Talepapir om fiskeri

Samrådsspørgsmål X: "Ministeren bedes redegøre for situationen i Østersøen. Herunder nødforanstaltninger og industrifiskeriet generelt for området. Der udbedes et notat om situationen for industrifiskeriet , som bedes sendt til udvalget før samrådet.”

Fødevareministerens tale:

Nødforanstaltninger for torsk
Jeg vil først komme ind på torskefiskeriet i Østersøen.

Vi er nu i en situation, hvor der for første gang i mange år er en stærk torskeårgang på vej ind i fiskeriet i Østersøen. Det giver os forhåbninger om bedre fangstmuligheder de kommende år.

Mange torsk fra den stærke 2000årgang har endnu ikke nået mindstemålet på 38 cm, men bliver fanget i fiskernes redskaber og herefter discardet. Det er et ressourcespild, som ikke kan forsvares.

EU-Kommissionen har derfor indført et stop for trawlfiskeri efter torsk og fladfisk i Østersøen. Stoppet løber fra 15. april til 31. maj, hvor det sædvanlige sommerstop i torskefiskeriet træder i kraft.

Jeg vil gerne understrege, at det gennemførte stop ikke er min idé. Jeg havde gerne set, at vi havde fundet andre løsninger, f.eks. ved en hurtig beslutning i Den Baltiske Fiskerikommission om mere hensigtsmæssige redskaber. Dette viste sig desværre ikke at være muligt.

Hensigten med stoppet er, at give de små torsk tid til at vokse sig større end mindstemålet, inden fiskeriet begynder igen 1. september.

Efter drøftelser med medlemslandene og fiskerierhvervet omkring Østersøen omfatter stoppet ikke garnfiskeri efter torsk og fladfisk, fordi dette fiskeri er mere selektivt og kun fanger torsk over mindstemålet. Derfor er mange mindre fartøjer ikke berørt af stoppet.

For Danmark er det vigtigt, at man fremover undgår situationer, hvor mange små torsk bliver fanget og derefter smidt tilbage i havet.

Jeg er derfor meget tilfreds med, at Kommissionen har anmodet Den Baltiske Fiskerikommission om at indkalde østersølandene til et ekstraordinært møde den 27. juni for at få ændret de nuværende redskabsregler for trawlfiskeri efter torsk. Dette sker efter stort pres fra Danmark, Sverige, Tyskland og Finland.

Kommissionen og medlemslandene omkring Østersøen er enige om at forbedre den reelle selektivitet i torskefiskeriet.

Det er målet, at vi på dette ekstraordinære møde kan tage beslutning om et forbud mod traditionelle diamantmaskede trawl allerede fra 1. september 2003, fordi disse redskaber har vist sig at have meget dårlige selektive egenskaber. I stedet ønsker vi gennemførelse af 110 mm BACOMAredskab, der effektivt kan sortere de små fisk fra.

Fødevareministeriet og Danmarks Fiskeriforening er nået til enighed om en oplægningsordning som følge af Kommissionens stop for trawlfiskeri i Østersøen fra 15. april til 31. maj. Oplægningsordningen vil blive tilbudt de berørte danske fiskere, inden for en ramme på 20 mio. kr. En oplægningsbekendtgørelse vil kunne træde i kraft i løbet af ca. 14 dage efter godkendelse af Kommissionen.

Oplægningsordningen har til formål at kompensere for reduceret årsindtjening som følge af stoppet. Kompensationen opgøres ud fra de aktuelle årsmængder og rationer for 2003 og på grundlag af gennemsnitspriserne for 2002.

Maksimalt 320 fartøjer forventes at blive omfattet af ordningen, der især vil være til fordel for mindre fartøjer hjemmehørende i Østersøområdet.

Industrifiskeri i Østersøen
Jeg henviser til de to fremsendte notater om industrifiskeriet i Østersøen.

Industrifiskeriet udøves primært efter brisling og i mindre udstrækning efter sild.

