Stråforkortere - ingen bekymring for sundhedsrisiko

Tina Møller
Dokumentation
Politiken omtaler i en artikel den 8. maj 2003 stråforkortere som en problematisk plantebeskyttelsesforanstaltning. Fødevaredirektoratet skal i den anledning oplyse, at der ikke er videnskabelig begrundede bekymringer i forbindelse med stråforkortere - så længe grænseværdierne for fødevarer ikke overskrides.

Der findes en meget stor og fyldestgørende dokumentation for stråforkortere, der viser, at restindholdene efter de godkendte anvendelser ikke er sundhedsskadelige for mennesker.

Fødevaredirektoratet gennemførte i 2001 en undersøgelse af indholdet af stråforkorteren chlormequat i korn på det danske marked. Resultatet af undersøgelsen viste ikke overskridelser af de fastsatte grænseværdier. Undersøgelsen viste heller ikke rester af chlormequat i økologisk korn.

Desuden kunne undersøgelsen påvise et fald i antallet prøver med stråforkortere. Hvor der i 1997 og 1999 blev fundet indhold i 87 % henholdsvis 83 % af prøverne, blev der i 2001 kun fundet rester af stråforkortere i 44 % af prøverne.

Fødevaredirektoratet kan på denne baggrund konstatere, at der ikke er risiko for forbrugerne som følge af anvendelsen af stråforkortere.

Undersøgelserne af indhold af pesticidrester i fødevarer er offentliggjort i Fødevaredirektoratets rapport "Pesticidrester i fødevarer 2001", og har været tilgængelig på direktoratets hjemmeside siden 1. januar 2003, den trykte udgave blev distribueret i februar 2003.

En dansk undersøgelse fra 1989, hvor svin blev fodret med korn behandlet med stråforkorteren chlormequat, påpegede en mulig påvirkning af fertiliteten. Faglige eksperter fra Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole har siden hen vurderet, at det statistiske materiale var for svagt til, at der kunne drages nogen egentlig konklusion af forsøget.

Der har heller ikke siden være publiceret undersøgelser der viser, at chlormequat giver en påvirkning af fertiliteten.

Kontaktpersoner:
Kontorchef i Fødevareafdelingen Esben E. Rasmussen tlf.: 22 88 75 80.


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024