Uensartethed i statslig kontrol

Svar:
Der eksisterer forskellige kontrolformer i veterinærafdelingen og fødevareafde- lingen, da områdernes lovgivning lægger op til forskellige kontrolformer. F.eks. er der på fødevareområdet lagt op til en behovsorienteret kontrol, hvor kontrol- len bygger på den tilsynsførendes skøn og vurderinger af den enkelte virksom- hed. På veterinærområdet lægger lovgivningen i større omfang faste retningsli- nier for hvilke elementer, der skal kontrolleres og hvordan kontrollen skal ud- føres i det enkelte tilfælde.   Endvidere har bevillingerne til veterinærområdet generelt haft stramme bin- dinger på anvendelsen, hvilket har begrænset en fleksibel udnyttelse af ressour- cerne på tværs af faglige opgaver. Fødevaredirektoratet arbejder på en opblød- ning af bindingerne i bevillingerne for at skabe rum for en overordnet priorite- ring af ressourcerne. Direktoratet har til stadighed fokus på samarbejdet mellem veterinærafdelingen og fødevareafdelingen. Fødevaredirektoratets strategi er således ultimo 2002 blevet justeret for i højere grad at afspejle en jord-til-bord tankegang. Strategien er opbygget på tværs af afdelinger og lægger som sådan – i det omfang opga- verne berører både fødevareafdelingen og veterinærafdelingen – op til et sam- arbejde. Kontrolstyringskontoret i fødevareafdelingen og Omsætningskontoret i veteri- nærafdelingen har indledt et tæt samarbejde om ensartede kontrolprincipper og koordinering af regionernes kontrolarbejde. Derudover samarbejder fødevare- afdelingen og veterinærafdelingen i flere konkrete projekter, der rækker på tværs i direktoratet, fx modernisering af kødkontrollen, veterinære lægemidler og fælles dokumentskabeloner til bedre kvalitet i afdelingernes afgørelser. Di- rektoratet søger at sikre den fælles holdning til kontrolarbejdet ved efteruddan- nelse. F.eks. holder veterinærafdelingen og fødevareafdelingen et fælles basis- kursus for nyansatte tilsynsførende i regionerne. Regionalt er der kun få faglige snitflader mellem fødevare- og veterinærafde- lingerne. Fødevareregionerne oplyser, at samarbejdet fungerer godt mellem ve- terinær- og fødevareafdelingerne, når der er konkrete sager, der vedrører begge afdelinger.  

Spørgsmål 240:
”Ministeren bedes redegøre for uensartetheden i tilrettelæggelsen og udførelsen af pesticidkontrollen, der udføres af både Plantedirektoratet og Fødevaredirek- toratet. ”

