Private avlere skal ikke have underskudsdækning

"På baggrund af svarene på spørgsmål 93, 94, 95 og 96, bedes det oplyst, om ministeren er tilfreds med det lille udvalg af gamle husdyrracer og de beskedne jordtilliggender ved de 4 besøgs- og bevaringscentre for gamle husdyrracer, set i forhold til de racer IEC-rapporten nævner som bevaringsværdige og de dyr og jord, der er til stede i en række af de vragede private besætninger."

Med hensyn til baggrunden for etableringen af de fire bevarings- og besøgscentre og herunder udvalget af racer repræsenteret på disse skal jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 99.

Jeg vil løbende overveje, hvordan man opnår en optimal udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed for bevaringsarbejdet, jf. også min besvarelse af spørgsmål 208 (se længere nede på siden). Generelt gælder dog, at iværksatte foranstaltninger må tillades en vis tid med hensyn til at levere de ønskede resultater.

"I forlængelse af svaret på spørgsmål 97, bedes det oplyst, om ministeren så ud fra oplysninger i det centrale kvægbrugsregister kan klarlægge, hvor stor en andel af besøgs- og bevaringscentrenes jyske kvæg, der kan føres tilbage til den besætning, med stærk hollandsk introgression, som bl.a. IEC rapporten klart anbefaler udelukket fra bevaringsprogrammet for Sortbroget Jysk Malkekvæg."

Det er over for mig oplyst, at alle fire besøgs- og bevaringscentre har dyr, som af Genressourceudvalget er godkendt som værende "Jysk Kvæg". Hvis dyrene er født efter 1. januar 1997, er de registreret i det centrale kvægbrugsregister (Kvægdatabasen) med oplysning om fødselsdato, far og mor, og forældreskabet er verificeret ved enten DNA-tests eller blodtyper. Dyr som er født inden for de seneste år har desuden ofte oplysninger om nogle af bedste- og oldeforældrene.

Blandt bedste- og oldefædrene optræder ofte tyre som er tillagt hos Karl Nielsen, Vesterbølle. Siden 1987 har Genressourceudvalget formidlet sæd fra 15 forskellige tyre til avlere af Jysk Kvæg, hvoraf 3 af tyrene er født hos Karl Nielsen. Om Karl Nielsens besætning vides, at den blev grundlagt i 1968 ved benyttelse af en tyr af ren hollandsk afstamning på to hundyr af formodet Jysk / hollandsk afstamning. I 1984 benyttede Karl Nielsen imidlertid en avlstyr af - så vidt vides - ren jysk afstamning, og de 3 tyre som Genressourceudvalget har godkendt som avlstyre af Jysk Kvæg fra Karl Nielsens besætning er henholdsvis en søn, en sønnesøn og en sønnesønnesøn efter denne tyr.

De 3 tyre fra Karl Nielsens besætning optræder i stamtavlerne på næsten alle nulevende dyr af Jysk Kvæg som har dokumenteret afstamning. Det er korrekt, at evalueringsrapporten (IEC) for denne gren af jysk kvæg, som af IEC betegnes som en rekonstruktion, anbefaler, at disse dyr ikke ydes støtte. Samtidig bemærker IEC, at den anden gren, som desværre er konstateret ikke at være stambogsført i en årrække, sandsynligvis er en gammel dansk race med ringe introgression. Endvidere fastslår IEC, at det, der karakteriserer en tilstrækkelig bevaringsplan, bl.a. er stambogsføring, og IEC anbefaler for jysk kvæg at det skal forlanges, at alle dyr er forsynet med behørig stamtavle. Det skal bemærkes, at genressourceudvalget i sit høringssvar til IEC rapporten har anført, at udvalget finder, at IEC’s konklusion vedr. en opdeling af den nuværende bestand af jysk kvæg i to grupper er misvisende.

Strategiudvalget har foreslået, at bevaringen bør ske gennem cryokonservering, og der bør opretholdes en levende bestand i offentligt regi samt en levende bestand i privat regi, der modtager dyretilskud. Vedrørende de to linier af jysk kvæg foreslår Strategiudvalget, at der gennemføres en sammenligning af deres DNA-profiler med DNA-profiler fra Jysk Kvæg som ikke har genetiske forbindelser tilbage til dyr fra Karl Nielsens besætning.

Jeg har bedt Direktoratet for FødevareErhverv om at undersøge mulighederne for at få gennemført en sådan analyse. Jeg håber, at diskussionen af hvilken gren, der er mest autentisk, kan afsluttes hermed.

"Hvordan stemmer Direktoratet for FødevareErhvervs påstand om, jf. skrivelse af 4.12. 2000 til EU kommissionen, at den omtrentlige forskel i mælkeydelse mellem moderne Holstein Friesian og Jysk Kvæg er omkring 2.150 kg. mælk årligt, overens med ministerens svar på spørgsmål 107 og 108?"

