggrund af egen bedrift, jf. reglerne i kapitel 3.

Stk. 2. Ved sameje af en eller flere bedrifter med mælkekvote, hvor ansøger ejer mindst samme ejerandel af bedriftens samlede aktiver som de øvrige deltagere, dog mindst 20 pct., kan ansøger ifølge reglerne i kapitel 3 få tildelt en forhøjelse af mælkekvoten. Dette gælder dog ikke for fællesskaber mellem ægtefæller og samlevende på grundlag af en enkelt mælkeproducerende bedrift.

§ 23. Et landbrugsfællesskab betragtes ved køb af mælkekvote, jf. § 18, som én producent.

Stk. 2. Hvis fællesskabet er dannet af to eller flere bedrifter med mælkekvote og er etableret efter reglerne i bekendtgørelse om landbrugsfællesskaber og deltagerne med mælkekvote maksimalt har en årlig arbejdstid uden for bedriften på 833 timer, kan fællesskabet dog købe mælkekvote efter reglerne i § 19. Mælkeudvalget skal senest 10 dage før fristen for indgivelse af tilbud om køb modtage dokumentation for, at kopi af fællesskabets skriftlige overenskomst er sendt til jordbrugskommissionen efter reglerne i § 3 i bekendtgørelse om landbrugsfællesskaber.

Stk. 3. Køb foretaget af de enkelte deltagere før dannelsen af fællesskabet indgår i beregningen af fællesskabets samlede købsmulighed.

Stk. 4. Mælkekvote købt til et fællesskab kan fordeles forholdsmæssigt ved udtræden med egen kvote.

§ 24. Ved opløsning af et landbrugsfællesskab kan en mælkekvote flyttes fra en bedrift til en anden bedrift, jf. dog § 7, stk. 3. Bedrifternes mælkekvoter skal i mindst tre hele afgiftsår være indgået i samme fællesskab. Flytningen kan kun ske inden for en afstandsgrænse på 15 km, jf. § 6, stk. 4. Flytningen kræver samtykke fra panthaverne.

§ 25. En tildelt mælkekvote efter § 13 til en bedrift uden mælkekvote eller til en bedrift, hvor mælkekvoten er mindre end 150.000 kg eller en mælkekvote tildelt efter § 10, kan ikke overdrages eller sælges efter § 17 inden for de fem første afgiftsår efter tildelingen, medmindre mælkekvoten udnyttes med mindst 95 pct. i et af afgiftsårene. Mælkekvote tildelt efter § 13 til en bedrift uden mælkekvote eller til en bedrift, hvor mælkekvoten er mindre end 150.000 kg, kan tidligst overdrages til et landbrugsfællesskab efter 3 afgiftsår regnet fra tildelingen.

Stk. 2. Ved overdragelse af mælkekvote efter ansøgers død eller ved tvangsauktion indtræder erhververen i ansøgers udnyttelsesforpligtigelse. Ved tvangsauktion må erhververen ikke være nærtstående til ansøger, jf. konkurslovens § 2. Udnyttelsen beregnes som forholdet mellem bedriftens totale mælkekvote eksklusiv mælkekvote, der er tilført bedriften ved forpagtning af landbrugsareal eller ved køb af et tilsvarende areal efter indsendelse af ansøgningen, og bedriftens mælkeleverance efter regulering for fedtindhold. Udnyttelsen skal ske på bedriftens staldanlæg.

Stk. 3. Hvis bedriften eller en del af denne overdrages, før den i stk. 1, 1. pkt., nævnte udnyttelsesgrad er opnået, inddrages maksimalt den ikke udnyttede del af den tildelte mælkekvote.

Stk. 4. Ved overdragelse af mælkekvote, tildelt efter § 10, til et landbrugsfællesskab, hvor ansøger er deltager, skal den i stk. 1, 1. pkt. nævnte udnyttelsesgrad opnås for hele fællesskabets mælkekvote.

Stk. 5. Den i stk. 1, 1. pkt. nævnte frist kan forlænges i de i stk. 2, 1. pkt. og stk. 4, 1 pkt. nævnte tilfælde samt ved betydelig brandskade på bedriftens kostald. Ansøgning om forlængelse af fristen indsendes til Mælkeudvalget senest tre måneder før udløbet af fristen, jf. stk. 1, 1. pkt..

§ 26. Ved tildeling af gratis mælkekvote efter §§ 10, 11 og 13 skal leverance af mælk påbegyndes inden seks måneder efter tildelingen.

§ 27. Indberetning om de mængder mælk eller mælkeækvivalenter, som opkøbes, skal af opkøber indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv, Kampmannsgade 3, 1780 København V.

