Rapport om dambrug trækker ud

Essensen af de mange svar om dambrugsfiskeri er, at der endnu ikke er udarbejdet nogle konkrete forslag, at en nedsat arbejdsgruppe har brug for mere tid, samt at der ikke er brug for yderligere tiltag.
Claus Iversen
Dokumentation

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 12. marts 2003 (Alm. del - bilag 733) bedt mig svare på følgende:

 

Spørgsmål 228:

Som opfølgning på svarene på spørgsmål 138 og 139 udbedes ministerens besvarelse af følgende uddybende spørgsmål:

Er det fortsat forventningen, at arbejdsgruppen om faunapassage, afgitring og vandindtagelse vil kunne afrapportere resultatet af sit arbejde den 1. juli 2003?

Svar:

Den amtslige arbejdsgruppe vedrørende faunapassage, afgitring og vandindvindingstilladelse har på sit seneste møde den 17. marts 2003 konkluderet, at det vil være mest hensigtsmæssigt at udskyde datoen for den endelige afrapportering til den 1. oktober 2003, for at sikre en god kvalitet af arbejdet.

Det er vigtigt, at arbejdsgruppens opgave bliver løst bedst muligt, og jeg finder, at en forlængelse af fristen med tre måneder vil være rimelig. Afrapporteringen skal ske til de berørte amter, Fiskeridirektoratet og Skov- og Naturstyrelsen.

Spørgsmål 229:

Har arbejdsgruppen om faunapassage, afgitring og vandindtagelse - som anbefalet af Dambrugsudvalget - udarbejdet forslag til konkrete faunapassageløsninger?

Svar:

Arbejdsgruppen har oplyst, at den endnu ikke har udarbejdet forslag til løsninger ved konkrete dambrug. Arbejdsgruppen har hidtil især arbejdet med at indsamle eksisterende viden på faunapassageområdet, herunder bl.a. resultater af amternes effektundersøgelser ved faunapassager, med henblik på beskrivelse af "faunapassagestatus" ved samtlige dambrug. Dette inkluderer bl.a. afgitringsstørrelse, nuværende faunapassagetype, stemmehøjde, længde af strækning med reduceret vandføring, opstuvningszone, fiskearter i vandsystemerne m.v. Derefter vil arbejdsgruppen udarbejde forslag til fremtidige faunapassageløsninger.

Som oplyst i besvarelsen af spørgsmål nr. 138 (alm. del - bilag 655) er der i Ringkjøbing Amt etableret en forsøgsordning med en forenklet myndighedsstruktur i relation til dambrug, sideløbende med modeldambrugs-forsøgsordningen. Ringkøbing Amt har oplyst, at man i forbindelse med faunapassageprojekter i amtet vil udarbejde konkrete forslag i overensstemmelse med bekendtgørelsen om ålepas, ungfiskesluser samt afgitringer i ferske vande.

Spørgsmål 230:

Hvilke initiativer er der taget for at få dambrugsejerne til at følge Dambrugsudvalgets anbefaling om - i god tid før 2005 - at indsende ansøgning om fornyede vandindvindingstilladelser?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for miljøministeren, under hvis ressort det hører. Miljøministeren har henvist til følgende oplysninger fra Skov- og Naturstyrelsen:

"Da både Dansk Dambrugerforening og Amtsrådsforeningen, hvis medlemmer dels skal ansøge og dels skal behandle ansøgningerne om fornyede vandindvindingstilladelser i 1. instans, har siddet med i Dambrugsudvalget og derfor står bag anbefalingen, er det ikke fundet nødvendigt tage særskilte initiativer i forhold hertil".

Jeg kan dertil føje, at Dansk Dambrugerforening oplyst, at den løbende har holdt dambrugerne orienteret om de problemer, der kan forventes i forbindelse med vandforsyningslovens krav til ændringerne af vandindtaget i år 2005. Med hensyn til indsendelse af ansøgninger har foreningen som hovedregel anbefalet, at disse afventer rapporten fra arbejdsgruppen vedr. faunapassage, afgitring og vandindvindingstilladelse. Foreningen oplyser, at dens tekniske rådgivning i en årrække har søgt at forberede dambrugene til situationen i år 2005 ved i videst muligt omfang at implementere drifts- og miljømæssige ændringer i anlæggene, der sigter på at håndtere en situation med et reduceret vandindtag.

