Varedeklarationer er uklare og misvisende
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Af Cecilia Arendal,Mange producenter benytter sig i dag af, at forbrugeren læser det, de vil se, som f.eks., at varen indeholder 30 pct. mindre fedt, men som ikke siger noget om, hvor stort fedtindholdet i øvrigt er.
Cecilia Arendal
Formand for FaKD
formand for Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Hvad er der indeni? Det er et godt spørgsmål, når man som forbruger sætter sig for at nærlæse varedeklarationen, hvis den overhovedet findes.
Mange varer er deklareret, men det kniber stadig for en dels vedkommende. Ganske ofte er varedeklarationen heller ikke direkte sammenlignelig med andre varer, eller også er den trykt, så forbrugeren nærmest skal flå varen i stykker eller have en lup i nærheden for at tyde, hvad der står med småt.
Nu har senest statsministeren foreslået, at vi bør have et europæisk ernæringsmærke. Det er for så vidt godt nok, men ingen ved jo, hvor lang tid det kommer til at tage.