Stk. 2. Afgiftspligtige opkøbere skal indbetale det skyldige tillægsafgiftsbeløb ved overførsel til Direktoratet for FødevareErhvervs konto i Jyske Bank, reg. nr. 8109, kontonr. 0001019562, inden 1. september i det følgende afgiftsår.

Stk. 3. Overskrides fristen for betaling, tillægges rente i overensstemmelse med § 20 i bemyndigelsesloven.

§ 28. Beregningsgrundlaget for afgiftsbeløbet, som producenten har pligt til at betale, er den af producenten til opkøber i et afgiftsår leverede mængde mælk, eventuelt justeret under hensyntagen til mælkefedtindholdet og med tillæg af mælkeækvivalenter for de til opkøber leverede mængder af andre mejeriprodukter. Leverer producenten mælk og mejeriprodukter til opkøber, som ikke er af egen produktion, skal dette samtidig skriftligt meddeles til opkøber med angivelse af mængde.

Stk. 2. Indgår der i bedriftens leverance mælk fra køer, der ikke er producentens egne, anses denne del af leverancen ikke for at være af egen produktion.

Stk. 3. Har producenten modtaget produkter, som kan være indgået i leverancerne til opkøber, anses produkterne for leveret til opkøber, medmindre andet godtgøres. Leverede mængder mælk og mælkeækvivalenter, som ikke er af egen produktion, indgår ikke i beregningsgrundlaget og belægges forlods med afgift.

Stk. 4. Producenten skal betale afgift af den del af beregningsgrundlaget, som overstiger mælkekvoten med tillæg af den i § 29 nævnte frimængde. Afgiftsbetaling påhviler den producent, som havde seneste leverance af mælk fra bedriften inden udløbet af afgiftsåret.

Stk. 5. Leverer producenten inden afgiftsårets udløb mængder, der overstiger den i § 2, stk. 2, tildelte mælkekvote, kan opkøber fra tidspunktet for overskridelsens konstatering opkræve et beløb fra betalingen svarende til tillægsafgiften som forskud på betaling af denne.

Stk. 6. Har en producent leverance fra flere produktionsenheder, er der mulighed for at få en samlet afgiftsopgørelse. Producenten er ansvarlig for, at opkøber får meddelelse om, hvilke produktionsenheder opgørelsen skal omfatte.

§ 29. Den frimængde, som i et afgiftsår er til rådighed under opkøber, svarer til summen af de ikke udnyttede dele af producenternes mælkekvoter. Direktoratet for FødevareErhverv kan fastsætte, at en andel af den nationale reserve skal indgå i frimængden.

Stk. 2. Den i stk. 1, nævnte frimængde anvendes således, at hver enkelt producent tildeles en frimængde svarende til en fast procentdel af producentens mælkekvote.

§ 30. Direktoratet for FødevareErhverv varetager administrationen af afgiftsordningen for producenter, som sælger mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug.

Stk. 2. Producenter, som sælger mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug, skal lade sig registrere hos Direktoratet for FødevareErhverv. Direktoratet tildeler efter ansøgning producenterne en mælkekvote, hvis der er ledige mængder til rådighed.

Stk. 3. Producenter, der ønsker omflytning mellem de to typer mælkekvoter efter stk. 2 eller efter § 2, stk. 2, skal meddele dette til Direktoratet for FødevareErhverv senest den 31. december i det afgiftsår, hvor omflytningen skal have virkning. Der kan foretages én omflytning mellem de to typer mælkekvoter pr. afgiftsår. Ved omflytning af mælkekvote tildelt efter §§ 10, 11 og 13 gælder reglerne i §§ 25, 26 og 32 for den omflyttede mælkekvote.

Stk. 4. Direktoratet for FødevareErhverv opkræver tillægsafgift hos producenter, hvis salg af mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug i det pågældende afgiftsår overstiger vedkommendes mælkekvote med tillæg af eventuel frimængde. Afgiftsbeløb skal indbetales til Direktoratet for FødevareErhvervs konto i Jyske Bank, reg. nr. 8109, kontonr. 0001019562, inden 1. september i det følgende afgiftsår. Hvis fristen for indbetaling overskrides, tillægges rente i overensstemmelse med § 20 i bemyndigelsesloven.

Stk. 5. For producenter, som sælger mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug, finder reglerne i kapitel 2 tilsvarende anvendelse, idet de pågældende meddelelser og ansøgninger indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv. Alle leverancer, som ikke sker til opkøber, og som ikke anses for videreleveret til opkøber i medfør af § 2, stk. 2, anses for leverancer til direkte forbrug.