Jeg skal for så vidt angår skrivelsen af 4. december 2000 henvise til min besvarelse af spørgsmål 110.

Den ydelsesfremgang, der er opnået gennem årene, kan dels skyldes genetisk fremgang, dels forbedret fodring og pasning. Ved vurderingen af den omtrentlige forskel i mælkeydelse mellem moderne Holstein Friesian og Jysk Kvæg har man antaget, at ca. halvdelen af ydelsesfremgangen i perioden fra 1950 til 2000 skyldes genetisk fremgang, mens forbedret fodring og pasning er årsag til resten.

Den angivne forskel skal forstås som en minimumsværdi, som er lagt til grund for Kommissionens vurdering af, hvorvidt den ydede støtte kunne godkendes inden for statsstøttereglerne. Med fortsat genetisk fremgang for ydelse hos de moderne racer vil forskellen mellem disse og de bevarede gamle racer øges.

"Kan ministeren bekræfte, at det af den svenske landerapport til FAO fremgår, at det er Jordbruksverkets hensigt med alle kræfter og så hurtigt som muligt at opnå en målsætning på i det mindste 500 avlsdyr inden for hver truet race og, at disse populationer skal bevares som levende genbank uden indblanding af gener fra andre racer?"

Jeg har fået oplyst, at den svenske "Landsrapport om husdjurgenetiska resurser i Sverige" fra maj 2002 ikke indeholder så specifikke målsætninger om opbygning af populationerne af de truede svenske husdyrracer som formuleret i spørgsmålet.

Endvidere har jeg fået oplyst, at Jordbruksverket har fået til opgave at foreslå et nationalt program, som skal bygge på Landsrapporten, og som skal være en strategisk plan for arbejdet med genetiske ressourcer for de kommende 5-10 år. Jeg har fået oplyst, at det af Jordbruksverkets oplæg til opfølgning fremgår, at "Det är Jordbruksverkets avsikt att så snabbt som möjligt uppnå målsättningen lägst 500 vuxna avelsdjur av de mest ursprungliga djuren inom varje hotad ras och att denna grupp skall bevaras som genbank utan inblandning av gener från annan ras.".

Det kan tilføjes, at de statslige midler afsat til bevaringsarbejdet i Sverige er i samme størrelsesorden, som vi afsætter i Danmark, samt at Sverige har implementeret EU-støtte til truede husdyrracer og således eksempelvis har fastsat et årligt støttebeløb på 1000 kr per dyreenhed (kvæg, får og geder - hvor mange dyr, der går på én dyreenhed afhænger af hvilken dyreart, der er tale om), for linderödsvin ydes dog 1500 kr pr. dyreenhed.

"Er ministeren enig i, at den tilskudsberettigede levende populationsstørrelse, som strategiudvalget foreslår fastholdt på ca. 60 køer pr. race, er et påfaldende beskedent antal sammenlignet med f.eks. den svenske målsætning, og vil ministeren drage omsorg for, at Danmarks fremtidige målsætning for levende populationsstørrelser pr. truet race, ligesom i Sverige, bliver på mindst 500 eksemplarer?"

Jeg ønsker indledningsvist at gøre opmærksom på, at spørgsmålet vedrører et forslag til ny strategi for det danske arbejde med bevaring af genetiske ressourcer fra husdyr. Strategiforslaget modtog jeg den 4. februar 2003, og ministeriet har derefter sendt forslaget i en bred høring. Ministeriet er i øjeblikket ved at vurdere høringssvarene, og først derefter vil jeg træffe beslutning om den fremtidige strategi for bevaringsarbejdet.

Det er oplyst, at Strategiudvalget har baseret sin anbefaling på en faglig vurdering af det antal dyr, der i forbindelse med en systematisk anvendelse af cryokonservering er nødvendigt for i tilstrækkeligt omfang at beskytte de bevarede bestande mod indavl. Der henvises her til rapportens appendiks III.

En eventuel opretholdelse af større bestande må vurderes i forhold til nødvendigheden af at sikre en optimal udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed for bevaringsarbejdet. Strategiudvalgets anbefaling er baseret på, at avlsmæssige dispositioner kan træffes centralt.

"Er ministeren enig i, at Strategiudvalgets forslag om mere end en halvering af det samlede beløb til dyretilskud til private avlere af gamle racer vil begrænse mulighederne for at få bestandene bragt op over internationale normer for truethed?"

Som oplyst i svaret til spørgsmål 208 er rapporten sendt i høring, og ministeriet er i øjeblikket ved at vurdere høringssvarene. Det kan oplyses, at Strategiudvalget har anbefalet, at dyretilskuddet koncentreres om de arter og racer, hvor behovet for offentlig støtte er størst. Udvalget har således foreslået dyretilskuddet afviklet for de arter, hvor der allerede foregår en tilstrækkelig levende bevaring i privat regi, eller hvor omkostningerne ved de pågældende dyrehold er begrænsede, hvilket typisk gør sig gældende for de mindre dyrearter.

