S: Fri sodavand er et problem for sundheden
Marie Dissing Sandahl
Der er selvfølgelig også grænser for, hvad vi kan regulere - vi skal ikke regulere, at man kan få stegt flæsk ad libitum, eller at man godt må gå tre gange til julebuffetten
Eva Kjer Hansen (V)
Fødevareminister
Den rundhåndede udskænkning af sodavand på fastfood-restauranterne strider mod Sundhedsstyrelsens officielle anbefaling på maksimum en halv liter sodavand om ugen, mener Socialdemokraterne.
Derfor er fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i fødevareudvalget nu blevet afkrævet et svar på, om hun mener, at der er overensstemmelse mellem anbefalingerne og muligheden for refill.
Fødevareordfører Bjarne Laustsen (S) mener, muligheden for refill er "helt tosset" fra et sundhedsperspektiv.