Fiskeriet efter brisling var stigende indtil 1997 med maksimale landinger omkring 500.000 t. Siden er fangsterne gået ned som følge af det voksende industrifiskeri og lavere rekruttering til bestanden. Fangsterne udgør nu ca. 300.000 t om året. Brislingebestanden er i henhold til Det Internationale Havforskningsråd (ICES) inden for sikre biologiske grænser. De fleste sildebestande i Østersøen er uden for sikre biologiske grænser, og kvoterne er gennem flere år blevet reduceret fra ca. 500.600.000 t til ca. 140.000 t. EU har besluttet, at industrifiskeri efter sild kun kan finde sted i EUfarvand øst for 16 grader øst (ca. 30 sømil øst for Bornholm).

Der foregår kun i begrænset omfang et industrifiskeri efter sild i Østersøen, men sild indgår ofte som bifangst i industrifiskeriet efter brisling.

I de østligste områder af Østersøen og Den botniske Bugt er sildene meget små, og maskestørrelsen er den samme for de to arter. Fiskeriet er ofte et blandet fiskeri, hvor fangsten afsættes efter de markedsmæssige forhold, der gælder ved landingen.

Andre arter end brisling og sild har ingen betydning som grundlag for industrifiskeri i Østersøen.

Den disponible mængde brisling for danske fiskere er gennem de seneste år blevet væsentligt reduceret. Denne udvikling er blevet forstærket af, at det på grund af lave kvoter ikke længere er muligt at bytte sig til supplerende mængder fra Tyskland.

De for 2003 til rådighed værende 27.500 t brisling er opdelt på forskellige tilladelsesordninger, der prioriterer anvendelse af brisling til konsumformål.

Brislingefiskeri til industriformål må i henhold til de danske tilladelser højst indeholde en bifangst af sild på 20% sild i den vestlige Østersø og højst 10% i den østlige Østersø, på trods af, at EUreglerne giver mulighed for en bifangst på op til 20%, når de er fanget vest for 16 grader Ø og 45%, når de er fanget øst for 16 grader Ø.

Et enigt Erhvervsfiskeriudvalg har ikke hidtil ønsket at benytte muligheden for at fiske sild til industriformål i den østlige del af Østersøen.

I henhold til Den Baltiske Fiskerikommissions regler, kan der højst være 3% torsk ved landing af sild og brisling og heraf kan højst 5% udgøre undermålstorsk.

Kontrollen finder sted såvel til søs som i forbindelse med landing. Ved landingskontrollen kontrolleres især for bifangster af sild og torsk. Det er meget sjældent, at der er problemer med ulovlige bifangster i brislingefiskeriet fra den østlige Østersø.

Nyt
Indtil udgangen af 2001 foregik silde og brislingefiskeriet i område 22 som et blandet fiskeri, hvor der ikke var tilstrækkelig konsumanvendelse. Fra 1. januar 2002 nåede man frem til et tilladelsessystem, hvorefter fiskeriet kan udøves som enten et konsumfiskeri efter sild og brisling eller som et industrifiskeri efter brisling.

I den vestlige Østersø er der af og til problemer med sildebifangster i brislingefiskeriet. Dette skyldes, at sildene i den vestlige Østersø er små sild, der blander sig med brisling. Der er også opmærksomhed omkring bifangster af torsk, hvor der i de senere år ikke er konstateret nævneværdige problemer med torskeyngel i industrifiskeriet.

Artsfordelingen af de udtagne stikprøver fra det danske industrifiskeri i Østersøen i 2002 viser følgende sammensætning. Brisling 79,97%, sild 17,77%, torsk 0,19% og øvrige arter 2,07%. Den relative store sildeandel skyldes konstaterede overtrædelser i underområde 22.

Den danske sildekvote udgør i 2003 8.200 t . Silden skal behandles om bord med henblik på afsætning til konsumanvendelse. Hvorvidt den enkelte sildelanding konkret afsættes til konsum afhænger af markedssituationen på det givne tidspunkt. Mere end 98% af sild fanget i den østlige Østersø i de første tre måneder af 2003 er blevet anvendt til konsum. I den vestlige Østersø (område 22) har konsumanvendelsen været over 92%.

