Rapport om Folsyre

Claus Iversen
Dokumentation
Fødevareministeren har modtaget rapporten om sammenhængen mellem folatindtag og forekomst af neuralrørsdefekter i Danmark fra en ekspertgruppe i Fødevaredirektoratet.

Samtidig foreligger en rapport fra Ernæringsrådet med titlen ”Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet – kun få følger anbefalingen”.

Fødevaredirektoratets ekspertgruppe har haft til opgave at gennemgå den seneste faglige litteratur og vurdere, om de hidtidige tiltag i Danmark har været tilstrækkelige.

Rapporten anbefaler målrettet information og obligatorisk berigelse af visse fødevarer med folsyre, fordi man ved, at risikoen for at få et foster/barn med neuralrørsdefekt kan reduceres med op til 75 %, hvis mødrene før og i starten af graviditeten får tilskud af folsyre.

Fødevareminister Mariann Fischer Boel udtaler:

”Jeg betragter rapporten som et godt udgangspunkt for de videre overvejelser af, hvordan vi i Danmark bedst kan forebygge neuralrørsdefekter, der er et særdeles alvorligt problem for de børn, som fødes med disse handicaps, og for deres familier. Det er derfor vigtigt, at vi sætter alle sejl til for at begrænse problemet. Dette kan ske ved i videst muligt omfang at sikre, at målgruppen – nemlig de unge kvinder – får tilstrækkeligt folsyre.

På nuværende tidspunkt vil jeg ikke lægge mig fast på, om tvungen berigelse af kosten er den rette løsning, og det bør overvejes grundigt, hvordan berigelse bedst kommer målgruppen til gavn.

Jeg vil derfor bede Fødevaredirektoratet nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af fødevareerhvervet og Forbrugerrådet, der skal undersøge, hvordan berigelse af kosten i praksis vil kunne gennemføres.

Herudover må vi fra Fødevareministeriets side iværksætte en styrket indsats for at oplyse de unge kvinder om vigtigheden af at tage det anbefalede folsyretilskud.”

For yderligere oplysninger:
Fuldmægtig Lone Faliu, tlf. 33 92 21 07.
Pressechef Carsten Møller Jensen, tlf. 20 91 59 01.


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024