Jeg er derfor opmærksom på, at en øget målretning af dyretilskuddene ikke nødvendigvis vil begrænse mulighederne for en hensigtsmæssig bevaring af de gamle racer.

"Er ministeren villig til at arbejde positivt for en kvoteordning med tilnærmelsesvis fuld underskudsdækning til private avlere, så disse ikke længere skal belastes voldsomt økonomisk i deres almennyttige bevaringsarbejde?"

Arbejdet med bevaring af gamle husdyrracer har traditionelt været baseret på de enkelte avleres interesse for området. Dyretilskud til private avlere er siden 1997 ydet som en støtte til dette frivillige arbejde, ikke en fuld finansiering af omkostningerne. Husdyrbevaringen adskiller sig i denne henseende ikke fra andre interesse- eller hobbybaserede kulturhistoriske bevaringsindsatser, hvor det private engagement er meget vigtigt.

Danmark adskiller sig i denne opfattelse ikke fra andre lande, vi normalt sammenligner os med. Danmark yder således allerede et relativt større tilskud til private avlere, og de danske satser, der ligger over satserne i EU-direktivet, er blevet notificeret som en særlig dansk statsstøtteordning.

En offentlig ydelse må derudover ledsages af krav om, at de private avlere opfylder en række objektive kriterier, således at det sikres, at dyrene er en del af den danske bevaringsindsats. Det vil her være oplagt at følge anbefalingerne f.eks. i IEC rapporten, eksempelvis om krav om stamtavle. I IEC rapporten blev det i øvrigt fremhævet som en styrke, at der er tilstrækkeligt store økonomiske ressourcer pr. dyr for indeværende (sammenlignet med gængse internationale standarder).

Jeg har derfor ingen planer om at øge dyretilskuddet. Derimod vil jeg vurdere de bemærkninger, der er indkommet under høringen om strategirapporten, idet disse bl.a. indeholder en række forslag til, hvordan bevaringen kunne styrkes ved at inddrage avlerforeninger i arbejdet.

"Kan ministeren bekræfte, at Strategiudvalget desavouerer IEC-rapporten, når det generelt anbefaler opprioritering af cryoteknik og nedprioritering af levende populationer?"

Det er oplyst, at Strategiudvalget anlægger en anden faglig vurdering af, hvorledes de opstillede bevaringsmål mest hensigtsmæssigt kan nås. Det er et spørgsmål, som der kan være forskellige faglige og politiske holdninger til, uden at dette kan siges at indebære nogen form for desavouering.

"IEC-rapporten påpegede nødvendigheden af støtte til udvikling af specialprodukter og nichemarkeder. Kan ministeren redegøre for, hvorfor Strategiudvalget ikke har afsat midler til disse tiltag i dets budget?"

Jeg har fået oplyst, at Strategiudvalget ikke har anset dette spørgsmål som en del af sit kommissorium.

Jeg finder, at udvikling af sådanne produkter må ske på initiativer fra avlere, som eventuelt kan støttes under innovationsloven inden for de muligheder, der er for at fremme specialprodukter.

"Kan ministeren bekræfte, at IEC-rapporten anbefaler økonomisk støtte til avlere af følgende racer, og kan ministeren bekræfte, at Strategiudvalget desavouerer IEC-rapporten, når det ikke anbefaler støtte til de med stjerne markerede racer?

*Frederiksborghesten (gl. type)

*Jysk hest

Rød dansk Malkerace

Ø-kvæg (foreløbig mens restpopulation undersøges)

Sortbroget Jysk Malkerace (den mest autentiske gruppe)

Det Danske Landfår

Marskfåret

Den Danske Landged

Det Hvide Danske Baconsvin

*Det sortbrogede Danske Landsvin

*Hvid Dansk Landkanin

*Danske Landhøns

*Dansk Landand

*Dansk Landgås

*Hvid Dansk Landkanin

*Den Brune Nordiske Bi (Læsø)"

Det er korrekt, at IEC-rapporten som anført anbefaler direkte økonomisk tilskud med hensyn til flere dyrearter/racer end Strategiudvalget. Strategiudvalget har i henhold til sit kommissorium udarbejdet en strategi for det samlede bevaringsarbejde med husdyrgenetiske ressourcer, samt givet et forslag til den fremtidige organisatoriske struktur.

Evalueringsrapporten var en del af det materiale, der lå til grund for Strategiudvalgets arbejde, og udvalget har forholdt sig til rapporten, som man har forholdt sig til det øvrige materiale. Strategiudvalget har i sine anbefalinger vedrørende støtte anlagt en anden vurdering end IEC, og også her er det spørgsmål, som der kan være forskellige faglige og politiske holdninger til, uden at dette kan siges at indebære nogen form for desavouering.

Mariann Fischer Boel

/

Thomas Elvensø