S kræver skærpede krav til svin

Socialdemokraterne kræver strammere krav til miljøgodkendelse af husdyrbrug end dem miljøminister Connie Hedegaard (K) lægger op til. Dansk Landbrug betegner socialdemokraternes forslag som "unødig chikane", mens Det Økologiske Råd mener, at reglerne blot fjerner toppen af isbjerget.
Marie Andergren

En mærkbar regulering på de store husdyrbrug vil nemlig kunne føre til, at de store husdyrproducenter blot afsætter deres husdyrgødning og dermed deres miljøbelastning til de godt 60 procent af landbrugsarealet, der ikke er omfattet af en miljøgodkendelse

Hans Nielsen
Det Økologiske Råd
Fakta
  • Danmark havde 1. januar 2004 12.961.000 svin. Der fødes hver dag ca. 68.000 svin, og den årlige produktion slog igen i 2003 rekord med 24,7 mio. svin.

  • Antallet er næsten seksdoblet siden 1950.

  • Svinene er stadig Danmarks største eksportvare, selv om andelen er faldet fra 12 pct. for 25 år siden til godt 5 pct. i dag.

  • De største markeder er Japan, Storbritannien og Tyskland. Eksportværdien var i 2003 24,2 mia. kr., men ingen har beregnet, hvad svinene samlet set betyder for landet.

  • Stramningen i landbrugsreguleringen kommer, efter at EU-kommissionen i årevis har truet Danmark med sag ved EF-domstolen for utilstrækkelig kontrol med små og mellemstore svinefarme. Seneste advarsel faldt 13. januar i år.


  • Kilde: Altinget
    Socialdemokraterne kræver strammere krav til miljøgodkendelse af husdyrbrug end dem miljøminister Connie Hedegaard (K) lægger op til.

    Ifølge regeringsgrundlaget er det kun ved "udvidelser eller nyanlæg af husdyrbrug" over 75 dyreenheder, at der fremover skal stilles krav om miljøgodkendelse. Det betyder, at eksisterende svinefarme med mere end 75 dyreenheder - cirka 2.600 slagtesvin årligt - ikke omfattes af de nye regler.

    "Det er alt for slapt. Det betyder reelt, at en stor bedrift, som har en svinebesætning på 249,9 dyreenheder kan køre videre som om ingenting var hændt," siger miljøordfører Torben Hansen (S) til Altinget.

    Socialdemokraternes miljøordfører henviser til, at svinebrug i dag som udgangspunkt kun skal miljøgodkendes, hvis de har mere end 250 dyreenheder. Fordi det tager lang tid af få en miljøgodkendelse, har mange landmænd i dag valgt kun at søge om udvidelse for 249 dyreenheder, hvor proceduren tager kortere tid og er mindre restriktiv.

    Altinget logoFødevarer
    Vil du læse artiklen?
    Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
    Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
    Seneste fra Fødevarer

    Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024