Tal for syge svin skal læses med omhu

Tina Møller
Dokumentation
I en række medier har der i de sidste par dag været artikler om et stigende problem med sygdomsbemærkninger hos svin, når de er blevet slagtet. Fødevaredirektoratets tal viser, at antallet af svin med sygdomsbemærkninger stiger - mens antallet af svin, der kasseres på slagterierne på grund af sygdomme har været konstant siden 1979.

Det er vigtigt at skelne mellem sygdomsbemærkninger og antallet af svin, der bliver kasseret på grund af sygdomme:

I 2002 fik 7,4 millioner af i alt 22,05 million slagtesvin sygdomsbemærkninger og tallet har været støt stigende siden 1979. Sygdomsbemærkningerne afspejler, at svinene på et eller andet tidspunkt inden slagtning har haft en sygdom. Men det betyder ikke, at svinene er syge på slagtetidspunktet og forholdene omkring sygdomsbemærkningerne udgør ikke nogen fare for fødevaresikkerheden.

I 2002 blev knap 140.000 svin kasseret, fordi de blev fundet uegnede til menneskeføde, eventuelt pga. sygdom. Andelen af svin der kasseres har været stabilt siden 1979, hvilket giver et bedre billede af antallet af syge svin på slagtetidspunktet.

Stigningen i antallet af svin med sygdomsbemærkninger skyldes primært, at forekomsten af ”brysthindear”, dvs. arvæv på lunge- og brysthuleoverfladerne, er stigende. Det skyldes to forhold:

  • At dyrene i dag er yngre, når de slagtes end for nogle år siden. De fodres mere effektivt op, indtil de når slagtevægten. Brysthindear viser, at dyret har haft en lungelidelse tidligere i sit liv, i form af en infektion som er overstået. Tilbage er kun et ar på lungen.

  • Registreringen er blevet mere effektiv. Derfor registrerer man også flere sygdomsbemærkninger i dag, specielt brysthindear. Det er vanskeligt, at sige noget sikkert om sammenhængen mellem stigningen i antallet af sygdomsbemærkninger og dyrevelfærd. Der er ikke udført undersøgelser, som fokuserer på sammenhængen mellem sygdomsbemærkninger, medicinforbrug og problemer med dyrevelfærd.

    Den dokumentation der findes, viser fx ikke en entydig sammenhæng mellem, hvor stor besætningen er i forhold til antallet af svin med brysthindear.

    EU er på vej med ny lovgivning for kødkontrol og i den forbindelse vil udveksling af data imellem besætningerne og slagteriet blive påbudt. De mangeårige danske erfaringer med registrering og tolkning af sygdomsbemærkningerne vil derfor få international betydning.


  • Altinget logoFødevarer
    Vil du læse artiklen?
    Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
    Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
    Seneste fra Fødevarer

    Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024