Yderligere kontrol af transport af slagtedyr

"Ministeren bedes sende en oversigt over, hvor mange søer, orner og slagtesvin der i de seneste år via danske eksportmarkeder og private eksportører, herunder slagterier, er blevet transporteret til udenlandske slagterier."

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

I den anledning har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri indhentet følgende oplysninger fra Fødevaredirektoratet:

"Ifølge modtagne indberetninger fra fødevareregionerne er der indberettet følgende eksporter af slagtesvin:

2000 - 231.481 stk.

2001 - 228.347 stk.

2002 - endnu ikke optalt

Indberetningerne på eksport af svin er opdelt i henholdsvis avls- og brugssvin eller slagtesvin. Indberetningssystemet er ikke indrettet på at sondre mellem almindelige slagtesvin og søer og orner til slagtning, og det fremgår heller ikke, om dyrene er eksporteret fra et samlested eller direkte fra oprindelsesejendommen.

Ifølge opgørelse fra Danske Slagterier, som bygger på indberetninger til svineafgiftsfonden fra henholdsvis eksportørerne og fødevareregionerne, har der været følgende eksporter af svin til slagtning:

2000 - 181.448 slagtesvin og 125.326 søer

2001 - 102.501 slagtesvin og 107.357 søer

I indberetningerne til svineafgiftsfonden ved eksport af levende svin, skelnes der mellem svin på under eller over 135 kg levende vægt, idet der er én afgift for dyr under 135 kg og en anden for dyr over 135 kg. Ved indberetningen skal der for svin under 135 kg skelnes mellem 3 grupper: 1. smågrise, 2. slagtesvin og 3. avlssvin, mens der for svin over 135 kg skelnes mellem 2 grupper: 1. slagtesøer og 2. avlssvin.

Dette betyder, at der i opgørelserne fra Danske Slagterier under gruppen søer, ud over søer og orner også kan være indgået tungsvin (over 130 kg levende vægt), altså almindelige slagtesvin, men tungere end svin normalt leveret til danske svineslagterier.

Af de foreliggende tal fremgår, at eksporten af søer er godt 100.000 årligt. Dette tal omfatter både orner og søer, da der ikke skelnes mellem disse i indberetningerne. Eksporten af orner udgør sandsynligvis 1-2 %.

En del af de eksporterede slagtesvin afsendes fra oprindelsesbesætningen, mens den overvejende del af de eksporterede slagtesøer eksporteres fra samlesteder.

Der kan ikke under normale omstændigheder ske eksport af slagtedyr fra slagterier, da dyr, som er tilført et slagteri, skal slagtes der."

"Hvis det politiske mål var med rimelig sikkerhed at kunne afvise enhver begrundet mistanke om, at en betydelig del af de slagtedyr der eksporteres til udenlandske slagterier i dag er syge eller skadede – bedes ministeren oplyse præcist, hvilke regelændringer der så skulle gennemføres; således at de krav, danske slagterier i dag stiller til slagtedyr, også vil blive stillet til levende slagtedyr til eksport."

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

I den anledning har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri indhentet følgende oplysninger fra Fødevaredirektoratet:

"Det fremgår af fødevarelovens § 39, at dyr, der afhentes til slagtning, ikke må lide af nogen sygdom eller indeholde rester af lægemidler eller andre forureninger, der kan indebære risiko for menneskers sundhed. Disse bestemmelser findes også i EU-lovgivningen i EU-fødevareforordningen (artikel 14), hvor det anføres, at fødevarer ikke må markedsføres, såfremt de er farlige. Det skal bemærkes, at "fødevarer" også omfatter levende dyr, som er beregnet til slagtning, og at fødevarer anses for at være "farlige", hvis de er sundhedsskadelige eller af anden grund er uegnede til menneskeføde. Der er således allerede regler, som pålægger fødevareproducenter, herunder producenter af slagtedyr, at sikre, at slagtedyrene ikke kan udgøre en fare for konsumenterne.

Danske Slagterier oplyser, at man i flere år har haft krav om, at chauffører, som transporterer dyr til slagtning, har kendskab til dyreværnsreglerne. På det seneste har et af de største slagteriselskaber stillet krav om, at chaufførerne skal gennemgå et 2-dages kursus – alle chauffører forventes at have gennemgået dette inden den 1. juni 2003. Generelt stilles fra Danske Slagteriers side en række krav til indretning af nye transportbiler – en del af de eksisterende biler (procent anført i parentes) opfylder dog allerede disse krav. Det drejer sig om: gummibelægning i bunden af vognkassen (80%), isolering af væg og tag (90%), mekanisk ventilation (80%), luftaffjedring eller affjedring med tilsvarende effekt (100%), og overbrusning af dyrene under transporten (10%).

