Oversættelse af studie om sameksistens

"Ministeren bedes oversætte sammenfatningen fra det tyske BUND - studie om sameksistens udført af Forchungsinstitut für biologischen Landbau Berlin (FiBL) e.V. og Öko-institut e.V. og fremsende det til udvalget: Zusammenfassung der BUND-Studie: "Bleibt in Deutschland bei zunehmendem Einsatz der Gentechnik in Landwirtschaft und Lebensmittelproduktion die Wahlfreiheit auf GVO-unbelastete Nahrung erhalten"
http://www.bund.net/lab/reddot2/pdf/zusammenfassungstudie.df".

Jeg har med svar af 24. januar 2003 oplyst, at oversættelsen vil blive fremsendt til Folketinget, så snart den foreligger. Oversættelsen fremsendes hermed.

Mariann Fischer Boel

/Jette Petersen

Den beskriver først spredningsvejene, det vil sige de veje, ad hvilke der tilføres genetisk modificerede organismer (GMO) inden for landbrug og fødevareproduktionen. Derudover dokumenterer den de allerede kendte belastningsgrader i såsæd, høstede afgrøder, fødevarer og foderstoffer. Derefter bliver der skitseret foranstaltninger til at undgå hhv. formindske spredningen samt beskrevet muligheder for, hvordan GMO-friheden inden for landbrug og fødevareproduktion kan bevares også i fremtiden. Sluttelig belyser tre scenarier (scenarie 1: “Ikke hos os", scenarie 2: “Dyrkning med pålæg", scenarie 3: “Genteknologi uden grænser") i form af teser spørgsmålet, hvordan forskellige potentielle rammebetingelser indvirker på det at fremstille produkter uden genteknologi, og hvilke indvirkninger disse vil have på forbrugernes valgfrihed. De afsluttende kapitler omfatter en præsentation af grænseværdiproblematikken og en argumentationshjælp til hyppigt stillede spørgsmål inden for området “grøn genteknologi".

* Spredning ved biologiske processer

* Spredning ved tekniske processer

* Spredning ved handel

* Spredning under forarbejdning.

Ved frembringelsen af afgrøder spiller spredningsvejene ved biologiske processer en stor rolle. De forskellige belastningsgrader afhænger af, hvilken slags nytteplante der er tale om. I den forbindelse er der store forskelle mellem forskellige afgrøder, men også inden for samme afgrøder. Det skyldes forskellige forsøgsbetingelser og forskellige klimatiske forhold. På grund af de mangelfulde data er det for øjeblikket ikke muligt at angive med sikkerhed for de enkelte afgrøder, hvilke belastningsgrader der kan forventes i en defineret afstand til pollenkilden. Tilsvarende kan der ikke bestemmes en afstand, ved hvilken krydsningsraten er 0 procent.

Ved frøavl og – formering hhv. fremstilling af såsæd fra høstede afgrøder (Nachbau) er der lignende muligheder for spredning som ved frembringelse af afgrøder. I forbindelse med frøavl og –formering findes der allerede pålæg med hensyn til minimumsafstande mellem markerne, så der sikres sortsrenhed. Men som eksempler på GMO-holdigt majs- og rapssåsæd, der er blevet importeret til EU, har vist, er sikkerhedsafstandene ikke tilstrækkelige. Også i Tyskland har man i de seneste år gentagne gange fået kendskab til tilfælde med GMO-holdigt såsæd.

I EU er otte forskellige genmodificerede planter tilladt som foderstoffer (Roundup Ready soja, fire majslinjer, tre rapslinjer). Der findes på nuværende tidspunkt ingen bestemmelser for import og mærkning af genmodificerede foderstoffer. Derfor kan man også ubegrænset importere og handle med sådanne foderstoffer i Tyskland. Med henblik på anvendelse som foderstoffer importeres der store mængder GMO-producerede sojaskrå og majsgluten samt rapsskrå. Da der kun er ringe efterspørgsel efter GMO-frie foderstoffer, sker der som regel ingen adskillelse ved opbevaring og transport. Med mere end 40 millioner ton landbrugsråstoffer, der årligt importeres til EU, som potentielt kan indeholde genetisk modificerede bestanddele og som anvendes som foderstoffer, er sandsynligheden for en genmodificeret spredning overordentlig stor.