Svar:
Plantedirektoratet og Fødevaredirektoratet samarbejder om kontrollen med pe- sticider i Danmark. De to direktorater kontrollerer forskellige regelsæt på for- skellige trin i kæden fra jord til bord. Fokus for direktoraternes kontrol er derfor forskellig. Fødevaredirektoratet udfører den del af pesticidkontrollen, der hører under fø- devareloven. Fødevaredirektoratet kontrollerer, at virksomhederne overholder dels maksimalgrænseværdier i fødevarer, som er fastsat i henhold til bekendt- 3 gørelse nr. 184 af 20. marts 2003, dels fødevarelovens § 7, stk. 2, der fastlægger, at fødevarer ikke må sælges, hvis de ved anvendelse på sædvanlig måde må an- tages at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller kunne medføre forgift- ning mv. Kontrollen følger Fødevaredirektoratets overordnede kontrolprincipper, hvor- efter kontrollen bl.a. skal være forebyggende, skal være behovsorienteret og re- gelmæssig, skal gå tæt på kilden, og effekten skal være ensartet både geografisk og mellem brancherne. Plantedirektoratet kontrollerer overholdelse af maksimalgrænseværdier for pe- sticidrester i foderstoffer. Plantedirektoratet kontrollerer desuden, om primær- producenternes sprøjtejournaler og sprøjteudstyr lever op til lovkravene. Lige- ledes er kontrollen med pesticider i det økologiske landbrug i henhold til øko- logiforordningen udlagt til Plantedirektoratet.   Kontrollen i henhold til fødevareloven omfatter således udelukkende fødevarer, og der skal derfor foreligge en sikker udskillelse af afgrøderne/produkterne til fødevarer, såfremt kontrollen foregår i henhold til fødevarelovgivningen.   Afgrøder, der befinder sig hos primærproducenten, er ikke nødvendigvis føde- varer, idet der også kan være tale om produkter til foder eller biomasseproduk- tion. Afgrøder, der befinder sig hos primærproducenten, vil derfor ikke uden videre kontrolleres i henhold til fødevareloven. Fødevaredirektoratets pesticid- kontrol omfatter derfor generelt ikke prøveudtagning i primærproduktionen.   Fødevaredirektoratet kan, når afgrøden er høstet eller taget fra et lager hos pri- mærproducenten, analysere pesticidindholdet på salgstidspunktet og undersø- ge om grænseværdierne er overholdt.   Kontrollen af pesticidrester i fødevarer tilrettelægges ud fra prøveudtagnings- planer, der angiver, hvor mange prøver der skal udtages og hvad de skal analy- seres for. Den overordnede prøveudtagningsplan tilrettelægges af Instituttet for Fødevaresikkerhed og Ernæring i Fødevaredirektoratet. De detaljerede prøve- udtagningsplaner udarbejdes af laboratoriet ved Fødevareregion København. Det tilstræbes, at prøverne er repræsentative for produkterne på det danske marked, og at prøveudtagningen er fordelt jævnt over året. Prøveudtagnings- planerne bliver udarbejdet med udgangspunkt i forbrugsmønster og ud fra er- faringer fra tidligere kontroller af indholdet af pesticidrester.   Pesticidkontrollen dækker således flere myndigheders ressort, hvor hver myn- dighed er ansvarlig for kontrollen af egne regler i kæden fra jord til butik. For dansk producerede fødevarer kontrollerer Fødevaredirektoratet bl.a. om de danske regler for maksimalt indhold af pestidrester er overholdt. Hvis der ved kontrollen påvises et indhold, der tyder på en ulovlig anvendelse, videregives disse oplysninger til Miljøstyrelsen, som har forpligtelsen til at kontrollere om betingelserne for anvendelse er overholdt. Såfremt der ved kontrollen i henhold til fødevareloven findes en overskridelse af en maksimalgrænseværdi og når prøvens oprindelse kan fastslås, meddeler tilsynsmyndigheden producentnav- net til Miljøstyrelsen eller, i tilfælde af at overtrædelsen konstateres i økologiske fødevarer, Plantedirektoratet.   Det skal endvidere tilføjes, at Fødevaredirektoratet, Plantedirektoratet og Miljø- styrelsen mødes jævnligt, når der er behov for drøftelse af konkrete problemstil- linger, der berører myndighederne indbyrdes.

Spørgsmål 241:
”På hvilken måde registreres det af tilsynsmyndigheden, hvilke dele af virk- somhedernes egenkontrol, der skal kontrolleres?”

Svar:
Tilsynet med virksomhedernes egenkontrol er tilrettelagt efter en risikovurde- ring og er således behovsorienteret. For den specifikke virksomhed vil egenkon- trolprogrammet afspejle de kritiske kontrolpunkter.   Den tilsynsførende vurderer før tilsynet ud fra sin faglige viden de specifikke risici for den konkrete virksomhed og inddrager desuden i forberedelsen af til- synet de oplysninger, som regionen har om virksomheden, fx resultatet af de sidste tilsyn, efterretninger fra fødevarevagten og prøveresultater. Den tilsyns- førende udvælger på denne baggrund de områder i egenkontrolprogrammet, der skal kontrolleres særligt grundigt under tilsynet. Hele virksomhedens egenkontrol vil blive kontrolleret over en periode. Den tilsynsførende noterer på kontrolrapporter de dele af egenkontrollen, som har været genstand for of- fentlig kontrol.

