Sæt handling bag ordene

Claus Iversen
- Vi hilser velkommen, at regeringen har sat ord på sin nye fødevarepolitik. Det er rigtigt set, at fødevarekvalitet skal være funderet i erhvervet og forbrugernes efterspørgsel, frem for at skulle defineres i statslige mærkningsordninger, siger Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke om regeringens fødevarepolitiske redegørelse, der blev offentliggjort i dag.

Ifølge redegørelsen skal fødevarepolitikken fokusere på sundhed og sikkerhed, mens det skal være op til erhvervet og markedet at udvikle fødevarekvalitet, mangfoldighed, eksport m.v..

- Vi har en klar forventning om, at den "ny" fødevarelov baseres på fælles EU-regler, så danske fødevarevirksomheder ikke belastes af nye danske bestemmelser, der skader konkurrence-evnen, siger Peter Gæmelke. EU's nye bestemmelser om sporbarhed træder i kraft 1/1 2005, men der er stadig problemer med fortolkning af reglerne. Det er vigtigt for os at få fastlagt indholdet af lovgivningen og få sikret et ensartet niveau for dokumentation af sporbarheden.

Jordbrug og fødevareindustri har oplevet stærkt stigende udgifter til den offentlige kontrol samtidig med, at eksportmarkederne stiller krav om dokumentation for uvildig tredjeparts-kontrol. På kontrolområdet opfordrer Landbrugsraadet regeringen til at fokusere på en effektiv anvendelse af ressourcerne, på en behovsorienteret kontrol, på en videreudvikling af egen-kontrollen sammen med virksomhedernes kvalitetskontrolsystemer og på en optimal anven-delse af de data, som jordbrug og fødevareindustri indberetter til myndighederne.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024