Spørgsmål 231

Hvilke konkrete initiativer er der taget, eller vil der blive taget for at efterleve Wilhjelms- og Dambrugsudvalgets opfordring til at forbedre vandløbenes fysisk forhold, herunder fjernelse af spærringer og sikring af fri passage og vandføring i "døde" å-strækninger?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for miljøministeren, under hvis ressort det hører. Miljøministeren har henvist til følgende oplysninger fra Skov- og Naturstyrelsen:

"I følge vandforsyningslovens regler skal der fra 1. april 2005 ved tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug altid opretholdes en vandføring på mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i vandløbet. Lovens formålsbestemmelse siger samtidig, at der ved administrationen af loven bl.a. skal lægges vægt på vandforekomsternes omfang, på befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, og på miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse.

Fra 1. april 2005 skal vandføringen i "døde-å strækningen" således altid udgøre mindst halvdelen af vandløbets medianminimumsvandføring eller, såfremt afvejningen af erhvervs- og miljøhensyn tilsiger det, udgøre en højere andel. I denne afvejning indgår derfor hensynet til fri passage under hensyntagen til de mulige løsninger, jf. de anbefalinger der måtte komme fra arbejdsgruppen om faunapassage, afgitring og vandindtagelse.

I forhold til denne problemstilling og tidshorisonten herfor vurderes det ikke, at der er behov for yderligere initiativer".

Spørgsmål 232:

Hvad kan ministeren oplyse om amtskommunernes reaktion på Dambrugsudvalgets anbefalinger vedrørende medicin og hjælpestoffer, og på Skov- og Naturstyrelsens, Miljøstyrelsens og Fødevareministeriets opfølgende initiativer, som refereret i notat af 16. februar 2003 om opfølgning af Dambrugsudvalgets anbefalinger, jf. besvarelsen af spørgsmål 138, jf. alm. del - bilag 655?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for miljøministeren, under hvis ressort aspekterne vedrørende vandkvalitet hører. Miljøministeren har henvist til følgende oplysninger fra Skov- og Naturstyrelsen:

"Hverken Skov- og Naturstyrelsen eller Miljøstyrelsen har haft konkrete henvendelser fra amtskommunerne som følge af de omtalte initiativer.

Supplerende kan det oplyses, at bl.a. Ribe og Vejle Amt siden oktober 2002 har truffet en række afgørelser om miljøgodkendelse af dambrug. Heri indgår vilkår for dambrugenes anvendelse og udledning af antibiotika og hjælpestoffer, som er fastsat bl.a. med udgangspunkt i de nævnte skrivelser. Praksis i de to amter har imidlertid været noget forskellig.

Samtlige afgørelser er for tiden til behandling i Skov- og Naturstyrelsen som klagesager, hvor vilkårene om antibiotika og hjælpestoffer indgår som de væsentligste omdrejningspunkter for klagerne.

Skov- og Naturstyrelsen forventer at træffe afgørelse i sagerne indenfor de nærmeste måneder".

Hvad angår Fødevareministeriets ressort oplystes det ved besvarelsen af spørgsmål nr. 138, at Fødevaredirektoratet undersøger mulighederne for gennemførelse af en egentlig sundhedsrådgivning samt optimering af vaccinationsstrategierne, og at dette forventes at kunne øge den generelle sundhedsstatus i dambrug, og dermed reducere medicinforbruget. Der foreligger ingen reaktioner fra amtskommunerne herpå.

Spørgsmål 233:

Hvornår kan der foreligge en endelig stillingtagen til planen for bekæmpelse af VHS ("Egtved-syge")?

Svar:

I besvarelsen af spørgsmål nr. 138 (alm. del - bilag 655) oplystes, at Fødevaredirektoratet var i færd med en vurdering af Dansk Dambrugerforenings aktionsplan for bekæmpelse af VHS, og at en endelig stillingtagen til planen vil forudsætte en nøje vurdering af alle aspekter, herunder de nationaløkonomiske. Fødevareministeriet overvejer i øjeblikket, hvorledes der skal gås videre i sagen, herunder, hvordan finansieringen i givet fald vil kunne ske. Det forventes, at der vil kunne træffes en afgørelse inden for en kortere tid.

