%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
25. februar 2019 kl. 08.00Ministersvar
Simon Kollerup svarer 
Jakob Ellemann-JensenSimon Kollerup (S) spørger miljø- og fødevareministeren, Jakob Ellemann-Jensen, om garanti for, at lovforslaget ikke indeholder skjulte lempelser i mulighederne for at kunne veksle nogle efterafgrødekrav til en kvotereduktion
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 147, Spørgsmål 12
Vil ministeren garantere, at lovforslaget ikke indeholder skjulte lempelser i mulighederne for at kunne veksle nogle efterafgrødekrav til en kvotereduktion, også selv om man måske ikke engang bruger den fulde kvote i dag?
Svar fra mandag den 25. februar 2019
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg kan tilslutte mig:
”Med de eksisterende regler for pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og efterafgrøder i den målrettede regulering bliver reduktion i bedrifternes kvælstofkvote anvendt som en reaktion på manglende etablering af efterafgrøder i forhold til kravet. Landmanden kan således allerede i dag indrette sin drift på, at dele af efterafgrødekravet opfyldes ved en reduktion af kvælstofkvoten.
Det er endvidere allerede muligt i den målrettede regulering for 2019, som blev vedtaget med L 216 (2017/2018), for landmændene at vælge aktivt mellem efterafgrøder og f.eks. normreduktion.
Med lovforslaget foreslås ændringer i opgørelsestidspunktet for efterafgrødekravet, og at reduktion af kvælstofkvoten ikke skal være en reaktion ved manglende etablering af efterafgrøder, men fremover i stedet kan være et aktivt virkemiddel som alternativ til efterafgrøder. Det har ingen konsekvens for effekten, om reduktion af kvælstofkvoten anvendes reaktivt ved manglende etablering af efterafgrøder eller som aktivt virkemiddel som alternativ til efterafgrøder.
Der er ved opgørelsen af kvælstofreduktionsbehovet i indeværende vandplanperiode lagt til grund, at landmændene vil anvende deres fulde kvælstofkvote. Indsatsbehovet i den målrettede regulering er på denne baggrund dimensioneret herefter. Med udgangspunkt i det nuværende beregningsgrundlag vil indsatsbehovet derfor også blive opfyldt, selvom landmændene udlægger færre efterafgrøder end forudsat og til gengæld anvender en reduceret kvælstofkvote. Dette også selvom landmanden alligevel ikke ville have anvendt sin kvote fuldt ud. Det gør sig gældende, uanset om kvotereduktionen er en reaktion som i dag eller et aktivt tilvalg som foreslået. Uforbrugt kvote vil således ikke indebære, at landmændene får skjulte lempelser, og at der mistes miljøeffekt i forhold til det forudsatte.
Endvidere bemærkes at den faktiske fulde optimale kvote, som landmændene har haft til rådighed i årene efter Fødevare- og landbrugspakken, har været mindre end den fulde baselinekvote, som er anvendt ved beregningen af indsatsbehovet i forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken. I den Miljøog Fødevareministeriet • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • forstand har landmændene langt fra anvendt al den ekstra gødning, som blev indregnet i Fødevare- og landbrugspakken.
Men landmændene har i stort omfang anvendt den gødning, som de i medfør af reguleringen har haft mulighed for at anvende i de enkelte år fra 2016-2018. Landbruget vil samlet set således kun i meget begrænset omfang kunne imødekomme reguleringskravene ved at anvende kvotereduktion som et virkemiddel uden omkostninger. Ministeriet har bedt Århus Universitet om at revurdere om niveauet for den fulde kvælstofkvote er fastsat korrekt, som en del af en opdatering af det faglige grundlag for fastsættelsen af kvælstofindsatsen.
Endelig kan det oplyses, at det af pkt. 7 af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår, at ”indførsel af kvotereduktion som aktivt virkemiddel vil ske på en måde – og ved omregningsfaktorer m – så kvotereduktionen vil levere den samme samlede kvælstofreducerende effekt, som hvis efterafgrødekravet var opfyldt ved udlægning af efterafgrøder.””
”Med de eksisterende regler for pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og efterafgrøder i den målrettede regulering bliver reduktion i bedrifternes kvælstofkvote anvendt som en reaktion på manglende etablering af efterafgrøder i forhold til kravet. Landmanden kan således allerede i dag indrette sin drift på, at dele af efterafgrødekravet opfyldes ved en reduktion af kvælstofkvoten.
Det er endvidere allerede muligt i den målrettede regulering for 2019, som blev vedtaget med L 216 (2017/2018), for landmændene at vælge aktivt mellem efterafgrøder og f.eks. normreduktion.
Med lovforslaget foreslås ændringer i opgørelsestidspunktet for efterafgrødekravet, og at reduktion af kvælstofkvoten ikke skal være en reaktion ved manglende etablering af efterafgrøder, men fremover i stedet kan være et aktivt virkemiddel som alternativ til efterafgrøder. Det har ingen konsekvens for effekten, om reduktion af kvælstofkvoten anvendes reaktivt ved manglende etablering af efterafgrøder eller som aktivt virkemiddel som alternativ til efterafgrøder.
Der er ved opgørelsen af kvælstofreduktionsbehovet i indeværende vandplanperiode lagt til grund, at landmændene vil anvende deres fulde kvælstofkvote. Indsatsbehovet i den målrettede regulering er på denne baggrund dimensioneret herefter. Med udgangspunkt i det nuværende beregningsgrundlag vil indsatsbehovet derfor også blive opfyldt, selvom landmændene udlægger færre efterafgrøder end forudsat og til gengæld anvender en reduceret kvælstofkvote. Dette også selvom landmanden alligevel ikke ville have anvendt sin kvote fuldt ud. Det gør sig gældende, uanset om kvotereduktionen er en reaktion som i dag eller et aktivt tilvalg som foreslået. Uforbrugt kvote vil således ikke indebære, at landmændene får skjulte lempelser, og at der mistes miljøeffekt i forhold til det forudsatte.
Endvidere bemærkes at den faktiske fulde optimale kvote, som landmændene har haft til rådighed i årene efter Fødevare- og landbrugspakken, har været mindre end den fulde baselinekvote, som er anvendt ved beregningen af indsatsbehovet i forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken. I den Miljøog Fødevareministeriet • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • forstand har landmændene langt fra anvendt al den ekstra gødning, som blev indregnet i Fødevare- og landbrugspakken.
Men landmændene har i stort omfang anvendt den gødning, som de i medfør af reguleringen har haft mulighed for at anvende i de enkelte år fra 2016-2018. Landbruget vil samlet set således kun i meget begrænset omfang kunne imødekomme reguleringskravene ved at anvende kvotereduktion som et virkemiddel uden omkostninger. Ministeriet har bedt Århus Universitet om at revurdere om niveauet for den fulde kvælstofkvote er fastsat korrekt, som en del af en opdatering af det faglige grundlag for fastsættelsen af kvælstofindsatsen.
Endelig kan det oplyses, at det af pkt. 7 af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår, at ”indførsel af kvotereduktion som aktivt virkemiddel vil ske på en måde – og ved omregningsfaktorer m – så kvotereduktionen vil levere den samme samlede kvælstofreducerende effekt, som hvis efterafgrødekravet var opfyldt ved udlægning af efterafgrøder.””
