Skærpet kontrol med ammoniumnitratgødning

Tina Møller
Dokumentation
Ammoniumnitrat bruges som gødning, men er samtidigt et kraftigt sprængstof. I 2001 var det skyld i en ulykke på en fransk gødningsfabrik, og bl.a derfor er sikkerhedsreglerne for ammoniumnitratgødning i øjeblikket ved at blive strammet. Det sker i en ny forordning om gødning, som EU’s ministerråd har til vedtagelse

Ammoniumnitrat er meget velegnet som gødning, fordi det indeholder 35 % kvælstof i en form, der er let tilgængelig for planter. I 2001 blev der solgt 60.000 tons ren ammoniumnitratgødning i Danmark, hvilket dækkede ca. 6 % af det danske forbrug af kvælstof.

Men Ammoniumnitrat er også et kraftigt sprængstof, som har været anvendt ved terrorhandlinger bl.a. i Oklahoma i 1995. Det anvendes også til fredelige formål, f.eks. som sprængstof i mineindustrien.

Siden 1980 har EU udgivet en række direktiver med regler for ammoniumnitratgødning da det også tidligere har udløst ulykker i form af eksplosioner og brande. I Danmark er disse bestemmelser indarbejdet i gødningsbekendtgørelsen, som administreres af Plantedirektoratet.

Reglerne betyder, at ammoniumnitratgødning kun må sælges i sække. Ammoniumnitraten skal være af en særlig kompakt form, der ikke kan opsuge ret meget olie, fordi olie gør det lettere for ammoniumnitrat at eksplodere. Gødningen må heller ikke indeholde urenheder, som kan øge risikoen for eksplosion og for dannelse af giftige dampe.

EU direktiverne omfatter også en detonationstest, som er en afprøvning af, hvor let ammoniumnitratgødning eksploderer. Testen har hidtil været frivillig og kun for ren ammoniumnitratgødning. Ifølge den nye forordning bliver testen obligatorisk og vil gælde for alle gødninger, der indeholder mere end 80 % ammoniumnitrat.

Kontaktperson:
Marianne Cleemann, tlf. 4526 3788, e-mail [email protected]
Plantedirektoratet


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024