Med henblik på fremstilling af fødevarer er der for øjeblikket tilladt 10 forskellige genmodificerede planter som råstoffer i EU. Samlet set bliver der fundet mindre spor af genmodificeret DNA i relativt mange fødevarer, idet værdierne ligger under 0,1 procent. Disse analyseresultater tyder på, at spredning og iblanding er årsagen til spredningen. På den anden side tyder kun få værdier på, at der faktisk er anvendt relevante mængder af GMO-råstoffer. Man kan således drage den slutning, at de fleste virksomheder forsøger ikke at benytte GMO-råstoffer.

Der findes følgende egnede foranstaltninger mod spredning ved biologiske processer:

* Etablering af zoner fri for genteknologi som beskyttede områder.

Der findes kun et sikkert middel mod den allestedsnærværende spredning ved tekniske processer: en fuldstændig adskillelse af varestrømme og transport- og forarbejdningsudstyr til GMO-holdige og konventionelle produkter. Denne varestrømsadskillelse skal omfatte alle brancher (produktion, handel, foderstofproduktion, fødevareforarbejdning og den kemiske industri). Derudover er et dokumentations- og kontrolsystem uomgængeligt.

Da det fortsat er uafklaret, hvordan situationen inden for GMO-dyrkning vil udvikle sig særligt i Europa, gennemgår undersøgelsen på baggrund af forskellige scenarier, hvordan forskellige juridiske og politiske rammebetingelser vil indvirke på spredningsproblematikken. Scenarierne undersøger med udgangspunkt i de for tiden hyppigst dyrkede genetisk modificerede planter soja, majs og raps, om der fortsat vil være valgfrihed med hensyn til GMO-frie fødevarer.

1. scenarie: “Ikke hos os": Hvis det moratorium, som har eksisteret i EU siden oktober 1998 vedrørende ny-godkendelser af genmodificerede planter, opretholdes, hvis GMO-dyrkningsarealet i Nord- og Sydamerika kun udvides i ringe omfang, hvis Brasilien ikke tillader dyrkning af Roundup Ready soja, hvis Australien ikke giver tilladelse til GM-raps, og hvis fødevareindustrien som følge af den store skepsis blandt de europæiske forbrugere producerer med masseråstoffer, som stammer fra konventionelle planter, så kan status quo opretholdes: Det vil sige, at der i forarbejdede produkter, som indeholder bestanddele af majs, raps eller soja, ikke kan garanteres en absolut GMO-frihed, hvis man ikke er omhyggelig nok med at kontrollere, hvor råstofferne stammer fra, og med at holde varestrømmene adskilt.

2. scenarie: “Dyrkningskrav": Hvis moratoriet falder, hvis der dyrkes genmodificeret majs og raps inden for EU i moderat omfang, hvis der indføres afstandsregler, hvis EU-forordningerne om “sporbarhed og mærkning" og om “genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer" gennemføres, og hvis dyrkningen af GM-planter på verdensplan fortsætter med at stige, så kan spredningen holdes på omkring 1 procent. Kravene vedrørende dyrkning (dyrkningsstyring afstemt med naboen, overholdelse af afstande mellem markerne), konsekvent adskillelse af varestrømme ved høst, opbevaring, transport og forarbejdning samt regelmæssige kontroller vil forårsage øgede omkostninger, som alt afhængig af nytteplante og dyrkningsmåde kan udgøre op til 20 %. Med den indskrænkning, at der finder en “grundspredning" i ødekæden sted, og at spredningerne bevæger sig under en tærskel på 1 procent, er der fortsat “valgfrihed".

3. scenarie: “Genteknologi uden grænser" eller “digebrud": Hvis moratoriet falder, hvis der også i Europa dyrkes genmodificerede planter i stigende omfang, hvis der ikke indføres yderligere regler (dyrkningsstyring, sikkerhedsafstande), og hvis der på verdensplan ved et stigende dyrkningsareal udstedes stadig flere godkendelser, så vil der på lang sigt ikke længere kunne garanteres GMO-frie fødevarer. For at kunne producere fødevarer, hvis genmodificerede indhold ligger under 1 procent, er det op til producenterne at træffe foranstaltninger for at undgå spredninger. Som følge heraf må de bære ansvaret og ekstraomkostningerne alene. Producenter, som fortsat vil tilbyde fødevarer, som i hvert fald i ringe omfang indeholder GMO, og forbrugere, som ønsker disse fødevarer, vil skulle regne med drastiske prisstigninger.