Spørgsmål 242:
   ”Ministeren bedes redegøre for status med hensyn til egenkontrollen i detail- leddet, og for hvilken sammenhæng ser ministeren mellem dette og forslagene om erhvervskort/kørekort.”

Svar:
Fødevaredirektoratet havde pr. 31. december 2002 godkendt eller registreret 9,9 % af samtlige detailvirksomheders egenkontrolprogrammer. Fødevaredirekto- ratet fastholder målsætningen om, at 95% af samtlige detailvirksomheders egenkontrolprogrammer skal være godkendt eller registreret af Fødevaredirek- toratet inden udgangen af 2005. Den offentlige kontrol vil fremover i højere grad kunne tage udgangspunkt i kontrol af detailvirksomhedernes egenkontrolprogrammer. En offentlig kontrol 1-2 gange om året (afhængig af virksomhedstype) af detailvirksomhedernes daglige egenkontrol giver et fintmasket net, som den offentlige kontrol - selv med en dramatisk forøgelse af tilsynshyppigheden - ikke ville kunne hamle op med, hvis den stod alene. Alle virksomheder skal, uanset om virksomhedens egenkontrolprogram er godkendt eller registreret af Fødevaredirektoratet, udføre egenkontrol, der kan dokumentere virksomhedens daglige overholdelse af fødevarelovgivningen. Beslutningsforslagene B 74 og B 77 lægger op til, at samtlige virksomhedsejere eller driftsansvarlige skal erhverve et kørekort til drift af fødevarevirksomhed. Uanset de gode intentioner i forslagene, er det min klare vurdering, at et køre- kort til drift af fødevarevirksomheder vil være et meget dyrt tiltag med meget begrænset effekt. Jeg henviser i den forbindelse til mine svar til Udvalgets spørgsmål under udvalgsbehandlingen af de to beslutningsforslag. Det er således min vurdering, at den eksisterende lovgivning allerede rummer de fornødne kontrol- og sanktionsmuligheder (f.eks indskærpelser, påbud, for- bud, bøder, lukning, inddragelse af godkendelse), som er nødvendige for at gribe ind over for overtrædelser af fødevarelovgivningen. Dertil kommer egenkontrol og Fødevaredirektoratets øvrige tiltag for f.eks. of- fentliggørelse af kontrolresultater, uddannelse af kontrolpersonale, analytisk kontrol og kvaliteten af det enkelte kontrolbesøg. Tiltag, som til sammen dan- ner en velfungerende fødevarekontrol, der kommer hele vejen rundt og som ta- ger fat i det væsentlige. Det viser også de evalueringer, som fødevarekontrollen løbende er underlagt – både eksternt af Revisionsenheden og internt af direkto- ratets Kontor for kontrolstyring. Der er til stadighed fokus på udvikling og op- timal udnyttelse af ressourcerne i fødevarekontrollen.  

Spørgsmål 243:
”Hvilke planer har ministeren for opfølgning med hensyn til kontrol på kosttil- skudsområdet?”  

