Opgaver om jordfordeling kan med fordel privatiseres

Der har været nedsat en intern arbejdsgruppe i Direktoratet for FødevareErhverv om en yderligere privatisering af jordfordeling. Ministeren finder det som udgangspunkt vigtigt, at flest mulige opgaver fremover løses i privat regi fremfor i offentligt regi. Jordfordeling er et eksempel, hvor opgaver, som vi har været vant til skulle varetages i offentligt regi, med fordel kan privatiseres. Før det udstedes en bekendtgørelse, vil alle involverede parter blive hørt, og derefter vil ministeren vurdere den endelige udformning af ordningen.
Tina Møller
Dokumentation

Spørgsmål nr. 134

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen (pdf) af 9. januar 2003 fra Praktiserende Landinspektørers Forening vedrørende jordfordeling."

Svar:

Jeg skal henvise til besvarelse af spørgsmål nr. 140.

 

Mariann Fischer Boel

/ Søren Sørensen

 

Spørgsmål nr. 140

"Ministeren bedes kommentere oplysningerne (pdf) modtaget i forbindelse med foretræde af Praktiserende Landinspektørers Forening, herunder om der er de facto stop for jordfordelinger."

Svar:

Der har været nedsat en intern arbejdsgruppe i Direktoratet for FødevareErhverv med deltagelse af Foreningen af Praktiserende Landinspektører om en yderligere privatisering af jordfordeling. Arbejdsgruppen afgav i november 2002 en rapport, hvori der beskrives tre forskellige modeller for jordfordeling med varierende grad af privatisering.

I model 1 og 2 foregår alle transaktioner mellem de deltagende lodsejere via jordfordelingskendelse og i model 3 via skødehandler.

Praktiserende Landinspektørers Forening har i henvendelsen af 9. januar 2003 redegjort for en række fordele ved gennemførelse af jordomlægninger ved kendelse. Tilsvarende har Praktiserende Landinspektørers Forening i det materiale, der blev afleveret ved foreningens foretræde for fødevareudvalget den 15. januar 2003, nærmere redegjort for fordelene ved gennemførelse af jordfordeling efter jordfordelingsloven samt de ulemper, der efter foreningens mening er ved model 3.

Jeg finder det som udgangspunkt vigtigt, at flest mulige opgaver fremover løses i privat regi fremfor i offentligt regi. Jeg mener, at jordfordeling er et eksempel, hvor opgaver, som vi har været vant til skulle varetages i offentligt regi, med fordel kan privatiseres. En sådan privatisering vil så ovenikøbet kunne frigøre ressourcer i den offentlige forvaltning, som så kan finde anden anvendelse.

I tilknytning til ændringerne i det nuværende jordfordelingssystem ønsker jeg at etablere en EU-tilskudsordning vedrørende jordfordeling inden for rammerne af landdistrikts for ordningens artikel 33. Ved udformningen af tilskudsordningen lægger jeg vægt på, at ordningen udformes således, at den ud over at tilgodese landmændenes behov for jordfordeling, i vid udstrækning privatiserer jordfordelingsordningen, og at ordningen kan bidrage til et bedre miljø.

Direktoratet for FødevareErhverv arbejder pt. med udkast til en tilskudsordning, der opretholder de nuværende muligheder for gennemførelse af jordfordeling, og som kan gennemføres inden for rammerne af den gældende jordfordelingslov. Der er tale om en EU-støtteordning med yderligere privatisering i forhold til den eksisterende jordfordelingsordning.

Udgangspunktet er således, at der med den nye tilskudsordning overføres flest mulige opgaver til private aktører og med fortsat anvendelse af kendelsessystemet. Som noget nyt vil kravet om, at der i jordfordelingsområdet skal ske en forbedring af arronderings- og strukturforholdene, blive suppleret med et krav om, at der også sker en forbedring af miljø- og/eller naturforholdene.

Forinden bekendtgørelsen udstedes, vil alle involverede parter blive hørt, og derefter vil jeg vurdere den endelige udformning af ordningen.

Jeg vil naturligvis også fremover følge jordfordelingsordningen, herunder behovet for jordfordeling.

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at jordfordelinger, der vedrører vådområdestrategien, skovrejsning og naturgenopretning, ikke er omfattet af den nye tilskudsordning, men fortsætter uændret.

 

Mariann Fischer Boel

/Søren Sørensen


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024