I forbindelse med revideringen af EU-reglerne for fødevarehygiejne (hygiejnepakken), er der forslag om regler om, at primærproducenter, herunder producenter af slagtedyr, skal foretage en række registreringer af forhold under produktionen af slagtedyrene, som har betydning for dyrenes egnethed til menneskeføde. Relevante dele af disse oplysninger – fødevarekædeoplysninger – skal stilles til rådighed for slagteriet, således at slagteriet kan vurdere, om slagtedyrene er egnede til slagtning. Fødevarekædeoplysningerne og slagteriets vurdering af disse skal endelig stilles til rådighed for den offentlige kontrol.

Det er i hygiejnepakkens forslag 1 beskrevet, hvilke oplysninger primærproducenten skal registrere, og dette omfatter bl.a. oplysninger om det anvendte foder, anvendelse af veterinærlægemidler, forekomsten af sygdomme, resultater af analyser af prøver fra dyrene eller andre prøver, og alle relevante rapporter om kontrol af dyr eller animalske produkter. Der var på Rådsmødet (landbrug) i december 2002 enighed mellem Rådet og Kommissionen om, at det er nødvendigt at fastsætte krav til fødevarekædeoplysningerne, herunder om hvilke oplysninger der skal afgives for forskellige typer af dyr. Kravet til primærproducenten om at afgive disse oplysninger vil hjælpe til at sikre, at kun dyr, som er egnet til slagtning, bliver afsendt til slagteriet, uanset hvor i EU dette slagteri er beliggende.

Herudover er der i hygiejnepakkens forslag 2 krav om, at slagteriet som led i den HACCP-baserede egenkontrol skal sikre sig, at dyrene med hensyn til dyrevelfærd befinder sig tilfredsstillende ved ankomst til slagteriet. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal slagteriet underrette embedsdyrlægen og i øvrigt træffe de egnede foranstaltninger.

Endelig er det anført i hygiejnepakkens forslag 3, at såfremt embedsdyrlægen konstaterer problemer, som er opstået i forbindelse med primærproduktionen, skal embedsdyrlægen underrette den myndighed, der er ansvarlig for overvågningen af primærproducenten, den privatpraktiserende dyrlæge, der er tilknyttet primærproducenten, samt primærproducenten selv – denne underretningspligt gælder, uanset om primærproducenten ligger i samme land som slagteriet. Dette vil hjælpe til at sikre, at der vil gælde samme krav, uanset om slagtedyr leveres til et slagteri i Danmark eller et andet land."

"Hvilke oplysninger har ministeren om alvorlige skader danske slagtedyr bliver påført under transport til udenlandske slagterier?"

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

I den anledning har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri indhentet følgende oplysninger fra Fødevaredirektoratet:

"Direktiv 91/628/EØF om beskyttelse af dyr under transport fastsætter i artikel 12, at de i direktiv 89/608/EØF omhandlede regler og informationsprocedurer finder tilsvarende anvendelse på transportdirektivet. Direktiv 89/608/EØF om gensidig bistand mellem medlemslandenes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af de veterinære og zootekniske bestemmelser fastlægger regler efter hvilke, de veterinære myndigheder i medlemslandene skal bistå hinanden, navnlig ved forebyggelse og efterforskning af overtrædelser. Den gensidige bistand kan være enten efter anmodning (artikel 4 – 7) eller spontant (artikel 8).

Det lovgivningsmæssige grundlag er således tilstede, men det må konstateres, at Fødevaredirektoratet kun i meget få tilfælde får tilbagemelding fra udenlandske veterinære myndigheder om dyreværnsmæssige problemer i relation til forsendelser af danske dyr til slagtning i udlandet. Fødevaredirektoratet har i de seneste år således ikke modtaget sådanne tilbagemeldinger.

Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at følgende fremgår af notat af 31. august 2001 om dyrevelfærdsmæssige problemer vedrørende eksport af søer som opfølgning på et møde med landbruget vedr. mund- og klovsyge:

"Danske Slagterier har foretaget en undersøgelse, der sammenligner forhold for søer, som Danish Crown foranstalter slagtet i udlandet, med søer slagtet på Danish Crown´s egne slagterier i Danmark. Undersøgelsen viser blandt andet 3,5 gange så høj transportdødelighed blandt de eksporterede søer i forhold til søer slagtet i Danmark, derimod var dødelighed efter ankomst større på danske end på tyske slagterier, dog således, at den samlede dødelighed stadig var 2,4 gange større for de eksporterede søer end for søer slagtet i Danmark. Endvidere viste sammenligningen, at kassationsprocenten var noget højere på danske end på tyske slagterier. De eksporterede søer blev slagtet på to slagterier henholdsvis 380 km og 445 km syd for Padborg. Hertil skal lægges den foregående transport i Danmark inklusiv omlæsning på eksportmarked. Til sammenligning oplyser Danish Crown, at søer til slagtning på deres egne slagterier i Danmark gennemsnitlig transporteres ca. 110 km."