Samrådsspørgsmål Y: ”Kan ministeren bekræfte, at der er betydelig usikkerhed ved opgørelse af bifangster af sild og torsk i industrifiskeriet i Østersøen, og at der er mistanke om ulovlige landinger af industrifisk og sild i Polen?”

Fødevareministerens tale:
Jeg henviser også her til det notat, om industrifiskeriet i Østersøen, som jeg har sendt til udvalget med henblik på dette samråd.

I notatet er redegjort for, i hvilken omfang fiskeriet kontrolleres og i hvilket omfang, der er påvist ulovligheder. Som nævnt i notatet er der i Danmark i et vist omfang stadig problemer for fiskerne i område 22 med at overholde bifangstprocenterne for sild i brislingefiskeriet. Det er et erkendt problem, og der er ingen usikkerhed omkring opgørelserne.

Fiskeridirektoratet kontrollerer både danske og udenlandske landinger i Danmark, og der er ikke markante forskelle på sammensætningerne af danske og udenlandske landinger. Det er aftalt i Den Baltiske Fiskerikommission, at kontrolmyndighederne i alle lande i Østersøsområdet giver meddelelse til flagstaten om hver enkelt landing, der foretages af udenlandske fartøjer.

Som det fremgår af notatet har Fiskeridirektoratet ikke oplysninger om ulovlige landinger af industrifisk og sild i Polen.

Jeg har derfor ikke grundlag for at bekræfte, at der skulle være de mistanker, der nævnes i spørgsmålet.

Samrådsspørgsmål Æ: ”Vil ministeren arbejde for et forbud mod industrifiskeri i hele eller dele af Østersøen?”

Fødevareministerens tale:
Der er meget få alternative fiskerier i Østersøen. Jeg mener derfor ikke det er tiden at drøfte forbud mod det ene eller andet fiskeri, der kan udøves på en bæredygtig måde.

Derimod lægger vi fra dansk side vægt på, at de samlede fangstmuligheder af både brisling og sild fastsættes på grundlag af biologisk rådgivning, der kan sikre en bæredygtig udnyttelse af disse to bestande. Torsk er afhængig af brisling som fødegrundlag, og ved en stigende torskebestand må der sikres en stærk bestand af brisling som føde for torsken.

Samrådsspørgsmål Z: ”Hvad er ministerens forklaring på, at så få har valgt at benytte kystfiskerordningen, og hvordan skulle ordningen efter ministerens bedste vurdering se ud, hvis den skal have betydelig tilslutning?”

Fødevareministerens tale:
Spørgsmålet vedrører den særlige ordning for kystfiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, som siden 2002 har været fastlagt i reguleringsbekendtgørelsen.

Ordningen blev indført med baggrund i Folketingets vedtagelse 117 af 16. maj 2001.

Fartøjer på under 15 m kan vælge ordningen i stedet for det traditionelle rationsfiskeri.

Hovedtrækkene i ordningen er følgende: Fartøjer, der tilmelder sig ordningen får en årsmængde på torsk, tunge og rødspætte. Fartøjet binder sig til gengæld til kun at fiske i ét af de 3 farvande i løbet af året. Årsmængden svarer til fartøjets andel af de danske fangster i farvandet i de 2 forudgående år. Mængden er reserveret for fartøjet indtil 1. december. Efter 1. december kan fartøjet fiske efter de almindelige regler. Dvs. deltage i rationsfiskeriet på alle arter, hvis det er åbent.

Den endelige udformning af ordningen blev forud for 2002 drøftet med erhvervet. Organisationerne i Erhvervsfiskeriudvalget var skeptiske over for en ordning, som skulle sikre nogle fartøjer fangstmuligheder året igennem, medens andre fiskere ikke havde samme sikkerhed.

Fiskerne, der melder sig til ordningen, får fra årets start oplyst, hvilken mængde fartøjet er berettiget til. Fartøjsejeren har herefter mulighed for at fravælge ordningen og fiske på de almindelige rationsvilkår.

