%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
25. februar 2019 kl. 08.00Ministersvar
Christian Poll svarer 
Jakob Ellemann-JensenChristian Poll (ALT) spørger miljø- og fødevareministeren, Jakob Ellemann-Jensen, hvorfor forslaget til en ny hovedlov om gødskning skal træde i kraft allerede den 1. april 2019
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 147, Spørgsmål 17
Vil ministeren oplyse, hvorfor forslaget til en ny hovedlov om gødskning skal træde i kraft allerede den 1. april 2019 og dermed gennemgå en behandling i Folketinget, som er forhastet i forhold til lovens omfang og miljømæssige tyngde? Hvorfor skal den være i kraft inden den næste vækstsæson, hvis loven hverken skærper eller lemper noget, og man indtil loven er grundigt behandlet kunne give landmændene den ønskede fleksibilitet ved at fortsætte praksis med dispensationer?
Svar fra mandag den 25. februar 2019
Til trods for at jeg har overholdt tidsfristerne i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, vil jeg gerne understrege, at jeg er enig i, at Folketinget burde have fået mere tid til lovbehandlingen af et så omfangsrigt lovforslag.
Jeg ønsker dog, at Folketinget behandler lovforslaget, så det kan få effekt fra i år.
I lyset af bl.a. det manglende fald i kvælstofudledningen vil jeg gerne skabe større sikkerhed for, at den kvælstofreducerende effekt af efterafgrødeordningerne bliver leveret som forudsat. Dette vil bl.a. indførslen af fleksible etableringsfrister for efterafgrøder bidrage til.
Miljø- og Fødevareministeriet har de seneste år udskudt fristerne for etablering af efterafgrøder på grund af vejrliget. Fristudskydelserne er blevet meldt ud kort tid før etableringsfristens udløb, idet det først på dette tidspunkt har været muligt at afgøre, om landmændene kunne nå at så efterafgrøderne til tiden eller ej. Dette har landbruget været stærkt utilfredse med og har efterspurgt en permanent løsning, således at landmændene kan planlægge driften uafhængigt af vejrforholdene i det enkelte år.
Endvidere er det ikke hensigtsmæssigt blot at give dispensation til at udskyde fristerne, idet tidspunktet for etablering kan have betydning for efterafgrødernes udvikling og derfor påvirke den kvælstofreducerende effekt, som efterafgrøderne kan opnå henover efteråret. Når fristen udskydes, uden at den potentielt lavere effekt af efterafgrøderne kompenseres på anden vis, kan det således have betydning for, om den forventede effekt af efterafgrødekravene opretholdes.
Modellen for fleksible etableringsfrister for efterafgrøder forventes at omfatte samtlige efterafgrødeordninger. For pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og efterafgrøder i den målrettede regulering vil den manglende effekt ved senere etablering skulle kompenseres ved en reduktion i landmandens kvælstofkvote. Dermed vil de fleksible etableringsfrister bidrage til, at den forudsatte effekt af efterafgrødeordningerne bliver opnået.
• www.mfvm.dk
Jeg ønsker dog, at Folketinget behandler lovforslaget, så det kan få effekt fra i år.
I lyset af bl.a. det manglende fald i kvælstofudledningen vil jeg gerne skabe større sikkerhed for, at den kvælstofreducerende effekt af efterafgrødeordningerne bliver leveret som forudsat. Dette vil bl.a. indførslen af fleksible etableringsfrister for efterafgrøder bidrage til.
Miljø- og Fødevareministeriet har de seneste år udskudt fristerne for etablering af efterafgrøder på grund af vejrliget. Fristudskydelserne er blevet meldt ud kort tid før etableringsfristens udløb, idet det først på dette tidspunkt har været muligt at afgøre, om landmændene kunne nå at så efterafgrøderne til tiden eller ej. Dette har landbruget været stærkt utilfredse med og har efterspurgt en permanent løsning, således at landmændene kan planlægge driften uafhængigt af vejrforholdene i det enkelte år.
Endvidere er det ikke hensigtsmæssigt blot at give dispensation til at udskyde fristerne, idet tidspunktet for etablering kan have betydning for efterafgrødernes udvikling og derfor påvirke den kvælstofreducerende effekt, som efterafgrøderne kan opnå henover efteråret. Når fristen udskydes, uden at den potentielt lavere effekt af efterafgrøderne kompenseres på anden vis, kan det således have betydning for, om den forventede effekt af efterafgrødekravene opretholdes.
Modellen for fleksible etableringsfrister for efterafgrøder forventes at omfatte samtlige efterafgrødeordninger. For pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og efterafgrøder i den målrettede regulering vil den manglende effekt ved senere etablering skulle kompenseres ved en reduktion i landmandens kvælstofkvote. Dermed vil de fleksible etableringsfrister bidrage til, at den forudsatte effekt af efterafgrødeordningerne bliver opnået.
• www.mfvm.dk
