SARS smitter ikke via dyr og mad

Tina Møller
Dokumentation
Det virus, som giver luftvejssygdommen SARS, tilhører en virusfamilie, som er kendt fra dyr. Der er foreløbig ikke noget, der tyder på, at mennesker er blevet smittet af dyr eller ved at spise fødevarer fra områder med SARS.

Hvad er SARS?
SARS er en ny luftvejssygdom hos mennesker, Severe Acute Respiratory Syndrome – alvorlig akut luftvejssygdom. Siden februar er sygdommen rapportere fra primært Sydøstasien. Sygdommen ligner influenza, hvor der efter 3-7 dage optræder symptomer i form af tør hoste, åndenød eller åndedrætsbesvær. For nærmere informationer om symptomer, inkubationstid og udbredelse af sygdommen henvises til Statens Serum Instituts hjemmeside på adressen www.ssi.dk.

SARS skyldes infektion med et ny variant virus tilhørende familien ”coronavirus”. Forskellige coronavirus er kendt som årsag til luftvejsinfektioner hos mennesker. Andre coronavirus kan give luftvejsproblemer, diarré eller aborter hos hund, kat, kvæg og svin. Da det nye virus har nogle fællestræk med allerede kendte coronavirus hos husdyr tror man, at smitten oprindeligt kunne stamme fra (hus)dyr.

Coronavirus overlever i omgivelserne i op til 24 timer men tåler dårligt vand og sæbe, rengøringsmidler eller sollys.

Hvordan smitter SARS?
De beskrevne sygdomsudbrud med SARS viser, at sygdommen smitter fra person til person. Der har imidlertid været bekymring omkring muligheden for at smitte med SARS kan ske ved kontakt med levende dyr eller ved indtagelse af fødevarer fra områder, hvor der har været konstateret sygdomstilfælde.

WHO (World Health Organization), FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations) og OIE (The Office International des Epizooties) har i samarbejde gennemgået rapporter om sygdomsudbrud med SARS med fokus på mulige smitteveje, for derigennem at få fastlagt, om der er grundlag for at tro, at SARS-relaterede sygdomme kan forekomme hos dyr.

Disse organisationer har konkluderet, at der ikke indtil i dag er noget der peger på at kontakt med produkter, fødevarer eller levende dyr fra smittede områder har været kilde til SARS-infektion hos mennesker. Det vurderes derfor ikke med den nuværende viden at import af varer, fødevarer eller levende dyr fra områder med SARS udgør en sundhedsrisiko. Da der er tale om en ny sygdom vil udviklingen blive fulgt nøje.

Kontaktpersoner:
Dyrlæge Anette Perge tlf. 3395 6282


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024