Ulovligt at eje flere landejendomme

Spørgsmål 236: ”Hvordan virker landbrugslovens bestemmelser for, hvor stort areal en person må eje, hvis personen har forskellige selskaber til at eje sine besiddelser?”

Fødevareministerens svar: Landbrugslovens regler vedrørende erhvervelse af landbrugsejendomme tager udgangspunkt i det personlige selveje, hvor landmanden ejer sin/sine landbrugsejendomme personligt.

Loven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer, hvor stort et areal en person må eje. Loven regulerer derimod, hvor mange ejendomme, den enkelte landmand må eje eller være medejer af. I 1989 blev der åbnet for, at aktie- og anpartsselskaber også kunne erhverve landbrugsejendomme, hvis der var en person – ”landmanden i selskabet” – der ejede aktier eller anparter, der repræsenterede flertallet af stemmerne i selskabet, og som opfyldte betingelserne for personligt at kunne erhverve den pågældende ejendom.

En person, der ønskede at erhverve en landbrugsejendom, kunne således vælge at købe sin landbrugsejendom i selskabsform, hvis vedkommende havde flertallet af stemmerne i selskabet. Disse regler er efterfølgende blevet ændret to gange, men det overordnede princip om ”landmanden i selskabet” er fortsat gældende.

En person, der er landmand i et § 20-selskab, kan således som udgangspunkt ikke komme til at eje flere ejendomme, selvom vedkommende har forskellige selskaber til at eje sine besiddelser. Vedkommende kan således højst være ejer eller medejer af 3 landbrugsejendomme, hvad enten disse ejes i personlig eje eller i selskabsform. 2 Indtil ændringen af landbrugsloven i 1999 blev der ikke stillet krav til ejerne af de øvrige aktier/anparter i selskabet.

Andre personer end ”landmanden i selskabet” kunne således godt eje aktier eller anparter i flere selskaber, der ejer landbrugsejendomme. Ved ændringen af landbrugsloven i 1999 blev der imidlertid indført en betingelse om, at de øvrige aktier eller anparter i selskabet skal være ejet af personer, der er i familie med ejeren. Samtidig blev reglerne om medejerskab strammet, så alle, der ejer mere end 20 pct. af kapitalen i et selskab, der ejer landbrugsejendomme, også bliver betragtet som medejer af de pågældende ejendomme.