Rådets fiskeripolitik afbalanceret

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. januar 2003 fra Landsforeningen Levende Hav vedrørende genopbygning af fiskebestande.

Landsforeningen Levende Hav mener, at de foranstaltninger til genopbygning af torskebestandene i Nordsøen, der blev indført på rådsmødet i december 2002, ikke vil sikre dette mål.

Udgangspunktet for forhandlingerne var den biologiske rådgivning fra det internationale Havforskningsråd (ICES) om at indføre stop for fiskeri efter torsk i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. EU-Kommissionen så gerne en lukning af torskefiskerierne eller, hvis ikke dette kunne lade sig gøre, så en meget væsentlig reduktion af kvoterne for torsk i 2003, hvor Kommissionen højst kunne acceptere en kvote på ca. 17.000 t i Nordsøen svarende til en reduktion af fiskeridødeligheden med 80 %.

Kommissionens forudsætning for at acceptere et torskefiskeri i 2003 på et højere niveau end 17.000 t var, at der samtidig blev indført indsatsbegrænsninger i overensstemmelse med anbefalingerne fra ICES. I sammenhæng med den havdageordning, som Rådet nåede til enighed om, blev den endelige kvote for Nordsøen herefter fastsat til 27.300 t, svarende til en reduktion af fiskeridødeligheden på 65%.

Rådets beslutning om kvoterne for 2003 vil ifølge ICES’ beregninger føre til en forøgelse af torskebestanden fra ca. 35.000 t til ca. 61.000 t, hvor det endelige mål er en gydebestand inden for sikre biologiske grænser på 150.000 t. Jeg mener, at der med denne beslutning er sikret en positiv udvikling for torskebestanden.

Indsatsbegrænsningerne er målrettet de enkelte fiskerier i forhold til, hvor stort indhold af torsk, der er i de pågældende fiskerier. Ved tildelingen af havdage er der i betydeligt