Status for projekter vedrørende gylleseparation

Fødevareministeriet har, med hjemmel i innovationsloven, ydet tilskud til en række projekter, der vedrører gylleseparation. Konsekvenserne for gylleseparation er beskrevet i Rapport nr. 142: "Separering af gylle- en teknisk- økonomisk systemanalyse" fra Fødevareøkonomisk Institut.
Tina Møller
Dokumentation

Spørgsmål 219:

"Ministeren bedes oplyse om status for projekter i ministeriets regi vedrørende gylleseparation."

Svar:

Som svar på spørgsmålet skal jeg henvise til vedlagte notat med bilag fra Direktoratet for FødevareErhverv.

 

 

 

Mariann Fischer Boel

 

/Merete Jürgensen

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

9kt. MEJ/JMe

J.nr.: 1999-2226/S16-0003

Den 21. marts 2003

F:\9. kontor\MEJ\NOTAT\ifm. ministersvar\status gylleseparation.doc

 

 

 

 

NOTAT


Status for  projekter i Fødevareministeriets regi

vedrørende gylleseparation

 

Med hjemmel i Innovationsloven (tidligere produktudviklingsloven) har ministeriet ydet tilskud til en række projekter, der vedrører gylleseparation.

 

Der anvendes følgende definition vedrørende gylleseparation:

Ved gylleseparation fraktioneres gyllen i en eller flere næringsstofrige dele og en næringsstoffattig væskedel.

 

Teknologier

Projekterne omfatter udviklingen af lavteknologiske og højteknologiske teknikker.

 

De lavteknologiske teknikker er defineret som de projekter, der anvender følgende teknologier til separation: Sigte, båndfilter og skruepresser, med begrænset koncentration, samt brug af decantercentrifuge, hvor opkoncentreringen er væsentligt større. Oversigt er vedlagt som bilag.

 

De højteknologiske teknikker deler gyllen i en ren vandfraktion og to eller flere fraktioner med højt næringsstofindhold.

 

Projekttyper

De fleste projekter vedrører separation af gylle i forbindelse med stationære anlæg. Da de effektive separatorer er kostbare i indkøb, er der konstrueret mobile separatorer som f.eks. udlejet af maskinstationer kan behandle gylle på et antal ejendomme med et mindre husdyrhold.

 

Der er desuden ydet tilskud til tre projekter vedrørende forsuring af gyllen med svovlsyre og efterfølgende kemisk fældning af den forsurede gylle. Denne behandlingsmetode har vist sig som en prisbillig metode.

 

Direktoratet for FødevareErhverv har ydet tilskud til tre projekter, der kunne karakteriseres som højteknologiske. Projekterne er i hovedsagen en sammenstilling af flere kendte teknologier, som i disse tilfælde bliver sammensat til separation af gylle.

 

Evaluering

I forbindelse med afslutningen af de enkelte projekter udarbejdes en slutrapport, hvori der redegøres for projektets resultater.

 

Landbrugets Rådgivningstjeneste og Danske Slagterier arbejder på at sammenfatte de hidtidigt opnåede erfaringer til et samlet beslutningsgrundlag for landmanden, om hvorvidt der skal satses på separationsteknologi. I grundlaget indgår en række forhold, såsom indtjeningen ved husdyrholdet, jordpriser, harmoniarealets størrelse, transportpriser for rågylle, udnyttelsespriser som fraktionerne fra separationen kan hjembringe i forhold til alternativ levering til biogasfællesanlæg m.m.

 

Danmarks JordbrugsForskning

Der udføres i Danmarks JordbrugsForskning et væsentligt arbejde med forskellige opgaver, som berører gylleseparation. Således er der afprøvning af det mekaniske udstyr, de fraktioner der fremkommer ved separationen og den teknik, der kan anvendes til udbringning af gødningsstofferne. DJF har på forskellig måde deltaget i en række af projekterne under innovationsloven. Det gælder som ansøger, deltagende partner eller nært tilknyttet ekstern bistand.

Derudover kan det nævnes, at der til DJF er afsat en anlægsbevilling på i alt 19,0 mio. kr. i årene 2003 og 2004 til etablering af biogas og gylleseparationsanlæg ved Forskningscenter Foulum, jf. § 24.33.04.41 på FL 2003.

 

Fødevareøkonomisk Institut

Instituttet arbejder med analyser af konsekvenserne ved at koble separationsanlæg til biogasanlæggene med henblik på at udskille gødningsfraktioner, der lettere kan omfordeles og udnyttes i planteavlen. De økonomiske konsekvenser af en sådan integreret affaldshåndtering og betydningen heraf for såvel leverandører som aftagere belyses. De hidtidige beregninger er beskrevet i Rapport nr. 142- "Separering af gylle- en teknisk- økonomisk systemanalyse" fra Fødevareøkonomisk Institut.

 

 


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024