Strategi for bevaringsarbejde med husdyrgenetik

Strategiudvalget har udarbejdet Fødevareministeriets strategi for det samlede bevaringsarbejde med husdyrgenetiske ressourcer i Danmark. Den samlede strategi er udarbejdet for at imødekomme de forpligtelser Danmark har påtaget sig gennem sin tiltrædelse af Riokonventionen.
Tina Møller
Dokumentation
Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 5. marts 2003 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 220:



Spørgsmål 220: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen (pdf) af 28. februar 2003 fra Center for Bio-diversitet vedrørende rapporten ”Strategi for bevarelse af husdyrgenetiske ressourcer”

Fødevareministerens svar: Som svar på spørgsmål 220 vedlægger jeg det svar, som jeg har afsendt til Center for Bio-diversitet.




Mariann Fischer Boel / Thomas Elvensø København, den 3. april 2003





Heine Refsing
Center for Bio-diversitet
Hvejselvej 127
7300 Jelling


Kære Heine Refsing

Tak for din mail af 28. februar 2003 vedrørende rapporten ”Strategi for bevarelse af husdyrgenetiske ressourcer”, hvori du anmoder om svar på spørgsmål om rapportens relation til Riokonventionen.

Rapporten fra strategiudvalget er udarbejdet i henhold til Fødevareministeriets kommis- sorium af 25. juni 2002, som det fremgår af den udsendte rapport. Det følger heraf, at udvalget har haft til formål at udarbejde Fødevareministeriets strategi for det samlede bevaringsarbejde med husdyrgenetiske ressourcer i Danmark.

Dette arbejde vil naturligt koncentrere sig om de arter og racer af husdyr, som er unikke for Danmark, idet arter og racer med tilknytning til andre lande som udgangspunkt må forudsættes omfattet af det tilsvarende bevaringsarbejde i oprindelseslandet.

Det er oplyst, at udvalget i den forbindelse har lagt til grund, at begrebet husdyr alene omfatter dyrearter, der har været underlagt en traditionel landbrugsmæssig udnyttelse, hvorved hobby- og kæledyr ikke anses for omfattede. Inden for denne afgrænsning er det min opfattelse, at strategiudvalgets rapport er at betragte som et oplæg til Fødevareministeriets samlede strategi i overensstemmelse med de forpligtelser, Danmark har påtaget sig på dette område gennem sin tiltrædelse af Rio-konventionen.

Riotraktaten træder efter sin ordlyd i kraft for den enkelte signatarmagt 90 dage efter afleveringen af det pågældende lands ratifikationsinstrument, dog tidligst den 90ende dag efter afleveringen af det tredivte ratifikationsinstrument, jævnfør herved traktatens artikel 36. For Danmarks vedkommende indebærer dette, at traktaten trådte i kraft den 21. marts 1994.



Med venlig hilsen Mariann Fischer Boel

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024