Spørgsmål 234:

Hvorledes er der fulgt op på Dambrugsudvalgets anbefaling om, at der snarest muligt indføres et nyt reguleringssystem baseret på udlederkrav og afløbskontrol, og hvor det maksimalt tilladte foderforbrug fastsættes på grundlag af den dokumentation, der foreligger, hvor det udvidede kontrolprogram (som er beskrevet og iværksættes for modeldambrug) er indført?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for miljøministeren, under hvis ressort det hører. Miljøministeren har henvist til følgende oplysninger fra Skov- og Naturstyrelsen:

./. "Der henvises til Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål 203, Alm. del - bilag 747, 2. samling 2001-2002, fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. En kopi af spørgsmål og svar vedlægges.

Supplerende kan det oplyses, at Miljøministeriets bekendtgørelse om modeldambrug er trådt i kraft den 8. november 2002. Bekendtgørelsen udgør det formelle grundlag for den forsøgsordning, hvorunder der bl.a. skal tilvejebringes det omtalte, faglige fundament for overvejelserne om det nye reguleringssystem.

Som opfølgning på bekendtgørelsens ikrafttræden afholdt Skov- og Naturstyrelsen den 20. november 2002 et orienteringsmøde i Herning om de nye muligheder, forsøgsordningen indebærer for dambrugene. Mødet var velbesøgt med ca. 150 deltagere fra primært fra erhvervet, men repræsentanter fra følgeerhverv og amterne deltog. Efterfølgende har Skov- og Naturstyrelsen den 16. januar 2003 haft møde med Dansk Dambrugerforening, Fødevareministeriets Direktorat for FødevareErhverv, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Fiskeriundersøgelser og amterne. Her blev rollefordelingen parterne imellem og den videre arbejdsgang aftalt, således at forsøgsordningen kan gennemføres mest smidigt indenfor de tidsfrister, der er fastsat i henhold til bekendtgørelsen.

Dambrugene, der skal deltage i ordningen er for tiden under udvælgelse, og der forventes ikke problemer med at nå op på Dambrugsudvalgets anbefalinger om, at forsøgsordningen bør omfatte 15 dambrug. Udvælgelsen forventes at ske endeligt den 27. marts 2003.

Forsøgsordningen er således inde i god gænge".

 

 

 

 

Mariann Fischer Boel

 

 

 

 

/ Knud Larsen

Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Christiansborg

1240 København K.

København, den 26. juni 2002

J.nr.: 2000-476-7

 

 

Kopi til orientering

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 30. maj 2002 (Alm. del - bilag 635) bedt mig svare på følgende spørgsmål nr. 203 - 205:

 

Spørgsmål 203:

Dambrugsudvalget anbefaler i sin rapport, at der snarest muligt indføres et nyt reguleringssystem baseret på udlederkrav og afløbskontrol, jf. side 11. Kan ministeren oplyse, hvilke initiativer der er sat i værk for at følge op på denne anbefaling?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for miljøministeren, under hvis ressort det hører. Miljøministeren har henvist til følgende oplysninger fra Skov- og Naturstyrelsen:

Som led i opfølgningen på anbefalingerne fra Dambrugsudvalget er Miljøministeriet for tiden i gang med at etablere det formelle grundlag for en forsøgsordning, hvor dambrug med en særlig indretning specificeret i rapporten fra Dambrugsudvalget tillades et væsentligt forøget foderforbrug. Som et led i ordningen gennemføres et betydeligt kontrolprogram, der skal dokumentere dels udledningen fra disse modeldambrug dels effekten af de renseforanstaltninger, der er etableret. Den tilvejebragte dokumentation opsamles og systematiseres som grundlag for en bæredygtig udvidelse af dambrugsproduktionen. Skov- og Naturstyrelsen koordinerer indsamlingen af ny viden og vil i forbindelse med en midtvejsevaluering af forsøgsordningen primo 2004 revurdere de anbefalede rensegrader og afledte muligheder for øget fodertildeling. Forsøgsordningen afsluttes med en rapport i 2005, der skal udgøre det faglige grundlag for overvejelserne om indførelse af et nyt reguleringssystem i overensstemmelse med Dambrugsudvalgets anbefalinger herom.

