Pressechef stopper i Landbrug & Fødevarer
Henny Christensen er per 16. november 2016 stoppet som pressechef i Landbrug & Fødevarer. Den tidligere BT-chef nåede at besidde posten i knap 11 måneder.
Cecilie Lerche Møller Hansen
RedaktionsassistentHenny Christensen er stoppet som pressechef ved Landbrug & Fødevarer. Det oplyser Landbrug & Fødevarer.
54-årige Henny Christensen er uddannet journalist. Hun har tidligere været ansat ved BT, hvor hun arbejdede i godt 15 år og blandt andet besad posten som ledende redaktionschef.
Hun tiltrådte stillingen i Landbrug & Fødevarer omkring årsskiftet. Årsagen til hendes hurtige farvel til landbrugsorganisationen fremgår ikke.
Pressekonsulent Søren Andersen er blevet konstitueret i rollen som pressechef.