Stop for transport af udtjente burhøner

Claus Iversen
Dokumentation
Fødevaredirektoratet har efter en udtalelse fra Dyreværnsrådet besluttet at forbyde transport af udtjente burhøner til slagterierne, fordi dyrene ikke kan tåle det. En fjerkræproducent i Jylland har de seneste dage protesteret ved at give sine udtjente høner væk til folk uden at registrere til hvem. Det er forbudt, og derfor bliver fjerkræproducenten meldt til politiet.

Stoppet for transport af udtjente burhøner kommer efter en udtalelse fra Dyreværnsrådet, der har undersøgt burhønernes tilstand ved ankomst til slagteri. Det har vist sig, at mange af hønerne har brækkede vinger eller er døde. På den baggrund har Dyreværnsrådet blandt andet anbefalet, at burhøner ikke transporteres men i stedet bliver aflivet i besætningerne, hvis man ikke finder en anden måde at løse problemerne på.

Fødevaredirektoratet har på baggrund af udtalelsen fra Dyreværnsrådet besluttet at forbyde transport af burhønerne. Forbuddet gælder både korte og længere forsendelser. Derfor kan burhøner hverken sendes til slagtning i Danmark eller i udlandet.

Det betyder, at fjerkræproducenter nu skal aflive hønerne i besætningen i stedet for at sende dem til slagtning. Det har fået en fjerkræavler ved Herning til at protestere ved at give sine høns væk til folk. Fjerkræavleren har ikke registreret, hvem der får hønsene. Registreringen er et vigtigt led i bekæmpelse af fjerkræsygdomme, og derfor bliver fjerkræavleren meldt til politiet for ikke at overholde kravet.

Han bliver desuden meldt for at lade burhøner transportere, selvom det er forbudt.


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024