V: Behov for "nabotjek" af fødevareregulering
Anne Marx Lorenzen
ResearcherJeg er statskundskabsstuderende ved Københavns Universitet, og jeg er researcher på portalerne Altinget| Kommunal, Altinget | Fødevarer og Altinget | USA.
Ordfører-stafet
Altinget | Fødevarer har bedt partiernes fødevareordførere tage forskud på den politiske efterårssæson.
Vi har spurgt dem, hvor de mener, at de vigtigste slag på landbrug- og fødevareområdet skal slås frem mod årsskiftet.
Erling Bonnesen (V)
Fødevareordfører
Vækst og arbejdspladser skal være i fokus på landbrugs- og fødevareområdet i den kommende sæson.
Der ligger et stort potentiale for vækst i sektoren, og vi har en politisk forpligtelse til at give erhvervet de bedste kort på hånden til at realisere det.
Regeringens Vækstteam for Fødevarer har konkluderet, at landbrugs- og fødevaresektoren kan øge eksporten med 50 mia. kroner og skabe op mod 25.000 nye job frem mod 2020.
De arbejdspladser er afgørende for vores velfærd, og det potentiale skal vi arbejde stenhårdt for at opnå.
Friere rammer til landmændene
Hvis potentialet for vækst skal indfries, er der brug for bedre betingelser for den danske langbrugs- og fødevaresektor.
Vi skal lave grundlæggende om på de sidste 25 års store reguleringer af landbruget og give landbruget friere rammer til at udvikle sig og øge produktionen.
Samtidig skal vi sikre, at udviklingen er bæredygtig, og at det enkelte landbrug er ansvarligt og passer godt på vores natur.
Det er vigtigt, at vi ikke går på kompromis, og at den øgede produktion sker uden at skade naturen, drikkevandet og miljøet i almindelighed.
Behov for intelligent regulering
I foråret kom regeringens Natur- og Landbrugskommission med en rapport, som indebar en række løsningsforslag på landbrugets strukturelle, økonomiske og miljømæssige udfordringer.
Venstre vil især arbejde for, at kommissionens vækstorienterede forslag bliver taget i brug hurtigst muligt. Et af de forslag er at lave reguleringen mere målrettet og intelligent.
Det kan eksempelvis betyde, at landbrug skal reguleres efter deres udledning og ikke efter, hvor store mængder korn, kød eller mælk de producerer.
Med intelligent regulering kan landbrugsproduktionen øges uden at skade miljøet, og det vil samtidig bane vej for flere arbejdspladser til slagteriarbejderen, smeden, mejeristen eller lastbilchaufføren.
Bedre konkurrenceevne og mindre gæld
Derfor vil vi i efteråret arbejde for, at de initiativer fra Natur- og Landbrugskommissionen, der bedst kan skabe vækst og arbejdspladser, bliver sat i gang.
Udover intelligent regulering gælder det forslag som eksempelvis målrettet og differentieret regulering af kvælstof eller nye virkemidler som konstruerede minivådområder, drænfiltre eller stenrev, som kan sikre et bedre vandmiljø.
Endelig er der brug for et grundigt ”nabotjek” af, hvordan vi i Danmark har skruet vores miljø- og fødevareregulering sammen i forhold til vores nabolande, for vi skal sikre, at vi ikke lavere strengere regler for vores virksomheder i forhold til vores konkurrenter.
Vi skal sikre vores fødevare- og landbrugsproduktion en stærk konkurrenceevne, så de kan investere, eksportere og skabe arbejdspladser.
Endelig skal vi sætte gang i en sund vækst i landbruget, og vi skal have løst landbrugets økonomiske udfordringer.
Dansk landbrug er lige nu et af de mest forgældede i EU.
Der er brug for at justere lovgivningen for at skabe nye muligheder for finansiering, så landbruget kan sætte gang i en sund, økonomisk vækst.
Venstre er altså klar til tage fat på efterårssæsonen, så vi kan komme i gang med de initiativer, der skaber vækst og arbejdspladser. Det håber vi også, at regeringen er.