Debat

DSF: Ny millionbevilling skal sikre, at klima og bæredygtighed bliver en del af pensum

Ny millionbevilling til Uddannelse for Bæredygtig Udvikling giver en unik mulighed for at skabe konkrete forandringer. Men udviklingen skal ske på elevernes præmisser, skriver Emilia Bøge Caliskan.

Elever og studerende er dem, der i fremtiden skal&nbsp;omsætte&nbsp;viden til praksis. Derfor bør nye fondsmidler sikre, at unge sætter rammen for, hvordan bæredygtig udvikling kommer ind i&nbsp;undervisningslokalerne, skriver&nbsp;Emilia Bøge Caliskan.<br><br>
Elever og studerende er dem, der i fremtiden skal omsætte viden til praksis. Derfor bør nye fondsmidler sikre, at unge sætter rammen for, hvordan bæredygtig udvikling kommer ind i undervisningslokalerne, skriver Emilia Bøge Caliskan.

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Emilia Bøge Caliskan
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

16 millioner kroner. Det er beløbet, som de fire fonde Villum Fonden, Nordea-fonden, Grundfos Fonden og Novo Nordisk Fonden har bevilliget til otte parternskaber for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU). Tak, dette er en stor sejr inden for uddannelsessektoren og for fremtidens generationer.

Nu er der kommet brændstof til den længe ventede grønne revolution, som vi elever og studerende har kæmpet for at få på den politiske dagsorden.

Det store spørgsmål er nu, hvordan vi også får skabt reelle forandringer i uddannelsessystemet?

Siden 2021 har vi i studenterbevægelsen kæmpet for uddannelser, der sætter bæredygtighed i centrum. Vi har set positive signaler fra politikere, men alt for ofte bliver bæredygtig udvikling reduceret til en fodnote i uddannelsesdebatten, hvor man møder mange flotte floskler, men få handlinger, der giver håb.

Med denne bevilling har vi nu en unik mulighed for at skabe konkrete forandringer.

Styrk studenterdemokratiet

Indsatserne bør derfor involvere studerende og elever direkte. Vi elever og studerende er dem, der i fremtiden skal forvalte viden og omsætte den til praksis.

Derfor er vores stemme den vigtigste i, hvordan bæredygtig udvikling kommer i centrum i undervisningslokalet.

Sæt klima og bæredygtighed på pensum.

Emilia Bøge Caliskan
Organisatorisk ansvarlig

Vi foreslår at styrke det eksisterende studenterdemokrati, der i forvejen findes i studienævnene. 

Her sidder studerende på lige fod med det videnskabelige personale og beslutter indholdet på uddannelserne.

Sæt klima og bæredygtighed på pensum, opret flere tværgående fag og styrk studienævnets mulighed for at gennemføre disse ændringer. For det er den vej, vi kan få direkte indflydelse på vores hverdag.

Desuden mener vi, at man skal skabe platforme, hvor vi kan være med til at udvikle og forme nye læringsmetoder og projekter – for eksempel gennem samarbejder mellem universiteter, ngo'er og erhvervslivet. 

UBU-forskning er vejen frem

For at fondsmidlerne til UBU-partnerskaberne får en langsigtet og dybdegående effekt, er det også strengt nødvendigt at styrke initiativer, som kan sætte skub i forskningen i bæredygtig uddannelse og didaktik.

For forskning i grøn omstilling handler om meget mere end teknologi og innovation; Det handler om at udvikle pædagogikker og undervisningsformer, der forbereder nuværende og kommende generationer til at løse de udfordringer, økologiske kriser og global ulighed stiller os over for.

Den nuværende grønne forskningsstrategi fokuserer i høj grad på teknologi, men grøn forskning bør ikke begrænses til teknologiske fremskridt – den bør også omfatte, hvordan vi uddanner mennesker til at forstå og tackle disse udfordringer. Der er brug for både hurtige CO2-reduktioner og en dyb transformation af hele samfundet. 

Læs også

En anden vigtig prioritet er, at der samarbejdes mellem forskning og praksis. 

Uddannelsesinstitutioner skal ikke være lukkede siloer, men åbne arenaer, hvor viden udvikles og deles med det omgivende samfund. Det kræver, at vi som partnerskaber åbner os ved at arbejde sammen på tværs og eksempelvis laver seminarer, der udbreder viden til hele sektoren.

Disse initiativer kan fungere som springbræt for at engagere flere uddannelsesinstitutioner, forskere og studerende i, hvordan vi integrerer bæredygtig udvikling i undervisningen.

Samtidig skal der investeres i udviklingen af nye undervisningsmaterialer og kurser, der klæder undervisere og studerende på til at forstå de komplekse samspil mellem miljø, økonomi og sociale faktorer. Kun på den måde kan vi sikre, at den viden, der produceres i forskningen, også gør en reel forskel i klasselokalerne og i samfundet.

Midler skal bruges med omtanke

Denne bevilling på 16 millioner kroner giver os mulighed for at sætte skub i en transformation af uddannelsessektoren. Men det kræver, at vi bruger midlerne klogt.

Bæredygtig udvikling er ikke en luksus eller en niche.

Emilia Bøge Caliskan
Organisatorisk ansvarlig

Danske Studerendes Fællesråd drømmer derfor om, at midlerne bliver brugt på UBU-forskning, inddragelse af studerende og en tæt kobling mellem forskning og praksis.

Bæredygtig udvikling er ikke en luksus eller en niche. Det er en nødvendighed.

Uddannelse er kernen i at kunne skabe den nødvendige bæredygtige forandring af samfundet.

Lad os derfor sikre, at pengene bliver brugt, hvor de gør størst forskel: På at skabe kvalitetsuddannelser, der forbereder os alle på at håndtere de udfordringer, fremtiden bringer.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Emilia Bøge Caliskan

Organisatorisk ansvarlig, Danske Studerendes Fællesråd

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024