Ved ordningens start i 2002 meldte der sig ca. 80 fartøjer. Efterhånden som mængderne for de enkelte fartøjer blev kendte, meldte fartøjer fra. Kun 11 fartøjer valgte at blive i ordningen.

I 2003 deltager kun 4 fartøjer i ordningen.

Forklaringen på den manglende tilslutning er utvivlsomt, at fartøjsejerne ikke har ville afskrive sig den fleksibilitet, der ligger i at kunne skifte farvand og gå over i fiskerier, som fartøjet ikke har drevet særlig intenst tidligere.

Desuden har ejere af fartøjer, som er særlige afhængige af torsk formentlig i starten af 2002 foretrukket at tage chancen og fiske på rationsvilkår og dermed måske få et større fiskeri i løbet af 2002 end den årsmængde, som fartøjerne fik tildelt.

Som nævnt får fartøjerne i kystfiskerordningen tildelt en årsmængde, der svarer til fartøjets andel af fiskeriet året før. Med små kvoter har denne mængde formentlig været så lille, at fartøjerne valgte at tage chancen og i stedet deltage i rationsfiskeri. Det viste sig i øvrigt også, at det lykkedes at holde rationsfiskeriet efter torsk åbent i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat næsten hele 2002.

Gennem en stram regulering af tungefiskeriet i 2001 og 2002 blev det sikret, at fiskeriet ikke blev ramt af stop tidligt. Fartøjsejerne er derfor ikke i samme grad, som da ordningen blev drøftet politisk, motiveret for at vælge kystfiskerstatus, for at sikre sig i tungefiskeriet i Nordsøen.

Efter indførelse af EUhavdagereguleringen til beskyttelse af torskebestanden i 2003 er mange fiskere formentlig yderligere tilbageholdende med at opgive fleksibiliteten. Mange ønsker fx at have mulighed for at kunne sejle til det område i norsk zone i Nordsøen, hvor havdagereguleringen ikke gælder. Det gælder også mindre fartøjer under 15 m.

Hertil kommer, at med det store udsving i bestandene, der er set i de senere år bl.a. med store fald i torskekvoterne og stigning i rødspætterne, er alle fartøjsejere formentlig utrygge ved at binde sig til begrænsede fiskerimuligheder. Man vil så vidt muligt holde fast i fleksibiliteten.

Jeg har ikke noget bud på, hvordan en alternativ kystfiskerordning skulle se ud, hvis den skulle få betydelig tilslutning, med mindre man foretog en væsentlig omfordeling af fiskerimulighederne mellem fartøjgrupperne til fordel for fartøjer under 15 meter.

Umiddelbart vil jeg efter at have været rundt i havnene, og drøftet forholdene med fiskerne med forskellige ønsker, være meget tilbageholdende overfor at gennemføre ordninger, som specifikt giver fordele til dele af fiskerflåden.

Med de problemer, som de svigtende bestande giver danske fiskere, tror jeg, det er vigtigt at opretholde rimelige fleksibilitetsmuligheder. I en situation med små kvoter på en række vigtige bestande, vil det være svært at skabe en ordning for de mindre fartøjer, der er så attraktiv, at den får betydelig tilslutning uden at begrænse den øvrige del af flåden for meget.

Disse forbehold fra min side skal ikke forstås sådan, at jeg ikke er interesseret i at udvikle denne del af reguleringssystemet. Jeg ser blot ikke noget alternativi øjeblikket. I lyset af den samlede situation mener jeg også, at det er meget vigtigt, at der er nogenlunde bred tilslutning i erhvervet.

Jeg vil lægge op til en drøftelse vedrørende kystfiskerordningen i Erhvervsfiskeriudvalget i god tid inden reguleringsbekendtgørelsen for næste år skal være parat, m.h.p. en åben drøftelse med erhvervet om kystfiskerordningens manglende succes og hvilke alternativer, der kan peges på.