Trine Torp
svarer
Jakob Ellemann-Jensen

Trine Torp (SF) spørger miljø- og fødevareministeren, Jakob Ellemann-Jensen, hvad der skal ske i tredje vandplansperiode, hvor der måske skal reduceres med 2.500 t om året

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 147, Spørgsmål 15
Vil ministeren oplyse, hvad der skal ske i tredje vandplansperiode, hvor der måske skal reduceres med 2.500 t om året?

Svar fra mandag den 25. februar 2019
Det er for tidligt at udtale sig om indsatsbehovet i tredje generation vandområdeplaner.

Miljøstyrelsen er i gang med et omfattende arbejde med at forbedre det faglige grundlag for vandområdeplanerne og for opgørelserne af indsatsbehovet for kvælstof til kystvande. Dette omfatter blandt andet, at der ses på andre presfaktorer end kvælstof, der ses på typeinddelingen af vandområder og fastsættelsen af miljømål for vandområderne, og der sker en betydelig udvikling af modelberegningerne af indsatsbehovet for de danske kystvande, som opfølgning på en international evaluering af modellerne. Derudover vil der også blive udarbejdet en ny vurdering af vandområdernes tilstand og en ny belastningsopgørelse.

Der kan i øvrigt henvises til Arbejdsprogram for vandområdeplanerne 2021-2027, som Miljø- og Fødevareministeriet har fremlagt i offentlig høring frem til 21. juni 2019.

På baggrund af det opdaterede faglige grundlag vil der i forbindelse med vandområdeplanerne for 2021-2027 blive taget stilling til yderligere kvælstofindsatser.
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024