Vi spiser kun 54% af en ko - og 68% af en kylling

Nye EU regler, der strammer op om sikkerheden for animalske biprodukter, er trådt i kraft 1. maj 2003

Næsten alt fra et slagtet dyr bliver udnyttet, men det er kun lidt over halvdelen af f.eks. en ko, der serveres på middagsbordet som for eksempel engelsk-, dansk- eller millionbøf.

"Animalske biprodukter" er betegnelsen for de dele af slagtede fjerkræ, kvæg, svin osv., som ikke sendes direkte ud til forbrugerne. Det er blandt andet slagteriaffald, selvdøde dyr samt animalsk affald fra kantiner, restauranter og cateringvirksomheder.

Animalske biprodukter fra sunde og raske dyr forarbejdes og bruges blandt andet i foder til pelsdyr, hunde og katte, i lim, i sæbe og i gelatine, der for eksempel anvendes i desserter og vingummi.

Animalske biprodukter, der kan have farligt indhold eller sygdomssmitte, som f.eks. BSE, destrueres ved forbrænding.

Nye EU regler, der strammer op om sikkerheden for animalske biprodukter, er netop trådt i kraft.

Det anslås, at kun 68% af en kylling, 62% af en gris, 54% af en ko og 52% af får og geder bliver anvendt til direkte konsum, det vil sige bliver spist som bøffer, skinker, frikadeller, pålæg osv.

Derfor produceres der hvert år i EU mere end 10 millioner tons kød der stammer fra sunde og raske dyr, men som ikke går til direkte konsum. Dette forarbejdes til en række forskellige produkter, der kan indgå i dyrefoder og kosmetik, til teknisk brug eller i konsum produkter.

Det er en forudsætning for at biprodukterne kan anvendes i produkter til konsum, at dyrlægekontrollen på slagterierne har godkendt dyrene som egnet til konsum.

Eksempler på anvendelse af animalske biprodukter:

Knogler,skind og sener anvendes til fremstilling af gelatine, der for eksempel brug i desserter og vingummi, i dyrefoder, i pharmaceutiske produkter (kapsler) og til overfladebehand-ling af fotopapir.

Indmad og kødafpuds anvendes som frisk råmateriale i foder til kæledyr og i pharmaceutiske produkter m.v.. Nye EU regler

De nye EU-regler for håndtering af animalske biprodukter skal ikke mindst ses i lyset af de store udbrud af kogalskab, BSE, i især England i 1990'erne. Før BSE-udbruddet var råvarer, som f.eks. selvdøde dyr - der er uegnet til menneskeføde - tilladt som foder til produktionsdyr, og det var almindeligt at give dyrene foder med kød og benmel fra dyr af samme art. Det formodes, at det var denne praksis, der var hovedårsag til spredning af BSE.