Uklart om Økologisk mælk har effekt på forekomsten af hjerte-kar sygdomme

Der er gennemført en mindre undersøgelse, der viser, at der er mere transfedtsyre, herunder konjugeret linolsyre (CLA), i økologisk mælk end i konventionel mælk. Der foreligger ikke nogen videnskabelige undersøgelser på mennesker, der dokumenterer en sundhedsmæssig effekt af CLA. Det er stadig uklart, om de naturligt forekommende transfedtsyrer har samme uheldige effekt på forekomsten af hjerte-kar sygdomme som de industrielt fremstillede transfedtsyrer, men de medregnes normalt, når man diskuterer størrelsen af transfedtsyreindtaget.
Tina Møller
Dokumentation

Spørgsmål 161:

"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra Tænk + Test, hvortil der refereres til nye undersøgelser, der dokumenterer, at økologisk mælk er sundere end almindelig mælk. Det skyldes, at den økologiske mælk har et dobbelt så højt indhold af den sunde flerumættede fedtsyre CLA som konventionel mælk. Er disse oplysninger korrekte ?"

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevaredirektoratet, og vedlægger deres svar.

 

 

Mariann Fischer Boel

/Lene Breum Larsen

Fødevaredirektoratet

Den 10. februar 2003

Ref.: HHH/-

J.nr.: 2003-20-261-00103

 

Fødevaredirektoratets bemærkninger
til artikel i "Tænk + Test" vedr. om økologisk mælk er sundere end almindelig mælk

Også i Danmark er der gennemført en mindre undersøgelse, der viser, at der er mere transfedtsyre, herunder konjugeret linolsyre (CLA), i økologisk mælk end i konventionel mælk. Effekten skyldes græsning, og ses tydeligt for sommermånederne, men om vinteren er der ikke nogen forskel. Mælk indeholder dog ikke ret meget konjugeret linolsyre, om sommeren max. 0,6% af fedtsyrerne og om vinteren ca. 0,3% af fedtsyrerne. Om sommeren er indholdet ca. 0,15% højere i økologisk mælk end i konventionel mælk. Der er altså efter danske forhold ikke tale om dobbelt så meget CLA i økologisk mælk som i konventionel mælk. Af den mest almindelige gruppe transfedtsyrer med 18 kulstofatomer og 1 dobbeltbinding er der ca. 3% af fedtsyrerne om sommeren og ca. 2% om vinteren. Her ligger økologisk mælk ca. 0,4% over den konventionelle mælk.

Der foreligger ikke nogen videnskabelige undersøgelser på mennesker, der dokumenterer en sundhedsmæssig effekt af CLA. Dertil kommer det forøgede indtag af transfedtsyrer med den økologiske mælk. Det er stadig uklart, om de naturligt forekommende transfedtsyrer har samme uheldige effekt på forekomsten af hjerte-kar sygdomme som de industrielt fremstillede transfedtsyrer, men de medregnes normalt, når man diskuterer størrelsen af transfedtsyreindtaget.


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024