%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
25. februar 2019 kl. 08.00Ministersvar
Trine Torp svarer 
Jakob Ellemann-JensenTrine Torp (SF) spørger miljø- og fødevareministeren, Jakob Ellemann-Jensen, om lovforslaget er klimatilpasset
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 147, Spørgsmål 16
Vil ministeren oplyse, om lovforslaget er klimatilpasset, og vil ministeren samtidig oplyse, hvordan der i lovforslaget og relevant lovgivning inklusive bekendtgørelser tages hensyn til, at vandtemperaturen er steget minimum 1 grad siden 1970'erne? I udmøntningen af nitratdirektivet m.fl. skal der tages hensyn til klimatiske forhold.
Svar fra mandag den 25. februar 2019
Lovforslagets primære formål er at regulere jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Formålet er som følge af overførsel af regler om husdyrefterafgrøder fra husdyrbrugloven udvidet til også i respekt for menneskers livsvilkår at værne om natur og miljø og bevare dyre- og plantelivet.
Nitratdirektivets artikel 5, stk. 4, litra a, jf. bilag III, 1. pkt., nr. 3, litra a-c, fastlægger, at der skal være en begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, der er i overensstemmelse med godt landmandskab under hensyntagen til de særlige forhold, herunder til bl.a. klimatiske forhold, og som bygger på ligevægt mellem afgrødens kvælstofbehov og den samlede tilførsel af kvælstof til afgrøden fra jorden og fra tilført gødning.
Dette krav om ligevægt mellem afgrødens kvælstofbehov og den samlede tilførsel af kvælstof er reguleret ved lovforslagets §§ 12 0g 13 om kvælstofkvoten og ved lovforslagets § 15 om kvælstofprognosen, hvorefter kvoten skal korrigeres de enkelte år som følge af vejrmæssige variationer.
Desuden er der som følge af naturlige år til år forskelle, særligt i nedbør, store udsving i den udledte kvælstof til kystvande. For at kunne følge udviklingen i effekten af de tiltag, der gennemføres for at reducere kvælstofudledningen, udregnes der en normaliseret udledning, hvor de klimabetingede år til år variationer søges frafiltreret. Det er den normaliserede udledning, der anvendes i forbindelse med fastsættelsen af indsatsen i vandområdeplanerne og nitrathandlingsprogrammet. Der ses dog fortsat variationer i udledningerne, og derfor har ministeriet bedt Århus Universitet om at igangsætte et arbejde med at analysere, om der er flere elementer, der kan indarbejdes i klimanormaliseringen.
Dette arbejde forventes afsluttet i efteråret 2019.
Nitratdirektivets artikel 5, stk. 4, litra a, jf. bilag III, 1. pkt., nr. 3, litra a-c, fastlægger, at der skal være en begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, der er i overensstemmelse med godt landmandskab under hensyntagen til de særlige forhold, herunder til bl.a. klimatiske forhold, og som bygger på ligevægt mellem afgrødens kvælstofbehov og den samlede tilførsel af kvælstof til afgrøden fra jorden og fra tilført gødning.
Dette krav om ligevægt mellem afgrødens kvælstofbehov og den samlede tilførsel af kvælstof er reguleret ved lovforslagets §§ 12 0g 13 om kvælstofkvoten og ved lovforslagets § 15 om kvælstofprognosen, hvorefter kvoten skal korrigeres de enkelte år som følge af vejrmæssige variationer.
Desuden er der som følge af naturlige år til år forskelle, særligt i nedbør, store udsving i den udledte kvælstof til kystvande. For at kunne følge udviklingen i effekten af de tiltag, der gennemføres for at reducere kvælstofudledningen, udregnes der en normaliseret udledning, hvor de klimabetingede år til år variationer søges frafiltreret. Det er den normaliserede udledning, der anvendes i forbindelse med fastsættelsen af indsatsen i vandområdeplanerne og nitrathandlingsprogrammet. Der ses dog fortsat variationer i udledningerne, og derfor har ministeriet bedt Århus Universitet om at igangsætte et arbejde med at analysere, om der er flere elementer, der kan indarbejdes i klimanormaliseringen.
Dette arbejde forventes afsluttet i efteråret 2019.
