Danske universiteter skal være Europas grønneste

NOTE: Danske studenterorganisationer har lavet grønt manifest, der skal skabe bæredygtige danske universiteter.
Uffe Laursen
Nye bygninger skal være energineutrale, energispild skal bekæmpes, maden skal være økologisk, og universiteterne skal sørge for bæredygtige transportløsninger til de studerende og ansatte.

Sådan lyder dele af det grønne manifest, som i weekenden blev vedtaget på arrangementet "Den Grønne Vej - for fremtidens universiteter", der blev afholdt på Københavns Universitet.

"Det nye manifest skal sikre, at vores nationale oprustning for at indføre bæredygtighed på de danske universiteter bliver realiseret inden for få år, naturligvis i samarbejde med universiteternes ledelse og politikere, siger Casper Mølck, filosofistuderende og talsmand for studentersammenslutningen Grønt Netværk, som har taget initiativ til Den Grønne Vej.

Ingen fastsatte mål 
Han mener, det er på tide, at universiteterne melder sig ind i bæredygtighedskampen og opfordrer alle studerende på landets universiteter til at bruge manifestet til at bringe diskussionen op i fagråd, studienævn, akademiske råd, og hvor der ellers er rum for det.  

Dokumentation

Manifest for Den Grønne Vej til fremtidens universitet

Vi vil universiteter, som går forrest. Universiteter vi kan være stolte af, og som skaber rammerne for en meningsfuld dagligdag.

For os betyder det bæredygtige uddannelsessteder og uddannelser, som også kigger uden for murene og skaber løsninger for det samfund, de er en del af.

Bæredygtighed har et miljømæssigt, et økonomisk og et socialt aspekt. Dette manifest beskæftiger sig med det miljømæssige. Vores mål er det bæredygtige universitet - Den Grønne Vej er midlet:

Den Grønne Vej til CO2-neutral drift:

  • Målet for nybyggeri er energineutrale bygninger. Renovering skal målrettes minimalt energiforbrug.
  • Bekæmpelse af energispild er nødvendigt, hvis omstillingen skal lykkes. Derfor skal energibesparelser tænkes ind i alle driftmæssige beslutninger.
  • Forsyning af vedvarende energi skal kræves af universiteternes energileverandører. Hvor universiteterne har mulighed for at eksperimentere med egen forsyning af vedvarende energi, skal dette gøres.
  • Universiteterne tager hånd om de studerende og ansattes mobilitet og søger bæredygtige transportformer.

Den Grønne Vej til forsvarligt ressourceforbrug:

  • Genbrug og affaldssortering kræver en særlig indsats. Det ressourceforbrug som universiteterne har, skal minimeres. Dette kræver sortering og genbrug af hvad, der genbruges kan.
  • Visse bæredygtige indkøb er krævet ved lov. Det er på tide at sætte handling bag ordene. Derudover skal alle universitetsindkøb være med bæredygtighed for øje.
  • Kantinemad bør indkøbes efter bæredygtige principper.

Den Grønne Vej til bæredygtige ideer:

  • Bæredygtighed skal integreres i eksisterende uddannelser, hvor det er relevant. Nye uddannelser i bæredygtighed skal skabes for at sikre, at interesserede kan få en kvalificeret uddannelse.
  • Formidlingen af problemstillingen omkring bæredygtighed er af største vigtighed. De studerende skal udstyres med redskaber, der gør det muligt for dem at sætte deres viden i spil. Ligeledes er det vigtigt, at universiteternes forskere deltager i den offentlige debat, så denne bliver så kvalificeret som muligt.
  • Forskning i bæredygtighed er i relation til de to ovenstående punkter fundamentet. Det er de dygtige forskermiljøer, som skaber de bæredygtige ideer, der skal undervises i på universiteterne og formidles til omverdenen.
  • Universiteterne skaber rammerne for tværfaglig erkendelse og søger aktivt samarbejde med erhvervsliv og civilsamfund.
  • Universiteterne skal inspirere til en bæredygtig livsstil blandt studerende og ansatte.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forskning

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024