Veterinærforhold og dyrevelfærd nr. 7, 2006

30/11-2006 Landbrugsraadet - Axeltorv 3 - 1609 København V Telefon 33 39 40 00 - Fax: 33 39 41 41 - e-mail: [email protected] Veterinærforhold og dyrevelfærd Læs i dette nummer: * Konference om EU s fremtidige husdyrsundhedspolitik 7. november 2006 * Panel 1 - Udfordringer i fremtidens dyresundhedspolitik * Panel 2 - Forebyggende foranstaltninger (biosikkerhed) * Panel 3 - Finansiering Konference om EU s fremtidige husdyrsundhedspolitik 7. november 2006 Tirsdag den 7. november 2006 afholdtes konference om EU s fremtidige husdyrsundhedspolitik, Animal Health Strategy 2007-2013, i Bruxelles. Konferencen havde ca. 350 deltagere fra Kommissionen og fra nationale og europæiske myndigheder og interesseorganisationer. Konferencen tog afsæt i den omfattende evaluering af EU s dyresundhedspolitik, Community Animal Health Policy (CAHP) 1994-2005, udført af et selvstændigt evalueringskonsortium gennem de seneste 2 år. Den 600 siders lange rapport, evalueringsgruppen har udarbejdet, blev offentliggjort i sommer og præsenteret på konferencen. Evalueringsrapporten beskriver dels de generelle politikker, dels et studium af eksisterende og mulige fremtidige finansieringsmodeller. Fælles er, at de eksisterende rammer er evalueret og fejl, mangler og positive sider identificeret. Endvidere indeholder rapporten bud på fremtidige tiltag på området. Kommissær for dyresundhed, Markus Kyprianou, indledte konferencen med at fastslå, at en ny europæisk dyresundhedspolitik skal bygge på princippet om, at forebyggelse er bedre end helbredelse. En ny politik på området skal skabe incitamenter for landmænd til aktivt at forebygge introduktion og spredning af smitsomme husdyrsygdomme. Endvidere skal en ny politik på området være mere gennemsigtig, simpel og mindre bureaukratisk end hidtil og gøre Europa mere konkurrencedygtig i en globaliseret verden i samarbejde med lande uden for EU. Konferencen var, udover præsentationerne, koncentreret om tre hovedemner, som blev drøftet i tre paneler med deltagelse af europæiske myndigheder og interesseorganisationer: 1. Udfordringer i fremtidens dyresundhedspolitik 2. Forebyggende foranstaltninger 3. Finansiering I det følgende refereres der fra de tre paneldiskussioner. På Kommissionens officielle hjemmeside fra konferencen kan man finde de indlæg der var på konferencen samt Kommissionens opsamling på paneldiskussionerne. top Panel 1 - Udfordringer i fremtidens dyresundhedspolitik Debatten i panel 1 tog udgangspunkt i evalueringsrapportens anbefalinger til en fremtidig europæisk dyresundhedspolitik. Af centrale punkter fra debatten kan fremhæves: Vaccinationspolitik Efter de seneste omfattende sygdomsudbrud af mund- og klovsyge, svinepest og fugleinfluenza ønsker efterhånden flere lande, med Holland som fortaler, at vaccination - i større omfang end i dag - anvendes forebyggende mod nye sygdomme og i bekæmpelsen af sygdomme, hvor der er en ikke-vaccinationspolitik. Især Kommissionen fremførte nogle af de forhold, som er centrale for tilbageholdenhed med vaccination, herunder tilgængelighed af vacciner, risikoen for maskering af udbrud (vaccinerede dyr kan være såkaldte bærere af sygdommen uden at vise symptomer, og det kan også være vanskeligt at afgøre, om et dyrs antistoffer mod en given sygdom skyldes infektion eller vaccination) samt at omkostningerne til vaccinationsprogrammer er så høje, at det kan være en dyrere strategi end den nuværende strategi. Det blev fremhævet, at spørgsmålet om vaccination ikke kan drøftes entydigt for alle sygdomme, men at man er nødt til at tage stilling hertil for hver enkelt sygdom afhængig af en lang række faktorer. Transport af dyr Transporten af levende dyr i Europa er stigende og evalueringsgruppen har peget på, at dette bidrager til øget risiko for sygdomsintroduktion og -spredning. Evalueringsrapporten anbefaler, at transporten af levende dyr i Europa i fremtiden bringes ned på et minimum. Kommunikation Evalueringsrapporten peger på, at en ny europæisk dyresundhedspolitik bør ledsages af en kommunikationsstrategi. Dette fandt bred opbakning blandt panelets deltagere, da der kan nævnes flere eksempler på følger af sygdomsudbrud, som kunne være undgået, hvis kommunikationen til både forbrugere og interessenter havde været koordineret. Seneste eksempel er sidste års udbrud af fugleinfluenza i Europa, hvor flere lande oplevede et markant fald i forbruget af fjerkrækød. Dette fik store konsekvenser for fjerkræsektoren i hele Europa. top Panel 2 - Forebyggende foranstaltninger (biosikkerhed) Debatten i panel 2 tog udgangspunkt i evalueringsrapportens anbefalinger og oplæg til at fokusere en kommende europæisk dyresundhedspolitik på forebyggelse. Af centrale punkter fra debatten kan fremhæves: Europas nuværende dyresundhedspolitik er præget