Sund mad ikke altid mere klimavenlig end kød
Agnete Finnemann Scheel
Klimabelastning er angivet i CO2-ækvivalenter.
Enheden CO2-ækvivalenter er man kommet frem til ved at lægge fødevarens udledning af drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas' (N2O) sammen og regne ud, hvor stort et udslip af CO2, der vil give den samme effekt på den globale opvarmning.
1 kg metan svarer til drivhuseffekten af 25 kg CO2 og 1 kg lattergas svarer til 298 kg CO2.
Det er sundt at spise masser af grøntsager og frugter, men det er ikke sikkert, det er lige så sundt for klimaet, som det er for dig.
Ny fransk forskning har analyseret godt 2.000 franskmænds spisevaner og sammenlignet dem med fødevarernes CO2-udslip.
Undersøgelsen viser, at de sundeste diæter – dem, der har rigeligt med grøntsager, frugt og fisk – udleder lige så meget og måske endnu mere CO2, end de usunde diæter med et højt indhold af sukker og salt.