Torskekvoter forbliver uændrede

Fødevareministeren bedes i dette spørgsmål fra Fødevareudvalget redegøre for konsekvenserne af den nye fiskeriregulering, men svaret indeholder kun en redegørelse for de forskellige regler på området.
Tina Møller
Ministeren oplyser, at de ændringer om torskefangsk der trådte i kraft den 11. april forventes at gælde indtil den langsigtede genopretningsplan for torsk kan iværksættes.

Der er i Østersøen to hovedreguleringsformer for torskefiskeriet:

For at finde en permanent løsning på problemet med den manglende selektivitet i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen siger ministeren, at medlemslandene omkring Østersøen har argumenteret for, at de diagonalmaskede trawl forbydes.

I alt er 188 fartøjer indtil videre blevet ophugget.

Dokumentation

Spørgsmål 256: "Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne for kystfiskeriet af den nye fiskeriregulering, og det bedes herunder oplyst, hvor mange der indtil nu har fået ophugningsstøtte"



Fødevareministerens svar:

Nordsøen, Skagerrak og Kattegat:

Som led i genopbygningen af de kritiske torskebestande blev der på rådsmødet den 16.-20. december som led i TAC/kvoteforordningen for 2003 (bilag VXII) indført en midlertidig ordning med havdagebegrænsninger for torskefiskerierne i Nordsøen, Skagerrak/Kattegat og Vest for Skotland fra 1. februar.

Ordningen indebærer, at fartøjer, der udøver direkte torskefiskeri eller fanger torsk som bifangst, begrænses i antallet af dage til havs. Begrænsningen i fiskedage afhænger af det anvendte redskab, idet indgrebets intensitet er størst for fartøjssegmenter med stor belastning af bestanden.

Visse fiskerier, der drives med stormaskede redskaber blev unødigt hårdt ramt af denne ordning. På ministerrådsmødet den 8. april 2003 blev der efter bl.a. dansk ønske foretaget visse modifikationer af ordningen, der især skulle imødekomme rødspættefiskere og give en større fleksibilitet ved anvendelsen af havdagene.

Disse ændringer, der trådte i kraft den 11. april forventer jeg vil gælde, indtil den langsigtede genopretningsplan for torsk kan iværksættes. Den særlige nationale ordning for kystfiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat med fartøjer under 15 m. blev indført med baggrund i Folketingets vedtagelse 117 af 16. maj 2001. Fartøjer, der tilmelder sig ordningen får en årsmængde på torsk, tunge og rødspætte.

Fartøjet binder sig til kun at fiske i ét af de 3 farvande i løbet af året. Årsmængden svarer til fartøjets andel af de danske fangster i farvandet i de 2 forudgående år. Mængden er reserveret for fartøjet indtil 1. december. Efter 1. december kan fartøjet fiske efter de almindelige regler. Dvs. deltage i rationsfiskeriet på alle arter, hvis det er åbent. Fiskere, der melder sig til ordningen, får fra årets start oplyst, hvilken mængde fartøjet er berettiget til.

Fartøjsejeren har herefter mulighed for at fravælge ordningen og fiske på de almindelige rationsvilkår. Ved fastlæggelsen betingelserne for at deltage i ordningen, er der taget udgangspunkt i det oplæg, som regeringen udarbejdede som grundlag for Folketingets forespørgselsdebat om V 117.

I oplægget hedder det bl.a.:

Omfattede fartøjer:
Erhvervsfartøjer under 15 m, der har en årlig bruttoomsætning på over 190.000 kr. kan for ét år af gangen vælge at indgå i en lokal kystfiskerordning – som hovedregel i ét enkelt farvand. Fartøjer fra havne, som grænser til flere farvande, kan få en udviddet adgang.

Reguleringsordningen:
Udgangspunktet for at fartøjerne kan tilmelde sig ordningen er, at de ved et forudgående fiskeri på almindelige vilkår har skaffet sig en forhistorie på fiskeriet. Fartøjerne sikres deres hidtidige fangstandel af kritiske kvoterede arter.

Ved ordningens start i 2002 deltog 11 fartøjer i ordningen. I 2003 deltager 4 fartøjer i ordningen. Jeg vurderer, at forklaringen på den lave tilslutning er, at fartøjsejerne ikke har ville afskrive sig den fleksibilitet, der ligger i at kunne skifte farvand og gå over i fiskerier, som fartøjet ikke har drevet særlig intenst tidligere.

Jeg vil på baggrund af en række ønsker om at ændre politikken på kystfiskeriområdet drøfte spørgsmålet med kredsen bag folketingets vedtagelse V 117 i den nærmeste fremtid.

Østersøen:
For Østersøen fastsættes kvoterne i den Baltiske Fiskerikommission (IBSFC), hvilket sker allerede i september forud for rådsmødet i december. Af særlig betydning for Østersøen er det netop indførte stop for fiskeri med trawl efter torsk og fladfisk, som 3 EU-Kommissionen vedtog den 14. april 2003.

Stoppet er gældende fra den 15. april til den 31. maj 2003 og skyldes forekomsten af store mængder ungfisk, som man derved søger at beskytte. I Østersøen er der i den nationale danske regulering ingen særlige reguleringsform, der specifikt vedrører kystfiskerfartøjer.

Der er i stedet to hovedreguleringsformer for torskefiskeriet: Rationsfiskeri og årsmængdefiskeri.

Rationsfiskeriet gives forholdsvis store rationer i begyndelsen af året og igen om efteråret, hvis der fortsat er kvote til rådighed. Fartøjer der deltager i rationsfiskeriet kan efter hver rationsperiode flytte til fiskerier i andre farvande. Årsmængdefartøjer får tildelt en mængde for hele året og kan kun fiske i andre farvande, hvis der afgives en forholdsmæssig del af årsmængden.

Med henblik på at finde en permanent løsning på det grundlæggende problem med den manglende selektivitet i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen har medlemslandene omkring Østersøen argumenteret for, at de diagonalmaskede trawl forbydes, idet disse har vist sig at have meget dårlige selektionsegenskaber, og at maskestørrelsen i selektionsvinduet i BACOMA-trawlet nedsættes fra 120 mm til 110 mm for at skabe overensstemmelse mellem maskestørrelsen og den mindste tilladte landingsstørrelse for torsk.

Kommissionen har bekræftet overfor medlemslandene, at den vil arbejde på at få forbudt de diagonalmaskede trawl og nedsat maskestørrelsen i BACOMA-vinduet til 110 mm i IBSFC med virkning fra 1. september 2003. Efter anmodning fra EU vil der blive gennemført et ekstraordinært møde i IBSFC om bl.a.selektiviteten i torsketrawl.

Ophugning:
Jeg vedlægger en oversigt over ophugning af fiskerfartøjer i 2002-2003, hvoraf frem går, at i alt 188 fartøjer med en samlet tonnage på 6.757 BT er hugget op.



Mariann Fischer Boel / Erik Møller



Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024