§ 31. Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby, fører kontrol med overholdelse af bestemmelserne vedrørende ordningen om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter.

§ 32. Afgørelser efter denne bekendtgørelse eller den i § 1 nævnte forordning, som er meddelt på grundlag af ansøgers urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielser af betydning for afgørelsen, kan tilbagekaldes.

Stk. 2. En mælkekvote, der er tildelt gratis efter § 13, inddrages uden kompensation til den nationale reserve, hvis den overdrages, eller hvis den sælges efter § 17 inden fem år efter tildelingen. Ved overdragelse af mælkekvote efter ansøgers død eller ved tvangsauktion overføres den gratis tildelte mælkekvote til erhververen.

Stk. 3. En mælkekvote, der er tildelt efter §§ 10, 11 og 13 eller købt efter §§ 18 og 19, kan inddrages, hvis vilkårene fastsat ved tildelingen eller købet ikke er opfyldt.

Stk. 4. En mælkekvote kan tilbageføres til overdrageren, hvis vilkårene for overførsel af mælkekvoten ikke er opfyldt.

Stk. 5. Ved inddragelse af mælkekvote tilbagebetales ligevægtsprisen på købstidspunktet. En mælkekvote, der er tildelt efter § 10, inddrages til den nationale reserve uden kompensation.

§ 33. En mælkekvote inddrages til den nationale reserve uden kompensation, hvis den ikke har været udnyttet i ét helt afgiftsår, eller den ikke udnyttede mælkekvote har været udbudt til salg på to på hinanden følgende kvotebørser og ikke har opnået ligevægtsprisen, jf. § 17, stk. 1 og 2.

§ 34. Afgørelser truffet af Mælkeudvalget efter denne bekendtgørelse kan af vedkommende producent påklages til Direktoratet for FødevareErhverv inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over Mælkeudvalgets afgørelser skal indsendes til Mælkeudvalget. Direktoratet for FødevareErhvervs afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Andre afgørelser truffet af Direktoratet for FødevareErhverv efter denne bekendtgørelse kan af vedkommende producent indbringes for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over Direktoratet for FødevareErhvervs afgørelser skal indsendes til direktoratet. Direktøren for Direktoratet for FødevareErhverv kan genoptage en sag og ændre en afgørelse, efter at der er indgivet en klage.

§ 35. Ved imødekommelse af en klage om tildeling af mælkekvote efter §§ 10 og 13, samt ved køb af mælkekvote efter §§ 18 og 19 tildeles producenten en opkøbt mælkekvote i det følgende afgiftsår.

§ 36. Overtrædelse af § 3, stk. 4 - 5, § 5, § 27, stk. 1 og 2, § 28, stk. 1, 2. pkt. og stk. 4, 1. pkt. og § 30, stk. 2, 1. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter § 25 i bemyndigelsesloven.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3. Den, der til brug for afgørelser, der træffes efter denne bekendtgørelse eller den i § 1 nævnte forordning, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

§ 37. Uanset købsadgangen, jf. § 18, stk. 1 og § 19, kan producenter og landbrugsfællesskaber med mælkekvote pr. 1. april 2001 købe den mængde mælkekvote, som de kunne have købt, men ikke har købt, i perioden frem til og med 1. juni 2001 i henhold til §§ 18 og 19 i bekendtgørelse nr. 296 af 2. maj 2000 om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter.

Stk. 2. Denne købsmulighed bortfalder ved fuldstændigt ejerskift, medmindre overdrageren forsat ejer mindst samme andel af bedriftens samlede aktiver som de øvrige medejere, dog mindst 20 pct.

§ 38. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2003.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 230 af 23. april 2002 om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. § 25, stk. 1, 2. pkt. træder dog først i kraft den 1. oktober 2004 for bedrifter med mælkekvote.

Stk. 4. Producenter, der har søgt om tildeling efter § 12, stk. 1, 3. pkt. i bekendtgørelse nr. 230 af 23. april 2002 om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter før 1. oktober 2003, og som før denne dato ikke har fået den fulde tildeling, kan få den resterende mængde beregnet efter bilag 1 i nævnte bekendtgørelse. Seneste frist for ansøgninger om tildeling af mælkekvote efter 1. pkt. er den 1. oktober 2004.

NOTER+++

¹⁾ Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, som er nødvendige for anvendelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3950/92 af 28. december 1992 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter, med senere ændringer, samt Kommissionens forordning (EF) nr. 1392/2001 af 9. juli 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 3950/92 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter. I bekendtgørelsen er medtaget visse bestemmelser fra ovennævnte forordninger. Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelse af disse bestemmelser er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordningers umiddelbare gyldighed i Danmark.