 

Spørgsmål 204:

For så vidt angår andre dambrug end modeldambrug anbefaler Dambrugsudvalget, at de dambrug, der enten har investeret eller ønsker at investere i renseteknologi med henblik på at få godkendt en øget produktion, kan få en opskrivning af foderforbruget på grundlag af den dokumention af renseeffekten, der indhentes via et udvidet kontrolprogram. Kan ministeren oplyse, hvordan der vil blive fulgt op på denne anbefaling?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for miljøministeren, under hvis ressort det hører. Miljøministeren har henvist til følgende oplysninger fra Skov- og Naturstyrelsen:

I forbindelse med tilrettelæggelsen af forsøgsordningen for modeldambrug, som der er redegjort for i svaret på spørgsmål 203, vil der indgå en nærmere beskrivelse af omfanget af det kontrolprogram, der skal gennemføres med henblik på at få tilstrækkelig sikker dokumentation for effekten af de forskellige typer renseforanstaltninger.

Omfanget af kontrolprogrammet er beskrevet i rapporten fra den faglige arbejdsgruppe, der har været nedsat under Dambrugsudvalget.

Andre dambrug, der enten har investeret eller ønsker at investere i renseteknologi vil derfor være henvist til enten at afvente resultaterne af de kontrolprogrammer, der gennemføres under forsøgsordningen eller for egen regning udføre et kontrolprogram af tilsvarende omfang.

For en god ordens skyld bemærkes, at Dambrugsudvalgets anbefaling stort set svarer til retningslinjerne for den hidtidige administration, idet dambrugene kan få tildelt et forøget foderforbrug i takt med, at der for videregående renseforanstaltninger foreligger dokumentation for en renseeffekt udover dambrugsbekendtgørelsens mindstekrav.

 

Spørgsmål 205:

Det fremgår af dambrugsudvalgets rapport, at kvælstofudledningen fra dambrug kun udgør 1 pct. af den samlede kvælstofudledning. Hvis man ser bort fra de få steder, hvor der kan være lokale problemer, har kvælstofudledningen fra dambrug kun marginal betydning for vandmiljøet. Vil ministeren på den baggrund overveje at ændre reguleringssystemet, så fosfor og ikke kvælstof bliver den begrænsende faktor for dambrugsproduktion?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for miljøministeren, under hvis ressort det hører. Miljøministeren har henvist til følgende oplysninger fra Skov- og Naturstyrelsen:

Det er rigtigt, at kvælstofudledningen fra ferskvandsdambrug udgør ca. 1 pct. af den samlede kvælstofbelastning til havmiljøet på nationalt niveau, når bidraget fra landbruget indregnes. Udledningen af kvælstof fra ferskvandsdambrug udgør imidlertid 12 – 20 % af udledningen, når man sammenligner med de øvrige punktkilder: renseanlæg, regnvandsanlæg, industri med særskilt udledning samt spredt bebyggelse.

Fælles for alle kilderne er, at der siden den første vandmiljøplans vedtagelse i 1987 er sket en betydelig reduktion af kvælstofudledningen. Langt størsteparten af næringssaltudledningen fra ferskvandsdambrug tilføres imidlertid de indre farvande i Jylland og herunder de lukkede fjordsystemer, f.eks. Ringkøbing, Nissum og Hjarbæk fjorde. Fælles for dem alle er, at miljømålsætningerne for disse fjorde for tiden ikke er opfyldte, bl.a. på grund af for høj tilførsel af kvælstof. Det er i første omgang op til amtskommunerne at vurdere, om der kan tillades en forøget kvælstofbelastning af de berørte områder.

Hertil kommer, at de indre farvande i vidt omfang er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder, som Danmark har påtaget sig et særligt ansvar for at beskytte. Hvis man skulle se bort fra kvælstofudledningen fra ferskvandsdambrug ville det medføre en forøgelse af næringssaltbelastningen af disse områder. En sådan forøgelse vil generelt ikke kunne ske med mindre, det vurderes, at forøgelsen ikke vil medføre forringelser af områdernes miljøtilstand eller hindre opnåelse af miljømålsætningerne for områderne.

Dette ligger således i tråd med grundlaget for Dambrugsudvalgets arbejde - nemlig, "at et dambrugs udledninger af næringssalte og affaldsstoffer ikke må øges, medmindre det er miljømæssigt forsvarligt".

I øvrigt er et af de væsentlige formål med den forsøgsordning, der er under etablering, at tilvejebringe bedre viden om, hvorledes dambrug mest effektivt reducerer udledningen af kvælstof.

Der er derfor ikke aktuelle planer om særskilt at lempe reguleringen for ferskvandsdambrug mht. kvælstof i forhold til andre kilder.

 

 

 

Mariann Fischer Boel

 

 

 

/ Knud Larsen

 

 


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024