SF vil presse landbruget til handling
UDSPIL: Antibiotikaforbruget skal halveres, kontrollen i staldene øges, og nogle staldsystemer udfases, lyder det fra SF i nyt udspil. Partiet er klar til økonomiske sanktioner, hvis landbruget ikke går til forhandlingsbordet. Danske Svineproducenter er aldeles skeptiske.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørHensigten med udspillet er at invitere til reelle forhandlinger om konkrete mål baseret på faktiske oplysninger om økonomi, teknologi og naturvidenskab. Vi stiller ikke præcise krav, fordi vi faktisk godt vil forhandle problemer, løsninger og tempo.
Pia Olsen Dyhr
Formand for SF
Kan vi ikke få lov at bruge de samme staldsystemer som i resten af Europa, så lukker vi jo ned. Det er det, der er sket i Sverige. De fik rimelig markante krav om dyrevelfærd, og den svenske svineproduktion er bare sablet ned de sidste ti år.
Hans Aarestrup
Direktør for Danske Svineproducenter
1) Landbrugets klimaforurening skal nedbringes markant.
2) Stop for MRSA-epidemien.
3) Stop med at forurene grundvand og drikkevand.
4) I 2013 døde 24.000 pattegrise om dagen. Samtidig endte hver fjerde so som selvdød eller måtte aflives. De tal skal markant ned.
Stop MRSA-epidemien. Sådan lyder et af fire krav fra SF til landbruget. Partiet vil have landbruget til frivilligt at sætte sig til forhandlingsbordet for mere aktivt at bekæmpe MRSA, forurenet drikkevand, klima- og luftforurening og dødelighed for grise.
I kampen mod MRSA foreslår SF konkret at stoppe flokmedicinering og halvere antibiotikaforbruget inden 2020.
“Vi mener, det både er i landbrugets og i forbrugernes interesse. Det kan blive dyrt for landbruget ikke at gøre mere ved MRSA. I Sverige taler man for eksempel om et importforbud,” skriver Pia Olsen Dyhr om baggrunden i en mail.