Politisk front mod miljøudvalgsformand

Miljøudvalgsformanden for Ribe Amt bliver mødt med en storm af politiske protester. Det sker efter hans opfordring til landmænd om at hamstre miljøgodkendelser til svinefarme, inden amterne nedlægges. EU-Parlamentsmedlem Dan Jørgensen (S) advarer amterne mod EU-retssager
Marie Andergren

Amterne giver landet over hver dag masser af nye produktionstilladelser, selv om de kan se, at de dermed ikke vil kunne leve op til EUs krav. Dermed risikerer de at få en EU-retssag på halsen

Dan Jørgensen (S)
Medlem af EU-Parlamentets Miljøudvalg
Fakta
  • Miljøudvalgsformanden fra Ribe Amt, gårdejer Thyge Nielsen(V), har opfordret landmænd til at hamstre miljøgodkendelser til svinefarme, så længe det er amtet, der afgør sagerne, da det bliver kommunerne og Skov- og Naturstyrelsen, som i to år skal behandle ansøgningerne, når amterne nedlægges i 2007.

  • EU reglerne er ved at blive strammet og dermed skærpes også betingelserne for at få en miljøgodkendelse, hvilket igen betyder, at Danmark i de kommende år skal købe forureningstilladelser tilbage fra landmændene for flere milliarder kroner.

  • Noget tyder på, at landmændene gennem længere tid har været forberedt på de skærpede krav. Antallet af ansøgninger om udvidelse af svinefarme er fra 2000 til i fjord steget til det seksdobbelte.


  • Kilde: Altinget
    Miljøudvalgsformanden for Ribe Amt, gårdejer Thyge Nielsen (V), bliver mødt med en storm af politiske protester.

    Det sker efter hans opfordring til landmænd om at hamstre miljøgodkendelser til svinefarme, inden amterne bliver nedlagt i 2007.

    Den radikale landbrugsmiljøordfører, Johs. Poulsen, forlanger at miljøminister Connie Hedegaard (K) irettesætter miljøudvalgsformanden.

    "Det er dybt uansvarligt, at en amtslig miljøudvalgsformand i den grad skader samfundsinteresser og skader miljøet. Thyge Nielsen fører sit eget erhvervs egoistiske synspunkt i marken i stedet for at røgte sin opgave. I løbet af få år skal staten formodentlig til at tilbagekøbe de mest skadelige produktionstilladelser i følsomme naturområder, og derfor må miljøminister Connie Hedegaard fra dags dato og resten af amtets levetid kigge Ribe Amtsråd over skulderen i enhver udvidelse af svinefarme i området", siger Johs. Poulsen til Altinget.

    Altinget logoFødevarer
    Vil du læse artiklen?
    Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
    Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
    Seneste fra Fødevarer

    Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024