af knopskydning og lovgivning udstedt på baggrund af udbrud af smitsomme sygdomme. Den bærer ikke præg af en overordnet målsætning og skaber i følge evalueringsgruppen ikke incitament til at forebygge sygdomme på europæisk, nationalt eller bedriftsniveau. På denne baggrund foreslås det, at en politik på området skal fokusere langt mere på forebyggelse. Grænsekontrol Der var enighed om, at EU s grænser er vigtige i forbindelse med at undgå introduktion af smitsomme sygdomme. I fremtiden bør grænsekontrollen effektiviseres, og ressourcerne bør udnyttes optimalt. I dag arbejder told- og veterinærmyndigheder side om side, hvor det kunne være ønskeligt i fremtiden at se et samarbejde. Uddannelse skal i fremtiden prioriteres, således at personalet og myndighederne altid har den nyeste viden at agere efter. På besætningsniveau Debatten handlede i høj grad om, hvorvidt landmandens smittebeskyttende foranstaltninger på egen bedrift kan indarbejdes i en kommende politik. Evalueringsgruppen foreslår, at de kan integreres således, at landmanden kompenseres ved udbrud afhængig af, hvordan han har ageret. Hvis han ikke har overholdt reglerne for smittebeskyttelse eller anmeldt mistanker hurtigt, vil han miste en del eller hele kompensationen. Til dette hører, at landmanden endvidere skal bidrage økonomisk til budgettet via en omkostningsdelingsmodel. Dette beskrives nærmere under debatten i panel 3. De fleste er enige om, at landmanden skal bidrage i fremtiden. Landmanden bidrager allerede i dag ved at indføre smittebeskyttende foranstaltninger og rutiner. Den europæiske landbrugsorganisation COPA påpegede, at evalueringsgruppen ikke har medtaget dette i evalueringen, og at man bør vurdere, om det ikke handler mere om synliggørelse og en strukturering af allerede eksisterende initiativer, end egentlig nye initiativer på dette område. Holland pegede endvidere på, at der i en ny politik bør skelnes mellem hobby- og erhvervslandbrug på grund af forskellene i adfærd, transportmønstre og andet. Dette synspunkt står de lidt alene med, da mange er af den opfattelse, at det er vigtigt, at lovgivningen omfatter hele sektoren på lige vilkår, da introduktion af en sygdom i en hobbybesætning også har meget stor betydning for erhvervssektoren i form af eksempelvis restriktioner, zonedannelse og eksportforbud. top Panel 3 - Finansiering Debatten i panel 3 tog udgangspunkt i evalueringsgruppens studie af mulighederne for at finansieringen i fremtiden bliver håndteret som harmoniseret omkostningsdeling. Af centrale punkter fra debatten kan fremhæves: Deltagelse af landmanden På nuværende tidspunkt er finansieringen af omkostninger i forbindelse med sygdomsudbrud delt mellem EU og medlemsstaterne - for de fleste sygdomme med 50 pct. til hver. Den europæiske finansiering af både bekæmpelse af sygdomsudbrud og udryddelsesprogrammer sker gennem den såkaldte EU-Veterinærfond. I den senere år har enkelte lande (UK og NL) modtaget meget store beløb i kompensation, ligesom medlemslandenes bidrag finansieres forskelligt. I nogle lande finansierer de nationale myndigheder det hele, mens landmændene helt eller delvist finansierer den nationale del i andre. Disse forhold fremdrager evalueringsgruppen som værende konkurrenceforvridende og samtidig peger den på, at der er et manglende incitament for den enkelte landmand til at undgå smitte. Især parlamentsmedlemmer peger på behovet for nytænkning, da der er en konstant fare for overskridelse af budgettet ved den nuværende løsning. Dette er ikke bæredygtigt, og finansieringen bør fremover sikres med involvering af andre parter. DG landbrug udtaler meget klart, at de finder et behov for en fortsat finansiering fra offentlig side herunder EU, både på grund af det offentliges ansvar, men også af hensyn til sikring af et konkurrencedygtigt erhverv. Der lægges op til, at politikken på området i fremtiden skal have en finansieringsmodel, hvor omkostningsdeling er helt central. COPA påpegede, at man ønsker, at EU s Veterinærfond fortsat skal eksistere, men i en modificeret udgave, der tager hensyn til de påpegede mangler. Endvidere skal den nationale finansiering i fremtiden ske på lige vilkår i alle medlemslande. Der peges også på, at bidragsyderne kan være andre i fødevaresektoren end blot landmanden. Sikre fødevarer er et fælles ansvar. top Landbrugsraadet udgiver følgende nyhedsbreve: Dagens bladuddrag , Konkurrenceret, andelsforhold og skat , Energi, virksomhedsmiljø og transport , International Horisont - landbrugspolitiske nyheder fra EU, WTO m.v. , EksportNyt , Fødevarer, kost og ernæring , Veterinærforhold og dyrevelfærd , Uddannelse og debataktiviteter , Projektstøtteordninger og innovationsprojekter , Nyt fra Folketinget Tilmeld dig på Landbrugsraadets hjemmeside Afmeld nyhedsbrev Nyhedsbrev arkiv Ændring af abonnement