%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
Store landbrug kan få ekstraregning i reform-slutspil
Michael Hjøllund
JournalistSelvom det ikke vil dreje sig om voldsomt mange producenter, risikerer det stadig at ramme nogle landmænd hårdt.
Niels Lindberg Madsen
EU-politisk chef, Landbrug & Fødevarer
Landbrugsreformen som aftalt i juni:
Reformen gælder fra 2014-2020, og det samlede budget er på ca. 360 mia. €
Det samlede landbrugsbudget reduceres.
De 12 medlemslande, der nu får den højeste direkte støtte per hektar, skal afgive støtte til de 12 medlemslande, der får mindst. Det sker gradvis frem til 2020.
Støtten bliver derfor reduceret i Danmark til ca. 6,6 mia. kr. i 2020.
Unge nystartede landmænd under 40 år vil fremover kunne få op til 25 pct. mere i landbrugsstøtte i 5 år.
En del af den direkte støtte til landmændene udbetales fremover på betingelse af, at landmændene gennemfører en række miljøtiltag.
Det bliver muligt for medlemsstaterne at overføre midler fra den direkte støtte til landdistriktspolitikken og omvendt.
Den direkte støtte går til den enkelte landmand, mens landdistriktpolitikken går til fx de landmænd, der laver særlige tiltag til forbedring af miljø, økologi og lignende.
Europa-Parlamentet forventer at tage hul på den endelige behandling af reformen i begyndelsen af september, og her vil parlamentarikerne have spørgsmålet om et loft over støtten til store landbrug på bordet.
Oprindeligt lød forslaget, at den direkte landbrugsstøtte skulle trappes ned, når et landbrug modtog mere end 1,1 millioner støttekroner om året. Samtidig skulle ingen kunne modtage mere end 2,2 millioner kroner i direkte støtte.
Forslaget mødte stor modstand fra et blokerende mindretal i Ministerrådet, men i de sidste dage af forhandlingerne i juni, åbnede medlemslandene alligevel op for et kompromis:
Fødevarer