Svar:
Jeg har netop modtaget den endelige rapport fra den arbejdsgruppe om kosttil- skud, som jeg nedsatte sidste efterår, og som skulle foretage en analyse af gæl- dende regelsæt og administration af kosttilskud. Jeg betragter rapporten som et godt udgangspunkt for det videre arbejde med at få gennemført et regelsæt, der skaber større klarhed over kosttilskudsområdet. En række af forslagene er spændende og perspektivrige. Ministeriet vil nu arbejde videre med forslagene fra arbejdsgruppen. Jeg kan dog allerede på nuværende tidspunkt fremhæve nogle af anbefalinger- ne fra rapporten, som jeg umiddelbart finder interessante. Eksempelvis foreslås det, at producenterne får pligt til at anmelde markedsføringen af samtlige kost- tilskud til myndighederne. Et af de tunge problemer på kosttilskudsområdet er, at myndighederne i dag ikke har tilstrækkeligt overblik over de kosttilskud, der rent faktisk er på markedet. Det gør det naturligvis vanskeligt at gennemføre en fornuftig offentlig kontrol. Med forslaget får myndighederne bedre muligheder for at forbedre den offentlige kontrol. Dernæst kan jeg nævne anbefalingen om nedsættelse af en tværministeriel ar- bejdsgruppe med henblik på klassificering af produkter som enten lægemidler eller kosttilskud, som jeg synes lyder fornuftig og rimelig. Hensigten med anbe- falingen er, at skabe en klarere opdeling mellem mad og medicin. I dag kan det være svært for forbrugerne at forstå, at sammenlignelige og stort set identiske produkter mærkes forskelligt. Hvis produktet er et lægemiddel, oplyses virk- ning, behandlingsperiode m.v. Er det et kosttilskud, fremgår disse oplysninger ikke.   En sådan klassificering vil i givet fald ikke forhindre, at der kan fremstilles både lægemidler og kosttilskud af traditionelle fødevarer som eksempelvis hvidløg, fiskeolie og hyben. Men klassificeringen skal sikre, at vi bliver i stand til at fore- tage en konkret vurdering af det enkelte produkt, sådan at produktet enten klassificeres som et kosttilskud eller et lægemiddel.   Jeg kan tillige fremhæve, at vi skal kigge nærmere på anbefalingerne om gen- nemførelse af en målrettet kompetenceopbygning i kontrollen af kosttilskud, idet jeg skal bemærke, at administration og kontrol af kosttilskud er et område, som stiller krav om solid ekspertise både fagligt og juridisk. Men jeg vil afslutningsvis gerne understrege, at vi nu går i gang med at analy- sere alle rapportens forslag nøjere.

Spørgsmål 244:
”Ministeren bedes redegøre for, om der er nogle virksomheder, for hvilke man kunne nedsætte kontrolfrekvensen for eksempel byggemarkeder med sliksalg.”

Svar:
Jeg lægger stor vægt på, at vi løbende tilpasser kontrolindsatsen og målretter den efter de reelle behov. Der er i dag fastsat en minimumsfrekvens på 1 tilsyn pr. år, således at alle fødevarevirksomheder, herunder byggemarkeder med sliksalg, skal have tilsyn af fødevareregionen mindst en gang årligt.  Der er i henhold til regelgrundlaget ikke noget til hinder for at nedsætte kontrolfre- kvensen for virksomhedskategorier, hvor risikoen for fødevaresikkerheden er lav. Jeg har nu bedt Fødevaredirektoratet om at foretage en opdatering af de gældende tilsynsfrekvenser. Der skal dog tages hensyn til, at der fortsat skal kunne følges op på egenkontrol og smiley-ordning.  

Spørgsmål 245:
    ”Ministeren bedes oplyse om de faktisk afholdte efteruddannelseskurser i fø- devareregionerne opdelt pr. region - og ministeren bedes oplyse, hvor mange medarbejdere, der har deltaget, og fra hvilke stillingskategorier, de har deltaget - gerne oplyst i procent.”  

Svar:
Fødevaredirektoratet har oplyst følgende, hvortil jeg henholder mig: Fødevaredirektoratet udbyder centralt efteruddannelseskurser for medarbej- derne i regionerne. Kurserne omfatter veterinærfaglige, fødevarefaglige og ad- ministrative emner. Oversigt over afholdte kurser i 2002 fremgår af bilag 1, 2 og 3. Oversigten viser antallet af medarbejdere på de enkelte kurser og den pro- centvise deltagelse på tværs af regioner. Bortset fra kurser i ledelse er samtlige efteruddannelseskurser rettet mod tilsynspersonalet. Fødevaredirektoratet har ikke en samlet opgørelse over stillingskategorier for deltagerne på de centralt udbudte kurser. Det er den enkelte fødevarechef og veterinærchef, der prioriterer regionens deltagelse i de centralt udbudte kurser. Heri ligger en prioritering af deltagelse blandt de forskellige stillingskategorier, som baserer sig på konkret vurdering af behovet i den enkelte region. Regionernes medarbejdere deltager også i kurser, der bliver udbudt eksternt. Bilag 4 giver en oversigt over de eksterne kurser, som medarbejderne i seks re- gioner har deltaget i og dermed et generelt billede af de eksterne kurser, regio- nernes medarbejder deltager i.